Monthly Archives: June 2015

Den tidligere topchef for finske Nokia og topchef for Microsofts business-division, Stephen Elop, er færdig i Microsoft.

Det samme gælder topchefen for Microsofts vigtige business-divsion, Kirill Tatarinov, udviklingschef Eric Rudder, chefen for Phone Business-divisionen Jo Harlow samt chefstrateg Mark Penn.

Fyringerne finder sted som led i en større omorganisering, der kommer i kølvandet på topchef Satya Nadellas nye planer med virksomheden, der er i færd med at blive rebootet med helt nyt fokus og helt nye produkter.

Det mest prominente offer i omorganiseringen er nok Stephen Elop, der altid har været en af Satya Nadellas forgænger, Steve Ballmers, yndlinge og flere gange blev nævnt som Steve Ballmers mulige afløser.

Stephen Elop har således under Steve Ballmer været ansvarlig for hele selskabets ekstremt vigtige business-division indtil han overtog posten som topchef for Nokia.

Dengang var der mange spekulationer om, at han trods stillingen som CEO i Nokia fortsat var Microsofts mand.

Den teori blev underbygget, da Microsoft i slutningen af 2013 købte Nokia for knap 41 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Her er forklaringen: Derfor vil Microsoft overtage Nokia

Med i købet fulgte Stephen Elop, der blev udnævnt til executive vice president for Devices & Services i Microsoft.

Hans klare opgave var at opbygge Microsofts smartphone-satsning til en relevant spiller på smartphone-markedet, hvor målet var at udfordre Android og iOS.

Den opgave er ikke lykkedes: Microsofts andel af smartphone-markedet er fortsat lille, og Stephen Elop er endda blevet udnævnt til at være en af verdens værste direktører: Ny bog ude: Stephen Elop er en af verdens værste direktører

Under Stephen Elop har selskabet endda tabt markedsandele, og Microsoft har fornylig meddelt, at selskabet planlægger at nedskalere medarbejderstaben i selskabets smartphone-division.

Omorganiseringen koster også russeren Kirill Tatarinov jobbet som øverste chef for Microsoft Business Solutions-division, der blandt andet tæller hele Dynamics-området, som har et af udviklings-centrene i Vedbæk nord for København.

Angiveligt skyldes det, at Business Solutions under hans ledelse efter Satya Nadellas mening har fungeret for meget som en separat enhed i selskabet, som oven i købet har haft sit eget hovedkvarter uden for Microsofts campus i Redmond uden for Seattle.

Scott Guthrie, chef for Cloud and Enterprise, får nu ansvaret for Microsoft Business Solutions og bliver dermed øverste chef for danske Dynamics.

Topchef Satya Nadella skriver i et brev til selskabets ansatte, at fyringerne og omorganiseringen er på linie med hans mål om at gøre Microsoft til en mere agil virksomhed.

Satya Nadella har fornylig stået i spidsen for Microsofts største fyringsrunde nogensinde.

Det kan du læse mere om her: Nu kommer forklaringen: Derfor har Microsoft fyret 18.000 mand

Satya Nadella har en gang tidligere kørt grønthøsteren gennem Microsofts øverste ledelseslag. Det skete for godt et år siden, hvor blandt andre Skype-chef Tony Bates samt marketingchef Tami Reller røg ud.

Det kan du læse mere om her: Ny Microsoft-boss rydder op: Kendte topchefer sættes på porten

Microsofts hardware-division, som Stephen Elop har stået i spidsen for, vil med omorganiseringen blive indlemmet i en helt ny division, som executive vice president Terry Myerson bliver sat i spidsen.

Dermed øger Terry Myerson sin indflydelse i Microsoft, hvor han nu står i spidsen for Windows, smartphones, Xbox og Surface.

Læs også:

Her er planen med Microsoft & Salesforce – derfor går de sammen

Microsoft-boss: Sådan rykker vi CRM og ERP i skyen

Elop lagt på is: To favoritter tilbage til topstillingen i Microsoft

Tak for hjælpen – Elop scorer 140 millioner i fratrædelse

Foto: Nicolai Devantier.

Tre kopper varm kaffe ryger over disken, men det er ikke tegnebogen, der bliver hevet frem, da regningen skal betales.

Det er en iPhone.

Telefonen holdes ned mod betalingsterminalen, hvor kreditkortet automatisk dukker frem på skærmen med et spørgsmål om, hvorvidt betalingen skal gennemføres via Touch ID?

“Klik”, og så er den betaling overstået.

Det lyder som ferieminder fra Amerika, men kaffen er faktisk både bestilt og betalt hos Baresso på Rådhuspladsen i København.

