Monthly Archives: April 2015

Vestagers rygende varme Google-kartoffel: Så speget er sagen

ComputerViews: Efter fem års forberedelser og indledende manøvrer har EU med konkurrencekommissær Margrethe Vestager omsider besluttet sig for at lægge sag an mod Google for konkurrenceforvridende fremfærd.

Vestager arvede sagen fra sin forgænger, Joaquin Almunia, der hele tre gange uden held forsøgte at indgå forlig med Google.

Nu har Margrethe Vestager altså besluttet at trække blank og indlede en ‘rigtig’ sag mod Google i stil med de langvarige og dyre monopolsager, som EU tidligere har ført mod Microsoft og Intel, der efter års proces endte med at blive idømt milliard-bøder.

Konkret mener EU, at Google har misbrugt sin dominerende markedsposition på det europæiske søgemarked til at fremme selskabets handels-produkt, Google Shopping

Det er imidlertid nok usandsynligt, at Google-sagen ender med en milliard-bøde til Google.

Lad os se på fire ting, der taler imod.

Tiden
I forhold til erhvervslivet i almindelighed og it-branchen i særdeleshed er EU-systemet enormt bureaukratisk og sendrægtigt.

Måneder og år tikker stille afsted, hvis der først går EU-juristeri i en sag. Og det er noget, som it-virksomhederne udnytter, for de ved, at kilderne for deres indtjening, deres strategier, produkter og alt andet vil være forandrede fire-fem år fremme i tiden.

Samtidig er deres indtjening ofte tårnhøj. Det betyder, at det i høj grad kan betale sig for dem at trække tiden ud og malke markedet. Og når EU omsider efter flere års proces kan fælde dom, betaler de bøden uden at kny, for på det tidspunkt er kilden alligevel ved at løbe tør, og virksomheden er videre.

Microsoft er et godt eksempel på denne taktik.

Læs mere om Microsoft-sagen her: Her er den sande historie bag EU’s gigant-bøder til Microsoft

Det taler i Google-sagen for, at EU vil forsøge at nå frem til en hurtigere løsning, fordi hensigten jo er at påvirke markedet, som det ser ud i dag.

Det understreges af, at EU tre gange har forsøgt at nå frem til forlig med Google. Og måske vil der komme flere håndsrækninger af denne karakter.

Beviset
Det kan meget vise sig, at EU vil få meget svært ved at fremlægge konkrete beviser på, at Google har misbrugt selskabets dominerende markedsposition på det europæiske søgemarked.

Det understreges af, at EU har valgt at udvælge blot ét produkt – Google Shopping – ud af de mange Google-tjenester, som en vifte af konkurrenter har klaget over til EU.

Man må formode, at netop Google Shopping udgør den klareste sag for EU, der dog bedyrer, at man vil fortsætte undersøgelsen af de øvrige Google-tjenester.

Sagen er yderst kompleks, og Google vil ganske givet slå på, at de forskellige søgeresultater, der fremkommer, er direkte afledt af brugernes handlinger og altså ikke på den måde Googles ‘skyld.’

Indtil videre lader det til, at EU har været forsigtig med ikke at kritisere selve algoritmen, som Googles search er baseret på.

Hvem skader Google egentlig?
EU-Kommissionen skal nu først og fremmest dokumentere juridisk, at Google dominerer det europæiske søgemarked og altså styrer markedet med henblik på egen vinding.

Vi ved alle, at Google uden sammenligning er Europas og USA’s største og mest anvendte søgemaskine. I flere europæiske lande er markedsandelen et stykke over 90 procent.

Men er det nu også nok til at bevise juridisk, at selskabet dominerer markedet (som også skal defineres klart, for gælder det søgemarkedet, e-handels-markedet eller noget andet?)

I den juridiske verden er ‘stor’ nemlig ikke automatisk det samme som ‘dominerende’ i monopol-sager. Google vil uden tvivl udfordre denne præmis.

Hvor er forbrugerne henne?
Det er bemærkelsesværdigt, at der i EU’s formelle anklage nærmest intet står om negative forbruger-konsekvenser, mens der til gengæld er en række statements fra konkurrenterne, der gerne vil stække Google.

EU’s monopollovgivning er bygget op om et ønske om at beskytte forbrugerne mod monopol-dannelse og derved kunstigt opskruede priser for forbrugerne – men altså ikke omkring et ønske om at stække store spillere, så mindre spillere kan få mere spillerum.

Den slags skal markedet selv klare – i hvert fald ifølge den måde, som EU har fortolket reglerne i de seneste mange år.

Alligevel har EU næsten ingen statements indsamlet fra forbrugere, der er blevet ramt negativt af Googles forretningsmodel.

Det kan meget vel vise sig at blive et problem.

Hvad bliver resultatet så?
Det ved vi reelt ikke endnu.

EU har formelt mulighed for at idømme Google en bøde på 10 procent af selskabets års-omsætning, hvilket vil svare til en bøde i omegnen af 50 milliarder kroner.

Det er imidlertid stærkt usandsynligt – ikke mindst set i lyset af, at den største bøde, som EU endnu har udstedt, har været på otte milliarder kroner. Den gik til Intel, og det kan du læse mere om her.

Man kan ikke udelukke, at Google helt slipper for at skulle til lommerne, men at selskabet istedet indvilger i at ændre på sine services og forretningsmodeller – som jo altså med tiden alligevel tilpasses de altid skiftende markedsvilkår.

Flere eksperter i EU-jura har peget på, at EU-Kommisionen har tradition for ikke at udstede bøder i sager, hvis lige ikke har været set før, hvilket muligvis kan gælde i denne sag.

Det underbygges af, at Google flere gange har forsøgt at indgå forlig med Google.

