Monthly Archives: December 2014

Regeringens bredbåndsmål for 2020 døde på Bornholm

Bare et enkelt selskab har budt på opgaven med at give bornholmere bredbånd, til trods for at opgaven kom med 60 millioner over to år i statsstøtte. Alle store teleselskaber undlod at byde, og det udstiller, at regeringens mål om at give alle danskere adgang til 100/30 Mbit-internet i 2020 er dybt urealistisk, mener tidligere TDC-chef Mogens Ritsholm.

»Hvis de store operatører ikke kan få det til at hænge sammen på Bornholm, selv om de får 60 millioner, så kan de jo ikke få det til at hænge sammen andre steder, hvor de ikke får noget, og hvor det er ligeså slemt – som for eksempel på Langeland og i Vestjylland,« siger Mogens Ritsholm til Version2 og tilføjer:

»Og hvem kan så have tiltro til, at man når målene?«

Det er det mindre selskab GlobalConnect, der som den eneste virksomhed kunne se en fidus i at byde på bredbånds-opgaven. Og det er til trods for, at TDC i august fortalte Version2, at man ville byde ind.

»Vi byder på opgaven, og vi vil gerne vinde den. Alt andet ville være mærkeligt fra en stor operatør som os,« fortalte Jesper Gronenberg, der på det tidspunkt var direktør for ekstern kommunikation i TDC.

Læs også: Ingen ideel leverandør af bredbånd til Bornholm

Og det er sigende for 2020-målene, at TDC har holdt sig væk fra solskinsøen, mener Mogens Ritsholm.

»Det, som skulle opbygges med udbuddet, var jo en sikkerhed for, at også Bornholm kunne komme til at opfylde 2020-målsætningen. Det var det, det hele gik ud på. Og nu har alle de store operatører sagt, at det vil man ikke have noget at gøre med, selvom de får 60 millioner,« siger han.

Gentænk telepolitikken

Laboratorieingeniør Michael Jensen, der forsker i digital infrastruktur og bredbåndsudvikling på Aalborg Universitet, er enig med den tidligere telechef i, at det ser sort ud for 2020-målene for bredbåndsforbindelserne, når de store spillere holder sig væk fra Bornholm.

»Hvis ikke de vil gøre det med statsstøtte, så er der ingen grund til at tro, at de vil gøre det uden,« siger han.

Læs også: Millionpulje skal lokke bredbånd til Bornholm

Michael Jensen er ikke overrasket over, at TDC undlod at byde på opgaven. Støttepengene måtte nemlig ikke bruges til at opgradere TDC’s kobbernet og skulle ifølge EU-reglerne også nødigt gå til en dominerende spiller på markedet. Det skulle derfor være et vidt bud fra TDC, hvis selskabet skulle have tildelt millionerne.

»Omvendt er det måske også et udtryk for, at TDC ikke har den vilje, der skal til for at investere i Udkantsdanmark. Og det betyder, at der er god grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om vores telepolitik kan opfylde 2020-målsætningerne ved at sidde med hænderne i skødet, som er det eneste, der er lagt op til nu,« siger Michael Jensen.

Regeringen fortryder millionstøtte

Regeringens mål om at give 100/30 Mbit internet-adgang til alle i Danmark senest i 2020 blev gentaget af erhverv- og vækstminister Henrik Sass Larsen ved et samråd den 20. november.

Her gav ministeren dog også udtryk for, at millionstøtten til Bornholmerne var et fejltrin.

»Vi skal holde os væk fra den slags og alene holde fast i de mål, som vi har sat os, hvor der skal være teknologineutralitet (ingen favorisering af en bestemt teknologi, f.eks. mobil frem for kabler, red.), og at det skal ske på markedsvilkår. Det gik galt på Bornholm. I det øjeblik staten kommer og siger, at vi gerne vil hjælpe bornholmerne og give 60 millioner kroner til udrulning af bredbånd, så ophører alle med at lave noget fra det øjeblik, indtil de 60 millioner fra staten kommer. Vi har gjort alle en bjørnetjeneste. Vi skal lade markedet fungere,« sagde Henrik Sass Larsen ifølge Berlingske.

Erhvervsstyrelsen vil i løbet ad december tage stilling til, om buddet fra GlobalConnect lever op til kravene for at få udbetalt statstøtten. Indtil da kan bornholmerne glæde sig over, at budrunden ikke gik fuldstændigt ubemærket hen.

»Det er glædeligt for Bornholm, at der dog er nogen, der interessere sig for opgaven,« siger Michael Jensen.

Posted in computer.

