Monthly Archives: December 2014

Vedligeholdelsen af stamdata falder mellem to stole.

Sådan er det i mange virksomheder, og det kan enten skyldes manglende ejerskab af opgaven med at vaske data eller hvornår data skal opdateres.

For at få stamdata opprioriteret, er man nødt til at afklare, hvem der ejer de vitale stamdata.

Det gælder om at få placeret ansvaret i organisationen og få disse informationer ud i organisationen, så alle ved, hvem man skal gå til, hvis for eksempel en vares vægt er forkert i ERP-systemet.

Hvem har ansvaret?
Alt for ofte bliver stamdata ikke opdateret, fordi brugerne enten ikke har tid, eller fordi de rent faktisk ikke ved, hvem der er ansvarlige for opdateringen.

Desværre betyder det, at folk render forvildede rundt og til sidst mister interessen for at få data opdateret, fordi der ikke sker noget.

Det kan det betyde, at virksomheden for eksempel ikke får opkrævet de rette fragtomkostninger fra kunden, fordi varens vægt ikke er opdateret i ERP-systemet, og kundens leveringsbetingelser er baseret på vægt.

Kontrollister er vigtige
Men selv om ansvaret er placeret, er det ikke nok.

Vitale stamdata skal man let kunne trække ud i rapporter eller kontrollister, så man hurtigt kan opdage fejl og få dem korrigeret.

Mennesker laver fejl, og en produktchef kan for eksempel godt glemme at tilføje vægt, når han eller hun opretter varen.

Men hvis man opretter kontrollister, der let kan trækkes ud af ERP-systemet og har målsætninger om, hvor mange varer man vil man have uden vægt, bliver livet lettere, fordi der skabes fokus.

Opdatering skal være let at udføre
Samtidig skal man afklare, hvordan disse data let kan opdateres, for opgaven kan blive voldsom og uoverskuelig, hvis opdateringen ikke sker løbende.

Jeg kender til eksempler på, at virksomheder har brugt op til fire mandeuger på manuel dataopdatering, fordi det ikke blev gjort løbende.

Men selv om vi har fokus på ejerskab og ansvar, er nogle stamdata mere vigtige end andre at få opdateret. Nogle eksempler på stamdata, der er meget vigtige at få fokus på, er:

- Overskredne bekræftede salgsordrer til kunder.

- Overskredne bekræftede indkøbsordrer fra leverandører.

- Overskredne bekræftede produktionsordrer fra vores egen produktion.

I den anden ende står der altid en kunde, som regner med, at de datoer, vi bekræfter, også holder.

KPI-data er effektive
En effektiv metode er at opstille KPI-data, der kan øge leveringsservicen i vores virksomhed.

Opstil nogle simple KPI-data med angivelser af, hvad målsætningen er, og hvornår den skal være nået.

Det er ikke jordens sjoveste opgave at jagte leverandører for at få mere korrekte, bekræftede leveringsdatoer.

Men det er endnu værre at miste kunder, fordi vi er utroværdige.

Ved opsætning af KPI-data er effekten størst, hvis der medfølger en forklaring til tallene og en angivelse af konsekvenserne, hvis ikke disse KPI-data opnås.

Erfaringer viser, at det kan koste leveringsservicegrader på op mod 10 procent, som for danske virksomheder drejer sig om millioner af kroner i tabt omsætning.

Så i hver afdeling, der arbejder med stamdata, skal der bruges op mod én arbejdsdag per uge for at nå målsætningerne.

For som nævnt kan det koste op til tre måneders arbejde efterfølgende at rydde op i forkerte stamdata, og kunderne kan være smuttet i mellemtiden.

Kontrol er bedre
Tillid er godt, men kontrol er bedre. Mange virksomheder er ikke store nok til at have sin egen “stamdata-afdeling”.

Derfor er det vigtigt, at der opnås fælles forståelse mellem afdelingerne.

Det er muligvis produktchefens ansvar, at vægten på en vare er korrekt, men det er forsendelsesafdelingen (shipment), der har brug for disse data, når der bookes fragt, og i sidste ende kan det ramme salgsafdelingen, fordi den “mister indtægter” ud mod kunden.

For eksempel kender jeg til en dansk virksomhed, som på den måde mistede fragtindtægter for cirka 500.000 kroner på en enkelt kunde.

Endelig viser det sig, at når KPI-data opstilles sammen med de ansvarlige, så løfter man i fælles flok, og stamdata får dermed den nødvendige fokusering, som kan betyde øget kundetilfredshed og øget omsætning.