Grundene kan du se nogle af her: Derfor varmer EU op til forlig med Google i speget sag

Hvad tror du EU-sagen ender med? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

EU vil tvangs-opsplitte Google eller tvinge selskabet åbent for rivalerne

Vestagers rygende varme Google-kartoffel: Så speget er sagen

EU lægger sag an mod Google: “Google hæmmer konkurrencen og er til skade for forbrugerne”

Hvad så, Margrethe Vestager – skal Google betale EU-bøde på 35 milliarder kroner?

Google: Derfor har vi slet ingen ambitioner om at være store og magtfulde

Vestagers rygende varme Google-kartoffel: Så speget er sagen

ComputerViews: Efter fem års forberedelser og indledende manøvrer har EU med konkurrencekommissær Margrethe Vestager omsider besluttet sig for at lægge sag an mod Google for konkurrenceforvridende fremfærd.

Vestager arvede sagen fra sin forgænger, Joaquin Almunia, der hele tre gange uden held forsøgte at indgå forlig med Google.

Nu har Margrethe Vestager altså besluttet at trække blank og indlede en ‘rigtig’ sag mod Google i stil med de langvarige og dyre monopolsager, som EU tidligere har ført mod Microsoft og Intel, der efter års proces endte med at blive idømt milliard-bøder.

Konkret mener EU, at Google har misbrugt sin dominerende markedsposition på det europæiske søgemarked til at fremme selskabets handels-produkt, Google Shopping

Det er imidlertid nok usandsynligt, at Google-sagen ender med en milliard-bøde til Google.

Lad os se på fire ting, der taler imod.

Tiden
I forhold til erhvervslivet i almindelighed og it-branchen i særdeleshed er EU-systemet enormt bureaukratisk og sendrægtigt.

Måneder og år tikker stille afsted, hvis der først går EU-juristeri i en sag. Og det er noget, som it-virksomhederne udnytter, for de ved, at kilderne for deres indtjening, deres strategier, produkter og alt andet vil være forandrede fire-fem år fremme i tiden.

Samtidig er deres indtjening ofte tårnhøj. Det betyder, at det i høj grad kan betale sig for dem at trække tiden ud og malke markedet. Og når EU omsider efter flere års proces kan fælde dom, betaler de bøden uden at kny, for på det tidspunkt er kilden alligevel ved at løbe tør, og virksomheden er videre.

Microsoft er et godt eksempel på denne taktik.

Læs mere om Microsoft-sagen her: Her er den sande historie bag EU’s gigant-bøder til Microsoft

Det taler i Google-sagen for, at EU vil forsøge at nå frem til en hurtigere løsning, fordi hensigten jo er at påvirke markedet, som det ser ud i dag.

Det understreges af, at EU tre gange har forsøgt at nå frem til forlig med Google. Og måske vil der komme flere håndsrækninger af denne karakter.

Beviset
Det kan meget vise sig, at EU vil få meget svært ved at fremlægge konkrete beviser på, at Google har misbrugt selskabets dominerende markedsposition på det europæiske søgemarked.

Det understreges af, at EU har valgt at udvælge blot ét produkt – Google Shopping – ud af de mange Google-tjenester, som en vifte af konkurrenter har klaget over til EU.

Man må formode, at netop Google Shopping udgør den klareste sag for EU, der dog bedyrer, at man vil fortsætte undersøgelsen af de øvrige Google-tjenester.

Sagen er yderst kompleks, og Google vil ganske givet slå på, at de forskellige søgeresultater, der fremkommer, er direkte afledt af brugernes handlinger og altså ikke på den måde Googles ‘skyld.’

Indtil videre lader det til, at EU har været forsigtig med ikke at kritisere selve algoritmen, som Googles search er baseret på.

Hvem skader Google egentlig?
EU-Kommissionen skal nu først og fremmest dokumentere juridisk, at Google dominerer det europæiske søgemarked og altså styrer markedet med henblik på egen vinding.

Vi ved alle, at Google uden sammenligning er Europas og USA’s største og mest anvendte søgemaskine. I flere europæiske lande er markedsandelen et stykke over 90 procent.

Men er det nu også nok til at bevise juridisk, at selskabet dominerer markedet (som også skal defineres klart, for gælder det søgemarkedet, e-handels-markedet eller noget andet?)

I den juridiske verden er ‘stor’ nemlig ikke automatisk det samme som ‘dominerende’ i monopol-sager. Google vil uden tvivl udfordre denne præmis.

Hvor er forbrugerne henne?
Det er bemærkelsesværdigt, at der i EU’s formelle anklage nærmest intet står om negative forbruger-konsekvenser, mens der til gengæld er en række statements fra konkurrenterne, der gerne vil stække Google.

EU’s monopollovgivning er bygget op om et ønske om at beskytte forbrugerne mod monopol-dannelse og derved kunstigt opskruede priser for forbrugerne – men altså ikke omkring et ønske om at stække store spillere, så mindre spillere kan få mere spillerum.

Den slags skal markedet selv klare – i hvert fald ifølge den måde, som EU har fortolket reglerne i de seneste mange år.

Alligevel har EU næsten ingen statements indsamlet fra forbrugere, der er blevet ramt negativt af Googles forretningsmodel.

Det kan meget vel vise sig at blive et problem.

Hvad bliver resultatet så?
Det ved vi reelt ikke endnu.

EU har formelt mulighed for at idømme Google en bøde på 10 procent af selskabets års-omsætning, hvilket vil svare til en bøde i omegnen af 50 milliarder kroner.

Det er imidlertid stærkt usandsynligt – ikke mindst set i lyset af, at den største bøde, som EU endnu har udstedt, har været på otte milliarder kroner. Den gik til Intel, og det kan du læse mere om her.

Man kan ikke udelukke, at Google helt slipper for at skulle til lommerne, men at selskabet istedet indvilger i at ændre på sine services og forretningsmodeller – som jo altså med tiden alligevel tilpasses de altid skiftende markedsvilkår.

