Daily Archives: May 19, 2015

Hvis du er vant til at bruge din søndag morgen på at bladre dig igennem ugens tilbudsavis fra Elgiganten, kan du godt sætte vand over til en ekstra kop kaffe.

Efter flere års tilløb er elektronik-kæden Expert nemlig klar til at slå dørene op for det første af i alt 25 planlagte mega-varehuse, som skal udfordre Elgigantens position som det absolut førende indenfor salg af forbrugerelektronik.

Og mon ikke det betyder, at danskerne kan se frem til endnu en spraglet reklamepamflet i deres postkasse.

I hvert fald er planerne om de nye mega-varehuse nu så langt fremme, at Expert er begyndt at rekruttere personale til de nye butikker.

I første omgang skal man bruge mere end 100 medarbejdere, hvoraf langt de fleste er gulvsælgere, som skal guide kunderne rundt mellem faldskærme, computere, mobiltelefoner og andet it-isenkram.

I en stribe – i alt ni – jobannoncer på nettet søger Expert efter alt fra kassemedarbejdere til butikschefer.

Den nye kæde er også på udkig efter lagermedarbejdere, supportere og altså ikke mindst sælgere, som ifølge Expert kommer til at står for omkring fire ud af fem af de nye job.

Strømmen af jobannoncer afslører samtidig navnet på den nye butikskæde, som kunderne nu skal vænne sig til.

Klar til et slagsmål om magten
Navnet bliver “Power”, som Expert-koncernen vil markedsføre under brandet “Power Houses”.

Den nye kædes logo er pyntet med en orange pilespids, som skal signalere tilknytningen til Experts traditionelle butiksskilte.

Pilespidsen er givetvis også et signal om ambitionerne for den nye butikskæde – nemlig at slå Elgiganten af pinden som det førende elektroniksupermarked på dansk jord.

Ifølge Computerworlds oplysninger åbner den første butik i løbet af september i Glostrup ved København.

Går alt efter planen, følger yderligere fire butikker efter i løbet af efteråret og vinteren.

I alt åbner der fire butikker i Københavnsområdet, mens en enkelt butik vil blive placeret “et andet sted i landet”, som det udtrykkes i Experts hovedkvarter.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Experts danske administrerende direktør, Jesper Boysen.

Læs også:

Den store oprydning: Det handler kampen om Expert om

Expert ruster sig til priskrig mod Elgiganten

Big data har flere år i træk været det helt centrale omdrejningspunkt i it-industrien. Intelligent og innovativ anvendelse af data kan skabe nye forretningsmuligheder og føre til vækst for de digitale virksomheder.

Men big data risikerer at blive til big problems.

For big data-festen risikerer at dø ud, før den for alvor er kommet i gang , fordi der mangler folk med de nødvendige kvalifikationer på området.

Hadoop-folk i høj kurs
Det gælder ikke mindst kompetencerne indenfor open source-frameworket Hadoop, der anvendes i rigtig mange af de big data-projekter, virksomhederne ønsker at sætte gang i.

Samtidig er Hadoop – som mange måske forbinder med varemærket en gul elefant – også et centralt framework for big data-leverandørerne som Amazon, Apple, IBM, Facebook, Google og Microsoft.

Open source værktøjet, der er skrevet i Java og licenseret under Apache, er grundlæggende med til at muliggøre, at man kan distribuere behandlingen af store datasæt ud på mange clustere, og en af fordelene er da også, at det kan skaleres op i takt med big data-projekterne.

Men alligevel holder virksomhederne igen med de Hadoop-baserede projekter.

Analysefirmaet Gartner har for nylig spurgt 284 virksomheder og organisationer om deres Hadoop-planer, og det viser sig, at blandt andet udfordringen med at finde de rette folk til projekterne, får dem til at holde igen med investeringerne.

Konkret svarer 57 procent, at manglen på Hadoop-kompetencer er en stor barriere for projekterne, mens 49 procent også peger på, at det er en barriere, at man har svært ved at finde ud af, hvordan man skaber værdi med Hadoop.

“Fraværet af kompetencer har længe været en afgørende barriere. Leverandører af værktøjer hævder, at deres produkter også tager højde for kompetence-manglen. Mens værktøjerne forbedres, så understøtter de primært brugere med høje kvalifikationer snarere end at hæve de kompetencer, der allerede eksisterer i de fleste virksomheder.”