Gode råd

- Få klarlagt, hvem der har ejerskabet for vitale stamdata, så ansvaret placeres for alle stamdata.

- Udfør løbende kontroller og få rettet stamdata, før det bliver dyrt.

- Det er nøglebrugere og ledelsen, der i samarbejde opstiller KPI-data – så der er “full commitment”.

- Opstil simple KPI-data, der dels viser konsekvenserne, hvis data ikke vedligeholdelses og dels angiver, hvornår målsætningerne skal være opfyldt.

Vedligeholdelsen af stamdata falder mellem to stole.

Sådan er det i mange virksomheder, og det kan enten skyldes manglende ejerskab af opgaven med at vaske data eller hvornår data skal opdateres.

For at få stamdata opprioriteret, er man nødt til at afklare, hvem der ejer de vitale stamdata.

Det gælder om at få placeret ansvaret i organisationen og få disse informationer ud i organisationen, så alle ved, hvem man skal gå til, hvis for eksempel en vares vægt er forkert i ERP-systemet.

Hvem har ansvaret?
Alt for ofte bliver stamdata ikke opdateret, fordi brugerne enten ikke har tid, eller fordi de rent faktisk ikke ved, hvem der er ansvarlige for opdateringen.

Desværre betyder det, at folk render forvildede rundt og til sidst mister interessen for at få data opdateret, fordi der ikke sker noget.

Det kan det betyde, at virksomheden for eksempel ikke får opkrævet de rette fragtomkostninger fra kunden, fordi varens vægt ikke er opdateret i ERP-systemet, og kundens leveringsbetingelser er baseret på vægt.

Kontrollister er vigtige
Men selv om ansvaret er placeret, er det ikke nok.

Vitale stamdata skal man let kunne trække ud i rapporter eller kontrollister, så man hurtigt kan opdage fejl og få dem korrigeret.

Mennesker laver fejl, og en produktchef kan for eksempel godt glemme at tilføje vægt, når han eller hun opretter varen.

Men hvis man opretter kontrollister, der let kan trækkes ud af ERP-systemet og har målsætninger om, hvor mange varer man vil man have uden vægt, bliver livet lettere, fordi der skabes fokus.

Opdatering skal være let at udføre
Samtidig skal man afklare, hvordan disse data let kan opdateres, for opgaven kan blive voldsom og uoverskuelig, hvis opdateringen ikke sker løbende.

Jeg kender til eksempler på, at virksomheder har brugt op til fire mandeuger på manuel dataopdatering, fordi det ikke blev gjort løbende.

Men selv om vi har fokus på ejerskab og ansvar, er nogle stamdata mere vigtige end andre at få opdateret. Nogle eksempler på stamdata, der er meget vigtige at få fokus på, er:

- Overskredne bekræftede salgsordrer til kunder.

- Overskredne bekræftede indkøbsordrer fra leverandører.

- Overskredne bekræftede produktionsordrer fra vores egen produktion.

I den anden ende står der altid en kunde, som regner med, at de datoer, vi bekræfter, også holder.

KPI-data er effektive
En effektiv metode er at opstille KPI-data, der kan øge leveringsservicen i vores virksomhed.

Opstil nogle simple KPI-data med angivelser af, hvad målsætningen er, og hvornår den skal være nået.

Det er ikke jordens sjoveste opgave at jagte leverandører for at få mere korrekte, bekræftede leveringsdatoer.

Men det er endnu værre at miste kunder, fordi vi er utroværdige.

Ved opsætning af KPI-data er effekten størst, hvis der medfølger en forklaring til tallene og en angivelse af konsekvenserne, hvis ikke disse KPI-data opnås.

Erfaringer viser, at det kan koste leveringsservicegrader på op mod 10 procent, som for danske virksomheder drejer sig om millioner af kroner i tabt omsætning.

Så i hver afdeling, der arbejder med stamdata, skal der bruges op mod én arbejdsdag per uge for at nå målsætningerne.

For som nævnt kan det koste op til tre måneders arbejde efterfølgende at rydde op i forkerte stamdata, og kunderne kan være smuttet i mellemtiden.

Kontrol er bedre
Tillid er godt, men kontrol er bedre. Mange virksomheder er ikke store nok til at have sin egen “stamdata-afdeling”.

Derfor er det vigtigt, at der opnås fælles forståelse mellem afdelingerne.

Det er muligvis produktchefens ansvar, at vægten på en vare er korrekt, men det er forsendelsesafdelingen (shipment), der har brug for disse data, når der bookes fragt, og i sidste ende kan det ramme salgsafdelingen, fordi den “mister indtægter” ud mod kunden.