Chromebooks overhaler iPads i skolerne

Ifølge de seneste data fra analysevirksomheden IDC har Google for første gang overgået Apple og har i tredje kvartal i år solgt flere Chromebooks end Apple har solgt iPads til det amerikanske skolesystem. Det skriver Financial Times.

I tal lyder det, at der i perioden er leveret 715,000 Chromebooks mens der til sammenligning er leveret 702.000 iPads.

IDC tilskriver Chromebooks succes dens lavere pris og ikke mindst at den har et rigtigt tastatur frem for iPad’ens touchscreen. Det er muligt, at tilkøbe et tastatur til iPad’en, men dette øger bare prisen i forhold til Chromebooks yderligere.

I USA koster en Chromebook fra 199 dollar (1190 kroner). Sidste års Ipad Air koster til sammenligning fra 379 dollar (2260 kroner) inklusive rabatter til uddannelsesinstitutionerne.

Ifølge undersøgelsen svarer skolernes it-afdelinger, at Chromebooks er mere simple at håndtere sammenlignet med iPads.

IDC bemærker i sin rapport at Apple stadig har den største samling af uddannelses-apps med flere end 75.000 i sin App-store. Selskabet tilbyder også iTunes U, hvor undervisere kan dele forelæsninger og kurser. Google lancerede sidste år Google Play for Education, der er en tilpasset version af Gogles Play Store men kun med uddannelses-apps.

Posted in computer.

Guide: Sådan får du det maksimale ud af en SSD på din computer

SSD’er er fantastiske.

Små bokse med magi, som kan gøre din computer langt, langt bedre i næsten alle tilfælde. Det er en af de opgraderinger, du kan give din computer, som vil give den største mærkbare forskel, hvis du før brugte en klassisk HDD.

I mange tilfælde vil SSD give den en større hastighedsforøgelse end at købe et af de bedste grafikkort.

De er dog stadig ikke altid den perfekte løsning, når du skal opbevare data på din computer. Prisen per gigabyte er stadig højere på en SSD, selvom den er faldet drastisk i løbet af de sidste par år, og HDD’er har også en længere levetid.

Med hensyn til prisen koster en 120 GB SSD cirka 450 kroner. Du kan få 1 TB på en HDD for 400 kroner.

Læs her en række tips og tricks til, hvordan du bedst får mest ud af den vanvittige SSD-hastighed.

SSD, Solid State Disc, er en lagerenhed som til dagslig tale går under fællesnævneren “harddiske” sammen med HDD, Hard Disc Drive, og HHD, Hybrid Hard Drive.

Hvad skal ligge hvor
Helt enkelt sagt så er en SSD ofte en mindre, men hurtigere harddisk, imens en HHD er en større, men langsommere harddisk.

Din SSD skal indeholde dit OS (Windows, OS X), programmer og spil, som du spiller for tiden. En computer booter ofte langt, langt hurtigere med en SSD end med en HDD.

Pladsen er ofte sparsom, så udvælg hvilke programmer ud over dit OS, som skal have den største hastighedsforøgelse. Programmer, som du installerer på en tilhørende HDD, vil ofte stadig opleve en stigning i loadtider, alene fordi du har installeret dit styresystem på en SSD.

På en HDD – enten i din stationære eller på en ekstern harddisk –  skal du placere alle dine enkeltstående filer som for eksempel mediefiler, Adobe-filer og dokumenter: Filer som du alligevel ikke tilgår særlig ofte, og som ikke kræver store loadtider, når du endelig gør.

Dens slags filer vil ikke opleve den store hastighedsforsøgelse alligevel, hvis de blev lagt på en SSD. Musikprogrammet som bruger filerne, kan sagtens ligge på SSD’en og vil åbne hurtigere.



Pladsen på en SSD er ofte sparsom, da prisen per gigabyte stadig er højere end på en HDD, så udvælge hvilke programmer, som har brug for den store speed-boost. Excel, Photoshop og diverse spil er blot et par gode eksempler.

Red en gammel computer med en SSD
Gamle computere bliver ofte udskiftet, når de begynder at opføre sig langsomt og ustabilt. Men med en SSD-disk, en skruetrækker og lidt fingersnilde og viden om, hvordan man skifter harddisken, kan en ældre computer godt leve et par år endnu.

Skribenten her fik liv i en snart fire år gammel Macbook Pro fra 2011 ved at skifte den gamle 300 GB Tochiba-HDD ud med en nyere Samsung EVO 840 120 GB SSD. Maskinen kører nu bedre, end da den blev købt.

Det kostede 600 kroner og tog 15 minutter at gøre – og de 10 gik med at finde den rigtige skruetrækker til at få harddisken fri.

