Daily Archives: May 20, 2015

Test: Microsoft sigter efter virksomhederne med denne utroligt billige Windows Phone

For 1.300 kroner kan du få en velfungerende Windows Phone med et års abonnement af Office 365 oveni. Det lyder som en okay handel, men der er også et par kompromiser, som du må leve med.

Windows Phones er ikke just de telefoner, som man ser flest af i bybilledet.

Æblet og Androiden regerer stadig som de to mest populære smartphone-platforme, men der er et alternativ: Windows Phone.

Det er længe siden, vi sidst har set en flagskibsmodel i Lumia-regi. Lumia er Microsofts egen Windows Phone-serie, som Microsoft opkøbte af Nokia sidste år, og som findes i et hav af forskellige størrelser og til meget forskellige priser.

Så imens vi venter på en ny flagskibsmodel, som skal og kan konkurrere med iPhone 6, Samsung S6 og andre topmodeller, tager vi et kig på Lumia 640:

En mellemstærk telefon som, ifølge Microsoft selv, rettes mod virksomheder, mellemsegmentet og offentlige institutioner. Og specielt det medfølgende et års gratis brug af Office 365 kan være fristende.

Og så koster den kun 1.300 kroner

Telefonen er 5 tommers stor, og er lidt af en tyksak. godt og vel 50 procent tykkere end en iPhone 6. Foto: Morten Sahl Madsen

To versioner: samme “Nokia’nske” design
Lumia 640 findes i to versioner: 640, som er en 5 tommers telefon på 145 gram, og en 640XL med en 5,7 tommers skærm, der koster godt 500 kroner mere. Det er den lille model, 640, som vi har testet.

640 har et klassisk Lumia-design. Du er ikke i tvivl om, at der engang har stÃ¥et Nokia pÃ¥ 640′s bagside, hvor der nu stÃ¥r Microsoft. 640 er en flot smartphone, der dog ikke ligefrem udstrÃ¥ler eksklusivitet. Det er tydeligvis en mellemklasse-telefon.

Den er lavet i plastik, som føles godt i hånden, men de 145 gram gør telefonen til lidt af en tykbasse. Til en pris på 1.200 kroner, så kan man næppe forlangt, at den har samme lave vægt som for eksempel en iPhone 6.

Faktisk føles telefonen som noget, der burde koste mere end sølle 1.300 kroner.

Du kan skille telefonen af og komme ind til både et batteri, som kan udskiftes, Simkort-slot og plads til microSD-kort op til 128 Gb. Foto: Morten Sahl Madsen

Flot skærm – middelmÃ¥digt kamera
640 har en LCD-skærm med en opløsning på 720 x 1.280 pixels. HD-skærmen er udmærket, om end lidt mørk i det, og skærmen havde været lige så imponerende, hvis den havde siddet på en telefon til den dobbelte pris.

I sandhed en glædelig overraskelse på så billig en telefon, da skærmopløsning og kvalitet ofte er noget af det første, der spares på.

Et andet område, hvor der ofte spares penge, når telefonen skal ned i pris, er kameraet.

Og det er til at mærke på 640. Der er meget langt til kameraet på enten Samsung S6 eller iPhone 6 og Huawei P8, men det 8-megapixel store kamera gør et ihærdigt forsøg.

Her er det tydeligt, at det er gammel Nokia-teknologi, som ligger under plastikken.

Kameraet præsterer godt i lyssvage omgivelser, og billederne er skarpe, men noget matte og ikke i særlig høj opløsning.

Hvis du ikke går efter en telefon, som specifikt skal bruges til at tage billeder med, kan Lumia 640 langt hen ad vejen være nok for dig.

De er under alle omstændigheder et af de bedste kameraer til prisen på kun 1.300 kroner.

Til gengæld skal Microsoft have tæsk for at have fjernet den dedikerede kameraknap, som Lumia-telefoner ellers er kendt for, men det har nok været en prioriteringssag for at få prisen ned.

Ydeevne og batteri
Telefonen kommer med Windows Phone 8.1, men bliver en af de første af sin slags, der får Windows 10 Mobile i Danmark.

Vi ved endnu ikke, hvornår dette sker, men det bliver ikke på samme tid som din PC gratis bliver opdateret til Windows 10.

SÃ¥ indtil videre skal vi leve med Windows Phone 8.1, hvilket vi sagtens kan. OS’et kører flydende og uden et eneste stop, hak eller genstart.

Det er ikke unikt for 640, men generelt for næsten alle Windows Phones, at styresystemet bare spiller.

En 1.300 kroners Android-telefon vil være langt mere tilbøjelig til at hakke og give en dårligere brugeroplevelse.

Batteriet i 640 giver juice nok til mindst en dags normal brug af telefonen.

Vi har oplevet, at batteriet holdte i to hele dage, men da havde vi næsten heller ikke brugt den til andet end opkald og sms.

Til sidst skal det dog nævnes, at Windows Phones app-butik stadig mangler mange af de helt store apps, og generelt er spækket med tredjeparts-apps af ikke særligt høj kvalitet.

Vi tror, håber og forventer, at dette vil ændre sig med Windows 10 Mobile.

640. Foto: Microsoft

Konklusion: Meget telefon for pengene
Microsoft Lumia 640 er en middelmådig telefon med et middelmådigt kamera, performance, design og batterilevetid.

Men til en ekstraordinær lav pris pÃ¥ 1.300 kroner stykket sammen med et Ã¥rs gratis brug af Office 265 – hvilket svarer til cirka 500 kroner ekstra – sÃ¥ er niveauet af “middelmÃ¥digt” langt over, hvad vi havde forventet.