“Hele infrastrukturen er på plads til betaling med Apple Pay i Danmark. Der er faktisk ingen tekniske problemer i forbindelse med NFC-betalinger. Det handler alene om, at banker, kreditkortudstedere og teknologifirmaet skal blive enige om at anvende løsningerne,” fortæller Chris Lund-Hansen, administrerende direktør i Verifone Danmark, der udvikler og sælger betalingsterminaler.

Betalingen hos Baresso er da heller ikke foretaget med en dansk iPhone.

“Apple Pay er jo ikke i Danmark endnu, men fungerer fint i Amerika. Derfor er telefonen sat op som om, jeg er en amerikansk bruger. Når man gør det, spørger telefonen automatisk, om man vil anvende Apple Pay,” fortæller han.

Læs også: Sådan virker trådløs NFC-betaling i Danmark

Masser af terminaler
Apple lancerede Apple Pay på det amerikanske marked i oktober, og det har ifølge Apple været en stor succes. To tredjedele af al omsætning på de såkaldte kontaktfri betalinger på Visa, MasterCard og American Express’ netværk har været via Apple Pay.

En af de ting, som Apple ser ud til at have fået på plads, er sikkerheden. Der ligger ingen informationer på telefonen, alt er samlet i skyen, og informationerne hentes så via en token-forbindelse.

Et token består af en tilfældig række tal, som butikkerne sender til banken, når en kunde anvender en smartphone eller en anden mobil enhed til at betale for en vare.

“Det er faktisk lidt paradoksalt, at vi i Danmark har tre gange så mange terminaler, der er klar til NFC-betalinger per indbygger som eksempelvis England. Men vi kan ikke betale med telefonen endnu,” siger Chris Lund-Hansen.

“I dag foregår 80 procent af alle betalinger i Danmark allerede digitalt, men altså ikke via telefonen.”

Løsningerne er dog lige på trapperne, selv om det ikke er Apple Pay, der er valgt i Bilka:

Bilka åbner for MobilePay: Betal dine varer med mobilen

Men Apples løsning er også på vej til Europa.

Først til England, hvor der er indgået aftaler med otte engelske banker, men måske er tjenesten også på vej til Danmark/Norden indenfor ganske kort tid.

Det kan du læse mere om her: Europæisk betalingsgigant gør sig klar: Apple Pay kan være på trapperne i Europa

Når nu infrastrukturen til NFC-betalingerne er på plads, hvorfor er mobilbetalingerne det så ikke?

“Danskerne får Dankort med NFC-chip lige efter sommeren, og kan således anvende det kontaktløst. Men der er en kamp i gang om hvem, der skal vinde kontrol over dette marked. Det er altid en udfordring, når man skal finde standarder og kæmpe om hvem, der skal tjene på transaktionerne.”

Nemt, hurtigt og passe til kassen
Her hjemme er det Danske Bank med selskabets MobilePay, der kæmper mod 81 bankers Swipp-løsning om at komme til at eje markedet med Apple som jokeren.

Internationalt er også Google, PayPal og en række store banker på vej med løsninger til mobil-betalinger. Selv mobiltelefonleverandører som Samsung har købt betalings-selskabet LoopPay.

Der er mange, der vil være med.

Læs også: Lidl åbner for NFC-betaling: Computerworld tester løsningen og forsøger at købe en kringle med NFC-teknologi

“Den, der vinder, bliver den, der er lettest at anvende og hurtigst kan gennemføre en transaktion. Det skal så kombineres med, at løsningen kan anvendes med den eksisterende kasseløsning,” lyder vurderingen fra Andreas Wall, der er kommerciel direktør i Baresso, der har serveret dagens kaffe.

En anden stor spiller, der kan blande sig, er Google, hvis betalingsløsning dog har levet et relativt stille liv siden lanceringen i 2011.

Men foreløbig kan du kun foretage dine betalinger med Apple Pay i Danmark, hvis du er amerikaner.

Du kan læse om nogle af de første forsøg med mobile betalinger her:

Her er de mobile betalingsløsninger, der skal erstatte din pung.

Foto: Nicolai Devantier.

Tre kopper varm kaffe ryger over disken, men det er ikke tegnebogen, der bliver hevet frem, da regningen skal betales.

Det er en iPhone.

Telefonen holdes ned mod betalingsterminalen, hvor kreditkortet automatisk dukker frem på skærmen med et spørgsmål om, hvorvidt betalingen skal gennemføres via Touch ID?

“Klik”, og så er den betaling overstået.

Det lyder som ferieminder fra Amerika, men kaffen er faktisk både bestilt og betalt hos Baresso på Rådhuspladsen i København.