Tjek på nettet og skil din bærbar ad, før du bestiller en SSD. Ikke alle bærbare computere tillader, at man kan skifte harddisken.

Hold lidt plads fri
SSD’er bliver langsomme, hvis du fylder dem op til randen. SSD’er bruger en del plads på at lave midlertidige filer, som den flytter rundt, sletter og danner igen, og hvis du fylder den op til mindste megabyte, så får SSD’en mindre plads at arbejde på.

En god tommelfingerregel er kun at bruge cirka 75 procent af diskens plads. Resten kan du fylde over på HDD’en i din computer eller på en ekstern harddisk. Husk igen på at småfiler som musik og videoer – selvom de er store – burde ligge på en HDD i stedet.

Et godt råd er at holde øje med midlertidige filer, som programmer automatisk laver. Nvidia-grafikkortet har det med at lave en ekstra mappe fyldt med installationsfiler fra opdateringer (ofte at finde under C:\NVIDIA) Der er alene 500 megabyte at finde.

Annonce:


Defragmenter IKKE din SSD
Vi har alle fået viden ind med modermælken om, at man skal huske regelmæssigt at defragmentere sin harddisk.

Sådan er det ikke længere med SSD. Faktisk skal du slet ikke defragmentere en SSD. Det hjælper overhovedet ikke på en SSD, men vil blot lave en masse ekstra skrivninger på en SSD, hvilket unødigt vil forkorte dens levetid.

De nyeste styresystemer og Defrac-programmer ved godt dette, men ældre programmer kender måske ikke forskellen. Bare lad være.

Skal du reducere skrivninger til din SSD?
Skrivninger til en SSD vil forkorte din harddisk levetid. Dog er det ikke noget, som du skal tænke på. Jo, en defragmentering af SSD’en er unødvendig, fordi det eneste, du får ud af det, er kortere levetid, men du skal i dagligdagen ikke tænke over, hvor mange skrivninger du foretager dig.

Du har stadig mange, mange års levetid på en SSD ved normal brug, og du skifter nok resten af computeren ud før du udskifter SSD’en.



For at tjekke om TRIM er sat til, skal du åbne command prompt og skrive “fsutil behavior query disabledeletenotify” (uden situationstegn). Er Trim slået til, så vil der stå “DisableDeleteNotify = 0″. Hvis ikke, så tjek om din SSD’s firmware er fuldt opdateret. Billede: Computerworld.com

TRIM er til gengæld rigtig vigtigt
SSD’er kan kun skrive til tomme sektorer i dens lagerplads. Det betyder, at hvis den skal redigere en allerede fyldt sektor, så skal den læse sektoren, vide hvad der er, ændre det, slette det gamle og placere det redigerede. Det tager tid.

Styresystemer har det med kun at slette filer, når der rent faktisk er brug for pladsen. Det bliver blot markeret som “slettet”, men ligger gemt og bliver stødt skrevet hen over, når der bliver brug for pladsen.

Det tager tid for en SSD.

TRIM er en kommando, som fortæller SSD’en, når celler ikke længere er i brug, hvilket betyder, at SSD’en overskriver de celler, som er klassificeret som “slettet”, som var de rent faktisk slettet.

Der bliver altså ikke spildt tid og kræfter på først at læse indholdet. Det betyder, at SSD’en holder et vist niveau og ikke bliver langsommere med tiden på samme måde, som hvis TRIM ikke var aktiveret.

TRIM er som standard slået til på Windows efter Windows 7. TRIM fungerer ikke på Vista og XP, men der findes programmer til at aktivere det alligevel, hvis man gerne vil forblive på en XP-computer.

Hold dig fra “SSD-Optimeringsprogrammer”
Med mindre du har behov for at aktivere TRIM på et ældre OS, så hold dig fra SSD-optimeringsprogrammer. Programmerne lover at optimere SSD’en ved at køre TRIM og behandle filer, men TRIM er allerede aktiveret og langt de fleste SSD’ers firmware har allerede indbygget behandling af filer.

Der er intet der peger på, at programmerne får din SSD til at virke bedre. Det er lidt det samme med batteri-optimeringsprogrammer til Android: Ofte bruger de mere batteri, end de får telefonen til at spare.

Dette er blot en lille liste af gode råd. Hvis du har flere, så skriv dem endelig i kommentarfeltet.

Læs også: Test: 512 gigabyte SSD-drev med speederen i bund

Posted in computer.

Danske banker frygter at ende deres dage som Blockbuster

Informationsteknologi fyldte rigtig meget, da bankernes interesseorganisation, Finansrådet, holdt årsmøde i dag.

