Daily Archives: May 7, 2015

Sådan vil politikerne manipulere online med dig op til folketingsvalget

Den kommende valgkamp om magten på Christiansborg bliver i højere grad end nogensinde udkæmpet på sociale medier, der er blevet politikernes moderne lygtepæl til at hænge deres budskaber op på.

Det mener lektor og social medieforsker Lisbeth Klastrup fra IT-Universitetet, efter hun har fulgt med i og kortlagt politikernes manøvrer på nettet og herunder de sociale medier igennem de seneste 10 års valgkampe.

Og Facebook troner godt op i valglandskabet, hvor alene statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har 166.000 følgere, hvilket svarer nogenlunde til de sammenlagte oplagstal for dagbladene Politiken og Berlingske Tidende.

“Politikerne ved godt, at de skal møde vælgerne, hvor de er. Og når tre millioner danskere er på Facebook, skal de naturligvis også være til stede der. Samtidig skal de huske på, at der stadig er en masse vælgere, særligt de ældre, som ikke er på Facebook,” forklarer Lisbeth Klastrup.

Læs også: Valgforsker: Ingen politiske partier kan vinde vælgere på Facebook

Twitter til breaking news
Hun mener, at vi ser nye tendenser med, at andre sociale medier udover Facebook også bliver og vil blive brugt heftigt, når statsministeren har udskrevet valg.

Her er Twitter et oplagt politiker-valg.

“Vi er stadig i gang med optællingerne, men kan allerede på nuværende tidspunkt se, at der er mange flere politikere på Twitter end ved de foregående valg. For her kan de være synlige for eksempelvis journalister og andre og dermed sætte en dagsorden og breake politiske historier,” forklarer Lisbeth Klastrup.

Hun peger på, at nye tal fra DR Medier viser, at blot fire procent af befolkningen er på Twitter. Så det er næppe her, at politikerne skal ramme ‘manden på gulvet’. 

ITU-forskeren har også en hypotese om, at de traditionelle mediers meget populære hvem-skal-du-stemme-på-quizzer kan have en betydning. 

For det er her, at mange vælgere får en god ide om, hvem de er enige med, hvorefter det er oplagt at følge disse partier og politikere på de sociale medier.

Memer og tag-jacking
I årets udgave af folketingsvalget vil vi ifølge associate professor Lisbeth Klastrup også se nye tendenser i form af et stort meme- og tag-jacking-brug.

Memer er et koncept, der i internetsammenhænge typisk består af billeder med en ny og humoristisk (kon)tekst, som får folk til at dele disse billeder rigtig meget via sociale medier.

Tagjacking omhandler derimod en brug af tags, der ofte er ironisk twistede som en hånlig kommentar til det oprindelige budskab/hashtag.

“Vi har allerede nu set masser af eksempler på De Konservatives ‘Stop Nazi-Islam-ismen’ i massevis af billeder, der ikke kommer fra partiet selv. Også sloganet ‘Det Danmark du kender’ og ‘fadbamsen’ er eksempler på, at både de politiske partier og almindelige mennesker er blevet fortrolige med på humoristisk vis at twiste budskaberne på de digitale medier,” lyder det fra Lisbeth Klastrup.

Annonce:


Politik virker på nettet
Samtidig forklarer Lisbeth Klastrup, at udover al sjov og spas er det de reelle politiske budskaber, der virker rigtig godt på sociale medier.

“Vores undersøgelser af aktiviteten på Facebook ved sidste valg tyder på, at få gider at læse om, hvornår en folketingskandidat er i Herning, men folk vil gerne læse politisk indhold. For læserne lader ofte til at være vælgere, der stemmer på den pågældende kandidat eller parti,” påpeger Lisbeth Klaustrup.

Hun nævner også at debatten og interaktionen på de sociale medier giver vælgerne en ide om, at politikerne er til stede for deres publikum, og at de kan være med til at præge politikernes tankegang.

“Her kan politikerne måske også få en mere præcis ide om hvad der engagerer vælgerne, men hvor meget, der ændres i politikken som følge af dialogen, kan det dog være svært at vurdere,” lyder det fra social medie-forskeren. 

Kan komme galt afsted
Hun peger i den sammenhæng på, at man kan komme grueligt galt af sted, hvis man for alvor prøver at være skarp og skille sig ud.