Det er ikke verdens bedste telefon – langtfra – men det er en telefon, som langt hen ad vejen kan være en billigere og helt acceptabel løsning som alternativ til en dyrere flagskibstelefon, hvis man ikke forventer at bruge al den kraft, der er i for eksempel en Samsung S6.

For den samme pris som en iPhone 6 kan du næsten købe fire Lumia 640, hvor der følger fire Office 365-licenser med. Det er værd at tage med i overvejelsen.

Vi er i hvert fald overbevist: Microsoft Lumia 640 er en af bed bedste telefoner i forhold til prisen. Hvis du kan leve med et middelmådigt kamera og en app-store, som virkelig trænger til en genoplivning, så bør du virkelig overveje 640.

Læs ogsÃ¥: Prøv Windows 10 – og vend tilbage til Windows 8 igen uden at miste dine filer

ComputerViews: It-forbrugerne kan godt begynde at glæde sig.

De næste tre-fire år tegner til at blive en fest, hvor nogle af detailhandelens helt store spillere vil skærpe konkurrencen på forbrugerelektronik til det ekstreme og presse udsalgspriserne endnu et nøk nedad.

Det helt store spørgsmål er, om det er en krig, der kan vindes, uden at det samtidig kræver blodige ofre i form af butikslukninger og massive underskud hos de kæder, som ikke formår at følge med i priskonkurrencen.

Det mest synlige eksempel på en it-forhandler, der har meldt sig klar til kamp, er Expert, som i efterhånden et par år har varmet op til at lancere en helt ny butikskæde på mere end 25 megavarehuse.

Som Computerworld kunne fortælle tidligere i denne uge, kommer den nye kæde til at hedde “Power”.

Alene i år åbner fem nye varehuse med placeringer i Glostrup, et nybygget indkøbscenter i Herlev og i Rosengårdscenteret i Odense.

De sidste to butikker skal ifølge Expert-direktør Jesper Boysen placeres i København og på Frederiksberg.

Med Power-kæden lægger Expert op til direkte konkurrence med Elgiganten, der de seneste 10 år har været det suverænt mest succesfulde butikskoncept inden for forbrugerelektronik.

Behøver vi at nævne, at alle de nye Expert/Power-butikker bevidst placeres tæt op af Elgigantens eksisterende butikker.

SÃ¥ er scenen ligesom sat.

Sidste udkald for Expert
Det er så formentlig også sidste udkald for Expert, som i sit endnu ikke offentliggjorte regnskab for 2014 afleverer et underskud på intet mindre end 150 millioner kroner.

Det bringer de samlede tab over de seneste fem år op i nærheden af 300 millioner kroner.

Det seneste tab skyldes afvikling af en række af Experts traditionelle strøgbutikker, men de store tal illustrerer også, hvor store investeringer, det kræver, at skabe og ikke mindst vedligeholde et brand.

Samtidig er der ved at være en voldsom trængsel og alarm på markedet for forbruger-it.

Det kommende opgør mellem Elgiganten og Expert/Power rejser i sig selv spørgsmålet om der overhovedet er er plads til endnu en stor spiller ved siden af Elgiganten.

Men udover Elgiganten er Expert også oppe mod nogle af de helt store sværvægtere inden for både detailhandel og forbrugerelektronik.

SÃ¥ sent som onsdag i denne uge annoncerede Dansk Supermarked for eksempel, at man overtager onlinebutikken Wupti.

Det køb er endnu et tegn pÃ¥, at konkurrencen indenfor bÃ¥de forbrugerelektronik og dagligvarehandel skærpes – bÃ¥de nÃ¥r det gælder priser, men ogsÃ¥ med hensyn til et bredt varesortiment og “butikskoncepter”, som i denne forbindelse handler om at fÃ¥ indkøb pÃ¥ nettet til at spille sammen med fysiske butikker og varehuse.

De dybeste lommer vinder
En anden stor spiller på forbrugerelektronik er svenskejede Dustin, som også står på spring til at gentage sin succes fra erhvervsmarkedet med onlinehandel og hurtig levering af til slutkunderne og booste sit salg til privatkunder.

Derfor bliver den kommende krig om it-kunderne i høj grad et spørgsmål om, hvem der har de dybeste lommer. Her er Expert godt kørende med sine rige norske ejere.

Internt i Expert arbejdes der på højtryk med at få leverandører, logistik og levering af varer til at spille effektivt sammen med en lækkert designet web-butik.

Et eksempel er den Expert-ejede online-butik Proshop, som tidligere i år åbnede et pick-up-point i Københavns Sydhavn, hvor onlinekunderne lynhurtigt kan hente deres varer.

De eneste sikre vindere i spillet ser lige nu ud til at være forbrugerne, som kan forvente at få endnu flere farvestrålende tilbudsaviser i deres postkasser med slagtilbud på computere, telefoner, tablets og alt det andet it-isenkram.

Læs også:

Dustin runder en milliard i omsætning: Her er hemmeligheden

Danske Wupti.com solgt: Rigmand Niels Thorborg sælger hele butikken

Jobannoncer afslører Experts nye butikssatsning

Internet Explorer, Safari, Chrome, Firefox, Chromium, Midori, TOR, Opera, ja der findes et hav af browsere til at surfe rundt på internettets vide informationsbølger.

Og nu er der kommet endnu en. Den tidligere CEO for internetbrowseren Opera, Jón Von Tetzchner, har udviklet en ny browser, Vivaldi.

Vivaldi er en browser, hvor fokus er blevet lagt på tilpasningsmuligheder.