Flere eksperter i EU-jura har peget på, at EU-Kommisionen har tradition for ikke at udstede bøder i sager, hvis lige ikke har været set før, hvilket muligvis kan gælde i denne sag.

Det underbygges af, at Google flere gange har forsøgt at indgå forlig med Google.

Grundene kan du se nogle af her: Derfor varmer EU op til forlig med Google i speget sag

Hvad tror du EU-sagen ender med? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

EU vil tvangs-opsplitte Google eller tvinge selskabet åbent for rivalerne

Vestagers rygende varme Google-kartoffel: Så speget er sagen

EU lægger sag an mod Google: “Google hæmmer konkurrencen og er til skade for forbrugerne”

Hvad så, Margrethe Vestager – skal Google betale EU-bøde på 35 milliarder kroner?

Google: Derfor har vi slet ingen ambitioner om at være store og magtfulde

Den kinesiske it-virksomhed Tencent med blandt andet den stærkt populære QQ-instant messaging chat med op mod 800 millioner brugere er blevet vurderet til at være godt 1.400 milliarder kroner værd.

Dermed har den kinesiske it-virksomhed en markedsværdi, der er højere end amerikanske it-giganter som IBM, Amazon og Oracle.

Det skriver Reuters.

Aktieopsving på 52 procent
Nyhedsmediet skriver, at IBM, Amazon og Oracle kan bryste sig af markedsværdier på henholdsvis 1.138 milliarder, 1.258 milliarder og 1.343 milliarder kroner.

En del af forklaringen på Tencents økonomiske opskrivning er, at den kinesiske komets aktier er steget med 52 procent siden årsskiftet.

Markedsværdien er fulgt med, og den er således snart på højde med Facebooks markedsværdi på 1.625 milliarder og den store, kinesiske it-gigant AliBaba, der kan notere en værdi på 1.484 milliarder kroner.

Langt op til Apple
Trods kinesiske Tencents massive fremgang er der stadig et stykke til toppen med verdens mest værdifulde virksomheder.

Helt i toppen finder vi Apple med en markedsværdi på over svimlende 4.000 milliarder kroner, hvilket bliver efterfulgt af olie- og gasvirksomheden Exxon.

Længere ned i rækken over de absolut mest værdifulde selskaber med it-aktiviteter findes selskaber som Microsoft, China Mobile og Google.

Læs også:
Kæmpe kapital-indsprøjtning: Pludselig er Uber gigantiske 248 milliarder kroner værd

Kinesiske Huawei skovler penge ind i Vesten – har vildt mål for 2018

Den kinesiske it-virksomhed Tencent med blandt andet den stærkt populære QQ-instant messaging chat med op mod 800 millioner brugere er blevet vurderet til at være godt 1.400 milliarder kroner værd.

Dermed har den kinesiske it-virksomhed en markedsværdi, der er højere end amerikanske it-giganter som IBM, Amazon og Oracle.

Det skriver Reuters.

Aktieopsving på 52 procent
Nyhedsmediet skriver, at IBM, Amazon og Oracle kan bryste sig af markedsværdier på henholdsvis 1.138 milliarder, 1.258 milliarder og 1.343 milliarder kroner.

En del af forklaringen på Tencents økonomiske opskrivning er, at den kinesiske komets aktier er steget med 52 procent siden årsskiftet.

Markedsværdien er fulgt med, og den er således snart på højde med Facebooks markedsværdi på 1.625 milliarder og den store, kinesiske it-gigant AliBaba, der kan notere en værdi på 1.484 milliarder kroner.

Langt op til Apple
Trods kinesiske Tencents massive fremgang er der stadig et stykke til toppen med verdens mest værdifulde virksomheder.

Helt i toppen finder vi Apple med en markedsværdi på over svimlende 4.000 milliarder kroner, hvilket bliver efterfulgt af olie- og gasvirksomheden Exxon.

Længere ned i rækken over de absolut mest værdifulde selskaber med it-aktiviteter findes selskaber som Microsoft, China Mobile og Google.

Læs også:
Kæmpe kapital-indsprøjtning: Pludselig er Uber gigantiske 248 milliarder kroner værd

Kinesiske Huawei skovler penge ind i Vesten – har vildt mål for 2018

Den nordsjællandske it-virksomhed Datacon skal over de næste fem år levere, hvad der bliver en af verdens største ERP-løsninger på Microsofts AX-platform.

Ordren kommer fra den australske rejsekoncern Flight Centre Travel Group, der udover det australske kontinent også opererer på det nordamerikanske marked og i Fjernøsten. Når løsningen er fuldt udbygget vil den have en kapacitet på op til 18.000 brugere.

Den nye ordre har en værdi på op mod 100 millioner kroner, og den er kommet i hus efter halvandet års forarbejde, hvor Datacon har været i konkurrence med flere globale leverandører som Amadeus og Sabre, fortæller Datacons direktør Jan Misser.

“Det virkede som en Davids kamp mod Goliat, da vi først blev kontaktet med henblik på, om vi havde lyst til at gå ind i kampen om at vinde kontrakten for Flight Centre. Vi vidste, at vi havde en konkurrencedygtig løsning, men der er langt fra Allerød til Brisbane, hvor Flight Centre har hovedsæde”, siger Jan Misser, administrerende direktør i Datacon.

Hos analysefriamet Herbert Nathan & Co. er chef-konsulent Claus Grunnet-Jensen imponeret over, at det er lykkedes en mindre dansk ERP-forhandler at løbe med den store ordre.

“Målt i antal af brugere er det en meget stor AX-installation. Det bliver spændende at se, hvordan projektet arter sig. Der er ingen tvivl om, at Microsoft er meget optaget af at placere sig højere oppe i ERP-markedet, så Microsoft er givetvis meget tilfreds med, at Datacon har fået denne ordre,” siger Claus Grunnet-Jensen.

