Det her er en klumme, så den skal være underholdende og ikke alt for tung. Så lad os begynde med en lille quiz:
Hvilke af de følgende påstande er falske?
1. Vi er verdens lykkeligste folk.
2. Vi har det bedste sundhedssystem i Verden.
3. Vi har det bedste skolesystem i Verden.
4. Vi er lidt klogere end alle andre folk.
5. Vore problemstillinger er helt unikke.
6. Vi har ingen korruption.
De fem første påstande er blevet undersøgt rigtigt fint af rigtigt mange gode mennesker, som er kommet med rigtigt mange gode og forskellige svar.
Den sjette påstand vil jeg så dække her i klummen.
Lad os starte med tre opbyggelige historier, fulgt af tre sjove facts og så en orn’li’ syg afslutning:
Historie 1:
I en stor, offentlig biks bestilte en chef engang i 90′erne 42 Supermax’er fra DDE/exHuset, som blev sat hen i et meget stort hjørne i et serverrum og aldrig brugt – de blev smidt ud efter et par år.
Sammen med fax-bekræftelsen på købet af disse mange og store servere (lige før DDE’s finansår var slut) var der også en fax til chefen med dokumentation af, hvordan DDE’s aktiekurs havde taget et godt hop opad – måske hjulpet af dette ekstraordinære køb.
En ligegyldig krølle på historien er, at chefen havde aktier i DDE.
Historie 2:
For nogle år siden snakkede jeg og min daværende forretningspartner og ven med en sælger fra en stor leverandør om at komme over til os og sørge for, at vi kom rigtigt godt ind på det offentlige marked hos nogle KÆMPE kunder, thi dét kunne han beviseligt.
Det var interessant, fordi vore egne sælgere ikke orkede offentlige kunder mere: Maaange møder, hvor vi skulle lave gratis arbejde for dem og fodre dem med en masse information, som de så kvit og frit kunne bruge til alt muligt godt senere, og sjældent en ordre af betydning … You know the story.
MEN, sagde han – vi skulle vide, at hvis vi ville ind på det offentlige marked, skulle vi være indstillet på bestikkelse.
Det handlede om at smøre indkøbere og chefer med iPads til deres unger, rejser til konferencer og andet godt … Det var spillets regler.
Det var ikke så meget dét, at han gjorde det. Det var mere de kunder, han fortalte om, der chokerede mig. Dybt.
Historie 3:
Engang i 90′erne blev en vigtig, dansk IBM-kunde fløjet til et varmt, europæisk land, hvor han – lettere glad i låget grundet champagnen og drinksene i flyet – hørte det sidste nye, og stærkt ophidsende fra AS/400-fronten, hvorefter han blev installeret på et luksushotel, fik en fremragende middag, jetoner til kasinoet – og en sindssyg flot superduperluksusluder til natten, hvorefter han blev fløjet tilbage til Kastrup næste morgen.
Jeg skylder at oplyse, at han besluttede sig for at købe en ordentlig stak AS/400 mere til biksen.
Det var så slut på de sjove historier!
Nu er det jo ikke sikkert, at læseren på det spinkle grundlag kan tage stilling til påstand 6, så I får lige lidt hjælp af nogle tilfældige datapunkter:
Sjovt faktum 1:
Hvis man inviterer offentlige beslutningstagere til et relevant eftermiddagsseminar på et Scandic-hotel, kommer der ingen.
Men inviterer KMD til noget sniksnak på Nyborg Strand med overnatning, networking (fest og druk), mere networking (golf), intense break-out-sessions (hygge i baren) og plenum (et kort møde, hvor den RIGTIGE agenda udleveres og den officielle rives i stykker, hvis dette da ikke allerede er sket i den chartrede bus) – så strømmer de til.
Sjovt faktum 2:
Det dér trick med at inkludere en iPad i kursusmaterialet på diverse kurser, og så ellers tage rigeligt for selve kurset er, øhm, udbredt.
Sjovt faktum 3:
Vi har et statsligt spilmonopol, som på femte årti ikke har (lovlige) konkurrenter. De er LANGT den største annoncør i medierne – og arbejder non-stop på at gøre stadigt flere til ludomaner.
Hvorfor bliver de ikke tæsket ihjel med våde søndagsberlingere og smidt i havnen sammen med vejsaltet, når sneen smelter? Tjah, det KAN være, at alle politikerne synes, at det er alletiders idé, ikke? Det er jo ofte den simple forklaring, der er den rigtige.
Annonce:
Annonce:
Pudsigt nok – og det har jo intet med Sjovt Faktum 3 at gøre – får Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) penge fra Danske Spil, som de så uddeler til SAMTLIGE ungdomspartier, som – uanset om de er socialister, liberalister, alternativister eller bare ligegyldige – ikke synes, der er grund til at gøre det store ud af det dér med et spilmonopol. Det ER jo bare en særskat på folk uden matematisk forståelse.
De voksne partier er i øvrigt befolket af rigtigt mange tidligere medlemmer af ungdomspartierne. Bare så I ved det.
Det var så slut på de tre sjove fakta! Er det blevet nemmere at tage stilling til påstand 6 nu? Godt. Så kan vi skride til afslutningen, som jeg har glædet mig MEGET til:
Orn’lig syg afslutning:
ATEA’s påståede bestikkelsesmodel var en kopi af SKI’s! 1.5 procent af omsætningen blev sat af til hygge og hejsa.
Det vil sige, at SKI (og kunderne hos ATEA) er interesserede i, at kontrakterne bliver så dyre som muligt – og budgetoverskridelser er lig med velkomne bonuser.
Så SKI kan være inspirerende! Hvem havde lige set dén komme?
Da ATEA pludseligt fik ALLE kontrakter med Staten på printere og andet blev den daværende finansminister og Ib Kunøe i øvrigt set sammen i byen en hel del gange.
Jeg har aldrig fundet ud af, om det var Kunøe, der gav økonomisk rådgivning til Fogh-regeringen på den måde (det kunne forklare en del), eller det var Thor, der gav gode råd til Kunøe om at drive en IT-biks.
Det burde han jo vide noget om, da han på det tidspunkt drev en svinefarm med underskud et sted i Baltikum med sin elskerinde. Faktum.
Læs også:
Den store it-bestikkelses-sag: Problemet rækker langt dybere end bare Region Sjælland
Ateas danske direktør sigtet i bestikkelsessag
Bestikkelsessag koster Ateas aktionærer en halv milliard kroner
Bestikkelses-sag: Atea risikerer at blive udelukket fra offentlige it-kontrakter i hele Europa
Kommuner kræver bestikkelsesforklaring fra Atea
Politiinspektør om bestikkelsessag: Der kan komme flere anholdelser
Leave a Reply