It-fokusset kom ikke mindst fra Finansrådets formand, Danske Banks direktør og chef for bankens personal banking, Tonny Thierry Andersen.

Da han som formand for interesseorganisationen betrådte talerstolen, luftede han blandt andet sit syn på bankernes fremtidige konkurrenter.

“Det er nogle helt andre aktører – måske også nogle helt andre, end dem, der allerede nu ånder os i nakken, som for eksempel Google, Amazon og Apple,” lød det fra Tonny Thierry Andersen ifølge de offentliggjorte taler fra Finansrådets årsmøde.

Han nævnte samtidig, at konkurrenterne ikke vil tage kunderne for givet. Konkurrenterne vil derimod have en stærk fornemmelse af, hvor kunderne er på vej hen, og hvad de efterspørger.

“Vinderne i denne konkurrence bliver dem, der kan levere kundeløsninger, der er enkle, nemme og værdiskabende i en hyperconnected verden. Og som forstår både kundernes funktionelle og emotionelle behov,” lød det fra Finansrådets formand på årsmødet.

Ikke blive som Blockbuster
Som et skræmmeeksempel på manglende rettidig omhu fremhævede han videodistributøren Blockbuster, der for 10 års tid siden stod som lidt af et væksteventyr.

Nu er Blockbuster-navnet overtaget af TDC, mens Blockbuster-virksomheden forsøger at fortsætte under navnet RecycleIT med blandt andet salg af brugt elektronik. 

Ikke nok med, at videokæden i 2000 undlod at købe en mindre streaming-virksomhed ved navn Netflix for den relativt beskedne sum af 50 millioner dollar.

Blockbuster manglede simpelthen evnen til at forstå, hvor kunderne var på vej hen – og modet til at tage de langsigtede investeringer.

“Jeg ved godt, at videoudlejning ikke er det samme som bankvirksomhed, men for mig at se står vi over for de samme strukturelle udfordringer i banksektoren,” forklarede Finansrådets formand til de delegerede på årsmødet, hvor blandt andre erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) var blandt talerne.

Tonny Thierry Andersen understregede i sin egen tale, at bankerne er klar til at omfavne yderligere digitaliseringsinitiativer, og der intet er at være bange for i nullerne og et-tallernes verden.

“Jeg er ikke i tvivl om, at den udvikling, vi kommer til at se i bankerne de næste 10 til 20 år, er den største
transformation, vi nogensinde har oplevet i finanssektoren,” sagde formanden.

Gode og dårlige nyheder
Tonny Thierry Andersen brugte også taletid på at tale om de gode og knap så gode udsigter for bankerne, når det kom til it-udfordringerne.

“Den gode nyhed er, at kunderne stadig har brug for at få udbetalt løn, for at overføre penge, for at købe hus. Den dårlige nyhed – sagt i dette forum – er, at det ikke nødvendigvis behøver at være bankerne, der servicerer kunderne.”

I halen på de fremtidsudsigter understregede Tonny Thierry Andersen, at for bankerne gælder det nu om at blive de bedste til at udnytte digitale løsninger i kombination med bankernes mangeårige erfaringer inden for finansiering og betalingsformidling.

“Kunderne foretrækker også klart banker frem for en software-virksomhed til at håndtere deres pengesager. Men hvor længe holder den bastion?” spurgte Tonny Thierry Andersen retorisk.

Han rundede sin egen tale af med et muligt svar på netop dét spørgsmål.

“Vi skal efterkomme samfundets og ikke mindst kundernes behov. For det er forudsætningen for, at vi ikke ender som Blockbuster.”

Læs også:

Danske Bank dropper alle planer om at opkræve gebyr for brug af MobilePay

Her er planen: Nordea pumper fem milliarder kroner i ny it

Posted in computer.

Kode-amok: 100 danske børn programmerede i 24 timer med Coding Pirates



Lørdag formiddag og holdene er i fuld gang med at arbejde med deres ideer.

Det er nogle klatøjede børn, som Computerworld møder lørdag klokken 10.

“De sidste gik i seng kl. 03 – og så var de tidligt oppe igen for at arbejde videre. Der er også et par enkelte, som slet ikke har været i seng”, forklarer Martin Exner – formanden for Coding Pirates, et privat initiativ, som skal lære børn at programmere.

Coding Pirates, som oprindeligt startede som en ide hos den læreruddannede Martin Exner i oktober 2013, er normalt såkaldte klubber, som mødes 2 til 4 gange om måneden og lader børn og unge mellem 7 og 17 prøve kræfter med programmering og spiludvikling.