Mens Chrome, Firefox og Internet Explorer er opbygget pÃ¥ en bestemt mÃ¥de – hvis vi ser bort fra Firefox og Chromes muligheder for farverige skins – sÃ¥ kan du helt selv vælge, hvordan Vivaldi skal opbygges.

Ønsker du for eksempel, at dine tabs ligger for neden i browseren sammen med adressefeltet, så er det muligt.

Eller hvad med store visuelle felter til at vise dine tabs, hvis du benytter en stor skærm? Ingen problem.

Browseren virker hurtig og velfungerende, men eftersom det stadig er et “technical preview”, sÃ¥ er der fejl og mangler. Blandt andet virker den integrerede mailklient endnu ikke, og synkroniseringsfunktionen mangler ogsÃ¥ stadig.

Ikke desto mindre er den væsentligt mindre memory-tørstig end for eksempel Chrome, hvis man har de samme hjemmesider åbne i begge browsere.

Du kan se en kort gemmengang af Vivaldi i videoen herunder.

Du kan trykke i højre hjørne for at gøre videoen større. Ikonet er hvid, hvilket gør den svær at se pÃ¥ den hvide baggrund.Â

Læs også:  Windows 10: Ny browser giver Internet Explorer baghjul

 

 

Ã…rets CIO 2015: Som virksomhed mÃ¥ man aldrig være bange for at kannibalisere sin egen forretning med nye, innovative tiltag – og slet ikke i en tid, hvor ‘disruption’ er et fænomen, som flere og flere virksomheder stifter bekendtskab med pÃ¥ den mindre positive mÃ¥de.

Budskabet kommer fra Torben Ruberg, CIO og vice president i Falck. Han er en af de fem nominerede til Ã…rets CIO i Danmark i 2015 og giver i dette interview et indblik i Falcks arbejde med digital innovation.

“Jeg har ikke set markante eksempler pÃ¥ markedsledende virksomheder, der reelt har kannibaliseret sig selv igennem digital innovation – det er altid nogle andre, der kannibaliserer. Det mÃ¥ ikke ske for os.”

“Vi mÃ¥ ikke blive ‘disrupted’, fordi vi er for bange for kannibaliseringen,” siger Torben Ruberg og henviser til, at der i mange virksomheder ofte vil være en frygt for nye, revolutionerende tiltag, der kan ramme den eksisterende forretning.

Ny afdeling til digital innovation
Det er en af grundene til, at Falck har etableret en ny afdeling, Group Digital Business Development, der skal sikre, at Falck kontinuerligt afsøger nye muligheder og tør eksperimentere med digitale løsninger.

“Traditionelt kører vi en tilgang, hvor vi skal lave sÃ¥ fÃ¥ fejl som muligt. Vi skal helst have en positiv business case pÃ¥ alle de tiltag, vi laver. Det skal kunne betale sig, sÃ¥ vi laver return on investment og omfattende risiko mitigering, inden vi sætter noget i gang.”

“Men nÃ¥r vi snakker om at kigge pÃ¥ den lidt længere bane med de ting fra den digitale verden, der kan gøre en forskel for Falck, har der været en tendens til, at man som virksomhed først bliver opmærksom pÃ¥ det, nÃ¥r eksterne konsulenter kommer og peger pÃ¥ det.”

“Jeg ønsker at have en afdeling, der bÃ¥de har det eksterne perspektiv, men ogsÃ¥ den interne perspektivering. De eksterne trends skal sættes i perspektiv i forhold til vores forretning. Det giver mulighed for frisind til at sige, at man ikke som refleks skal tænke pÃ¥, om det her har en kannibaliserende effekt,” forklarer Falck-CIO’en, da Computerworld besøger ham i hovedkvarteret i København.

Læs ogsÃ¥: Ã…rets CIO 2015: Her er Danmarks fem bedste CIO’er

Skal orkestrere den digitale innovation
Torben Ruberg fortæller, hvordan stort set alle it-megatrends potentielt kan have en indflydelse på Falcks forretning.

“Hvad kan vi bruge big data til? Vi har eksempelvis en mængde data om vores biler i trafikken. MÃ¥ske vi kan bruge data om de 3.000 biler, vi hele tiden har pÃ¥ vejene, til noget? MÃ¥ske ville vi være verdens bedste til at lave up-to-the-minute kø-prognoser?”

Og et andet eksempel: Falck skal løbende efterse alarmer og brandslukkere rundt omkring i danske hjem.

Det arbejde vil sensorer kunne hjælpe med at lette, fordi man så kan afpasse eftersyn til det faktiske behov.

Det er den slags digitale tiltag, der skal hjælpes endnu bedre på vej med de foreløbig tre personer, der er blevet ansat i Falcks afdeling for Digital Business Development. Det er dog ikke dem alene, der skal sikre Falcks digitale fremtid.

“Man kan sige, at de er orkestreringen; limen der skal fÃ¥ det hele til at hænge sammen. De behøver ikke selv at fÃ¥ idéerne.”

“De etablerer et innovationsforum i de forskellige grene af Falck, hvor det giver mening og sørger for at orkestrere processen omkring indsamling af idéer, køre workshops, brainstorming-sessioner og lave governance ved at filtrere idéerne.”

Torben Ruberg tilføjer, at Digital Business Development også hjælper med at organisere, hvor og hvordan løsningerne så rent faktisk kan blive udviklet, ligesom de generelt er virksomhedens trend-spottere.

“Deres job er at holde øje med megatrends i omverdenen. Er der eksempelvis poppet en ny tjeneste op i USA, kan den sÃ¥ overføres til vores verden og i vores kontekst?”