Så mange big data-folk mangler der
Gartner venter, at det vil tage to til tre år at adressere udfordringen med mangel på kompetencer på Hadoop-området.

Problemet er manglen på big data-folk er selvforstærkende.

For kan virksomhederne ikke skaffe folk med de rette kompetencer, mangler de ikke bare de folk, der kan udføre projekterne – de risikerer os at mangle de folk, der i første omgang skal kunne spotte det forretningsmæssige potentiale, der ligger gemt i at satse på big data.

Det er langt fra første gang, at kompetence-barrieren bringes på banen, når snakken går på big data generelt og Hadoop i særdeleshed.

For nogle år siden udgav McKinsey en rapport, hvor konklusion var, at der i 2018 alene i USA vil mangle et sted mellem 140.000 og 190.000 personer med særlige analyseevner, ligesom der ventes at mangle 1,5 millioner ledere og analytikere med know-how inden for anvendelsen af big data.

ITEK under Dansk Industri har for nylig udgivet en rapport om manglen på it-folk i Danmark, hvor man konkret pegede på, at der om blot fem år mangler 3.000 it-specialister i den danske it-branche.

“Til de 3.000, der mangler, skal lægges en ganske betydelig vækst i behovet for it- og elektronikeksperter i resten af økonomien, som følge af en generel teknologisk udvikling i samfundet, bl.a. digitalisering, big data og Internet of Things. Denne gruppe skønnes at udgøre op til yderligere 3.000 kandidater,” stod der blandt andet.

Big data i Danmark
En stor rapport fra Erhvervs- og Vækstministeriet om Danmarks digitale vækst konkluderede i sidste uge, at det det står sløjt til med big data-projekterne herhjemme, selvom der er masser af gevinster at hente, hvis man griber big data rigtigt an:

“Dansk erhvervsliv kan styrke produktiviteten og sin internationale konkurrenceevne gennem større anvendelse af big data. Virksomheder, der baserer sig på data fra fx sensorer, offentlige datasæt og sociale medier, klarer sig generelt 5-6 pct. bedre målt på indtjening end andre virksomheder.”

“Produktionsvirksomheder og særligt dem med komplekse produktionsprocesser vil kunne spare op til 50 pct. af deres udviklingsomkostninger ved brug af data, der kan bidrage til at reducere fejl i produktionen,” lyder det i rapporten.

Men samtidig konkluderes det, at:

“Dansk erhvervsliv udnytter kun i begrænset omfang mulighederne i big data. På trods af, at flere danske virksomheder er begyndt at arbejde strategisk med big data, viser en analyse, at kun en mindre del (12 pct.) af virksomhederne med over 500 ansatte betragter big data som en prioritet for deres virksomhed. Andelen af de mindre virksomheder må forventes at være endnu lavere. “

Erhvervs- og Vækstministeriet peger i rapporten blandt andet på, at det kan skyldes, at virksomhederne fortsat er usikre på de potentielle gevinster ved big data, og “samtidig kræver datadreven forretning ofte en betydelig omstilling i virksomhedernes strategi, kompetencer og arbejdsgange.”

Om manglen på it-kompetencer lyder det blandt andet i redegørelsen:

“På trods af en stigning i antallet af it-uddannede er det fortsat en udfordring for virksomhederne at få dækket deres digitale kompetencebehov. Endvidere er det centralt, at virksomhederne har adgang til den nødvendige viden om de nye teknologier, hvilket ikke mindst for SMV’ere er en udfordring.”

Læs også:

Sådan fungerer Hadoop – det mest hypede open source-værktøj lige nu

Open source-projektet som alle it-giganterne elsker

Nyt it-område kan give dig en lang og gylden karriere

Den danske it-branche sukker efter folk

Transporttjenesten Uber er på vej mod en ny skyhøj værdiansættelse, der kan gøre virksomheden til den mest værdifulde iværksætter-virksomhed nogensinde.

Med en værdi på 50 milliarder dollar eller cirka 330 milliarder kroner vil den være næsten halvt så meget værd som Novo Nordisk, have lige knap samme værdi som AP Møller Mærsk og være langt mere værd end SAS. 

Den skyhøje værdi er med til at gøre Uber til en af tidens mest interessante virksomheder. Men hvordan kan en blot seks år gammel virksomhed være så mange penge værd, og hvor stort er Ubers potentiale? 

Det vil vi forsøge at forklare dig ved at besvare nedenstående spørgsmål, som du måske også har stillet dig selv, når du har læst om Uber.