Har udviklet egen nicheløsning
Allerød-firmaet har de seneste fem år haft sin egenudviklede løsning til rejsebranchen – baseret på Microsofts ERP-system Dynamics AX.

Netop den innovation, som Datacons egenudviklede løsning er bygget på, har været en af de afgørende argumenter for, at den australske kunde valgte at købe dansk.

Jan Misser fortæller, at den første kontakt til Flight Centre Travel Group kom i stand med hjælp fra Microsoft i Australien, som blev bedt om at give et bud på en forhandler, der kunne levere en løsning specielt målrettet til rejsebranchen.

Den forespørgsel landede tilfældigvis på skrivebordet hos danskeren Thomas Gudman, som på det tidspunkt arbejdede for Microsoft i Australien.

Han kunne huske, at der hjemme i Danmark fandtes et firma, som havde udviklet en brancheløsning netop til rejsearrangører.

Det var første skridt i den kontakt, der nu er mundet ud i en femårig aftale.

Aftalen betyder, at Datacon skal levere den software, som blandt andet skal styre håndteringen af betaling for de mange tusinde rejsende, der benytter Flight Centre globalt set.

Bliver en af verdens største løsninger
“Vores løsning, der er bygget ovenpå Microsofts Dynamics, var med til at rykke Flight Centre det sidste stykke i retning af den nye platform,” siger Jan Misser som fortæller, at en mindre gruppe Datacon-medarbejdere permanent skal udstationeres henholdsvis i Brisbane i Australien såvel som i Boston og New York.

Og hvis alt går efter planen, kommer aftalen som nævnt til at skæppe i kassen hos Datacon med en samlet omsætning på op til 100 millioner kroner.

Den australske ordre har også fået Datacon til at overveje at åbne et selvstændigt kontor i Australien som et springbræt til at lave yderligere forretninger på markedet “down under”.

Læs også:

Mangel på nye it-talenter? Her oplærer vi dem selv

Datacon brændte sig på jysk eventyr

Den nordsjællandske it-virksomhed Datacon skal over de næste fem år levere, hvad der bliver en af verdens største ERP-løsninger på Microsofts AX-platform.

Ordren kommer fra den australske rejsekoncern Flight Centre Travel Group, der udover det australske kontinent også opererer på det nordamerikanske marked og i Fjernøsten. Når løsningen er fuldt udbygget vil den have en kapacitet på op til 18.000 brugere.

Den nye ordre har en værdi på op mod 100 millioner kroner, og den er kommet i hus efter halvandet års forarbejde, hvor Datacon har været i konkurrence med flere globale leverandører som Amadeus og Sabre, fortæller Datacons direktør Jan Misser.

“Det virkede som en Davids kamp mod Goliat, da vi først blev kontaktet med henblik på, om vi havde lyst til at gå ind i kampen om at vinde kontrakten for Flight Centre. Vi vidste, at vi havde en konkurrencedygtig løsning, men der er langt fra Allerød til Brisbane, hvor Flight Centre har hovedsæde”, siger Jan Misser, administrerende direktør i Datacon.

Hos analysefriamet Herbert Nathan & Co. er chef-konsulent Claus Grunnet-Jensen imponeret over, at det er lykkedes en mindre dansk ERP-forhandler at løbe med den store ordre.

“Målt i antal af brugere er det en meget stor AX-installation. Det bliver spændende at se, hvordan projektet arter sig. Der er ingen tvivl om, at Microsoft er meget optaget af at placere sig højere oppe i ERP-markedet, så Microsoft er givetvis meget tilfreds med, at Datacon har fået denne ordre,” siger Claus Grunnet-Jensen.

Har udviklet egen nicheløsning
Allerød-firmaet har de seneste fem år haft sin egenudviklede løsning til rejsebranchen – baseret på Microsofts ERP-system Dynamics AX.

Netop den innovation, som Datacons egenudviklede løsning er bygget på, har været en af de afgørende argumenter for, at den australske kunde valgte at købe dansk.

Jan Misser fortæller, at den første kontakt til Flight Centre Travel Group kom i stand med hjælp fra Microsoft i Australien, som blev bedt om at give et bud på en forhandler, der kunne levere en løsning specielt målrettet til rejsebranchen.

Den forespørgsel landede tilfældigvis på skrivebordet hos danskeren Thomas Gudman, som på det tidspunkt arbejdede for Microsoft i Australien.

Han kunne huske, at der hjemme i Danmark fandtes et firma, som havde udviklet en brancheløsning netop til rejsearrangører.

Det var første skridt i den kontakt, der nu er mundet ud i en femårig aftale.

Aftalen betyder, at Datacon skal levere den software, som blandt andet skal styre håndteringen af betaling for de mange tusinde rejsende, der benytter Flight Centre globalt set.

Bliver en af verdens største løsninger
“Vores løsning, der er bygget ovenpå Microsofts Dynamics, var med til at rykke Flight Centre det sidste stykke i retning af den nye platform,” siger Jan Misser som fortæller, at en mindre gruppe Datacon-medarbejdere permanent skal udstationeres henholdsvis i Brisbane i Australien såvel som i Boston og New York.

Og hvis alt går efter planen, kommer aftalen som nævnt til at skæppe i kassen hos Datacon med en samlet omsætning på op til 100 millioner kroner.

Den australske ordre har også fået Datacon til at overveje at åbne et selvstændigt kontor i Australien som et springbræt til at lave yderligere forretninger på markedet “down under”.

Læs også:

Mangel på nye it-talenter? Her oplærer vi dem selv

Datacon brændte sig på jysk eventyr

Kinesiske Huawei har lanceret en ny telefon, som skal overtage pladsen for Huaweis ellers populære P7-telefon.