“Der er ikke et krav om kortsigtet return on investment, men der er et krav om en eller anden form for kvalificering. Der er mange spændende og perspektivrige muligheder i verden, og vi er nødt til at prioritere det, der er mest relevant for os.”

“Mantraet er, at fejl ogsÃ¥ kan være en succes – sÃ¥ længe vi bare lærer af proces eller produkt. PÃ¥ den mÃ¥de adskiller tankegangen sig noget fra vores normale projektmodel.”

Læs også: To centrale begreber er nøglen til din fremtid i it-branchen

Eksempler på digital innovation
Torben Ruberg nævner flere konkrete eksempler på digital innovation, der allerede er blevet realiseret med den nye afdeling som omdrejningspunkt.

Eksempelvis havde Falcks Healthcare-division, der arbejder med sundhed pÃ¥ arbejdspladsen, opfundet et analogt spil, der skulle spilles pÃ¥ arbejdspladserne for at skabe en ‘gamification’ af sundhed.

Det må kunne gøres digitalt, tænkte Digital Business Development-folkene.

“De fÃ¥r lavet en hurtig prototype pÃ¥ en digital udgave af det brætspil. Det er meget mere replikerbart, meget mere overbevisende og lettere at bruge – og det var fordi, vi havde dem til at kigge pÃ¥ det.”

Samtidig har afdelingen ogsÃ¥ kørt projekter med Google Glass i ambulancetjenesten sammen med Region Hovedstaden og arbejdet med Uber-lignende forretningsmodeller i Assistance-forretningen med et ‘ude-fra-og-ind’-perspektiv.

SÃ¥dan leder man en virtual organisation
Som CIO og vice president i Falck har Torben Ruberg det overordnede ansvar for 225 medarbejdere rundt omkring i verden, mens han selv refererer til CFO’en og ogsÃ¥ har en tæt dialog om den digitale agenda med CEO’en.

Torben Ruberg beskriver sin egen rolle i Falck således:

“Helt overordnet er det at orkestrere digitale muligheder i forhold til hele koncernen. Det har en mængde facetter, der starter i det nederste server-hjørne og slutter oppe i en app til den yderste kunde. Det er hele spektret, og det betyder ogsÃ¥, at det dækker over drift, vedligehold, udvikling og innovation.”

“Det er ogsÃ¥, hvordan man skaber den bedste organisation, og hvordan man fÃ¥r skabt gejst og sammenhængskraft og dermed fÃ¥r mest udbytte af sin organisation. Og hvordan man laver en form for leadership, der gør, at det ikke er en one man-army, men tværtimod den samlede organisation, der skubber i samme retning.”

“Det er en kombination af evnen til at forstÃ¥, hvad der sker i markedet, fÃ¥ det bragt i en Falck-kontekst, fÃ¥ lavet en strategi pÃ¥ den baggrund, levere og køre hjulet igennem,” siger Torben Ruberg.

Det vigtigste opgaver for CIO’en
Særligt det med lederskabet er ganske centralt, når man står i spidsen for en virtuel organisation, der er spredt ud over alle 47 lande, dog med den største andel i hovedkvarteret i Danmark.

“Jeg betragter mig selv som værende stammeoverhovedet, for jeg er ikke chef i den traditionelle forstand. Jeg har ikke medarbejdersamtaler med den enkelte udvikler i Uruguay, men jeg arbejder for at sætte en retning og skabe et fælles mindset for alle medarbejdere.”

Torben Ruberg kommunikerer visioner og strategier både via de lokale chefer og direkte til alle medarbejderne på bloggen på intranettet og med video-sessioner. Et af hans centrale budskaber til medarbejderne er, at organisationen skal kunne være agil, når nye muligheder opstår, og der skal satses digitalt:

“Vi skal arbejde med forskellige hastigheder i vores beslutninger og arbejdsgange, og du skal ikke nødvendigvis altid køre den største klinge pÃ¥ det mindste problem.”

“Hvis ethvert problem skal hÃ¥ndteres med den største projekt-model, kan vi fÃ¥ dræbt alting,” siger han og tilføjer, at der er forskel pÃ¥, om man piller ved ERP-systemet eller eksperimenterer med en ny app til et lille kundesegment.

Hvad bliver du målt og vejet på?

“Det er en kombi, men jeg bliver definitivt mÃ¥lt pÃ¥, at jeg vedligeholder tilliden til det apparat, der kører. Bedømmelsen af mig tager udgangspunkt i, at der ikke er nogen overraskelser.”

“Det gÃ¥r fra, at serverne kører, og pc’erne bliver serviceret, at licenserne er i orden, at projekter bliver leveret til tiden til, at vores medarbejdere er tilfredse.”

“Man skal sÃ¥ at sige ”kunne sove godt om natten’ i visheden om, at der er styr pÃ¥ alt det grundlæggende i forhold til it-understøttelsen af virksomheden. Jeg betragter dette som en hygiejne-faktor. Alle overraskelser trækker pÃ¥ tillidskontoen – og udtræk pÃ¥ den konto gør ondt, ogsÃ¥ selvom saldoen er relativt høj.”

“SÃ¥ udgangspunktet for snakken om digital innovation i en virksomheden, er, at der er styr pÃ¥ alt det basale – der er bare ingen taletid i forhold til innovation, hvis mailserverne ikke kører”.

“Det handler ogsÃ¥ om at holde konstant liv og momentum i en afdeling af denne størrelse og at sikre, at den svinger i den rigtige retning. At vi ser os selv som en fuldt integreret del af Falck og at vores bidrag til virksomheden ses i perspektivet fra vores kunder og brugere og ikke med ‘inde-fra-og-ud’-briller.”