For eksempel kender jeg til en dansk virksomhed, som på den måde mistede fragtindtægter for cirka 500.000 kroner på en enkelt kunde.

Endelig viser det sig, at når KPI-data opstilles sammen med de ansvarlige, så løfter man i fælles flok, og stamdata får dermed den nødvendige fokusering, som kan betyde øget kundetilfredshed og øget omsætning.

Gode råd

- Få klarlagt, hvem der har ejerskabet for vitale stamdata, så ansvaret placeres for alle stamdata.

- Udfør løbende kontroller og få rettet stamdata, før det bliver dyrt.

- Det er nøglebrugere og ledelsen, der i samarbejde opstiller KPI-data – så der er “full commitment”.

- Opstil simple KPI-data, der dels viser konsekvenserne, hvis data ikke vedligeholdelses og dels angiver, hvornår målsætningerne skal være opfyldt.

Du kan læse hele strategien her: National strategi for cyber- og informationssikkerhed.

Bedre tilsyn. Klarere krav til leverandørerne. Mere solid infrastruktur. Styrket cybersikkerhed.

Sådan lyder nogen af overskrifterne i den nye nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed, som regeringen har offentliggjort med otte ministre som afsendere.

Den nye strategi indeholder i alt 27 såkaldte initiativer, der hver især skal være med til at gøre Danmark til et mere sikkert land på det digital niveau.

“Strategien sætter fokus på, at myndighederne og samfundets infrastruktur skal beskyttes bedre. Der er udefrakommende aktører, som udnytter internettet til at spionere mod Danmark og til at stjæle forretningshemmeligheder,” lyder det fra forsvarsminister Nicolai Wammen (S) i en udsendt pressemeddelelse.

Problemet er eksploderet
Sikkerheds-problemerne er nærmest eksploderet i det seneste år, hvor hackernes hjælpemidler og metoder er blevet langt mere avancerede og fragmenterede.

Det er sket samtidig med, at antallet af forskellige angrebsformer er steget markant – ikke mindst på grund af BYOD (altså medarbejdernes anvendelse af deres egne enheder til arbejde), eksplosionen i mobil-brugen, den kraftigt stigende anvendelse af cloud computing samt virksomhedernes ofte voldsomt fragmenterede it-infrastruktur med mange forskellige applikationer, har givet mange nye kanaler ind til virksomhedernes netværk og systemer.

En af de helt store hacker-sager i 2014 var retssagen mod den svensker hacker Gottfrid Svartholm Warg, der i oktober blev idømt tre et halvt års fængsel for at have hacket sig vej ind i CSC’s mainframe og dermed adgang til en lang række vigtige registre som kørekort-, CPR- og kriminal-registrene. Warg har anket dommen til landsretten, så sagen er ikke slut.

Den udstillede ikke desto mindre en række manglende sikkerhedsforanstaltninger. Eksempelvis gik der mange måneder fra selve hacket fandt sted, til det blev opdaget.

Du kan se Computerworlds liste over de største og værste hacks i 2014 her: Her er de 46 største og værste sikkerhedshistorier i 2014.

Nye trusler dukker op
“Den seneste tid har budt på en række nye udfordringer og trusler. For eksempel er det i enkelte tilfælde lykkedes hackere at forstyrre driften af vigtige funktioner i samfundet, eller de har været i stand til at tilgå følsomme og værdifulde oplysninger,” hedder det i rapporten.

Her understreges det, at Danmark skal have en både “stærk forebyggende og en stærk reaktiv beskyttelse mod disse trusler.”

Bedre tilsyn og nye standardkontrakter
De 27 tæller blandt andet et styrket it-tilsyn i de statslige myndigheder.

Det betyder blandt andet, at alle offentlige it-projekter skal undergå en risikovurdering på it-sikkerhedsområdet, ligesom it-sikkerhed skal indgå, når statslige it-opgaver sendes i udbud.

Det vil blandt andet føre til, at der kommer en ny standard-kontrakt for offentlige it-drifts-opgaver

Hertil kommer, at der skal etableres flere efterforsknings-enheder, der skal kigge på blandt andet vurdering af cybertrusler og undersøge større sikkerheds-hændelser, ligesom der skal etableres et såkaldt ‘Virksomhedsråd for It-sikkerhed.”

Politiets rådgivning på området skal forbedres, ligesom PET vil få udvidet sin såkaldte ‘kapabilitet’ på området.

