Daily Archives: May 13, 2015

Stifter og direktør i sikkerhedsfirmaet Omada, Morten Boel Sigurdsson, har fået 160 millioner kroner til at realisere en ambitiøs vækstplan.

Det danske sikkerhedsfirma Omada har allieret sig med kapitalfonden C5, som indskyder 24 millioner dollar – eller omkring 160 millioner danske kroner – som ny aktiekapital i det succesfulde danske selskab.

Den britiske kapitalfond, som er specialiseret i investeringer i sikkerhedsfirmaer med høj vækst, bliver dermed en ny stor mindretalsaktionær i det danske selskab.

De nuværende ejere af Omada bevarer dog kontrollen med selskabet. De mange rare penge skal investeres i at accelerere væksten på både det europæiske og især det amerikanske marked.

Planen er ifølge Omadas direktør og stifter Morten Boel Sigurdsson at løfte Omada til et nyt niveau som international spiller på sikkerhedsmarkedet, hvor Omada især har specialiseret sig i løsninger indenfor identity management og styring af brugernes adgang til data.

“C5 er dedikerede i investeringer i data og sikkerhedssektoren, og de kan hjælpe os med at udnytte det store markedspotentiale, som vi ser for Omada,” siger Morten Boel Sigurdsson.

40 nye job i 2015
Planerne betyder, at Omada allerede i år forventer at skulle udvide medarbejderstyrken kraftigt. 40 nye medarbejdere skulle det gerne blive til udover de nuværende 120 ansatte. Omkring 25 af de nye job vil blive skabt i udlandet.

En stor del af Omadas salg foregår i dag direkte – især til store slutkunder. Men som en del af de nye vækstplaner vil man satse på at styrke salg gennem lokale partnere og systemintegratorer i de 27 lande, hvor Omada har sine kunder.

Omada er i forvejen godt polstret til sin videre færd. For ganske nylig præsenterede selskabet endnu et rekordregnskab med et overskud før skat på 20,2 millioner kroner, som kommer oveni en vækst i omsætningen på 35 procent. Over de seneste seks år har selskabet genereret et samlet overskud på mere end 55 millioner kroner efter skat.

Læs også:

Dansk sikkerhedsfirma skovler penge ind

Sikkerhedsfirma: Danskerne er for godtroende

Jeg har været ude at rejse de sidste to uger.

En af de der skræmmende oplevelser, hvor man kommer ud i solen og oplever, at himlen udenfor er så meget højere end loftet hjemme på kontoret.

Jeg tilbragte dog det meste af min tid trygt bænket indenfor med at høre om marketing og markeder.

Det er den slags emner, som normalt skaber ufrivillige tics hos teknologientusiaster.

Men det var faktisk spændende, så hæng lige på, for det kan ændre dit liv. Eller i det mindste den del af livet, hvor du er på arbejde.

Adobe havde samlet over 4.000 folk inden for digital marketing i London for i løbet af et par dage at fokusere på den skarpe ende af marketing. Der, hvor man arbejder med digitale værktøjer og ikke er sådan nogle kreative, moderne Mad Men-typer.

Marketingsfolk famler også
Lektien? At marketingfolk famler lige så meget med at gribe fremtiden, som vi andre. Omkvædet fra scenen var, at succes handler om tech, talent og en god dosis held.

Groft sagt er de fede muligheder for at skabe gode kundeoplevelser, som marketing nu står over for, udtryk for den digitalisering, som fremsynede it-afdelinger allerede arbejder med.

Den digitalisering, som teknologidirektør i NNIT Karsten Fogh Ho-Lanng skriver om i sin spændende klumme her.

Pointen er at flere og flere af NNIT’s kunder oplever, at produktions-it bliver en del af it-afdelingens domæne.

Og hvordan der er behov for ERP, CRM og de andre systemer, hvis sensorer, data og indsigter skal ind i virksomhedens eksisterende infrastruktur.

It-fagligheden gør en forskel
Nøjagtigt samme udfordringer oplevede jeg i den forgangne
uge, at kollegaerne i marketingafdelingen står over for.

De er ved at vænne sig til den nye virkelig med utallige touch points for kunder, store mængder personlige data, som skal opbevares sikkert, og detaljer som udformningen af SLA’er, når nu hele marketingindsatsen kører i den der sky-ting.

Det skaber lige nu en unik karrieremulighed – hvis du ikke allerede har grebet den.