“Der er naturligvis ogsÃ¥ et cost perspektiv, hvor vi skal sikre, at der er god sammenhæng mellem det, der leveres, og den omkostning der genereres.

“Og endelig mÃ¥les jeg pÃ¥ vores evne til at styrke de enkelte Falck-organisationer digitalt, herunder vores evne til gradvist at forbedre oplevelsen for vores kunder.

Læs også: It-chefens 2015: Derfor skal du droppe kontrol-rollen og finde visionerne frem

Satser på cloud og mobile løsninger
En af måderne at sikre en stabil og økonomisk fornuftig it-drift på er at satse på eksempelvis cloud-løsninger, forklarer Torben Ruberg.

“Vi hylder ‘economies of scale’ og ‘quality of scale’, og vi vil naturligvis gerne drive enhedsomkostningen ned, specielt pÃ¥ commodity-services.”

“Hvis man har det mantra, sÃ¥ er det næste naturlige skridt cloud. Prisen er jo sÃ¥ typisk, at man skal sikre sig, at man kan holde sig inden for den standard, der bliver leveret.”

“Vores cloud-satsning er startet nedefra. Den kommer fra mail- og collaboration-systemer, er gÃ¥et videre til CRM-systemer, er pÃ¥ vej op i billing-systemer og kan komme over i ERP-systemer.”

Samtidig peger Torben Ruberg på, at også mobility i sagens natur er noget af det, Falck satser på.

“Vi er jo født mobile, vores butik er intet andet end mobil. Vi har en 7-8.000 køretøjer og vi har i højere og højere grad behov for at udveksle informationer med bilerne og redderne.”

“Ikke kun, hvor de er henne, men ogsÃ¥ detaljer om opgaveafviklingen og opdateringer i forhold til kundernes behov og karakteristika.”

“I gamle dage betalte kunderne kun for vores ydelser via abonnement. I dag er vi i højere grad blevet et rullende værksted, sÃ¥ vi skal ogsÃ¥ kunne modtage betaling for reservedele og lignende derude. Vores mobility-strategi er, at de yderste og kundevendte medarbejdere skal have den bedste funktionalitet,” forklarer Torben Ruberg.

Læs ogsÃ¥: Ã…rets CIO 2015: Her er Danmarks fem bedste CIO’er

En gylden fremtid for den digitale leder
I takt med at it og digitalisering rykker længere og længere op på agendaen i mange virksomheder og dermed også i direktør-hierarkiet, taler mange i disse år om, at CIO-rollen måske risikerer at blive kørt ud på et sidespor.

Torben Ruberg selv føler dog, at man har masser at skulle have sagt i Falck-koncernen, der er til stede i 47 lande og omsætter for knap 14 milliarder kroner (2014).

“Jeg tror pÃ¥, at CIO-rollen udvikler sig til at være et orkestrerings-overblik og til, at man skal vide, hvordan virksomheden er skruet sammen og kan understøttes digitalt.”

“Det gælder om at forstÃ¥ konceptuelt, hvad markedet tilbyder, og hvordan det kan sættes i kontekst af de ydelser, vi leverer – herunder ogsÃ¥ hvilke trusler, der er derude.”

“Leadership og det at være i spidsen for en organisation gÃ¥r heller aldrig af mode. Det skal være et globalt og virtuelt leadership, for ressourcerne kommer til at sidde hvor som helst.”

“Og sÃ¥ er det at være sparringspartner for hvem som helst, der har behovet for at blive digitalt udfordret eller ‘empowered.’ Tiden, hvor it-afdelingen havde monopol pÃ¥ digitale kompetencer, er definitivt overstÃ¥et.”

“Det er en gylden digital fremtid – om titlen sÃ¥ er CIO eller noget andet, er ikke sÃ¥ afgørende. Det har aldrig været mere spændende,” siger Torben Ruberg, en af de fem nominerede til titlen Ã…rets CIO 2015.

Offentlige myndigheder og organisationer i Danmark har sammen med de mest teknologimodne dele af det private erhvervsliv en god mulighed for at bringe Danmark afgørende skridt videre mod status som d-land i en ikke al for fjern fremtid.

Vi kan jo sige i 2020 Рfor det er tilsyneladende det ̴r, alle andre forudsigelser skal g̴ i opfyldelse.

D-land er den egentlige afløser for industrisamfundet.

Udviklingen mod et gennemdigitaliseret samfund er blevet hjulpet på vej af vidensamfundet og informationssamfundet, men er nu i en afgørende fase med det teknologiske paradigmeskifte, hvor mobile teknologier, cloud computing, big data og sociale teknologier gør digital understøttelse af alle processer mulig.

NÃ¥r offentlige myndigheder og organisationer er helt centrale i d-landsudviklingen, er det fordi digitaliseringen af den offentlige sektor i Danmark – i hele træskolængder og med forbehold for masser af variationer – er sÃ¥ fremskreden, at de enkelte offentlige organisationer er i stand til at arbejde med digitaliseringen af enkelte processer.

Intelligent og agil digitalisering
Digitaliseringen af enkelte processer gør det naturligvis muligt at effektivisere arbejdsopgaver og dermed gøre mere for mindre og spare penge.

Men en intelligent og agil digitalisering af processer gør det også muligt at udvikle arbejdsopgaver og dermed skabe innovation.

Når innovation bliver et mål, integreres it-understøttelsen langsomt i forandringsprojekter generelt i stedet for at være selvstændige digitaliseringsprojekter.

På vej mod 2020 vil digitalisering være et grundvilkår i stedet for selvstændige projekter.

Der er god inspiration at hente i Center for Offentlig Innovations rapport “Innovationsbarometeret”.