Det kunne man eksempelvis se ved Venstre-politikeren Inger Støjbergs Facebook-opdatering, hvor hun omtalte nogle unge uromagere af en anden etnisk oprindelse i en biograf.

Den opdatering nåede omkring halvanden million visninger på de sociale medier, og den fik siden også lige en tur hos de mere traditionelle netmedier.

“Når vi ser på, hvad der sker i dag, så virker det som om, at de sociale medier nu også på mere strategisk vis bliver brugt til mudderkastning mod ‘den anden lejr’,” også af vælgerne selv,” runder Lisbeth Klastrup af. 

Læs også:

Galleri: Sådan blev “valgkaos” klaret hos KMD

Amerikansk valg igen præget af flere computer-problemer

Posted in computer.

Har du styr på it-sikkerhed og vil du arbejde for PET, FE, KMD eller Maersk? Her er de ledige stillinger

Vil du arbejde med sikkerhed for PET, KMD, Forsvarets Efterretningstjeneste eller nogle af de andre spændende virksomheder?

Så tag et kig på listen af aktuelle sikkerhedsjob fra it-jobbank.dk.

1. Deloitte i Aarhus søger sikkerhedseksperter til bekæmpelse af cyber-kriminalitet
Kunne du tænke dig et alsidigt job, hvor du får lov til at udnytte både dine faglige og menneskelige kompetencer?

Vil du arbejde i tæt samspil med inspirerende partnere, markante kunder og kompetente kolleger med forskellige baggrunde? Læs mere om jobbet her

2. Information Security Manager til NETDESIGN i København
Kompetent Information Security Manager til varetagelse af informationssikkerhedsområdet hos it-afdelingen i NetDesign. Læs mere om jobbet her

3. KMD i Ballerup søger Governance, Risk & Compliance IT Security Specialist
Kunne du tænke dig at blive en del af en Danmarks førende information- og it-sikkerhedsafdelinger, så er her en unik mulighed.

Vi søger 1-2 sikkerhedsspecialister til en spændende karrieremulighed med unikke muligheder for både faglig- og personlig udvikling. Få flere oplysninger om jobbet her

4. Forsvarets Efterretningstjeneste søger en dygtig netværksanalytiker, som vil beskytte Danmark mod cyberangreb
Er du nysgerrig, vedholdende og trives med at tackle komplekse og vanskelige problemer?

Har du sans for anomalier, analyse og er it-teknisk dygtig? Så er du den kollega vi søger til vores core analytikerteam i Netsikkerhedstjenesten. Læs om jobbet her

5. Sikkerhedskonsulent til datacenterdrift hos Statens IT på Frederiksberg
Er du en erfaren security konsulent, der kan varetage et enterprise setup bestående af Firewall, VPN, IPS og andre sikkerhedsløsninger? Læs om konsulent-jobbet her

6. Operativ cyberanalytiker til Politiets Efterretningstjeneste
Evner du at håndtere store datamængder og har du lyst til at arbejde med efterretningsanalyse i en organisation i forandring?

Politiets Efterretningstjeneste (PET) er i gang med en forandringsproces, hvor vores efterretningsprocesser, samarbejdsformer og metodikker er i spil. Læs om jobbet hos PET her

7. Maersk Drilling  is seeking Security Manager – Information Security
Would you like to take on a key role within the Information Security team, where you apply your business controller insights as well as your strong identity and access management knowledge? Læs mere om jobbet her

Posted in computer.

Menneskelig fejl bag digital post-brøler hos Skat: 230.000 virksomheder har modtaget forkert brev

Skat udsendte onsdag den glædelige nyhed til de danske virksomheder om, at de nu kan indberette deres selvangivelse for 2014 i det spritnye tast-selv-selskabsskattesystem.

Desværre opstod der en menneskelig fejl undervejs.

Fejlen betød, at 230.000 selskaber har modtaget digitale post-beskeder, der er adresseret til andre virksomheder.

Rod i indbakkerne
Computerworld har således modtaget flere mails fra undrende regnskabsansvarlige, der har grublet godt og grundigt over modtageren på det digitale brev, som de onsdag modtog fra Skat i deres digital post-indbakke.

“Skat har problemer med brevfletning/elektronisk post. De sender beskeder ud til andre end den tilsigtede modtager. Vi har intet at gøre med det firma, som brevet er stilet til,” lyder det fra fra en vinforhandler.