Det skal underbygges af etableringen af en online anmeldelses-platform.

Regeringen vil også indføre et frivilligt sikkerhedstjek blandt de private virksommheder, der går mulighed for at få gået deres it-sikkerhed igennem.

Sikkerhedsområdet er fortsat under hastig udvikling, og derfor skal indsatsen revideres og opdateres i 2016, hedder det.

Du kan læse hele strategien her: National strategi for cyber- og informationssikkerhed.

Du kan læse hele strategien her: National strategi for cyber- og informationssikkerhed.

Bedre tilsyn. Klarere krav til leverandørerne. Mere solid infrastruktur. Styrket cybersikkerhed.

Sådan lyder nogen af overskrifterne i den nye nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed, som regeringen har offentliggjort med otte ministre som afsendere.

Den nye strategi indeholder i alt 27 såkaldte initiativer, der hver især skal være med til at gøre Danmark til et mere sikkert land på det digital niveau.

“Strategien sætter fokus på, at myndighederne og samfundets infrastruktur skal beskyttes bedre. Der er udefrakommende aktører, som udnytter internettet til at spionere mod Danmark og til at stjæle forretningshemmeligheder,” lyder det fra forsvarsminister Nicolai Wammen (S) i en udsendt pressemeddelelse.

Problemet er eksploderet
Sikkerheds-problemerne er nærmest eksploderet i det seneste år, hvor hackernes hjælpemidler og metoder er blevet langt mere avancerede og fragmenterede.

Det er sket samtidig med, at antallet af forskellige angrebsformer er steget markant – ikke mindst på grund af BYOD (altså medarbejdernes anvendelse af deres egne enheder til arbejde), eksplosionen i mobil-brugen, den kraftigt stigende anvendelse af cloud computing samt virksomhedernes ofte voldsomt fragmenterede it-infrastruktur med mange forskellige applikationer, har givet mange nye kanaler ind til virksomhedernes netværk og systemer.

En af de helt store hacker-sager i 2014 var retssagen mod den svensker hacker Gottfrid Svartholm Warg, der i oktober blev idømt tre et halvt års fængsel for at have hacket sig vej ind i CSC’s mainframe og dermed adgang til en lang række vigtige registre som kørekort-, CPR- og kriminal-registrene. Warg har anket dommen til landsretten, så sagen er ikke slut.

Den udstillede ikke desto mindre en række manglende sikkerhedsforanstaltninger. Eksempelvis gik der mange måneder fra selve hacket fandt sted, til det blev opdaget.

Du kan se Computerworlds liste over de største og værste hacks i 2014 her: Her er de 46 største og værste sikkerhedshistorier i 2014.

Nye trusler dukker op
“Den seneste tid har budt på en række nye udfordringer og trusler. For eksempel er det i enkelte tilfælde lykkedes hackere at forstyrre driften af vigtige funktioner i samfundet, eller de har været i stand til at tilgå følsomme og værdifulde oplysninger,” hedder det i rapporten.

Her understreges det, at Danmark skal have en både “stærk forebyggende og en stærk reaktiv beskyttelse mod disse trusler.”

Bedre tilsyn og nye standardkontrakter
De 27 tæller blandt andet et styrket it-tilsyn i de statslige myndigheder.

Det betyder blandt andet, at alle offentlige it-projekter skal undergå en risikovurdering på it-sikkerhedsområdet, ligesom it-sikkerhed skal indgå, når statslige it-opgaver sendes i udbud.

Det vil blandt andet føre til, at der kommer en ny standard-kontrakt for offentlige it-drifts-opgaver

Hertil kommer, at der skal etableres flere efterforsknings-enheder, der skal kigge på blandt andet vurdering af cybertrusler og undersøge større sikkerheds-hændelser, ligesom der skal etableres et såkaldt ‘Virksomhedsråd for It-sikkerhed.”

Politiets rådgivning på området skal forbedres, ligesom PET vil få udvidet sin såkaldte ‘kapabilitet’ på området.

Det skal underbygges af etableringen af en online anmeldelses-platform.

Regeringen vil også indføre et frivilligt sikkerhedstjek blandt de private virksommheder, der går mulighed for at få gået deres it-sikkerhed igennem.

Sikkerhedsområdet er fortsat under hastig udvikling, og derfor skal indsatsen revideres og opdateres i 2016, hedder det.

Du kan læse hele strategien her: National strategi for cyber- og informationssikkerhed.

Dump: AV-Comparatives.

Den første prioritet er naturligvis, at dit antivirusprogram kan lukke for ondsindede koder, der er på vej ind på din harddisk.