Kravene til intelligent og agil digitalisering er optimal udnyttelse af informationsteknologien og rettidig digital ledelse – ellers er der slet ingen grund til at tale om digitalisering.

Til dato har det primært været op til de offentlige organisationers ledelser at opfylde kravene, men om få år vil kravene til offentlig digitalisering defineres af borgerne og den digitale borgeroplevelse.

IDC har netop offentliggjort en modenhedsmodel for den digitale borgeroplevelse – eller rettere sagt en modenhedsmodel, der skal hjælpe offentlige organisationers topchefer med at redefinere borgeroplevelsen til en digital borgeroplevelse.

Modellen er en trappe med fem trin – fra ad hoc digital borgeroplevelse over opportunistisk, repeterbar og styret til optimeret digital borgeroplevelse.

Det interessante ved modellen og tankerne bag den er ønsket om at gøre de offentlige ledere opmærksomme på den digitale borgeroplevelse.

Jeg vil gerne opfordre til at tage tankegodset og allerede nu bruge det til at fokusere pÃ¥ den digitale borgeroplevelse – ikke bare i en kommende offentlig digitaliseringsstrategi, men i hverdagens forandringsledelse generelt og i digitaliseringsprojekter i særdeleshed.

I min optik er den digitale borgeroplevelse naturligvis tæt forbundet med brugeroplevelse. 

Borgerne i d-land skal kunne betjene sig selv digitalt i størst muligt omfang, og de digitale løsninger skal være intuitive og effektive – altsÃ¥ baseret pÃ¥ anvendelsen af den bedste teknologi, men med et klart mÃ¥l: Den bedste borgerbetjening.

Derfor handler den digitale borgeroplevelse også om:

Sikkerhed: Sikkerheden i dataanvendelsen skal være i top og tage afsæt i, at borgerne ejer deres egne data.

Personlig integritet: Borgerne ejer egne data og skal i både lovgivning og praktisk anvendelse sikres kontrol med data og fuld indsigt i behandlingen af sager samt i hvem, der skal have adgang hvornår.

Kvaliteten af offentlig service: Den digitale borgeroplevelse bliver over tid en samlebetegnelse for vores primære kommunikation med offentlige myndigheder og vores mulighed for at samarbejde om ydelser og service.

Den store it-servicegigant CSC splitter sig selv op i to selvstændige virksomheder, der fremover vil komme til at fokusere på to forskellige markeder.

Opdelingen er sidste fase i den store rekonstruktion, som CSC igangsatte for tre år siden.

Opsplitningen vil træde i kraft til oktober.

Den betyder konkret, at CSC udskiller hele den del af forretningen, der retter sig mod den offentlige sektor pÃ¥ det amerikanske hjemmemarked, i et nyt selskab, der kommer til at hedde ‘CSC US Public Sector,’ som kommer til at fÃ¥ 14.000 medarbejdere.

Den anden del af CSC kommer til at hedde ‘CSC Global Commercial’ og kommer til at bestÃ¥ af 51.000 medarbejdere – herunder CCC i Danmark.

CSC omsatte for omkring 28 milliarder kroner på den offentlige sektor i USA i fjor, hvilket gør det til selskabets største enkelt-stående, geografiske forretnings-område

Fraregnet den amerikanske offentlige sektor omsatte det resterende CSC i fjor for omkring 55 milliarder kroner.

Det betyder dermed, at ‘CSC Global Commercial’ vil blive cirka dobbelt sÃ¥ stort som ‘CSC US Public Sector,’ nÃ¥r det gælder omsætning.

På indtjeningssiden bliver de to selskaber til gengæld nogenlunde lige store.

CSC’s forretning rettet mod den amerikanske offentlige sektor fik i det netop afsluttede regnskabsÃ¥r et driftsoverskud pÃ¥ 3,9 milliarder kroner, mens det øvrige CSC verden over landede et overskud pÃ¥ 3,8 milliarder kroner.

Ifølge CSC finder opsplitningen sted, fordi de offentlige amerikanske kunder i stigende omfang ønsker, at leverandørerne er stærkt fokuserede på netop offentlige it-løsninger.

HP og IBM er også i gang
Opsplitningen kommer til at finde sted nogenlunde samtidig med, at mægtige Hewlett-Packard deler sig selv op i to selskaber.

Det kan du læse mere om her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

Også IBM er i gang med en omfattende ombygning af selskabet.

CSC, IBM og HP har det til fælles, at de er i en hastigt udviklende it-branche er meget gamle: CSC blev grundlagt i 1959, mens HP blev grundlagt helt tilbage i 1939.

De store gamle selskaber har gennem de senere år haft store problemer med at få skiftet kurs hurtigt nok til at følge markedsudviklingen, hvilket har skyldtes både organisatorisk rust samt en fastfrosset virksomheds-kultur, der ikke har givet plads til begejstring for forandringer i nødvendigt omfang.

HP’s reaktion er at skille den klassiske pc- og printdivision ud fra resten af selskabet, der kommer til at fokusere pÃ¥ erhvervs-løsninger – et sted, der kræver stor agilitet og bevægelighed i markedet.

Store problemer
CSC har i de senere år været ramt af en del alvorlige problemer, der blandt andet har inkluderet en stor svindel-sag i regnskabs-bøgerne i Danmark, Storbritannien og Australien.

Det kan du læse mere om her: CSC betaler 1,2 milliarder kroner for at lukke kæmpe-sag om regnskabs-svindel i blandt andet Danmark

Herhjemme har CSC været gennem nyere tids største it-relaterede faglige konflikt, i det selskabet ønskede at opsige nogle for medarbejderne særdeles gunstige overenskomster, som CSC mente var med til at bremse og forpurre forretningen.