“Jeg har i dag modtaget et (heldigvis uskyldigt og ikke-følsomt) brev fra Skat i min e-boks, som har en helt anden virksomhed som den ønskede modtager. Jeg er for kort tid siden blevet ringet op af et tredie firma, som har modtaget min tilsvarende meddelelse fra Skat,” er beskeden fra et holding-selskab.

Menneskelig fejl bag
Skat forklarer til Computerworld, at 230.000 selskaber har modtaget digitale post-beskeder med andre modtagernavne end deres egen virksomhed.

Her lyder det, at årsagen til brevrodet er en menneskelig fejl.

Baggrunden er, at en medarbejder havde glemt at låse kolonnerne i det store Excel-ark med virksomhederne, hvor blandt andet de 230.000 selskabers navne og CVR-numre figurerer.

“Kolonnerne med firmanavne og CVR-numre er blev forskudt i forhold til hinanden, og det er derfor, at de 230.000 digitale breve er sendt ud med fejl,” forklarer pressemedarbejder hos Skat, Thomas Lungholt, til Computerworld.

Ny meddelelse i dag
Han fortæller, at Skat har fået rettet op på fejlen.

Annonce:


Der vil derfor dag vil blive sendt en enslydende besked ud om virksomhedsselvangivelsen for 2014 – denne gang med de rette adressater.

“Vi skriver også i en bemærkning, at virksomhederne skal se bort fra den digital post, de i går modtog fra Skat,” fortæller Thomas Lungholt.

Strammer op
Flere virksomheder lufter bekymring over, om Skat monstro vil sende mere følsomme oplysninger ud til virksomhederne, så de eksempelvis risikerer at modtage konkurrenternes årsopgørelser eller lignende.

Skat beroliger med, at der internt vil blive strammet op på afsendelsesprocedurerne.

Den opstramning betyder blandt andet et grundigt dobbelttjek af forsendelser, inden der trykkes på ‘send’-knappen, så lignende fejl kan undgås fremover.

Læs også:
Minister vil rydde op i Skats største it-skandale

Kæmpe-usikkerhed om regning for it-oprydning i Skat

Har tabt til e-mailen: Post Danmark omlægger sin forretning

Posted in computer.

Her er de syv hotteste Linux-distributioner lige nu – og alle fordele og ulemper

Du finder Linux-kode overalt - lige med undtagelse af desktoppen – og i det store udbud af distributioner kan man hurtigt miste overblikket over hvad, der hitter, og hvad, der er på vej ud af bevidstheden.

Derfor har vi samlet syv bud på de distributioner, som vi mener, du skal holde øje med lige nu.

Det er ikke de oplagte og mest populære distributioner, vi har valgt. De udvalgte har dog alle et spændende og stort potentiale.

Det er dog ikke lutter lagkage, der er nemlig også problemer og udfordringer forbundet med de syv distributioners succes.

Læs også: Lyn-guide: Her er de ti bedste og nemmeste Linux-distributioner


Ubuntu Touch
Distributionen har måske nok været længe undervejs, men nu findes der faktisk telefoner med Ubuntu Touch – i begrænset omfang – til dem, der vil være først med det nyeste.

I kombinationen med skrivebordsversionen af Ubuntu tales der meget om konvergens, noget som både Apple og ikke mindst Microsoft med Windows 10 også har på dagsordenen.

Det indebærer et styresystem, der tilpasser sig til eksempelvis mobil og bærbar. Her står Touch stærkt.

Læs også: Så flot bliver Ubuntu til din smartphone

Spørgsmålet er så, om der er plads til endnu en mobilplatform i et marked, der er fuldstændig domineret af Android og iOS.

Ubuntu Touch har potentialet, men mangler i den grad stadig volumen.

Fordel: Operativsystem til den mobile platform med stærk Ubuntu-kobling.

Ulempe: Mangler at skabe et modent styresystem. Mangler momentum.

Yderligere info


Elementary OS
Denne distribution er startet af personer i Linux-verdenen, der har stor fokus på design, og den er blevet en finpudset i bedste Apple OS-stil.

Målgruppen er således brugere, der lægger stor vægt på, hvordan skærmen præsenterer sig, og hvor brugervenligheden er dominerende.