P8 blev navnet nok ikke overraskende, og med en 5,2 tommer Full HD-skærm, en egenudviklet 64-bit quadcore og 3 gigabyte ram, bevæger telefonen sig rundt i toppen af telefon-poppen sammen med HTC One M9, Samsung Galaxy S6 og iPhone 6.

En af de største forskelle er dog, at de andre telefoner hurtigt koster på den pæne side af 5.400 kroner.

P8 kommer til gengæld på gaden til en vejledende pris på 3.700 kroner.

Og efter at have haft telefonen i hånden et par timer, er det første indtryk, at HTC og Samsung får kamp til stregen.

Telefonens 5,2 tommer store skærm er flot og farverne naturtro. Huawei har valgt at fastholde en opløsning på 1.920 x 1.080 hvor flere andre producenter laver topmodeller med 2.560 x 1.440 pixels. En højere opløsning betyder dog også et større træk på batteriet. Foto: Morten Sahl Madsen.

Metallet er flot, og telefonen føles solid og af et kvalitetsprodukt. Og det skal man ikke kimse af til en pris af 3.700 kroner. En yderligere test skal dog validere den formodning. Foto: Morten Sahl Madsen

Ligner en iPhone – skyder mod en iPhone
Først og fremmest er P8 en veldesignet og velbygget telefon.

Den er skåret ud af ét stykke metal på samme måde som HTC One M9, så telefonen er en solid og flot enhed. Kanterne er afrundede, og i toppen og i bunden er to hvide plastikkanter, som tillader antennerne at sende.

Ja. Antennerne i flertal. For telefonen er udstyret med to antenner, så du ikke kan komme til at holde på den på en måde, så du stopper for signalet. Det bliver spændende at se, hvordan det fungerer i dagligdagen – om man kan mærke forskel.

Designet minder meget om en blanding af sidste års Note 3 fra Samsung og en iPhone 6. Specielt antenne-striberne sammen med kameraets placering og udskæring giver et iPhone’sk look.

Dette er ikke en kritik, men mere en konstatering. Huawei fortalte selv på scenen, at inspirationen kom fra bøger. 

Derudover blev Apples iPhone nævnt utallige gange på scenen. Tykkelsen, kameraet og batteri blev sammenlignet. Alle punkter, hvor Huaweis telefon overgår iPhone. Det mener Huawei i hvert fald selv…

Enkel software med mange muligheder
Telefonen kører Android Lollipop og får sine kræfter fra en Octacore-processor (64 bit). Det er en af få nye telefoner med 64 bit-processor (som blandt andet tæller S6 fra Samsung), og det bliver spændende at se, hvad kommende 64 bit Android-apps får ud af dette.

Telefonen virkede hurtig i den korte tid, vi prøvede den.

Oven på Android Lollipop ligger EMUI, som er Huaweis grafiske overflade. Den ser flot og moderne ud, men Android power-users vil nok mangle en app-drawer.

Der er en lang række punkter, hvor softwaren gør det godt. Blandt andet er systemet baseret på mange swipes, som sammen med animationer giver en ret levende telefon.

For eksempel er det at at lukke alle apps fra multitask-menuen er ikke bare et klik på et skraldespands-ikon, men i stedet et swipe opad i multitask-vinduet. Det er svært at forklare, men det er en af de fine detaljer, som gennemsyrer hele telefonen.

Telefonens kamera har en 13 megapixel sensor, som ifølge Huawei skal tage mere naturtro billeder samt fange flere detaljer i mærke. Den skulle desuden også have en langt bedre billedstabilisator end iPhone 6 Plus.

Masser af skærm og fokus på kamera
På bagsiden sidder et 13-megapixel kamera, som er det første af sin slags i en smartphone. I stedet for at optage billeder i RGB sker det i RGBW, som det hedder.

Forskellen har endnu ikke været til at se, men ifølge Huawei skulle det give 32 procent mere lys i billederne samt en større farvekorrekthed i billederne.

Det bliver spændende at se dette i en større billedetest, for ofte bliver farverne med mobilkameraer lidt forvrængede. Ofte lidt for blå eller lidt for gule.

Billederne vises blandt andet på telefonens 5,2 tommer Full HD-skærm (1.920 x 1.080 pixels), som dækker 78 procent af telefonens forside.

Dermed er det den telefon, som har mest skærmareal i forhold til telefonens størrelse.

Prisen starter på 3.700 kroner (16 Gb lagerplads med mulighed for microSD) og fås enten i champagnehvid eller grå.

Du kan købe telefonen fra ultimo maj. 

Vi er i gang med en egentlig test af telefonen. Hvis der er et bestemt punkt, som du gerne vil høre mere om, så skriv endelig i kommentarfeltet. 

Kinesiske Huawei har lanceret en ny telefon, som skal overtage pladsen for Huaweis ellers populære P7-telefon.

P8 blev navnet nok ikke overraskende, og med en 5,2 tommer Full HD-skærm, en egenudviklet 64-bit quadcore og 3 gigabyte ram, bevæger telefonen sig rundt i toppen af telefon-poppen sammen med HTC One M9, Samsung Galaxy S6 og iPhone 6.

En af de største forskelle er dog, at de andre telefoner hurtigt koster på den pæne side af 5.400 kroner.

P8 kommer til gengæld på gaden til en vejledende pris på 3.700 kroner.

Og efter at have haft telefonen i hånden et par timer, er det første indtryk, at HTC og Samsung får kamp til stregen.

Telefonens 5,2 tommer store skærm er flot og farverne naturtro. Huawei har valgt at fastholde en opløsning på 1.920 x 1.080 hvor flere andre producenter laver topmodeller med 2.560 x 1.440 pixels. En højere opløsning betyder dog også et større træk på batteriet. Foto: Morten Sahl Madsen.