Samtidig har selskabet været indblandet i en hel stribe store offentlige it-skandaler, der blandt andet tæller Polsag, Skats inddrivelsessystem og CPR-register-hacket.

CSC’s nordiske topchef, John Walsh, sagde i november til Computerworld, at den flere-Ã¥rige oprydning i den danske og nordiske forretning nu var ved at være ved vejs ende.

Du kan læse hele interviewet med John Walsh her: Oprydning i CSC Danmark ved vejs ende efter fyringer og krise: Her er det nye CSC

Det ændrede dog ikke på, at CSC Danmark for blot en måned siden meddelte, at selskabet er på vej med fyresedler til hver tredje medarbejder.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder

Læs også:

Den danske it-branche sukker efter it-folk – mens CSC, IBM og KMD fyrer

Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

Dansk Supermarked køber netbutikken Wupti.com, der har rigmanden Niels Thorborg, der ogsÃ¥ stÃ¥r bag L’easy, som en af hovedejerne.

Formelt sker det ved, at Danske Supermarked køber 100 procent af aktierne i selskabet bag Wupti.com, 3C Retail.

Det er planen, at Wupti.com skal drives videre side om side med Dansk Supermarkeds øvrige online-aktiviteter, der blandt andet tæller Bilkas website, Bilka.dk

Ifølge Dansk Supermarked sker købet, fordi selskabet vil forsøge at blive førende inden for det, som direktør Per Bank kalder for ‘e-commerce.’

Han peger på, at der er stort potentiale i at udvikle både Wupti.com og Bilka.dk i de kommende år ved at udnytte de synergi-effekter, som opkøbet kan udløse.

“Købet af Wupti.com understreger vores ambition om at tilbageerobre noget af den omsætning, der i dag forsvinder ud af landet til udenlandske netbutikker,” siger Per Bank.

Niels Thorborg, der stÃ¥r i spidsen for 3C Retail, meddeler, at parterne har haft et ‘kort og intents’ forhandlingsforløb.

Wupti har hovedkvarter i Odense, hvor ogsÃ¥ L’easy har hovedkvarter.

De to selskaber smeltede sammen i 2011, hvilket du kan læse mere om her: Wupti og Leasy smeltet sammen – ejeren fÃ¥r 40 millioner i lommpenge

Parterne vil ikke oplyse, hvad Dansk Supermarked betaler for Wupti.com.

Det seneste regnskab – for 2013 – viser, at Wupti.com i 2013 havde en bruttofortjeneste pÃ¥ 23,5 millioner kroner og kom ud med et overskud pÃ¥ godt fire millioner kroner – bÃ¥de bruttofortjeneste og indtjening for 2013 var en kende ringere end i Ã¥ret før.

Selskabets ledelse meddelte i forbindelse med 2013-regnskabet, at det forventede, at resultatet for 2014 ville blive på samme niveau.

Ejerfirmaet 3C Retail, der ogsÃ¥ ejer L’easy og Inspiration, omsatte i 2013 for 1,9 milliarder kroner og fik en indtjening pÃ¥ 231 millioner kroner.

Kevin Day, specialist i domæner i virksomheden MarkMonitor. Foto: MarkMonitor.

Det har i mange år været svært at finde et godt domænenavn, der også er ledigt.

“Men det er netop den Ã¥benlyse fordel ved de nye generiske domænenavne. De Ã¥bner igen for rigtig mange kombinationer af navne,” fortæller Martin Hoffgaard Rasmussen, der er advokat i virksomheden Otello, hvor han beskæftiger sig med rÃ¥dgivning inden for blandt andet domæneret.

Læs ogsÃ¥: Hundredvis af nye toplevel-domæner pÃ¥ trapperne – lanceres om en uge

Det betyder dog samtidig, at der åbnes for nogle problemer i forbindelse med de generiske top level-domænenavne (gTLD).

Lang rejse
De generiske navne har været undervejs i mange år, fordi The Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN) har været opmærksom på manglen af domæner, men samtidig ikke har kunnet finde den rigtige formel til at løse problemet.

ICANN er et non-profit-selskab stiftet med det formÃ¥l at formidle en række internetrelaterede opgaver – blandt andet tildeling og hÃ¥ndtering af domænenavne.

“Det primære problem i forhold til de nye typer domæner er beskyttelsen af varemærker. Det er ogsÃ¥ denne problemstilling, der har trukket lanceringen af de generiske TLD’er ud i smÃ¥ ti Ã¥r,” fortæller Martin Hoffgaard Rasmussen.

To muligheder
Der er to muligheder med de nye domæner.

Man kan enten købe sin egen endelse (eksempelvis .lego) eller købe et navn med en af de nye endelser gennem en domæneforretning (eksempelvis ferie.london).

Hvis en virksomhed vil købe sin egen endelse, så er et en meget dyr affære. De nye generiske topdomænenavne koster på den forkerte side af en million kroner at erhverve, og derfor er det langt fra alle virksomheder, der har mulighed for at gøre det.

Læs også: Dansk webhosting-firma scorer rasende dyrt toplevel-domæne

Billigere er det hvis man blot vil erhverve et domænenavn under de nye gTLD’er. Det koster i øjeblikket omkring 60 kroner hos den eneste danske forhandler. Det er her, den store fordel ligger for bÃ¥de private eller virksomheder, der gerne vil have en god web-adresse.

Læs også: Dansk webfirma klar med helt eget topdomæne

Her er de 20 største nye domæneendelser. Kilde MarkMonitor.