“Hele infrastrukturen er på plads til betaling med Apple Pay i Danmark. Der er faktisk ingen tekniske problemer i forbindelse med NFC-betalinger. Det handler alene om, at banker, kreditkortudstedere og teknologifirmaet skal blive enige om at anvende løsningerne,” fortæller Chris Lund-Hansen, administrerende direktør i Verifone Danmark, der udvikler og sælger betalingsterminaler.

Betalingen hos Baresso er da heller ikke foretaget med en dansk iPhone.

“Apple Pay er jo ikke i Danmark endnu, men fungerer fint i Amerika. Derfor er telefonen sat op som om, jeg er en amerikansk bruger. Når man gør det, spørger telefonen automatisk, om man vil anvende Apple Pay,” fortæller han.

Læs også: Sådan virker trådløs NFC-betaling i Danmark

Masser af terminaler
Apple lancerede Apple Pay på det amerikanske marked i oktober, og det har ifølge Apple været en stor succes. To tredjedele af al omsætning på de såkaldte kontaktfri betalinger på Visa, MasterCard og American Express’ netværk har været via Apple Pay.

En af de ting, som Apple ser ud til at have fået på plads, er sikkerheden. Der ligger ingen informationer på telefonen, alt er samlet i skyen, og informationerne hentes så via en token-forbindelse.

Et token består af en tilfældig række tal, som butikkerne sender til banken, når en kunde anvender en smartphone eller en anden mobil enhed til at betale for en vare.

“Det er faktisk lidt paradoksalt, at vi i Danmark har tre gange så mange terminaler, der er klar til NFC-betalinger per indbygger som eksempelvis England. Men vi kan ikke betale med telefonen endnu,” siger Chris Lund-Hansen.

“I dag foregår 80 procent af alle betalinger i Danmark allerede digitalt, men altså ikke via telefonen.”

Løsningerne er dog lige på trapperne, selv om det ikke er Apple Pay, der er valgt i Bilka:

Bilka åbner for MobilePay: Betal dine varer med mobilen

Men Apples løsning er også på vej til Europa.

Først til England, hvor der er indgået aftaler med otte engelske banker, men måske er tjenesten også på vej til Danmark/Norden indenfor ganske kort tid.

Det kan du læse mere om her: Europæisk betalingsgigant gør sig klar: Apple Pay kan være på trapperne i Europa

Når nu infrastrukturen til NFC-betalingerne er på plads, hvorfor er mobilbetalingerne det så ikke?

“Danskerne får Dankort med NFC-chip lige efter sommeren, og kan således anvende det kontaktløst. Men der er en kamp i gang om hvem, der skal vinde kontrol over dette marked. Det er altid en udfordring, når man skal finde standarder og kæmpe om hvem, der skal tjene på transaktionerne.”

Nemt, hurtigt og passe til kassen
Her hjemme er det Danske Bank med selskabets MobilePay, der kæmper mod 81 bankers Swipp-løsning om at komme til at eje markedet med Apple som jokeren.

Internationalt er også Google, PayPal og en række store banker på vej med løsninger til mobil-betalinger. Selv mobiltelefonleverandører som Samsung har købt betalings-selskabet LoopPay.

Der er mange, der vil være med.

Læs også: Lidl åbner for NFC-betaling: Computerworld tester løsningen og forsøger at købe en kringle med NFC-teknologi

“Den, der vinder, bliver den, der er lettest at anvende og hurtigst kan gennemføre en transaktion. Det skal så kombineres med, at løsningen kan anvendes med den eksisterende kasseløsning,” lyder vurderingen fra Andreas Wall, der er kommerciel direktør i Baresso, der har serveret dagens kaffe.

En anden stor spiller, der kan blande sig, er Google, hvis betalingsløsning dog har levet et relativt stille liv siden lanceringen i 2011.

Men foreløbig kan du kun foretage dine betalinger med Apple Pay i Danmark, hvis du er amerikaner.

Du kan læse om nogle af de første forsøg med mobile betalinger her:

Her er de mobile betalingsløsninger, der skal erstatte din pung.

Smarte biler i smarte byer.

Sådan lyder visionen for det Volkswagen-ejede luksusbil-brand Audi, som i lighed med mange andre bilfabrikanter i disse år er ved at bygge og teste systemer til selvkørende biler.

Og vi er ikke langt fra, at de første biler med indbygget intelligens rent faktisk kommer til at køre af sig selv på vejene, fortæller Audis chef for elektronikafdelingen, Andreas Reich på en pressekonference arrangeret af Huawei i den sydtyske by München.