Så løb, ikke gå, ned i marketingafdelingen. Og løb videre ud til produktionsapparatet.

Lær dem om ITIL, om testprocedurer, om at adskille test- og produktionsmiljø og om at levere udvikling uden at gå på kompromis med sikkerheden og oppetiden i den daglige drift.

Det er netop det, som efter mange års hastige omstillinger er it-afdelingens faglighed – og det er den, der savnes, når de store digitaliseringsudrulninger i marketing- og produktionsafdelingerne skal udtænkes, planlægges, eksekveres og drives.

Det er det, du kan som it-professionel. Så omfavn, kvalificer og accelerer digitaliseringen af hele din virksomhed eller organisation. Men det skal være nu.

Læs også: Sådan kontrollerer du kaos for at overleve

Trådløs internet, trådløs mus og tastatur og trådløse headset.

Du kan endda oplade din telefon trådløst.

Kabler er på retræte på vores kontorer og skriveborde, og nu har Microsoft en løsning, som kan fjerne endnu et kabel.

Wireless Display Adapter er en dongle, som på trods af et virkelig usexet navn, trådløst kan vise dit skrivebordsbillede fra din computer til en hvilken som helst skærm med HDMI-tilgang.

Men enheden gør, hvad den lover ud fra sit navn.

I hvert fald har den ikke givet problemer en eneste gang i den tid, hvor vi har haft muligheden for at prøve den.

Nem at opsætte – nem at bruge
Wireless Display Adapter fungerer ved at benytte Miracast, en udbredt standard inden for trådløs skærmdeling.

Miracast fungerer via wifi, men uden at du behøver tilslutte et egentligt netværk.

Desuden er Miracast indbygget i langt de fleste nyere smartphones – Apples iPhones har det dog ikke – og ligeså har mange af de nyere bærbare computere.

Miracast giver dig mulighed for at streame fra din tablet direkte på skærmen.

Den kan både sende app-specifikke billeder som for eksempel i Netflix, men kan i al sin enkelthed også bare vise dit skærmbillede fra din tablet eller telefon.

Den har altså ikke de samme begrænsninger, som en Chromecast har, Googles egen trådløse dongle, som dog har en noget vakkelvorn desktop-visning i beta. Som udgangspunkt tillader Chromecast kun streaming i bestemte apps såsom Netflix eller YouTube.

Desuden har Wireless Display Adapter også WiDi fra Intel, en anden teknologi som virker på samme måde som Miracast, men som er udviklet af Intel.

WiDi giver en lidt bedre kvalitet i billedet, men er langt fra lige så udbredt som Miracast.

Wireless Display Adapter sættes til fjernsynet via HDMI og et USB-stik. USB-stikket er til at give Wireless Display Adapter strøm, så du kan sagtens smide USB-stikket i en adapter og derefter i en stikkontakt i stedet.

Og hvordan virker det så?
Det virker over al forventning.

Mit Philips fjernsyn derhjemme har Miracast indbygget og efter at have forsøgt fem-seks gange, har jeg opgivet at få det til at virke.

Wireless Display Adapter virkede første gang og hver gang, jeg sætter min computer til.

Den er dog også ny nok til at have WiDi fra Intel indbygget, men det lykkedes desuden at tilslutte en Surface Pro 3 med Miracast – igen gik det let som en leg.

Ud over det første halve minut, hvor de to enheder lige skal finde hinanden, er der ingen hakken eller skærmforvrængning, og responstiden mellem computer og skærm er næsten ikke eksisterende.

Den har i en uge været slået til som forbindelsen mellem testredaktørens skærm og computer, og jeg har fint kunne arbejde med den lille smule responstid.

Du skal ikke spille på den, for det er forbindelsen ikke god nok til, men Wireless Display Adapter kunne virkelig gøre underværker i mødelokaler, for en ansat, som ofte går til og fra sit skrivebord, eller endda i sommerhuset, hvor du ofte tilslutter din computer for at se film eller streame serier.

Det er en lidt dyrere enhed en andre på markedet. En Chromecast koster 270 kroner, og der er andre Miracast-enheder, som du også kan finde til få penge. Wireless Display Adapter fra Microsoft koster 400-500 kroner alt efter, hvor du køber den. 

Ikke desto mindre virker Microsofts Wireless Display Adapter godt, og har endnu ikke givet os problemer.