24 timers Game Jam
Men i weekenden var der dømt Game Jam i lånte lokaler hos Microsoft i Hellerup – og 100 børn og 30 frivillige arbejdede næsten uafbrudt i 24 timer med at få spilkoncepter og spil klar. Du kan se videoer med nogle af spilkoncepterne her.

Undervejs med besøg fra eksperter som Jakob Stegelmann fra DRs Troldspejlet og Tim Shepherd fra spilfirmaet Chroma Studio.

Og skulle du være i tvivl om, hvorvidt de fremmødte børn tager det alvorligt, så er det bare at se på de bøjede nakker, den koncentrerede mumlen i grupperne – eller de 10 gange vi bliver afbrudt i interviewet: “Martin…øhhhh, hvad var det nu det screen capture tool hed?”.

Heldigvis er de 30 frivillige voksne parat til at yde hjælp – uanset om det drejer sig om (endnu) en væltet cola eller en mere it-relateret udfordring.

Den dedikationen er ikke overraskende for Martin Exner, for Coding Pirates er baseret på frivillig arbejdskraft. Og de holder ved, forklarer Martin Exner:

“Af de 15 frivillige, vi startede med, så er 12 af dem stadig med. De frivillige er i øvrigt en god blanding af it-folk og så folk med underviser-erfaring.”

Dedikationen gælder også børnene, som efter et 4 ugers introduktionsforløb med for eksempel Small Basic, kan vælge at arbejde videre med sprog som Python eller Computercraft til Minecraft:

“Vi har mest drenge, men jeg er imponeret over så mange piger – i teenageralderen – som også finder det spændende. Mange af børnene er børn af folk som selv arbejder med it. Og så holder de fleste børn fast, de skifter lidt afdeling alt efter, hvad der passer. Men de bliver ved,” uddyber Martin Exner.

Coding Pirates har ikke selv lokaler, men samarbejder med skoler, it-virksomheder og offentlige institutioner som biblioteker eller universiteter om at lægge hus til en lokal afdeling – sådan som det er sket med de to seneste afdelinger hos it-virksomheden Pentia på Islands Brygge og hos Datalogisk Institut på Østerbro.

I alt har det – indtil videre – resulteret i 7 lokale klubber. De er for det meste baseret i Københavnsområdet, men senest er afdelinger i både Roskilde og i Århus kommet til.

Det er der også behov for, for allerede nu tæller ventelisten hos Coding Pirates 300 håbefulde børn med interesse for programmering.

Du kan læse mere om Coding Pirates og deres lokalafdelinger her.



Minecraft er et af de populæreste spil blandt børn – og interessen for at arbejde med mods og kort til spillet var stor på Game Jam.



Forhallen hos Microsoft i Hellerup genlød af tasteklik og intens mumlen mens børn og unge brugte 24 timer på at få deres ideer lavet om til spil.



De frivillige voksne cirkulerer rundt mellem børn og unge og hjælper til. Coding Pirates arbejder med en tommelfingerregel om 5 børn pr. frivillig.



Klassisk udviklerværktøj efter en lang nat.

Posted in computer.

Netflix-boss ikke i tvivl: Derfor er flow-tv’et stendødt om 15 år

Netflix giver ikke meget for det skemalagte tv, som de traditionelle kanaler planlægger uger i forvejen.

Den administrerende direktør sammenligner i en sidebemærkning i et interview med det amerikanske medie Hollywood Reporter flow-tv’et med den industrielle revolution.

“Det er lidt ligesom med heste; heste var det foretrukne transportmiddel, indtil vi fik biler,” siger Reed Hastings.

“Det traditionelle tv’s tidsalder vil formentlig kun vare frem til 2030.”

Underholdningsudbyder spår konkurrenterne forældet er ingen overraskelse
At Netflix er klar til at slå det gængse tv-format ihjel kan ikke komme som nogen overraskelse, da tjenesten allerede har haft en enorm succes.

Læs også: Derfor giver Netflix alle de andre bøllebank

Samtidigt bakker et stigende internetbrug op omkring Netflix-direktørens kig i spåkuglen.

Ifølge tal fra Kulturstyrelsen har 9 ud af 10 danskere adgang til internet i hjemmet og internetbrugen er steget markant fra lidt over halvdelen af danskerne, som brugte internet dagligt i 2005 til 84 procent af danskerne var online dagligt i 2013.

Derfor er streaming bedre – ifølge Netflix
Netflix har på sin hjemmeside et manifest med deres langsigtede planer for virksomheden samt de fremtidsprognoser, som streamingtjenesten mener vil præge verdens tv-seere.