1. Alle taler om Uber i dag. Men hvad er det i det hele taget for en virksomhed?
Uber er formodentligt tidens mest interessante og kontroversielle teknologivirksomhed. 

Den amerikanske iværksætter Travis Kalanick stiftede Uber i 2009, og i dag har virksomheden udviklet sig til et globalt imperium, der har potentiale til radikalt at forandre taxabranchen. 

Med Uber er det blevet historisk let for folk at blive chauffører, og det er blevet tilsvarende let at bestille en vogn. I begge tilfælde kræver det groft sagt blot, at du har en smartphone. 

I de første år var Uber udelukkende en tjeneste, der tilbød en limousine-lignende transport til priser, der er betydeligt lavere end traditionel limousine-kørsel. Efterfølgende har Uber dog også lanceret tjenester med endnu lavere priser og knap så luksuriøse biler. 

2. Du siger, at Uber er 330 milliarder kroner værd. Er det beløb ikke blot grebet ud af den blå luft?
Nej, den type værdifastsættelser er ikke fuldstændigt grebet ud af den blå luft. Men indrømmet: Nogle gange er man fristet til at tro det, når man ser de tårnhøje værdifastsættelser, som vi ser i teknologivirksomheder i dag. 

Når værdien fastsættes, er der rent faktisk en eller ofte flere investorer, der har købt en lille skive af virksomheden. På baggrund af prisen for den skive, bliver prisen for hele virksomheden fastsat. 

Hos Uber menes der således at være nye investorer, der er på vej til at skyde mellem 1,5 og 2 milliarder dollar ind i virksomheden, hvilket gør det muligt at regne sig frem til en samlet pris på omkring 50 milliarder dollar.

3. Men tjener Uber overhovedet nogen penge?
Vi har kun begrænset viden om Ubers økonomi, fordi virksomheden ikke er børsnoteret. 

Men der er næppe nogen tvivl om, at virksomheden i dag har en årlig omsætning på milliarder af kroner. 

Ifølge den amerikanske avis Wall Street Journal kører Uber stadigvæk med underskud, men i 2014 var den årlige omsætning angiveligt på 400 millioner dollar. Det svarer til knap 2,6 milliarder kroner med den aktuelle dollarkurs.

Ubers estimerede værdi er altså 120 gange højere end den estimerede årlige omsætning. Til sammenligning havde Facebook en omsætning på 2 milliarder dollar, da virksomheden var værdifastsæt til et lignende beløb. 

Ifølge Wall Street Journal håber Uber dog på, at omsætningen i 2015 vil runde de 2 milliarder dollar, hvilket svarer til knap 13 milliarder kroner med den aktuelle kurs.

4. Virksomheden har altså en relativ lav omsætning, når man sammenligner med den samlede værdi. Så hvad afspejler værdiansættelsen?
Værdiansættelsen afspejler, at der er enorme forventninger til Ubers fremtidige indtjening og potentiale. 

Investorerne køber en bid af Uber, fordi de har en forventning om, at virksomheden i fremtiden vil blive betydeligt mere værd. En værdi som investorerne eksempelvis kan få realiseret i forbindelse med et salg eller en børsnotering.  

I Ubers tilfælde ser en børsnotering ud til at være det mest realistiske scenarie, og hvis det bliver til en realitet vil mange investorer kunne se frem til en regulær guldregn. 

I 2012 blev Facebook børsnoteret til en markedsværdi på 104 milliarder dollar. Det var en af historiens største børsnoteringer, og mange gætter på, at Ubes børsnotering kan blive ligeså stor eller om muligt endnu større. 

Wall Street Journal gætter derfor også på, at Ubers høje værdi blandt andet skyldes, at en lang række af investorerne i øjeblikket kappes om at få lov at få en bid af kagen. Ingen af de store investorer vil stå tilbage og være dem, der ikke blev en del af den næste store tech-sensation.

5. Uber er involveret i mange retssager. Hvor stor en trussel er det mod virksomhedens ambitioner?
De mange retssager ser ikke umiddelbart ud til at påvirke Ubers globale udrulningshastighed. Tværtimod vokser Uber hastigt i øjeblikket. Man kan ligefrem får det indtryk, at Ubers bruger sin hastige fremrykning til at presse lovgivere over hele verden til at genoverveje, om deres lokale taxareguleringer er tidssvarende. 