Elementary OS er bygget ovenpå Ubuntu (Debian), så samtidig får du hele Debians store bibliotek af programmer med.

Læs også: Disse Linux-distributioner bør du holde øje med i 2014

Der er et stærkt udvikler- og design-team bag, hvilket betyder, at udviklingen går hurtigt. Det er dog stadig en udfordring, at få en ensartethed gennem hele styresystemet.

Fordel: Elegant, pænt og brugervenligt.

Ulempe: Mangler at lokke brugerne til og skabe elegance gennem hele programmet.

Yderligere info


Annonce:


SteamOS
Spildistributøren Valve står bag SteamOS, og det er da også gamerne, der er i højsædet i forbindelse med dette skræddersyede spil-styresystem.

Der er dog også fokus på video-streaming, musik og online-tjenester.

Distributionen er målrettet til at konkurrere med konsollerne Xbox eller Play Station, men der er endnu ikke skabt den store brugerskare.

Læs også: Torvalds jubler: Nu får Linux-gamere en solid omgang kode-doping

SteamOS er bygget op omkring Debian, og den er blevet et letvægtssystem, der er designet til brug sammen med fjernsynet, og som giver ligeledes mulighed for at bruge en controller i stedet for en mus eller tastatur.

Fordel: Spil på linux. 

Ulempe: Mangler stadig at vinde pc-gamernes hjerte.

Yderligere info


ChromeOS
Det Gentoo-baserede ChromeOS, der kan findes på Chromebooks, som bliver solgt på Amazon i stor stil, er kommet for at blive.

Med en stadig voksende liste af Android-programmer, der kan køre på ChromeOS, åbnes der hele tiden nye muligheder.

Næste skridt kan blive at gøre Google Play tilgængelig på ChromeOS, hvilket vil åbne døren til endnu større fremgang.

Læs også: Test: Uden internet er Acers Chromebook en tom skal i en flot indpakning

Fordel: Kan udnytte Googles muskler. Kan køre Android-applikationer.

Ulempe: Skal køre et større udbud at Android-applikationer

Yderligere info


Cyanogenmod (Android)

Alle kender Android, der er verdens mest anvendte mobil-styresystem.

Cyanogenmod er en gren af Android, der ikke får helt den samme opmærksomhed, selv om udgangspunktet for CyanogenMod er den rene, rå Android – præcis som Google har udtænkt den.

Læs mere om Cyanogenmod: Dette skal du vide, hvis du overvejer en OnePlus One

Distributionen er en såkaldt custom rom, hvilket i Android-sammenhæng er et alternativ til den version af Android, som en enhed er født med.

Med distributionen er det også muligt at slippe af med meget af den forud-installerede software, som leverandørerne ofte forsyner telefonerne med.

Understøtter mange, men langt fra alle, telefoner og tabletter.

Fordel: Ren og frisk udgave af Android uden producenttilføjelser. Kan booste ældre telefoner.

Ulempe: Skal være lettere at installere og på flere enheder.

Yderligere info


Fedora
Fedora er kendt for ofte at være iført den gule trøje i kode-feltet og har efterhånden en del år på bagen.

Den først udgave blev skabt i 2003.

Læs også: Lyn-guide: Her er de ti bedste og nemmeste Linux-distributioner

Folkene bag har for kort tid siden ændret på udgivelsesmodellen og tilbyder nu versioner, der er målrettet mod tre forskellige anvendelsesområder: Workstation, Server og Cloud.

Hvis du er typen, der gerne vil være fremme i skoene, så er Fedora et udmærket bud på et program efter din smag.

Fordel: Elegant og hurtig på udviklersiden.

Ulempe: Mangler at forankre de tre nye versioner hos brugerne.

Yderligere info


SailfishOS og Firefox OS
SailfishOS og Firefox OS er to interessante alternativer på mobilsiden.

Firefox OS udmærker sig ved at satse hele butikken på HTML5 og JavaScript-applikationer til forskel fra konkurrenternes fokus på interne applikationer.

Læs også: Her er to helt nye styresystemer til smartphones

Finske Sailfish funder du i Jolla-telefonen, og det skiller sig ud fra mængden med en anderledes brugerflade, der måske kan give associationer til Microsofts fliser i Redmond-firmaets mobil-software.

Firefox og Sailfish skal nu ryste op i mobilmarkedet og appellere til andre end teknikentusiasterne.