Metallet er flot, og telefonen føles solid og af et kvalitetsprodukt. Og det skal man ikke kimse af til en pris af 3.700 kroner. En yderligere test skal dog validere den formodning. Foto: Morten Sahl Madsen

Ligner en iPhone – skyder mod en iPhone
Først og fremmest er P8 en veldesignet og velbygget telefon.

Den er skåret ud af ét stykke metal på samme måde som HTC One M9, så telefonen er en solid og flot enhed. Kanterne er afrundede, og i toppen og i bunden er to hvide plastikkanter, som tillader antennerne at sende.

Ja. Antennerne i flertal. For telefonen er udstyret med to antenner, så du ikke kan komme til at holde på den på en måde, så du stopper for signalet. Det bliver spændende at se, hvordan det fungerer i dagligdagen – om man kan mærke forskel.

Designet minder meget om en blanding af sidste års Note 3 fra Samsung og en iPhone 6. Specielt antenne-striberne sammen med kameraets placering og udskæring giver et iPhone’sk look.

Dette er ikke en kritik, men mere en konstatering. Huawei fortalte selv på scenen, at inspirationen kom fra bøger. 

Derudover blev Apples iPhone nævnt utallige gange på scenen. Tykkelsen, kameraet og batteri blev sammenlignet. Alle punkter, hvor Huaweis telefon overgår iPhone. Det mener Huawei i hvert fald selv…

Enkel software med mange muligheder
Telefonen kører Android Lollipop og får sine kræfter fra en Octacore-processor (64 bit). Det er en af få nye telefoner med 64 bit-processor (som blandt andet tæller S6 fra Samsung), og det bliver spændende at se, hvad kommende 64 bit Android-apps får ud af dette.

Telefonen virkede hurtig i den korte tid, vi prøvede den.

Oven på Android Lollipop ligger EMUI, som er Huaweis grafiske overflade. Den ser flot og moderne ud, men Android power-users vil nok mangle en app-drawer.

Der er en lang række punkter, hvor softwaren gør det godt. Blandt andet er systemet baseret på mange swipes, som sammen med animationer giver en ret levende telefon.

For eksempel er det at at lukke alle apps fra multitask-menuen er ikke bare et klik på et skraldespands-ikon, men i stedet et swipe opad i multitask-vinduet. Det er svært at forklare, men det er en af de fine detaljer, som gennemsyrer hele telefonen.

Telefonens kamera har en 13 megapixel sensor, som ifølge Huawei skal tage mere naturtro billeder samt fange flere detaljer i mærke. Den skulle desuden også have en langt bedre billedstabilisator end iPhone 6 Plus.

Masser af skærm og fokus på kamera
På bagsiden sidder et 13-megapixel kamera, som er det første af sin slags i en smartphone. I stedet for at optage billeder i RGB sker det i RGBW, som det hedder.

Forskellen har endnu ikke været til at se, men ifølge Huawei skulle det give 32 procent mere lys i billederne samt en større farvekorrekthed i billederne.

Det bliver spændende at se dette i en større billedetest, for ofte bliver farverne med mobilkameraer lidt forvrængede. Ofte lidt for blå eller lidt for gule.

Billederne vises blandt andet på telefonens 5,2 tommer Full HD-skærm (1.920 x 1.080 pixels), som dækker 78 procent af telefonens forside.

Dermed er det den telefon, som har mest skærmareal i forhold til telefonens størrelse.

Prisen starter på 3.700 kroner (16 Gb lagerplads med mulighed for microSD) og fås enten i champagnehvid eller grå.

Du kan købe telefonen fra ultimo maj. 

Vi er i gang med en egentlig test af telefonen. Hvis der er et bestemt punkt, som du gerne vil høre mere om, så skriv endelig i kommentarfeltet. 

Kinesiske Huawei har lanceret en ny telefon, som skal overtage pladsen for Huaweis ellers populære P7-telefon.

P8 blev navnet nok ikke overraskende, og med en 5,2 tommer Full HD-skærm, en egenudviklet 64-bit quadcore og 3 gigabyte ram, bevæger telefonen sig rundt i toppen af poppen sammen med HTC One M9 og Samsung Galaxy S6 og for den sags skyld iPhone 6.

En af de største forskelle er dog, at både HTC One M9 og S6 fra Samsung hver koster på den pæne side af 5.400 kroner.

P8 kommer til en vejledende pris på 3.700 kroner.

Og efter at have haft telefonen i hånden et par timer, er det første indtryk, at HTC og Samsung absolut får kamp til stregen.

Telefonens 5,2 tommer store skærm er virkelig flot, farverne naturtro og den fylder dejligt meget af telefonens størrelse. Huawei har valgt at blive på 1.080 x 1.920 i stedet for at følge Samsung op på 2.560 x 1.440, hvilket kan have en positiv effekt på batteriet. Foto: Morten Sahl Madsen.

Metallet er flot, og telefonen føles solid og af et kvalitetsprodukt. Og det skal man ikke kimse af til en pris af 3.700 kroner. En yderligere test skal dog validere den formodning. Foto: Morten Sahl Madsen

Ligner en iPhone – skyder mod en iPhone
Først og fremmest skal det siges, at P8 er en veldesignet og velbygget telefon. Skåret ud af et stykke metal på samme måde som HTC One M9, er telefonen en solid og flot enhed. Kanterne er afrundet, og i toppen og i bunden er to hvide platiskkanter, som tillader antennerne at sende.

Ja. Antennerne i flertal. For telefonen er udstyret med to antenner, så du ikke kan komme til at holde på den på en måde, så du stopper for signalet. Det bliver spændende at se, hvordan det fungerer i dagligdagen – om man kan mærke forskel.

Designet minder meget om en blanding af sidste års Note 3 fra Samsung og en iPhone 6. Specielt antenne-striberne sammen med kameraets placering og skæring giver et iphones’sk look.