Her er det også værd at huske på, at Ubers mange kapitaltilførelser betyder, at Uber har et særdeles velpolstret krigsbudget, der kan bruges i forbindelse med retssager og lobby-arbejde over hele verden.

Eksempelvis ansatte Uber sidste år Barack Obamas tidligere kampagnechef David Plouffe som chef-lobbyist, og han er for nylig blevet erstattet af Rachel Whetstone, der kommer fra et job som kommunikationsdirektør i Google. Ifølge Silicon Valley-mediet Pando Daily har hun desuden en fortid som rådgiver for det konservative parti i Storbritannien og tætte personlige forbindelser til den britiske premierminister, David Cameron

Men Uber får næppe sin vilje over alt, og derfor kan der opstå pletter på landkortet, som Uber af juridiske årsager bliver nød til at bevæge sig uden om. Eksempelvis er Uber netop blevet sigtet for brud på taxaloven herhjemme, og Ubers tjeneste kan risikere at blive kendt ulovlig i Danmark. 

Uber har dog også demonstreret, at tjenesten formår at tilpasse sig lokale forhold. Eksempelvis lancerede Uber tjenesten UberEats i Barcelona. Det skete efter, at dele af tjenesten blev erklæret ulovlig spanien. 

Med UberEat bruger Uber sin eksisterende platform og infrastruktur til at fragte takeawaymad i stedet for mennesker.

I Berlin har Uber lanceret tjenesten Uber Taxi, hvor Uber i samarbejde med eksisterende taxaselskaber gør det muligt at bestille officielle og 100 procent lovlige taxaer via Ubers app. 

Udover over UberEats og UberTaxa har Uber også en vifter af andre transporttilbud. De har navne som UberPop, UberX og Uber Black.

De forskellige koncepter repræsenterer ikke blot forskellige prisniveauer, men koncepterne adskiller sig også på andre områder, hvilket betyder, at hvis et koncept bliver kendt ulovligt, så er der stadigvæk en mulighed for, at en af de andre tjenester fortsat kan operere i landet.

Taxachauffører over store dele af verden har protesteret mod Uber, der ifølge chaufførerne ofte ser stort på den lokale taxalovgivning. Her er det taxachauffører, der blokerer trafikken i den engelske hovedstad, London.   Foto Foto: David Holt, CC BY-SA 2.0

6. Uber får jævnligt tilført milliarder af kroner. Hvad skal virksomheden bruge så mange penge på?
Sidste år hentede Uber en kapitaltilførelse på knap otte milliader kroner, der skulle bruge til ekspansion i Asien. 

Og Uber vil formodentligt fortsætte sine heftige investering i global ekspansion. Derudover kan det ikke afvises, at Uber vil være interesseret i at bruge kapital på at foretage opkøb. Eksempelvis har det været rygter om, at Uber har budt intet mindre end 20 milliarder kroner for Nokias korttjeneste, Here. 

Uber ser ligeledes ud til at være interesseret i at investere i udvikling af ny teknologi, og især selvkørende biler lader til at have Ubers interesse.  

I et blogindlæg fortalte Uber for få måneder siden, at virksomheden har investeret i et samarbejde med det amerikanske universitet Carnegie Mellon, hvor Uber har oprettet et center ved navn Uber Advanced Technologies Center, hvor der blandt andet skal forskes i selvkørende biler.

Interessen for selvkørende biler skyldes sandsynligvis, at teknologien på sigt vil kunne overflødige gøre Ubers egne chauffører og dermed sænke omkostningerne yderligere.

7. Men er Uber i bund og grund ikke bare et taxaselskab. Hvor stort et potentiale er der i det?
I øjeblikket er der en stor tro på Ubers langsigtede potentiale. 

Det skyldes, at Uber ikke blot har en enestående mulighed for at sætte sig på en væsentlig del af det globale taxamarked, der vurderes til at repræsentere en værdi på knap 700 milliarder kroner og mange steder er kendetegnet ved at være bagud på både teknologi og serviceniveau. 

Uber har også muligheden for at udvide markedet. I USA taler man ligefrem om, at Uber kan gøre det overflødigt for folk at eje en bil.

I fremtiden vil folk benytte sig transport on-demand. Folk med et begrænset kørselsbehov vil med fordel kunne nøjes med at bestille en Uber, når det er nødvendigt, i stedet for at eje en bil. Et scenarie der måske for alvor bliver interessant, når de selvkørende biler begynder at vinde frem. 