Lige nu sidder den tilsluttet en 49 tommer skærm, hvor jeg nu kan streame YouTube i en højere kvalitet, end den indbyggede smart TV-app kan. Se, det er smart.

Læs også: Microsoft: Gigant-marked venter for brugerne: Byg og sælg din egen app direkte via Office

Der bruges rigtig meget udviklerkrudt og bunker af investeringskroner på at udvikle kørertøjer, der kan gebærde sig gennem trafikken uden brug af en chauffør.

Det gælder også for søgegiganten Google, der meget gerne vil sende de førerløse biler ud på de amerikanske veje.

Faktisk kører der allerede mange forsøgsbiler rundt i trafikken, og nu erkender Google, at firmaets biler har været involveret i 11 trafikuheld i de seks år, som de chaufførløse enheder har kørt rundt på vejene i Californien eller på lukkede testområder. 

Alene siden september sidste år, hvor bilerne blev sluttet løs i de åbne områder, har de været indblandet i fire påkørsler.

Det skriver Associated Press.

Googles direktør for de selvkørende biler fortæller, at der er registreret 11 episoder, men forklarer samtidig, at der har været tale om mindre beskadigelser og, at der ikke har været menneskelige skader.

Læs også: Mød den it-baserede trafikstyring: Sådan slipper du for rødt lys

De 11 uheld er sket i forbindelse med testkørsler, der har strakt sig over en million miles, svarende til 1,6 millioner kilometer, hvor bilerne har været i selvkørende indstilling.

“Ikke en eneste gang har det været de selvkørende biler, der har været skyld i uheld,” lyder det fra Google’s Chris Urmson.

Her kan du læse om de teknologier, som Google anvender til at komme uden om forhindringerne på vejen: Sådan undgår Googles selvkørende bil dig i trafikken

Ingen information til offentligheden
Associated Press, der har opgjort skaderne, beretter, at Google ikke tidligere har informeret offentligheden om omfanget af uheldene.

Google har ligeledes ikke ønsket at kommentere de enkelte uheld overfor Associated Press.

Heller ikke The California Department of Motor Vehicles har kunnet fortælle noget om uheldene eller omstændighederne omkring dem.

Derfor kritiseres Google nu for manglende transparens omkring projektet, så offentligheden kan tage stilling til den ny teknologi på et nuanceret datagrundlag.

Foto: aeromobil.com.

Flyvende bil styrtet
Det er dog ikke kun Google, der er indblandet i uheld.

Den futuristiske flyvende bil Aeromobil 3.0, der er planlagt til at kommer på hylderne i løbet af to år, har også problemer med sikkerheden.

Den plan er nu stødt på massive problemer og grundlæggeren af den virksomhed, Stefan Klein, må være blevet forsynet med et par ekstra grå hår i pandelokkerne.

En testflyvning med bilen i fredags sluttede nemlig med, at den styrtede ned i en skov i det vestlige Slovakiet.

Det skriver The Prague Post, der også har en foto-reportage fra uheldet.

Et sikkerhedssystem med en faldskærm skulle have givet en blød landing på marken, men det virkede angiveligt ikke helt efter hensigten.

Stefan Klein, der selv var pilot, kom dog ikke alvorligt til skade.

Læs også:
Nu får de selvkørende biler deres helt egen motorvej

De selvkørende biler rykker mod Danmark

Advarsel fra amerikanerne: Nye biler kan hackes så let som ingenting

Sådan skal din bil sikres mod it-angreb fra hackere

En tre-årig indkøbsaftale hos SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice) om levering tablet-computere sikrer den nordsjællandske it-forhandler Comm2ig et markant løft i omsætningen.

Der er tale om en forpligtende aftale, der går under betegnelsen 50.43.

83 ud af landets 100 kommuner og tre andre offentlige institutioner har bundet sig til at lægge deres indkøb af tablets hos Comm2ig. Det betyder, at firmaet over de næste tre år kan forvente at skulle sælge tablet-computere for mere end 500 millioner – eller en halv milliard – kroner.

Comm2ig vandt udbuddet af den tre-årige aftale foran it-giganter som Atea, KMD og Dustin, og de mange penge luner på toplinien hos Comm2ig som, efter en årrække med markant vækst, i sit seneste regnskab måtte lægge ryg til et fald i omsætningen på 14 procent fra 678 til 585 millioner kroner.