Dette er ikke en kritik, men mere en konstatering. Huawei fortalte selv på scenen, at inspirationen kom fra bøger. Njaa…

Derudover blev Apples iPhone nævnt utallige gange på scenen. Tykkelsen, kameraet og batteri blev sammenlignet. Alle steder hvor Huawei overgår iPhonen. Det mener Huawei i hvert fald selv.

Enkel software med mange muligheder
Telefonen kommer med Android Lollipop og får sine krafter fra en Octacore-processor (64-bit). Det er en af få nye telefoner med 64-bit processor (blandt andet S6 fra Samsung), og det bliver spændende at se, hvad kommende 64-bit Android-apps får ud af dette.

Telefonen virker hurtig i den korte tid, som vi har prøvet den.

Oven på Lollipop ligger EMUI, som er Huaweis grafiske overflade. Æstetisk flot og moderne, men Android power-users vil nok mangle en app-drawer.

Der er en lang række steder, hvor softwaren gør godt. Blandt andet er systemet baseret på mange swipes, som sammen med animationer giver en ret levende telefon. At lukke alle apps fra multitask-menuen er ikke bare et klik på et skraldespands-ikon, men i stedet et swipe opad i multitask-vinduet. Det er svært at forklare, men det er en fin detalje, som virker til at gennemsyre hele telefonen.

Telefonens kamera har en 13 megapixel sensor, som ifølge Huawei skal tage mere naturtro billeder samt fange flere detaljer i mærke. Den skulle desuden også have en langt bedre billedstabilisator end iPhone 6 Plus.

Masser af skærm og fokus på kamera
På bagsiden sidder et 13 megapixel kamera, som er sin første af sin slags i en smartphone. I stedet for kun at tage billeder i tre farver, RGB), så tager den det i fire, RGBW som det hedder.

Forskellen har endnu ikke været til at se, men ifølge Huawei skulle det give 32 procent mere lys i billederne samt en større farvekorrekthed i billederne.

Det bliver spændende at se dette i en større billedetest, for ofte bliver farverne på mobilkameraer lidt forvrængende. Ofte lidt for blå eller lidt for gule.

Billederne vises blandt andet på telefonens 5,2 tommer Full HD (1.920 x 1.080) skærm, som dækker 78 procent af skærmens forside.

Det er den telefon, som har mest skærm på telefonen taget dens størrelse i betragtning, og minder altså lidt om Dells XPS 13 (2015), der havde presset en 13-tommer computer ned på en 11-tommers computers størrelse.

Prisen er som msagt fra 3.700 kroner (16 Gb lagerplads med mulighed for microSD) og enten i “Chamoagnehvid” eller grå. Du kan købe telefonen fra ultimo maj. 

Vi går straks i gang med en større test af telefonen, og hvis der er et bestemt punkt, som du gerne vil høre om vedrørende telefonen, så skriv endelig i kommentarfeltet. Vi laver jo testene for jer læsere.

I 2007 blev danske Mads Rydahl ansat som en af de første medarbejdere hos Siri.

Blot tre måneder efter, at danske Mads Rydahl forlod sit job hos iværksættervirksomheden Siri i Californien, fik hans tidligere chef et opkald.

Opkaldet var fra Apples Steve Jobs, og tre uger efter opkaldet fandt sted, blev Siri købt af Apple for et ikke angivet millionbeløb.

Den populære iværksætterblog Techcrunch mener, at prisen lød på  “mere end 200 millioner dollar.”

Det svarer til omkring 1,4 milliarder kroner med den aktuelle dollarkurs.

“Jeg havde tjent mange millioner, hvis jeg var blevet tre måneder længere. Det er selvfølgelig ærgerligt. Men ingen af os havde forudset, at det ville ske, og det ville jo aldrig være et problem at blive rig, hvis man var i stand til at se tre måneder ind i fremtiden,” siger han til Computerworld.

Mads Rydahl var produkt- og designansvarlig for det senere hen verdensberømte produkt Siri.

Han var en af de to første ansatte i virksomheden, der er stiftet af norsk-amerikanske Dag Kittlaus samt amerikanerne Adam Cheyer og Tom Gruber. 

Det er en position, der havde givet Mads Rydahl del i de mange millioner og formodentligt også karrieremuligheder i Apple, hvis han ikke var stoppet i virksomheden få måneder før opkøbet.

Ikke som den femte Beatle 
Historien er fyldt med folk, der har forpasset chancen for at få del i et stort eventyr.

De bedst kendte eksempler er formodentligt Pete Best og Stuart Sutcliffe, der forpassede muligheden for at blive medlem af The Beatles eller Apples tredje medstifter Ronald Wayne, der efter få måneder solgte sin del af firmaet for sølle 800 dollar.

Mads Rydahl føler dog ikke, at han er gået glip af et eventyr. Tværtimod følte han, at han var nået til afslutningen af et eventyr, da han forlod Siri og rejste hjem til Danmark. 

“Jeg var færdig med at bygge det produkt, da jeg forlod Siri. Det havde kun været for pengenes skyld, hvis jeg var blevet,” forklarer han. 

Han blev ansat i slutningen af 2007 og arbejdede i to år koncentreret på at opbygge et designteam og skabe det produkt, som vi i dag kender som Siri.

På det tidspunkt var den første iPhone lige blevet lanceret få måneder tidligere:

“Vi begyndte faktisk med at bygge Siris brugerflade som et mobilt website, der kunne ses på en iPhone. Men da Apple så åbnede op for ‘native apps’ var det helt åbenlyst, at vi skulle lancere Siri som en app,” siger Mads Rydahl.

Den opgave havde han havde fuldført ved indgangen til 2010. 

Herefter flyttede han hjem til Danmark med sin kone og barn, hvor han siden har kastet sig over nye iværksættereventyr. 

“Jeg er sådan en, der godt kan lide at starte ting op og se visioner blive til virkelighed. Men jeg synes, at det er knap så interessant, når det begynder at handle om små ubetydelige tilretninger af produktet, og når det hele begynder at gå op i marketing,” siger han.

