Monthly Archives: December 2014

Arbejder du med med teknologi, så ved du, at intet produkt klarer mødet med brugerne uden overraskelser. 

Det gælder også for os på Computerworld.dk.

Derfor har vi brug for at høre, hvad du synes om indholdet på 

Computerworld.dk - så vi kan blive endnu bedre til at ramme det, som du synes er interessant. 

Uanset om du er fast læser eller blot besøger os af og til, har vi brug for din bedømmelse i vores læserundersøgelse. 

Selve undersøgelsen tager blot fem minutter og indeholder få spørgsmål – og du deltager selvfølgeligt anonymt. 

Klik her for at deltage i undersøgelsen og hjælpe redaktionen med at gøre Computerworld.dk bedre  

Tak for din hjælp

Lars Jacobsen
Chefredaktør

Når blækket sættes på aftalen mellem en kunde og en outsourcing-leverandør er det stadig meget populært at bruge ægteskabsmetaforen.

Kunde og leverandør er nu gift med hinanden. Mazeltov!

Lad mig starte med at sige: Lad være med at trække denne metafor for langt. I bedste fald er den misvisende, i værste fald skadelig.

For det første er det normen, at man ikke skriver så meget ned i et ægteskab – man “taler om tingene”.

Pas på med denne tilgang, når det gælder en forretningsrelation. Tal om tingene, men skriv også ned, hvad I er enige om.

Et ægteskab indgås (i reglen) på baggrund af følelser og håb.

Javel ja, der findes fornuftsægteskaber og tvangsægteskaber, men det er jo ikke det, de fleste tænker på, når vi siger “ægteskab”. Det er “til døden os skiller” – det er i hvert fald hensigten.

Det er en forretnings-relation
En outsourcing-aftale er en forretningsrelation. Den skal vare så længe, den giver mening for begge parter. En forretningsrelation er “business”, og hvor mennesker kan have følelser, så har firmaer det ikke.

Firmaer skal tjene penge, give overskud, skabe “shareholder value”.

Kunder er ikke “gift” med leverandører, men handler med dem.

Hvis man forstår “deres” og “vores” interesser, kan man finde en win-win-position, der giver rigtig god mening for begge parter.

Når alt det er sagt, har jeg dog set nok dysfunktionelle kunde-leverandør-forhold til at vide, at mens kunder og leverandører definitivt ikke har indgået et ægteskab, så er der masser af situationer, hvor lidt parterapi kan give mening.

Så her følger en række råd, der bør tages alvorligt på alle niveauer af relationen:

Mellem ledelserne i de to organisationer, på CIO-account manager-niveau og blandt de projektledere og andre personer fra kunde og leverandør, der har daglige eller ugentlige interaktioner.

Lyt til hinanden
En af de ting, der ofte går galt, er, at vi ikke lytter til modparten.

Leverandøren skal forstå og reagere på utilfredsheder tidligt.

Kunden skal forsøge at forstå, hvad der er svært for leverandøren, og huske, at de fleste leverandører faktisk gerne vil levere kvalitet – undertiden er der bare mange interne barrierer for, at det kan ske.

Sig fra, og sæt grænser
Tag ejerskab af jeres reaktioner, når noget i leverancen ikke virker.

Det er vigtigt, at man rejser problemer tidligt, at man eskalerer dem hurtigt og korrekt, og at man er meget tydelig i sin formulering af problemer.

Lad være med at gå og mugge i det små og tro, at modparten kan gætte leveranceproblemet.

Vær skriftlig, men meget præcis og konkret.

Eskaler til de rigtige. Vær åben for forskellige mulige løsninger på et problem, og forsøg at forstå, hvad der afholder modparten fra at løse et problem, der varer ved.

Ros hinanden
Vi handler med virksomheder, men vi mødes med mennesker, og det er mennesker, der skal løse problemerne – undertiden med deres egen organisation som en klods om benet.

En god stemning mellem mennesker betyder langt mere, end man umiddelbart tror. Man sætter ikke sin forhandlingsposition over styr ved at rose personerne og virksomhederne for det, de gør godt.

Dette gælder begge sider af bordet. Anerkend din modpart og dennes præstationer.

Husk hvorfor I fandt sammen i første omgang
Vend tilbage til de kriterier, der var afgørende for den oprindelige aftale.