Derudover har Uber med koncepter som UberEats, der netop også er blevet lanceret i dele af New York, har bevist, at Uber er meget mere end blot et taxaselskab.

Ubers mange chauffører i kombination med en velfungerende app udgør i dag en infrastruktur, der kan udnyttes til meget andet end traditionel persontransport. 

Madudbringning er blot en mulighed. Sidste år lancerede Uber konceptet UberRush i New York, hvor folk kunne bestille et cykelbud til at levere alt fra dagligvarer til tøj og elektronikindkøb.

Kun fantasien sætter grænser, og i fremtiden kan du måske bruge Uber til at bestille vejhjælp, kloakservice, babysittere eller rengøringshjælp.

Læs også:

Derfor kan it-virksomheder uden omsætning være milliarder af kroner værd

Uber kan snart være den mest værdifulde iværksætter-virksomhed nogensinde

Uber er lanceret i Danmark: Men virksomheden er tynget af tre møgsager

Staten og Kommunerne Indkøbsservice (SKI) frygter, at en ny stor indkøbsaftale for tablet-computere kan løbe ind i problemer, hvis de 83 kommuner, der er tilsluttet aftalen, venter for længe med at aflevere deres bestillinger.

Det fremgår af en mail, som SKI har sendt til kommunerne, hvor SKI opfordrer kommunerne til at skynde sig med at aflevere deres bestillinger.

Den nye aftale, der går under navnet 50.43, trådte i kraft i sidste uge. Den retter sig især mod tablets til folkeskoler og andre uddannelsesinstitutioner.

Læs også:
Kæmpe tablet-aftale redder omsætningen i Comm2ig

SKI frygter, at et stort antal bestillinger kan ende som forsinkede leverancer, når en masse kommuner på en gang vil have nye tablets stående klar til eleverne, når det nye skoleår starter.

“Mange kommuner skal snart til at indkøbe tablets til brug for skolerne efter sommerferien. For at undgå flaskehalse og hjælpe leverandøren med at justere varelageret, kontakter vi kommunerne forlods og opfordrer dem til at bestille tablets i god tid. Lige nu er vi i færd med at lave et forecast over, hvad kommunerne får brug for frem til 1. september 2015,” siger udbudsdirektør i SKI, Christian Lunding.

Store volumener
Det er leverandøren Comm2ig, der har vundet den nye store indkøbsaftale, som over de næste tre år vil sikre firmaets et salg på op mod en halv milliard kroner. Så der er tale om meget store volumener, der skal stå klar til levering, når de kommunale indkøbere trykker på bestil-knappen.

Comm2ig har også forpligtet sig til at kunne levere hele 46 forskellige tablets med forskellige styresystemer, software-konfigurationer og diverse tilbehør.

Christian Lunding ser dog ikke nogen grund til at være bekymret for, om leverandøren kan leve op til de skrappe krav.

“Vi ser ingen grund til at betvivle, at Comm2ig’s varelager er gearet til opgaven. Men det er da klart, at en pludselig meget stor ordretilgang vil lægge pres på dem. Sådan vil enhver virksomhed have det, og derfor forsøger SKI at gøre en indsats for, at kommunerne melder ind i god tid, så alle bliver tilfredse,” siger han.

Hos Comm2ig afviser administrerende direktør Jimmy Hansen, at SKI eller de kommunale indkøbere har grund til at være bekymrede, og at Comm2ig er i fuld gang med at opbygge deres lager.

Ingen tal endnu
Han erkender dog, at der endnu ikke kan sættes tal på, hvor mange tablets, der hen over de næste godt tre måneder skal leveres til kommunerne.

“Nu er aftalen jo lige trådt i kraft, så det er svært at forudse, hvad der skal bruges,” siger Jimmy Hansen.

“Fra SKI’s side er det formentlig bare en høflig reminder om, at hvis man ikke gør det, så kan man løbe ind i udfordringer. Men det afhænger fuldstændig af, hvad der kommer ind af ordrer. Vi ved endnu ikke, hvor mange tablets, der skal leveres, men vi har bygget lageret op med det aftræk, som vi forventer, at der kommer her hen over sommeren,” siger ha.

Han understreger samtidig, at Comm2ig vil leve op til leveringsforpligtelserne i kontrakten med SKI.

Læs også:

Kommune droppede iPads: De var for billige – og for besværlige

Vi køber færre tablets med Android og iOS – men Windows buldrer frem