I gang med et nyt eventyr
Mads Rydahl har i dag været med til at stifte et nyt startup ved navn Unsilo i Aarhus. 

Selv om han godt kan ærgre sig over, at han ikke blev en del af det lukrative salg, så har han fået meget andet ud af sin tid hos Siri. 

“De fem år, som jeg har tilbragt i Silicon Valley, har givet mig en masse erfaring, som jeg kan trække på, når jeg eksempelvis taler med investorer og partnere. Nu ved de, at det jeg siger, ikke bare er grebet ud af den blå luft,” forklarer han. 

Ligesom Siri bygger Mads Rydahls nye virksomhed, Unsilo, på såkaldt semantisk teknologi.

Det vil sige teknologi, der kan afkode ords mening og forstå den sammenhæng, som de indgår i.

Unsilo, der i dag har 15 ansatte, arbejder på at gøre forskningsresultater lettere tilgængelige.

Virksomheden, der indekserer artikler og forskningsrapporter, har udviklet en anbefalingsmetode, som gør det lettere for forskere at finde forskningsresultater, der er relevante for dem. 

Unsilo har allerede indgået et samarbejde med det tyske forlag Springer, der ifølge Mads Rydahl har verdens største website med videnskabelige tidskrifter. 

Unsilos teknologi identificerer automatiske videnskabelige begreber i forskningsrapporterne og kan på den baggrund registrere, hvilke begreber brugerne af sitet interesserer sig for og anbefale dem lignende forskning. 

Det kan sammenlignes med de anbefalinger, som websites som Netflix eller Amazon giver til brugerne.

Men ifølge Mads Rydahl adskiller Unsilos metode sig ved at have en større grad af gennemsigtighed. 

“Forskellen er, at vi er i stand til forklare folk, hvorfor de får anbefalet et dokument. Vi kan sige til brugeren, at den her forskningsartikel indeholder begreber, som vi ved, at du har interesse for, og vi kan trække meget detaljerede beskrivelser ud af artiklerne, også selvom de bliver beskrevet med forskellige ord,” siger han.

Semantisk teknologi har i mange år været den røde tråd gennem de projekter, som Mads Rydahl har beskæftiget sig med. 

Før Siri var han i perioden 1999 til 2001 med til at starte den københavnske iværksættervirksomhed Sublinks, der ligeledes beskæftigede sig med digitale anbefalinger. I 2011 blev nogle af patenterne fra dengang ligeledes solgt til Apple.

Fem år efter Siri
Men hvordan ser Mads Rydahl på Siri i dag her fem år senere? 

I dag har det produkt, som han spillede en nøglerolle i at skabe, udviklet sig til et fænomen, der i sjælden grad har været med til at personalisere vores forbrugerteknologi.

Siri er noget så sjældent som et stykke software, som folk ofte omtaler, som var det en virkelig person.

“Vores produkt var fra begyndelsen tænkt som en samtale med en personlig assistent. Det var en ide, som jeg og vores tekniske chef kom op med. Vi mente, at det var nødvendigt at folk opfattede Siri som en rigtig personlig assistent, hvis det ikke skulle virke creepy, at vi havde så stor viden om dig,” siger han.  

Personlig teknologi
Apple har altid været drevet af at gøre teknologi personlig, og derfor er det ikke overraskende, at Apple har valgt at holde fast i metaforen om den personlige assistent.

Men under Apples lederskab har Siri også bevæget sig væk fra den oprindelige vision, der lå til grund for produktet. 

Visionen var at skabe en simpel stemmestyret brugerflade, der skulle gøre brugeren i stand til at udføre alle de opgaver, som normalt kræver en mus, et keyboard og en browser.

Da Siri blev lanceret i App Store kunne appen hjælpe brugerne med at kombinere services fra 47 forskellige websites.

Du kunne bestille taxaer, biografbilletter og koncertbilleder med Siri, og med tiden kunne det måske have udviklet sig til en slags stemmestyringens svar på Google.

Men Apple har valgt at begrænse de muligheder ganske drastisk.

I stedet fungerer Siri i dag i højere grad som en stemmestyring til en iPhone, der blandt andet gør det muligt at oprette kalenderaftaler, sende sms-beskeder og indstille alarmer. 

“Det, Apple laver i dag, er slet ikke ligeså visionært. Det er fint nok, og jeg er glad for, at det bliver brugt, hvis det kan hjælpe folk med at være mere produktive i dagligdagen,” siger Mads Rydahl. 

I dag har to af de tre Siri-stifterne Dag Kittlaus og Adam Cheyer  forladt Apple, og ligesom Mads Rydahl arbejder de på nye projekter.

Dag Kittlaus og Adam Cheyer er sammen en anden tidligere Siri-ansat, Chris Brigham, i gang med projektet Viv, der har mange lighedspunkter med den oprindelige vision for Siri. 

Men når du ser på, hvor Siri er i dag. Er du så skuffet over, hvordan Apple har brugt det? 

“Nej det er jeg sådan set ikke. Jeg synes, at det er helt fint, hvad Apple har brugt det til, men jeg mener, at den vision som Adam, Dag og Chris nu igen forfølger med Viv er langt mere spændende. Det er den vision, som jeg meldte mig under fanerne til. Jeg er glad for, at de har tjent nogle hundrede millioner på at sælge teknologien til Apple, men jeg er også glad for, at de ‘quittede’ Apple og prøver én gang til med deres oprindelige vision,” siger Mads Rydahl.

Læs også:
Dansker bag milliard-firma i Silicon Valley: Vi var desperate og måtte låne penge af familien 

Apple frigiver dansk udgave af Siri: Derfor kommer den nu

Smart dansk blinde-app skal erobre verden: “Vi tør ikke gætte på, hvor stort det kan blive”