Det kan du læse mere om i denne test: Test: Her er de bedste antivirus-programmer lige nu

Du kan også få en aktuel situations-rapport over antivirusprogrammer.

Den næste store opgave for sikkerhedsprogrammerne er at gøre rent, når uheldet har været ude, og den ondsindede kode har fundet vej gennem systemerne.

Derfor har den uafhængige testorganisation AV-comparatives testet 17 antivirusprogrammers evne til at fjerne malware fra en inficeret maskine.

Opgaven har været at fjerne de rester af ondsindet kode, som er blevet spredt ud over den digitale indmad i din maskine.

I testfasen er der anvendt 30 forskellige stykker malware, som alle 17 programmer kendte på forhånd.

Testen har således ikke handlet om at finde malware, men alene om at fjerne de ondsindede kodestumper fra computerdiskens overflade.

Der er blandt andet benyttet orme, trojanere, password-tyve, ransomeware og bagdøre i testen fra AV-comparatives.

Du kan finde en liste over de malware-eksemplarer, der er blevet anvendt til at udfordre programmerne på organisationens webside (PDF).

Testen er udført i tidsrummet marts til oktober 2014.

Platformen er Microsoft Windows 8.1 64-bit, og testen er således rettet mod den almindelige bruger og altså ikke mod it-afdelingerne i virksomheder.

AV-comparatives har også set på brugernes valg af antivirus-produkter globalt. 2,9 procent benytter slet ikke antivirus på maskinen. Kilde: AV-Comparatives.

Tabere og vindere
Alle produkterne er bedømt ud fra to kriterier.

For det første om programmet er i stand til at fjerne den eftersøgte malware, og efterfølgende om det er nemt at bruge.

Programmerne er således blevet bedømt med to karakterer til de 30 opgaver. Herefter er resultaterne blevet lagt sammen.

100 point er den højeste score, mens 0 er lavest.

Et resultat mellem 86 og 100 er meget tilfredsstillende. Fra 71 til 85 bedømmes til at være tilfredsstillende i testen.

De to programmer, der får den bedste bedømmelse er AVG og Bitdefender, som præmieres med 88 point.

Lige i hælene på de to vindere følger eScan og russiske Kaspersky med 87 point og Panda med 86.

Dårligst står det til med AhnLab, der må nøjes med 68 point.

Den koreanske antivirus-producent udmærker sig i øvrigt ved at være i bunden af listen næsten hver eneste gang produktet testes.

Heldigvis er det knap så populært på vores breddegrader.

Du kan selv læse hele testen og se alle resultaterne her (PDF).

Læs også:

Test af 20 antivirus-programmer: Her er den bedste av-software til din Android-mobil

Test af otte antivirus-programmer til Mac: Her er det bedste

Dump: AV-Comparatives.

Den første prioritet er naturligvis, at dit antivirusprogram kan lukke for ondsindede koder, der er på vej ind på din harddisk.

Det kan du læse mere om i denne test: Test: Her er de bedste antivirus-programmer lige nu

Du kan også få en aktuel situations-rapport over antivirusprogrammer.

Den næste store opgave for sikkerhedsprogrammerne er at gøre rent, når uheldet har været ude, og den ondsindede kode har fundet vej gennem systemerne.

Derfor har den uafhængige testorganisation AV-comparatives testet 17 antivirusprogrammers evne til at fjerne malware fra en inficeret maskine.

Opgaven har været at fjerne de rester af ondsindet kode, som er blevet spredt ud over den digitale indmad i din maskine.

I testfasen er der anvendt 30 forskellige stykker malware, som alle 17 programmer kendte på forhånd.

Testen har således ikke handlet om at finde malware, men alene om at fjerne de ondsindede kodestumper fra computerdiskens overflade.

Der er blandt andet benyttet orme, trojanere, password-tyve, ransomeware og bagdøre i testen fra AV-comparatives.

Du kan finde en liste over de malware-eksemplarer, der er blevet anvendt til at udfordre programmerne på organisationens webside (PDF).

Testen er udført i tidsrummet marts til oktober 2014.

Platformen er Microsoft Windows 8.1 64-bit, og testen er således rettet mod den almindelige bruger og altså ikke mod it-afdelingerne i virksomheder.

AV-comparatives har også set på brugernes valg af antivirus-produkter globalt. 2,9 procent benytter slet ikke antivirus på maskinen. Kilde: AV-Comparatives.

Tabere og vindere
Alle produkterne er bedømt ud fra to kriterier.