Var det ønsket om at spare penge?, var det kravet til større stabilitet? Eller var det ønsket om fleksibilitet og innovation?

Sørg for, at disse kriterier løbende vendes på alle niveauer, og at I forholder jer konkret til, hvad I kan gøre for at indfri de mål, der var basis for aftalen.

Sidst, men ikke mindst:

Når aftalen indgås, så hav en klausul, der beskriver præcis, hvad der skal ske, når relationen en dag skal afsluttes.

Jeres aftale skal have klare “exit-kriterier”, der beskriver aktiviteterne, når aftalen afsluttes.

Dette er ikke “til døden os skiller”. Dette er ikke et ægteskab.

Det er en velkendt problemstilling, at der på nogle it-områder er ekstremt meget rift om de dygtige og erfarne medarbejdere.

Det begrænsede udbud og den markante efterspørgsel sender naturligvis prisen på medarbejderen i vejret, og særligt nogle softwareudviklere er nu så eftertragtede, at de får deres egen agent.

Som en anden Oscar-vindende Hollywood-skuespiller kan de på den måde overlade det til andre at at sikre den bedst mulige betaling og forhandle selve kontrakten på plads.

Det er der anerkendte amerikanske tidsskrift The New Yorker, der i en længere artikel fortæller, at man som arbejdsgiver nu kan kan gå via en agent, hvis man skal have i en kodekarl i den helt tunge kaliber.

Her fortæller stifteren af virksomheden AuthorBee, at han havde brug for en virkelig dygtig udvikler, der mestrede alle de sprog og frameworks, AuthorBee bruger; Python, Django, Angular, JavaScript og Twitter API.

“Det er et mareridt,” lyder det til i The New Yorker fra AuthorBee. Selvom virksomheden fik masser af henvendelser, var der ikke den person, man ledte efter.

Først da nogle agenter fra virksomheden 10x, der tidligere har repræsenteret rockstjerner som John Mayer, men nu også arbejder med ‘digitale stjerner’, meldte sig på banen, kom der skub i tingene.

Navnet 10x er opfundet ud fra den grundlæggende præmis, at de bedste programmører kan være op til 10 gange så produktive som de mindre dygtige.

Agenten havde relevante emner blandt sine klienter, og derfor endte AuthorBee-stifteren med at hyre en medarbejder den vej rundt.

Derfor kommer agenterne på banen
Nu sidder du måske et sted i det efterårsgrå Danmark og tænker, at det lyder lige lovligt amerikanske med rockstjerne-agenter, der nu får softwareudviklere som klienter?

Men selvom der er et stykke vej fra Herlev til Hollywood, så er de grundlæggende tendenser, der ligger bag agent-trenden ikke så forskellige fra det, vi oplever i Danmark.

Det er af samme grund, at der findes en del rekrutteringsfirmaer i Danmark, og at mange it-folk oplever, at de jævnligt bliver kontaktet på eksempelvis mail, telefon eller LinkedIn med gode tilbud.

I den slags situationer er det dog arbejdsgiveren, der hyrer et rekrutteringsfirma til at finde de rette folk – men den nye trend er nu ifølge The New Yorker, at arbejdstageren også selv hyrer en agent til at varetage sine interesser.

De dygtige udviklere har i den grad fat i den lange ende, og det er der en god grund til:

Du kan være verdens dygtigste it-iværksætter og have verdens bedste idé til det næste store forretningseventyr i Google eller Facebook-skalaen, men kan du ikke skaffe de rigtig dygtige udviklere, strander idéen hurtigt på papiret.

Det er, som venture-kapitalist Marc Andreessen, udtaler i artiklen i The New Yorker:

“Vores virksomheder er ved at dø på grund af manglen på talenterne. De ligger på stranden og gisper efter vejret, fordi de ikke kan finde nok talenter til disse jobs.”

Samtidig kommer artiklen også ind på en anden væsentlig problemstilling: At man ikke altid kan regne med, at arbejdsgiverne tjener softwareudviklernens interesser.

Eksempelvis har der i USA været eksempler på, at virksomheder som Apple, Google, Intel og Adobe har forsøgt at indgå aftaler om ikke at nuppe hinandens top-udviklere.

Også her i Danmark har vi set eksempler på jobkarteller – læs mere om den problemstilling her.

Det er i denne slags tilfælde, at en personlig agent kan komme ind i billedet, fordi denne kender markedet, juraen og forhandlingsteknikken.