Den digitale tjeneste skriver således i sit manifest:

“Internet-tv er bedre en lineært tv på de områder, som forbrugerne er interesseret i. Selvom internet-tv kun udgør en lille procentdel af fjernsynsunderholdningen i dag, så vil det vokse og erstatte det lineære tv fordi:

  • Internettet bliver hurtigere, mere stabilt og mere tilgængeligt;
  • Salget af smart-tv er stigende og vi vil nå et punkt hvor alle tv vil have Wi-Fi og apps;
  • Smart-tv adaptere bliver bedre og billigere;
  • Brugen af tablets og smartphones bliver mere almindeligt;
  • Internet-tv apps får flere og bedre opdateringer;
  • Streaming er den største kilde til Ultra-HD 4K billedkvalitet;
  • Tv på brugerens vilkår giver en økonomisk overgangsperiode for de eksisterende tv-producenter;
  • Nye spillere som Netflix er innovative og skaber forbedringer.

Læs også:

Netflix: Glem HD, vores film er snart fire gange bedre

Posted in computer.

Ny kopi-krig: Dit nye smartwatch må ikke efterligne Rolex og Omega



Det kræver ikke mange klik at finde en kopiurskive til sit smartwatch. Her er det en Omega Speedmaster-skive.

De fleste, der har været på ferie under sydlige himmelstrøg, har nok mødt de billige kopier af de store urmærker som Rolex, Omega eller Panerai

Kopierne er en kæmpe industri, som urproducenterne konstant kæmper for at sende hen, hvor peberet gror. De sidste par år er der også blevet vedtaget strengere love, der skal komme kopieringen til livs – dog uden den store effekt.

Og med de smarte digitalure ser det ud til, at urindustrien har fået et nyt problem at slås med eller i det mindste at blive irriteret over.

En hel stribe af de etablerede urproducenter har nemlig bestemt sig for at tage kampen om mod udviklerne af digitale urskiver, der kan anvendes med et smartwatch.

Med eksempelvis Android Wear er det en smal sag at bytte baggrunden på et smartwatch med en hjemmeproduceret urskive eller en baggrund, der er hentet på nettet.

Det har betydet, at mange allerede har kopieret og deler de urskiver, som man normalt finder på dyre mærkevarer fra eksempelvis Omega, Rolex og Tag Heuer.

Slet eller betal
Ifølge websiden TorrentFreak har en stribe websider og privatpersoner allerede modtaget breve om, at de skal fjerne kopierne fra nettet eller app-butikken.

Blandt de produventer, der har udsendt trusselsbreve, finder man urmærker som IWC, Panerai, Omega, Fossil, Armani, Michael Kors, Tissot, Certina og Swatch.

I brevet får urskive-kopisterne 24 timer til at komme med et svar til producenternes advokater. Gør de ikke det, så truer de med et søgsmål for at have krænket urfirmaernes varemærker.

En udvikler af de digitale urskiver til Android Wear, FaceRepo, siger til TorrentFreak, at de allerede har efterkommet kravet og fjernet urskiverne.

“Til trods for at nogle af de urskiver vi blev bedt om at fjerne så meget cool ud, er vi enige i at dem, der ejer mærkerne, har ret til at forsvare sine produkter,” siger en talsperson fra FaceRepo til TorrentFreak.

Let at finde kopier
Der skal ikke mange søgninger til for at finde urskiver, der er åbenlyse kopier af de eksklusive mærker til eksempelvis Android Wear-produkterne.

Tvisten mellem smartwatch-producenterne og de traditionelle urmærker stå dog næppe om forbrugernes evne til at se forskel på en kopiurskive på et digitalt ur og den originale model.

Grunden er nok nærmere, at flere af luksusproducenterne også går med tanker om at udvikle digitale udgaver.

Tag Heuer er en af de producenter, der allerede har bekræftet, at de arbejder på et smartwatch.

Læs også:

Masser af uskyldige danske websider sender dig til en fupbutik

Anonyme kilder: Dansk it-firma solgte falske varer

IBM: Kopivarer stort problem i Danmark

Posted in computer.

Offentlig cloudaftale for milliarder på plads – her er vinderne

En af de største offentlige indkøbsaftaler på it-området er kommet på plads efter at SKI (Staten og Kommunernes Indkøbservice) har offentliggjort navne på 34 it-firmaer, som i de næste op til fire år kan levere cloud- og applikationsløsninger (ASP) til stat, regioner og kommuner.

SKI har tidligere anslået at aftalen forventes at kaste en samlet omsætning på op til to milliarder kroner af sig.

De 34 vindere af udbudskonkurrencen er udvalgt fra en liste på godt 60 tilbudsgivere, som SKI havde prækvalificeret.