Fordel: Friskt alternativ til Android. Firefox OS fokuserer på HTML5. SailfishOS er kompatibelt med Android-apps og har en fin og veldesignet grænseflade.

Ulempe: Mangler markedsandele og derved momentum.

Yderligere info: SailfishOS og Firefox OS

Har du selv et bud på en hed Linux-distribution så del endelig din viden i debatten.

Posted in computer.

Google passerer gigantisk milepæl på sine mobilsøgninger

Google har for nyligt strammet gevaldigt op på sine algoritmer, når du søger på selskabets stærkt udbredte søgemaskine fra en smartphone.

Det træk er ikke så underligt, efter selskabet for nyligt har meldt ud, at antallet af mobilsøgninger nu har overhalet desktop-søgningerne på 10 hovedmarkeder, herunder USA og Japan.

Det skriver The Wall Street Journal.

100 milliarder søgninger
Oplysningen om de mange mobilsøgningerne kom frem på en konference om digital markedsføring.

Her talte Googles vicepræsident Jerry Dischler med ansvar for blandt andet Adwords-forretningen om den mobile milepæl for søgeselskabet.

Han ønskede dog ikke at kommentere på, hvilke otte andre lande, der er flest mobilsøgninger, ligesom han heller ikke løftede sløret for, hvornår søgefordelingen tippede over til mobilernes fordel.

Det er dog ingen hemmelighed, at Googles søgemaskine månedligt håndterer over 100 milliarder søgninger på tværs af alle platforme og lande.

Stor betydning for forretningen
Google kaldes med et mere tydeligt glimt i øjet for verdens største reklamebureau, da reklamerne ved siden af søgeresultaterne årligt indbringer søgeselskabet store milliardbeløb.

Priserne på desktop-reklamerne er dog faldende, og derfor arbejder Google stenhårdt på at forbedre sine reklamefremvisninger på mobilen.

Det inkluderer blandt andet hotel- og billeje, der kan bestilles direkte i reklamerne, rapporterer ABC News.

Spørgsmålet er så bare, hvordan folk tager imod den slags reklamer frem for at søge direkte efter værelser og køretøjer i hotel- og bilbooking-apps?

Læs også:

Mobil-dommedag udskudt: Derfor er Google nødt til at bruge en hel uge på at ændre søge-algoritmen

Posted in computer.

Diskret dansk it-firma sætter ny regnskabsrekord i milliard-klassen



EET’s koncernchef John Thomas kan glæsde sig over kraftig vækst og solid indtjening i selskabet seneste regnskab.

Den danske it-distributør EET har i efterhånden en del år været en af de mere diskrete successer i den danske it- branche.

Så selvom koncernen er godt på vej mod en årlig omsætning på to milliarder kroner, behøver du ikke skamme dig, hvis du aldrig har hørt om firmaet.

EET, der snart har været på banen i 30 år, kan bedst sammenlignes med velassorteret isenkræmmer. Kerneforretningen har altid været salg af it-reservedele og tilbehør med en satsning på et meget bredt vareudvalg med op mod en halv million forskellige varenumre.

Bemandingen lyder i dag på 500 medarbejdere fordelt på 27 lande (først og fremmest i Vest- og Centraleuropa), som blandt andet betjenes af et centralt logistikcenter i Ballerup. Kundedatabasen består ifølge koncernens egne oplysninger af mere end 42.000 firmaer.

Over de seneste fem til ti år har man gradvis udvidet forretningen med en række nye forretningsområder som overvågnings- og sikkerhedsløsninger, point of sales-udstyr, professionelt video-udstyr og mere eller mindre eksklusive produkter indenfor home entertainment.

20 opkøb på 18 år
EET-koncernens udvikling har først og fremmest været præget af perlerække af større eller mindre opkøb. Mere end 20 er det blevet til side 1997.

I 2012 købte man eksempelvis den franske konkurrent Europarts – et køb, der gjorde EET til verdens største enkeltleverandør af reservedele til printere og computere.

Så sent som i januar 2014 købte man den britiske distributør EAF Supply Chain, og i december overtog EET Group den svenske distributør Wiktors AV-Line AB, som et led i strategien om at ekspandere på forretningsområdet Pro-AV.