For det første om programmet er i stand til at fjerne den eftersøgte malware, og efterfølgende om det er nemt at bruge.

Programmerne er således blevet bedømt med to karakterer til de 30 opgaver. Herefter er resultaterne blevet lagt sammen.

100 point er den højeste score, mens 0 er lavest.

Et resultat mellem 86 og 100 er meget tilfredsstillende. Fra 71 til 85 bedømmes til at være tilfredsstillende i testen.

De to programmer, der får den bedste bedømmelse er AVG og Bitdefender, som præmieres med 88 point.

Lige i hælene på de to vindere følger eScan og russiske Kaspersky med 87 point og Panda med 86.

Dårligst står det til med AhnLab, der må nøjes med 68 point.

Den koreanske antivirus-producent udmærker sig i øvrigt ved at være i bunden af listen næsten hver eneste gang produktet testes.

Heldigvis er det knap så populært på vores breddegrader.

Du kan selv læse hele testen og se alle resultaterne her (PDF).

Læs også:

Test af 20 antivirus-programmer: Her er den bedste av-software til din Android-mobil

Test af otte antivirus-programmer til Mac: Her er det bedste

Google er som bekendt den vestlige verdens mest brugte søgemaskine, og derfor tegner selskabets søgeresultater også et tydeligt billede af året der gik.

Hvert år kommer Google med en oversigt over de mest søgte søgeord, og ud over en næsten forventet iPhone 6 i toppen af søgeresultaterne, så finder du også ord som VM 2014, Robin Williams og 2048 – et meget vanedannende mobilspil, som var populært i en periode.

1. iPhone 6
2. VM 2014
3. Robin Williams
4. MGP 2014
5. 2048 (spil)
6. Flappy Bird (spil)
7. Conchita Wurst
8. Ebola
9. EM Håndbold 2014
10. 1864

Robin Williams navn kom i søgefeltet, da komikergeniet i efteråret forlod vores verden, og Conchita Wurst tog verdens opmærksomhed som den skæggede dame ved Eurovision 2014.

“Hvad er ebola?”
Det mest søgte spørgsmål i år er, “hvad er ebola”. Igen et tegn på en tendens, da samtlige danske medier – og udenlandske – tegnede et skræmmebillede af en sygdom, som slår tusinder og atter tusinde ihjel i Afrika, men som i et vestligt land ikke er den store fare på grund af et mere effektivt sygehusvæsen.
 

1. Hvad er ebola?
2. Hvad er patentdomstol?
3. Hvad er ALS?
4. Hvad er robinsonlisten?
5. Hvad betyder supination?
6. Hvad gør bagepulver?
7. Hvad koster pas?
8. Hvad er æstetik?
9. Hvad betyder nokkefår?
10. Hvad er rysteribs?

Sidste år var listen langt mere enkel. Der var det mest søgte ord “Facebook”, “EB” eller “Google”. Om Google har lavet deres liste om, eller om danskerne ganske enkelt er blevet klogere, og ikke længere behøver at søge på Google… i Google, skal være usagt.

Topsøgninger på YouTube
På YouTube går førstepladsen som mest søgte video til den edderkoppe-udklædte hund, som gik viralt for tre måneder siden. Videoen omhandler en hund iklædt otte lodne ben, som skræmmer livet af folk, alt imens den Corgi-lignende hund bare er glad for at se dem.

På blot tre måneder nåede filmen at kommer over 118 millioner views.

1. Mutant Giant Spider Dog (SA Wardega)
2. Nike Football: Winner Stays. ft. Ronaldo, Neymar Jr., Rooney, Ibrahimović, Iniesta & more
3. FIRST KISS
4. The Voice IT | Serie 2 | Blind 2 | Suor Cristina Scuccia – #TEAMJ-AX
5. iPhone 6 Plus Bend Test
6. Bars & Melody – Simon Cowell’s Golden Buzzer act | Britain’s Got Talent 2014
7. Budweiser Super Bowl XLVIII Commercial — “Puppy Love”
8. Devil Baby Attack
9. Goku vs Superman. Epic Rap Battles of History Season 3.
10. 10 Hours of Walking in NYC as a Woman

Du kan se hele listen og gå på opdagelse her

Læs også: Google dræber den irriterende Captcha med et enkelt klik

Google er som bekendt den vestlige verdens mest brugte søgemaskine, og derfor tegner selskabets søgeresultater også et tydeligt billede af året der gik.