“Aftalen betyder dels en markant vækst i omsætningen, og dels betyder den, at vi får brug for nye, dygtige kollegaer, der kan være med til at løfte og videreudvikle vores forretning. Endeligt betyder aftalen, at alt det arbejde og alle de kompetencer, vi har oparbejdet gennem tiden, har båret frugt,” siger administrerende direktør i Comm2ig, Jimmy Hansen.

Han forklarer samtidig, at det seneste fald i omsætningen hænger sammen med at Comm2ig bevidst har fravalgt en række forretningsområder.

“De penge, vi har valgt fra, har vi hentet ind igen. Så omsætningen i den nye aftale kommer derfor oveni resten af vores forretning,” siger Jimmy Hansen.

Den fulde pakke
Hardwaren i den nye tablet-aftale bliver leveret af producenterne Apple, Lenovo, Dell og Sony. Kommunerne får derfor mulighed for at vælge mellem styresystemerne iOS, Android og Windows.

Derudover omfatter aftalen også levering af forskelligt tilbehør, tastaturer, service, forsikringer og ikke mindst hjælp til udrulning af de enkelte løsninger.

Hovedparten af de kommunale indkøb på tablet-området går til folkeskoler og andre dele af undervisningssektoren. Her er Apple det foretrukne valg for de kommunale indkøbere.

“Det er ikke nogen hemmelighed, at en stor del af denne her aftale er domineret af education-sektoren, som er stærk præget af Apple, som står for mere end 60 procent af salget,” siger Jimmy Hansen.

Han peger dog på, at der efterhånden er ved at udvikle sig et marked for tablets, som bruges i andre dele af den kommunale sektor.

“Vi er meget spændt på, hvad der sker på ældre- og plejeområdet. Der ser vi mange spændende initiativer, og vi regner med at se Android- og Windows-tablets langt mere end i skolesektoren. Det samme ser vi i tekniske forvaltninger, hvor der også er en del spændende projekter,” siger han.

Læs også:

Kommune droppede iPads: De var for billige – og for besværlige

Offentlig cloudaftale for milliarder på plads – her er vinderne

Transporttjenesten Uber kan være på vej til at blive den mest værdifulde iværksættervirksomhed nogensinde.

Uber hentede så sent som i december 1,2 milliarder dollar i ny kapital, og ifølge den amerikanske avis The Wall Street Journal er Uber i færd med at indhente yderligere kapital i størrelsesordenen 1,5 milliarder dollar til 2 milliarder dollar.

Det vil give virksomheden en ny samlet værdi på 50 milliarder dollar eller mere. I danske kroner svarer det med den aktuelle dollarkurs til 330 milliarder kroner.

Kan slå Facebook af pinden
I øjeblikket har Facebook-titlen som historiens mest værdifulde iværksættere-virksomhed.

Før Facebook med sin børsnotering i 2012 trådte ind i de “voksnes rækker” opnåede virksomheden en prisfastsættelse på netop 50 milliarder dollar.

Men Wall Street Journal skriver, at Ubers kommende investeringsrunde endnu ikke færdig, og derfor kan virksomheden værdi meget vel kan ende på mere end de 50 milliarder dollar.

Kontroversiel tjeneste
Uber er stiftet i USA i 2009 af den amerikanske iværksætter Travis Kalanick, og i november 2014 introducerede Uber sin tjeneste i Danmark.

Virksomheden betragtes som en af de seneste års mest kontroversielle virksomheder, og for nylig blev Uber sigtet for brud på den danske taxilov.

Det vurderes, at Uber i dag omsætter for 400 millioner dollar, og en værdifastsættelse på 50 milliarder dollar vil således være 120 gange større end omsætningen. Til sammenligning var Facebooks omsætning på 2 milliarder dollar, da virksomheden var 50 milliarder dollar værd.

Kan bruges til opkøb
Den nye kapital skal formodentligt bruges til yderligere ekspansion af tjenesten, der i øjeblikket spreder sig med lynets hast over hele kloden.

Derudover har der også været rygter om, at Uber har afgivet et bud på 3 milliarder dollar eller knap 20 milliarder kroner for Nokias korttjeneste, Here. 

Læs også: 
Derfor kan it-virksomheder uden omsætning være milliarder af kroner værd

Uber sigtet for brud på den danske taxilov

Uber ved at købe Nokias kort-tjeneste Here – har budt 20 milliarder kroner