Administrerende direktør André Rogaczewski, Netcompany. 

Derfor er det afgørende med de bedste udviklere
Og det er ikke kun i USA, der softwareudviklerne er i stadig højere kurs.

To danske it-rekrutteringsfirmaer fortalte for nylig til Computerworld, at de oplever en stigning i antallet af opgaver i sådan en grad, at de må takke nej til opgaver, når der skal hyres it-folk til danske virksomheder.

“Den er helt skæv i øjeblikket. Vi har rigeligt at se til, og vi oplever en øget efterspørgsel på rigtig mange kompetencer, men særligt inden for softwareudvikling. To ud af tre af de opslag, vi besætter, er softwareudviklere,” fortalte Jesper Buch-Rønne, partner i Recruit IT.

Dansk Industri har gjort op, at der mangler 4000-5000 it-profiler i Danmark, og at samfundet generelt forsøger at få flere unge til at starte på it-uddannelserne, fordi der er en kæmpe mangel på de folk på arbejdsmarkedet.

Netcompany er en af de it-virksomheder, der har travlt med at kapre nye talenter i Danmark.

“Siden januar måned har vi ansat over 150 danske medarbejdere – og det er fastansatte, ikke freelancere. Det tal er fast stigende, og det betyder faktisk, at vi reelt er ved at ansætte en ny ansat per arbejdsdag,” fortalte administrerende direktør André Rogaczewski fra Netcompany for nylig.

Han forklarede, at det ikke er uden grund, Netcompany ansætter danske it-folk i stedet for at rykke opgaverne til udlandet, hvor lønninger og produktionsomkostningerne er lavere:

“Det er egentlig forholdsvist enkelt: Hvis en dansk datalog eller dataingeniør er motiveret korrekt og ved, hvad han skal lave, er det mit indtryk, at han er op til fire-fem gange så effektiv som alle mulige andre i it-branchen.”

“Hvis du har en god uddannelse, er du ufattelig produktiv. Vi står i kø ude på universiteterne og er klar til at tage dem, lige så snart de er færdige,” udtalte André Rogaczewski, der samtidig forklarede, at lønnen ikke er en barriere.

“Det er ikke så super vigtigt for os, om en medarbejder får det ene eller det andet i løn – det, der er vigtigt, er, om han rent faktisk bliver færdig med det, han skal være færdig med på næste fredag – eller skal vi til at bruge to-tre-fire uger på at rydde op? Det er det, der koster.”

“Behovet for programmører er større end nogensinde,” sagde Anders Hejlsberg til Computerworld tidligere i år. 

Verdenskendt dansk programmør om fremtiden
Den verdenskendte danske programmør Anders Hejlsberg, der tidligere i år blev hædret med IT-Prisen 2014 for sit arbejde med blandt andet Turbo Pascal og C#, har i et interview på Computerworld fortalt, hvordan han ser på softwareudviklernes rolle i dag og i fremtiden.

“Behovet for programmører er større end nogensinde,” sagde Anders Hejlsberg til Computerworld.

Han pegede blandt andet på, hvordan cloud og de mange nye web-tjenester kun er med til at øge behovet for dygtige programmører, og om, hvordan udviklerne i høj grad er årsagen til store omvætninger i industriuen, eksempelvis at open source fylder mere og mere i forhold til datacentrene og big data.

“Nørderne har mere power, end de nogensinde har haft. De har power nok til, at hele business-modellen for software-industrien fuldstændig har ændret sig,” forklarede Anders Hejlsberg i interviewet.

Hejlsbergs egen karriere startede for alvor omkring 1980, da han påbegyndte arbejdet med en Pascal-compiler til Nascom-computeren.

Det udviklede sig siden til Poly Pascal, der blev opkøbt af Borland og markedsført som Turbo Pascal. Senere stod han han som chef-arkitekt hos Borland i spidsen for udviklingen af udviklingsværktøjet Delphi.

Anders Hejlsberg sluttede sig i 1996 til Microsoft, og selv om han også der har stået bag en række bemærkelsesværdige projekter, er det nok først og fremmest programmeringssproget C#, de fleste forbinder ham med.

Hejlsberg har siden 2000 stået i spidsen for C#-teamet hos Microsoft og dermed for et af verdens mest anvendte programmeringssprog.