Hvert år kommer Google med en oversigt over de mest søgte søgeord, og ud over en næsten forventet iPhone 6 i toppen af søgeresultaterne, så finder du også ord som VM 2014, Robin Williams og 2048 – et meget vanedannende mobilspil, som var populært i en periode.

1. iPhone 6
2. VM 2014
3. Robin Williams
4. MGP 2014
5. 2048 (spil)
6. Flappy Bird (spil)
7. Conchita Wurst
8. Ebola
9. EM Håndbold 2014
10. 1864

Robin Williams navn kom i søgefeltet, da komikergeniet i efteråret forlod vores verden, og Conchita Wurst tog verdens opmærksomhed som den skæggede dame ved Eurovision 2014.

“Hvad er ebola?”
Det mest søgte spørgsmål i år er, “hvad er ebola”. Igen et tegn på en tendens, da samtlige danske medier – og udenlandske – tegnede et skræmmebillede af en sygdom, som slår tusinder og atter tusinde ihjel i Afrika, men som i et vestligt land ikke er den store fare på grund af et mere effektivt sygehusvæsen.
 

1. Hvad er ebola?
2. Hvad er patentdomstol?
3. Hvad er ALS?
4. Hvad er robinsonlisten?
5. Hvad betyder supination?
6. Hvad gør bagepulver?
7. Hvad koster pas?
8. Hvad er æstetik?
9. Hvad betyder nokkefår?
10. Hvad er rysteribs?

Sidste år var listen langt mere enkel. Der var det mest søgte ord “Facebook”, “EB” eller “Google”. Om Google har lavet deres liste om, eller om danskerne ganske enkelt er blevet klogere, og ikke længere behøver at søge på Google… i Google, skal være usagt.

Topsøgninger på YouTube
På YouTube går førstepladsen som mest søgte video til den edderkoppe-udklædte hund, som gik viralt for tre måneder siden. Videoen omhandler en hund iklædt otte lodne ben, som skræmmer livet af folk, alt imens den Corgi-lignende hund bare er glad for at se dem.

På blot tre måneder nåede filmen at kommer over 118 millioner views.

1. Mutant Giant Spider Dog (SA Wardega)
2. Nike Football: Winner Stays. ft. Ronaldo, Neymar Jr., Rooney, Ibrahimović, Iniesta & more
3. FIRST KISS
4. The Voice IT | Serie 2 | Blind 2 | Suor Cristina Scuccia – #TEAMJ-AX
5. iPhone 6 Plus Bend Test
6. Bars & Melody – Simon Cowell’s Golden Buzzer act | Britain’s Got Talent 2014
7. Budweiser Super Bowl XLVIII Commercial — “Puppy Love”
8. Devil Baby Attack
9. Goku vs Superman. Epic Rap Battles of History Season 3.
10. 10 Hours of Walking in NYC as a Woman

Du kan se hele listen og gå på opdagelse her

Læs også: Google dræber den irriterende Captcha med et enkelt klik

I sidste måned blev det afsløret, at hackere har været på besøg i Sony Pictures netværk.

I forbindelse med angrebet er et enormt antal dokumenter og filer blevet hugget, hvilket har gjort stor skade på Sonys forretning og ikke mindst omdømme.

Eksempelvis er manuskriptet til den næste Bond-film angivelig blevet stjålet.

Læs også: Sony på slagtebænken: Her er læren af det katastrofale hackerangreb

Men det er ikke kun Sony pictures, der har problemer, det er hele branchen.

Film- og musikindustriens slagplan mod pirateri i fremtiden er nemlig også kommet frem i lyset i forbindelse med hacker-angrebet.

Planerne er blevet sendt til ledende personer i Sony Pictures tidligere i år, og indholdet giver en sjælden indsigt i, hvordan branchen planlægger at stoppe for ulovlig spredning af musik og film i fremtiden.

Det skriver TorrentFreak.com

Den hemmelige og nu lækkede plan viser blandt andet en prioriteringsliste over truslerne for musik- og filmindustrien. Dump: TorrentFreak.

Det er nærliggende at tro, at musik- og filmindustrien (igen) vil rette antipirat-skytset mod torrent-brugerne, men det modbeviser de aktuelle planer.

Det skyldes, at problemet mod torrent-siderne er dalende og at nye distributionskanaler, som er mere effektive end de uautoriserede torrent-sider, er dukket op.

Torrent-brugere er gammeldags
I planerne kan man således læse, at branchen, med rettighedsorganisationen MPAA (The Motion Picture Association of America) i spidsen, i fremtiden vil koncentrere indsatsen mod cloud-tjenester, streaming-sider og apps.