Blandt vinderne finder man en blanding af mindre og specialiserede it-firmaer og store spillere på markedet.

I det endelige udbudsmatieriale havde SKI’s dog ifølge Computerworlds oplysninger stillet så detaljerede krav, at en del af de prækvalificerdere virksomheder valgte ikke at afgive tilbud i sidste ende.

Undervejs har SKI fået så mange spørgsmål fra tilbudsgiverne, at tilbudsfristen felre gange har været udskudt.

Den nye indkøbsaftale består af fem delaftaler, som udover leverancer til stat, regioner og kommuner også omfatter undervisnings- og forsyningssektoren.

Aftalen er to-årig, men firmaerne på aftalen har option på en forlængelse på yderligere to år.

Ifølge SKI’s hjemmeside gør den nye aftale det nemmere at opdatere det offentliges brug af fagsystemer i en bred vifte af ydelser fra mindre services over omsorgs- og jobcenterløsninger til meget tunge økonomi- og lønsystemer.

Aftalen er designet efter den velkendte skabelon, hvor de offentlige kunder både kan vælge leverandør gennem såkaldt direkte tildeling eller via miniudbud, hvor de tilknyttede it-firmaer kan byde på specifikke opgaver.

Navnene på de 34 vindere blev offentliggjort på SKI’s hjemmeside i fredags.

Frem til 8. december er der nu en såkaldt stand still-periode, hvor der kan gøres indsigelse mod tildelingen. Den endelige aftale forventes at træde i kraft senere i december.

Her er vinderne af SKI’s rammeaftale 02.19 – ASP/Cloud

  • Assemble A/S
  • Atea A/S
  • Avaleo ApS
  • cBrain A/S
  • CGI Danmark A/S
  • Competencehouse A/S
  • CSC Scandihealth A/S
  • CSC Danmark ApS
  • Dafolo A/S
  • Dalux ApS
  • Dansk Telemedicin A/S
  • Edora A/S
  • EG A/S
  • EG Team Online
  • Elbek & Vejrup A/S
  • Grontmij A/S
  • HighJump Software ApS
  • INFOBA ApS
  • Intelecom Denmark A/S
  • IST Danmark ApS
  • KMD A/S
  • LESSOR A/S
  • ProActive A/S
  • Rambøll Management Consulting A/S
  • Rehfeld Partners A/S
  • SAS Institute A/S
  • ScanJour A/S
  • Schultz Information
  • SE Cloud Factory A/S
  • SKS Applikation Service ApS
  • Symfoni Software
  • Systemtech A/S
  • TrueLink A/S
  • UVData A/S

Du kan se firmaernes fordeling på de enkelte delaftaler her.

Læs også:

Konsulenter frygter: SKI vil favorisere store it-firmaer

Posted in computer.

Nu skal du bruge NemID hvis du vil skilles – se de nye løsninger her

De nye selvbetjeningsløsninger

Fra 1. december 2014 bliver danskerne introduceret til den tredje selvbetjeningsbølger, som indeholder følgende løsninger: 

- Ansøgning om byggetilladelse mv. og anmeldelse af byggearbejde
- Ansøgning om anvisning af lokaler og udendørsanlæg
- Meddelelser vedrørende affaldsordninger
- Ansøgning om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær mv.
- Anmodning om separation og skilsmisse og ægtefællebidrag
- Erklæringer mv. om fader- og medmoderskab
- Ansøgning om adoption
- Ansøgning om børnebidrag
- Ansøgning om ægtefællebidrag under ægteskabet
- Ansøgning om lån til beboerindskud
- Ansøgning om særlig råden over private fællesveje (opgravning, ledningsarbejde mv)
- Ansøgning om særlig råden over offentlige fællesveje (opgravning, ledningsarbejde mv)
- Ansøgning om parkeringstilladelser
- Indgivelse af oplysning om personer tilmeldt i en bolig (logiværtserklæring)
- Anmodning og lokalvejviser- og markedsføringsbeskyttelse
- Anmodning om enkeltstående ubeskyttede standardoplysninger fra CPR
- Anmodning om attestationer efter CPR-loven (adresseforespørgsel og bopælsattest)
- Ansøgning om boligstøtte
- Ansøgning om folkepension
- Ansøgning om opsat pension
- Ansøgning om førtidspension (Beregning og udbetaling af førtidspension)
- Ansøgning om opkrævning af ægtefællebidrag
- Ansøgning om børnetilskud mv.
- Ansøgning om varmetillæg
- Ansøgning om barselsdagpenge
- Anmeldelse og ansøgning vedrørende våben og eksplosive stoffer mv. (Løsning udsættes)

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen

Læs mere om:

Selvbetjening – Bølge 1

Selvbetjening – Bølge 2
 

I først hug af den digitale selvbetjening i 2012 blev danskerne tvunget til blandt andet at søge om sundhedskort på nettet og skrive børn op i skolen via online-formularer.