De mange opkøb har ikke været en sovepude, og den ekspansive strategi er ikke gået ud over evnen til at tjene penge, ligesom der er også skabt organisk vækst på de allerede eksisterende forretningsområder.

Annonce:


I det seneste regnskab for 2014 runder omsætningen 1,8 milliarder kroner – en fremgang på 13 procent i forhold til året før. Det bakkes op af et bruttoresultat (EBITA) på 133 millioner kroner. Og på bundlinien ender man med et nydeligt overskud på 75 millioner kroner før skat.

Det er ganske imponerende tal i et distributionsmarked, der normalt er kendetegnet ved forholdsvis lave indtjeningsmarginer.

Ingen planer om at geare ned
Koncernchef John Thomas glæder sig over resultatet.

“Resultatet taler for sig selv. Vi har nu for 13. år i træk forbedret driftsindtjeningen. Vi har de senere år udviklet vores produktportefølje betragteligt, og samtidig har vi investeret meget i at udvikle nye forretningsområder og koncepter, og afkastet herfra begynder nu at slå igennem,” siger John Thomas.

Han understreger, at man bestemt ikke har planer om at geare ned for ambitionerne om høj organisk vækst, endnu flere opkøb og solid indtjening.

“Vi har introduceret en række nye forretningsområder, hvor vi stadig kun har opnået begrænsede markedsandele. Her har vi meget store vækstambitioner, Vi har de senere år foretaget to-tre virksomhedsopkøb om året. Vi sigter mod at gennemføre tre til fem akkvisitioner årligt. Det vigtigste er dog, at vi til enhver tid evner at skabe en organisk vækst, der overstiger den generelle vækst i markedet, så vi skal tage markedsandele hver eneste dag,” siger John Thomas.

EET har gennem tiden været ejet af en række forskellige kapitalfonde, som Capidea og svenske Alipes, der har tilknytning til Ikea-koncernen.

Så sent som i februar i år blev EET overtaget af den norske kapitalfond FSN.

Læs også:

Udenlandske it-distributører kigger sultent på Danmark

EET vil udvikle egne produkter

Posted in computer.

Test: Microsoft Surface 3 giver dig lav vægt og lang batterilevetid uden at tømme kontoen

Tredje gang er lykkens gang.

Det tog Microsoft tre forsøg, før det lykkedes at lave en billig Surface, som ikke benyttede sig af bastardsystemet Windows RT. RT – som stod for Run Time – var en version af Windows, som ikke kunne køre de klassiske .Net/Win32-programmer, men som stadig havde desktop-miljøet.

Det var et makværk af dimensioner, som stod i stærk kontrast til den lækre hardware, en Surface-computer altid har haft.

Det er slut nu. Hurra for det! Surface 3 har ikke længere Windows RT og har ikke længere kun en ARM-processor. Nej nu hedder det Windows 8,1 og Atom fra Intel. Og det kan vi lide.

Der er dog stadig nogle kritikpunkter. Meget af det er også kritik, som rammer storebroren Surface Pro 3.

Som snydt ud af næsen af Surface Pro 3
Surface 3 er næsten identisk med Surface Pro 3. Skærmen er 10,8 tommer – to tommer mindre end Surface Pro 3 – og den har ikke rillen langs kanten til udluftning, som Pro 3 har.

Dertil har Surface 3 også en lidt forenklet støttefod, som kun har tre placeringer – hvorimod samme støttefod på Surface Pro 3 kan indstilles, som man vil.

Men derudover er de to computeres design ens. Det er en god ting, for Surface Pro 3 har et lækkert, fladt og funktionelt design.

Den førnævnte støttefod måtte godt have haft lige så mange placeringer som Surface Pro 3, men ifølge Microsoft er den ændret på Surface 3 for at holde prisen nede. Så pyt da.

Ligesom Surface Pro 3 er det hovedsageligt en tablet, der kan fungere som en bærbar – hvis du altså lige betaler 1.000 kroner mere for et tastatur. Tastaturet er et must, og det er uforståeligt, at Microsoft overhovedet sælger sine Surface-enheder uden.

Tastaturet er udmærket at skrive på, men sammen med Surface 3 er det ligesom med storebroren ikke særligt nemt at benytte, hvis du sidder med tabletten i skødet.