For at beskytte musik- og filmspredningen via disse kanaler er MPAA parat til at gå efter internetudbyderne, der forsyner useriøse selskaber med serverplads og netforbindelse.

Ligeledes vil branchen rette fokus mod betalingsudbydere som Visa og PayPal i et forsøg på at udsulte de lyssky udbydere.

Desuden er der planer om at oprette en sort-liste til annonceselskaberne med samme effekt.

Spectre er den næste store film om agent 007. Nu frygtes det, at en stjålen version af manuskriptet vil blive offentliggjort.

MPAA har heller ikke glemt det gamle kneb om at blokere netsider, som tager udspring i pirat-domæner og sidst men ikke mindst, vil organisationen sætte yderligere skub i udsendelsen af advarsler og trusler til personer, der er taget i pirateri.

Når det handler om det gamle problem med torrent-sider, er der ikke meget nyt i de lækkede planer.

Der skal fortsat lægges pres på søgemaskinerne for at fjerne link til eksempelvis The Pirate Bay i søgeresultaterne for derved at begrænse synligheden og brugen.

Ligeledes nævnes sider som eksempelvis Popcorn Time som fremtidens trusler.

Læs også:
Filmbranchen: Pirater er faktisk de bedste kunder

Filmpirat får millionbøde klasket i nakken af Nordisk Film

Pirat efter bøde på 55 millioner: I har smadret mit liv

Danske myndigheder vil have fingrene i svensk pirat

I sidste måned blev det afsløret, at hackere har været på besøg i Sony Pictures netværk.

I forbindelse med angrebet er et enormt antal dokumenter og filer blevet hugget, hvilket har gjort stor skade på Sonys forretning og ikke mindst omdømme.

Eksempelvis er manuskriptet til den næste Bond-film angivelig blevet stjålet.

Læs også: Sony på slagtebænken: Her er læren af det katastrofale hackerangreb

Men det er ikke kun Sony pictures, der har problemer, det er hele branchen.

Film- og musikindustriens slagplan mod pirateri i fremtiden er nemlig også kommet frem i lyset i forbindelse med hacker-angrebet.

Planerne er blevet sendt til ledende personer i Sony Pictures tidligere i år, og indholdet giver en sjælden indsigt i, hvordan branchen planlægger at stoppe for ulovlig spredning af musik og film i fremtiden.

Det skriver TorrentFreak.com

Den hemmelige og nu lækkede plan viser blandt andet en prioriteringsliste over truslerne for musik- og filmindustrien. Dump: TorrentFreak.

Det er nærliggende at tro, at musik- og filmindustrien (igen) vil rette antipirat-skytset mod torrent-brugerne, men det modbeviser de aktuelle planer.

Det skyldes, at problemet mod torrent-siderne er dalende og at nye distributionskanaler, som er mere effektive end de uautoriserede torrent-sider, er dukket op.

Torrent-brugere er gammeldags
I planerne kan man således læse, at branchen, med rettighedsorganisationen MPAA (The Motion Picture Association of America) i spidsen, i fremtiden vil koncentrere indsatsen mod cloud-tjenester, streaming-sider og apps.

For at beskytte musik- og filmspredningen via disse kanaler er MPAA parat til at gå efter internetudbyderne, der forsyner useriøse selskaber med serverplads og netforbindelse.

Ligeledes vil branchen rette fokus mod betalingsudbydere som Visa og PayPal i et forsøg på at udsulte de lyssky udbydere.

Desuden er der planer om at oprette en sort-liste til annonceselskaberne med samme effekt.

Spectre er den næste store film om agent 007. Nu frygtes det, at en stjålen version af manuskriptet vil blive offentliggjort.

MPAA har heller ikke glemt det gamle kneb om at blokere netsider, som tager udspring i pirat-domæner og sidst men ikke mindst, vil organisationen sætte yderligere skub i udsendelsen af advarsler og trusler til personer, der er taget i pirateri.

Når det handler om det gamle problem med torrent-sider, er der ikke meget nyt i de lækkede planer.

Der skal fortsat lægges pres på søgemaskinerne for at fjerne link til eksempelvis The Pirate Bay i søgeresultaterne for derved at begrænse synligheden og brugen.

Ligeledes nævnes sider som eksempelvis Popcorn Time som fremtidens trusler.

Læs også:
Filmbranchen: Pirater er faktisk de bedste kunder

Filmpirat får millionbøde klasket i nakken af Nordisk Film

Pirat efter bøde på 55 millioner: I har smadret mit liv

Danske myndigheder vil have fingrene i svensk pirat