Her er de endelser, som virksomheder helst vil købe dømænenavne under. Kilde: MarkMonitor.

Mange nye trusler
De mange navnemuligheder betyder også, at virksomhederne skal forholde sig til massevis af nye domæner, der kan knytte sig til virksomhedens varemærke eller produkter.

“Din virksomhed skal bÃ¥de sørge for at fÃ¥ fat pÃ¥ de gode navne pÃ¥ nye gTLD’er – eksempelvis dit_navn.london eller dit_navn.sport, sÃ¥ du fÃ¥r den rigtige dækning af dit brand indenfor de rigtige domæneomrÃ¥der, fortæller Kevin Day, der er specialist i domæner i virksomheden MarkMonitor.

Men du skal også have styr på de domæner, du ikke har købt for holde øje med eksempelvis snyltere.

“Tænkte eksempler kunne være forfalskede varer, der bliver solgt fra hummel.clothing, loreal.paris eller lego.toys. Det kan vildlede forbrugeren til at tro, at man kan køber den ægte vare og give anledning til forvirring blandt dine kunder og om dit varemærke.”

Også i forbindelse med eksempelvis phishing kan de nye domæner udnyttes til at lokke den almindelige forbruger til at klikke på et link som danske.bank eller sas.flights, der kan give en falsk forståelse hos brugeren.

Varemærke-database
For at varemærkeindehavere holde på deres navn knytte det til et bestemt produkt eller virksomhed, har ICANN oprettet en central database for varemærker, kaldet The Trademark Clearinghouse.

Databasen skal beskytte rettighedshaverne mod snyltere, der vil udnytte de generiske domæner. Er dit firma registreret i databasen, så overvåges nettet for kopister eller andre med skumle hensigter.

“Ved at blive optaget i databasen kan man ogsÃ¥ forhindre andre i at købe sit varemærke. Hvis et domænenavn bliver solgt til en tredjepart er det nemlig meget svært for varemærkeindehaveren at styre det,” fortæller Martin Hoffgaard Rasmussen.

På trods af en registrering i varemærke-databasen er der stadig nogle problemstillinger, som man skal tage hensyn til.

“Som varemærkeindehaver har man kun rettigheder indenfor specifikke produkter eller ydelser. Det betyder, at andre virksomheder mÃ¥ske kan erhverve dit navn til at varetage deres ydelser eller produkter, der befinder sig i en anden kategori. Det er endnu lidt uklart.” 

Det koster penge og opmærksomhed
Desuden skal virksomhederne både betale for tjenesten og være opmærksomme på at beskytte sit brand i databasen.

“Det er ikke gratis, man skal have en rÃ¥dgiver til at stÃ¥ for det administrative, og det kræver, at man vedligeholder sit navn i databasen. Ellers ryger man ud igen, og sÃ¥ er det jo lige meget,” forklarer Martin Hoffgaard Rasmussen.

Giver det overhovedet mening for en virksomhed at købe sit eget domæne ala .lego eller .one?

“Det er stadig meget tidligt at spÃ¥ om, og jeg ser det som lidt af en lotteriseddel. Men de er ganske populære blandt virksomhederne, jeg tror at Amazon har købt næsten 50 generiske domæner, hvilket er en ganske stor investering.

Læs også: Google køber webdomæne for 166 millioner kroner

Det danske webfirma One.com er et andet eksempel på en virksomhed, der forsøger, at gøre domænet .one til en forretning.

Det kan du læse mere om her: Dansk webfirma klar med helt eget topdomæne

For et par måneder siden gjorde selskabet bag den ekstrem populære-dating app, Tinder, noget ganske overraskende i forhold til brugerne.

Samtidig med udrulningen af en ny tjeneste, kaldet Plus, testede firmaet også, hvad den enkelte bruger var villig til at betale for tjenesten.

Prisen varierer altså fra bruger til bruger.

Og der er tale om ganske store prisforskelle, viser en lille test, der er foretaget af den norske webside Tek.no.

Her svinger priserne fra 32 til 139 norske kroner for det samme produkt. Siden har også spurgt sine brugere, der betaler mellem 30 og 150 norske kroner. 

Den heldige betaler således fire gange mindre end den knap så heldige.

Læs også: Gratis Android-apps har usynlig kontakt til tusindvis af reklameservere.

Ifølge Engadget bliver denne form for prissætning nu helt almindelig.

Ifølge websiden planlægger Google nemlig at lade udviklerne selv prøve forskellige priser på deres apps i Google Play i fremtiden.

Desuden fortæller Engadget, at udviklerne også kan lancere forskellige prøveversioner af deres apps, for at teste hvilke funktioner, som lokker brugerne til at købe den fulde version.

På den måde kan det som bruger være svært at vide, om man betaler fuld pris for en funktionsfattig prøveversion eller småpenge for en næsten komplet app.

Godt eller skidt?
For app-udviklerne kan dette være en effektiv måde at teste hvad, der sælger og hvad, der ikke sælger.

Fra et forbruger perspektiv kan det måske ligne en dårlig deal, men det afhænger nok lidt af hvem, man er eller hvilken gruppe, man tilhører.

I eksemplet med Tinders prissætning får unge brugere eksempelvis en bedre pris end ældre brugere.

Det forklarer Tinder med at unge ofte har færre penge end ældre.

Google kommer til at snakke mere om disse ændringer på firmaets udvikler- konference, der løber af stablen den 28. og 29. maj.

Læs også:
Alvorligt problem: BÃ¥de Android og iOS har apps uden ordentlig kryptering

“Jeg har 145 apps pÃ¥ min telefon… men det er kun disse 12, som jeg gider bruge”