Sidste år blev det så obligatorisk at selvbetjene sig online, hvis man ønskede at søge økonomisk friplads til daginstitutionen eller låne lokaler.

I dag skyller det offentliges tredje selvbetjeningsbølge så over danskerne, hvor vi nu er tvunget på nettet, hvis vi skal søge om boligstøtte, folkepension, anmode om separation/skilsmisse og søge om byggetilladelser.

Du kan se den samlede oversigt over alle de nye påtvungne selvbetjeningsløsninger i faktaboksen til højre for denne artikel.

Hold tungen lige i munden
Sammen med digital post, der blev obligatorisk for en måned siden for 4,3 millioner danskere, har det offentliges selvbetjeningsløsninger til borgerne det formål at spare den offentlige sektor for omkring en milliard kroner til næste år.

Borgerne skal dog holde tungen lige i munden i det offentliges digitale univers. For digital post og selvbetjeningsløsningerne er ikke det samme – selvom det i begge tilfælde er kommunikation mellem borgere og det offentlige.

Så hvis man tilhører den lille halve million borgere, der er fritaget for at modtage digital post, gælder det ikke for selvbetjeningsløsningerne.

Det skyldes, at der er tale om to forskellige lovgivninger.

Det er dog i lighed med fritagelsen for digital post muligt at blive fritaget for de digitale selvbetjeningsløsninger, som du kan læse mere om på borger.dk

Sidste bølge til næste år
Mens vi i dag får det tredje bølgeskvulp af selvbetjeningsløsninger, kommer den fjerde og foreløbig sidste selvbetjeningsbølge til næste år.

Bølge 4 er aftalt i forhandlingerne mellem kommunerne, regionerne og staten i sommers, og den kommer til at omfatte ansøgning om sygedagpenge, helbredstillæg og formentlig også kontanthjælp og ejendomsregistrering i BBR (bygnings- og boligregistret).

Den fjerde bølge forventes at komme i 2015 ved denne tid.

Når den er en realitet, har staten fået gennemført hele sin plan om, at 80 procent af kommunikationen mellem borgerne og den offentlige sektor er digital.

Om det så også reelt er 80 procent digital kommunikation mellem borgere og det offentlige til næste år, vil tiden vise.

Læs også:

Offentlig selvbetjening skal være sjov – her har du eksempler på rigtig god selvbetjening

Pia Kjærsgaard: Frygter digital post bliver næste store it-skandale

Posted in computer.

Giga-hack mod Sony: Ny storfilm er allerede piratkopieret 500.000 gange


Med Brad Pitt som den helt store stjerne er den nye krigsfilm Fury en af årets store produktioner – med dertil hørende store forventninger til salget.

Efter at Sony i sidste uge var udsat for et stort hackerangreb, har særligt drømmen om det sidste dog nok lidt et knæk for folkene bag Fury.

Krigsfilmen bliver nemlig i øjeblikket downloadet ulovligt i ét væk fra forskellige pirat-sider, skriver blandt andre nyhedsbureauet Bloomberg.

Fury, der fik premiere den 17. oktober i USA, er ifølge nyhedssiden TorrentFreak allerede downloadet 500.000 gange fra bare en enkelt pirat-side. Ifølge Variety.com kan antallet af downloads allerede være på over 1,2 millioner samlet set.

Også andre film fra Sony som Annie, Still Alice, Mr. Turner og To Write Love on Her Arms er dukket op på pirat-siderne efter hackerangrebet i sidste uge, skriver Bloomberg.

Sony er stadig i gang med at undersøge, hvem der står bag angrebet, men en talsperson udtaler, at Nordkorea kan være involveret.

Det er langt fra første gang, at Sony har problemer med hackerne, og selskabet har også tidligere fået en millionbøde efter et angreb, hvor hackerne fik adgang til 77 millioner brugerkonti fra Playstation-netværket. 

Ved det aktuelle angreb sendte hackerne en advarsel i form af et kranie på selskabets computere sammen med en trussel om, at de ville offentliggøre nogle hemmeligheder, hvis ikke en række krav blev mødt.

Det førte til, at Sony så sig nødsaget til at lukke for sit firmanetværk, mens medarbejderne fik besked på, at opklaringen kunne tage alt fra en dag til tre uger – læs mere om det her.

Læs også:

Hackere afpresser Sony med afskløring af tophemmelig viden

Posted in computer.