Surface 3 kan bruges på et par forskellige måder. Støttefoden/kickstanden på bagsiden er desværre ikke lige så fleksibel som på Surface Pro 3. Foto: Morten Sahl Madsen

Lidt skuffende ydeevne
Surface-serien har tidligere været udstyret med en ARM-processor, hvilken gav en rigtig god batterilevetid. Problemet var som tidligere nævnt Windows RT, der ikke kunne køre traditionelle Windows-programmer. Men den nye Surface 3 har fået en Atom-processor.

Det er nævneværdig, da det er Intels første 14nm Atom Quad Core Cherry Trail-processor, og det er en af de første Atom-processorer, som der er værd at tale pænt om. Ydeevnen er udmærket, så længe du ikke presser computeren – overhovedet.

Atom er en low-end-processor, som giver lange batterilevetider, men ydeevnen er også derefter.

Benchmarks er bare et tal, der ikke siger så meget, men hvis Chrome kører med 10 tabs, imens Spotify spiller musik, så begynder Word at reagere langsomt.

Spil i klassisk Windows-forstand kan du godt glemme alt om, medmindre det er ældre spil uden grafiske krav. Du kan kun spille dem fra Windows Store. 

Batterilevetiden er til gengæld god. Microsoft lover 10 timers batterilevetid. Jeg holde den cirka på de 8-8.5 timer ved daglig brug.

Er den pengene værd?
En Surface 3 er en lidt dyr fornøjelse. Især hvis du tænker på, hvad det egentlig er for en computer, som du køber dig. Surface 3 er nok den bedste office/web-maskine, som du kan købe, men det er mere eller mindre også kun det. 

Og køber du den dyreste Surface 3 – som koster 5.599 kroner, så koster den kun 400 kroner mindre end den billigste Surface Pro 3 med en i3-processor, men kun 64 Gb SSD. Du kan dog altid tilføje et MicroSD-kort til Surface Pro 3, og så er Surface 3′s eneste fordel, at den har en væsentlig bedre batterilevetid. 

Og hvis du også vil have en Surface Pen med, en tegnepen til at tegne og skrive på Surface 3, så skal du lige give 400 kroner ekstra. Den følger med til Surface Pro 3 kvit og frit.

Vurder selv. 

Plus:

  • Samme flotte design og materialevalg som på Surface 3 – bare mindre, tyndere og lettere
  • Flot Full HD-skærm (1.920 x 1.280 pixels) i 4:3 format
  • God batterilevetid på 7-8 timer

Minus:

  • Der findes stærkere computere på markedet til den pris – også inden for samme klasse
  • For at få det optimale ud af Surface 3, SKAL du købe et tastatur for 1.169 kroner ekstra
  • Stadig få touch-apps til Windows 8 (ændrer sig nok ved Windows 10)

Karakter:


Konklusion: En god Office-computer
Surface 3 er en lille, let Office-computer/-tablet med en god batterilevetid. Til en pris, som starter ved 4.699 kroner, er det dog en lidt dyr fornøjelse. Især fordi du skal give 1.169 kroner ekstra for et tastatur. Og overvejer du at købe en Surface 3, så foreslår vi en 128 Gb-model alene af den grund, at den kommer med 2 Gb ram ekstra – 4 Gb i alt.

For de penge får du til gengæld også den bedste Windows-tablet i den klasse. Let og med et godt skærmformat, 4:3, som giver masser af skærmplads. Der mangler dog stadig rigtig mange apps til Windows-tablets, som er fingeroptimerede, men det ændres forhåbentlig med Windows 10. Surface 3 står til at blive opdateret til Windows 10 til sommer.

Ydeevnen på Surface 3 er dog ikke særligt høj, men det er præmissen, hvis du virkelig bare VIL have en lille, blæserløs computer med lang batterilevetid.

Du kan sagtens få stærkere computere for de næsten 6.000 kroner, den koster, men så får du også en noget tungere og tykkere enhed.

Er du i tvivl om, du skal købe en Surface 3 eller en Surface Pro 3, så prøv at læse  vores tidligere test af Pro 3, som vi gav en god karakter.

Du kan læse den her: Test: Microsofts Surface Pro 3 får topkarakter



Surface 3 kan blive en dyr fornøjelse, hvis du vil have alt tilbehøret med. Surface-pennen alene koster 400 kroner. Her ses Surface 3 med Type Cover, Surface-pen og den tilhørende Dockingstation. Foto: Microsoft

Posted in computer.