“Vi vil se pilotstyrede biler på vejene inden for nogle år. Ikke så mange år,” siger Andreas Reich på pressekonferencen, da han bliver bedt om at sætte årstal på udrulningen af auto-automobilerne.

At autopiloten så også er helt selvkørende inden for den allernærmeste fremtid skal dog nok tages med et gran vejsalt eller to.

Hot teknologi
I starten af året sendte selskabet ellers en selvkørende Audi A7 ud på en 800 kilometer køretur fra Silicon Valley til it-forbrugershowet CES-messen i Las Vegas.

Bag rattet sad en flok journalister, der egentligt ikke behøvede at gøre så meget andet end skrive på deres blokke eller tale ind i deres medbragte kamera.

Polstret med sensorer, ultralyd, lasere og kameraer hele vejen rundt om bilen, kan den navigere i trafikken og parkere af sig selv.

I Audis optik vil alle store bilselskaber i samarbejde med software- og hardwareselskaber fremover kommer til at have førerløse biler i vognparken.

Softwareselskabet Google, og Tesla har været blandt pionererne på området, og også chip-giganten Intel har inden for det seneste år investeret heftigt i integrerede platforme til bilerne.

Andreas Reich fra Audi fortæller i den henseende, at antallet af chips i bilernes operativsystemer er tredobbelt inden for de seneste år, hvilket åbner for flere brugsmuligheder af smart software i kabinen.

Kører på grøn bølge
Audis bud på en selvkørende bil vil eksempelvis have et virtuelt instrumentbræt med blandt andet indbygget Google Maps.

Standardudstyret vil også inkludere stemmegenkendelse til at styre bilen og muligheden for NFC-nøgler i førernes smartphones til at åbne og starte bilen samt parkere på vejen eller i den smalle garage.

Og så er der selvfølgelig selve kørslen, som i Audis vision skal foregå i samspil med data fra trafikselskaber og byernes infrastruktur – og sågar med data fra andre biler.

Det vil eksempelvis betyde, at en selvkørende bil kan benytte infrarøde stråler i kommunikation med parkerings-sensorer og derefter dele informationer om ledige p-pladser med andre biler.

Den bilens hastighed kan også blive optimeret på vejen ved hjælp af datasæt udefra.

“Bilens system skal sættes i forbindelse med hovedsystemet til at styre byens trafiklys, og herefter vil føreren eller bilen få besked om den tilrådelige hastighed for at komme hurtigt igennem trafikken og køre på ‘grøn bølge’,” forklarer Andreas Reich.

Flere bump på vejen
Selskabet har testet samspillet med bilens og byernes it-systemer i Asien, USA og i Europa. Den foreløbige konklusion går på, at det er noget nemmere at sammenflette systemer i USA end i Europas gamle byer.

Samspillet med by-systemerne er ikke de eneste bump på vejen for bilfabrikanterne i den totale førerløse bil, der kan træffe intelligente valg, erkender Audi-chefen.

Udover velkendte problemer med it-sikkerheden er navigation ved hastigheder over 60 kilometer i timen er en udfordring, ligesom det er tilfældet med komplekse situationer som vejarbejder og flettepunkter.

“Gående er også en udfordring, da de hurtigt kan ændre retning, og så skal bilen manøvrere efter det,” siger Andreas Reich og opstiller et dilemma:

“Du skal undvige en situation, og der kommer børn løbende og en modkørende bil. Hvad skal bilen så gøre? Det er en svær situation for selv et menneske at bedømme,” forklarer han efterfølgende.

Der skal også udarbejdes skridsikre løsninger til kørsel på snedækkede veje.

“Man skal kunne genkende de forskellige vejbaner. Fremover kan man forestille sig, at bilen bruger kort kombineret med målinger af, om man kører i højre eller venstre side af vejbanen,” siger Andreas Reich.

Læs også: Denne teknologi øger præcisionen i din GPS ned til én centimeter

Han skyder på, at det vil tage et sted mellem 10 til 15 år på at få indbygget den form for intelligens i bilerne, se de kan kan køre helt af sig selv.

Du skal ikke sove
I Audis bud på en selvkørende bil er der indbygget safe state-mulighed, som benyttes, hvis bilen fejler.

Føreren bliver således notificeret i så god tid som muligt, hvis han/hun skal gribe fat i rattet og tage kontrol over bilen.

“Du skal selvfølgelig ikke sidde og sove. Hvis du kun ser på dine skærme, kan der jo også opstå en trafikprop en halv kilometer længere fremme, og du kan risikere, at bilen bremser hårdt og ubehageligt,” siger Andreas Reich.

Håbet er her, at kødannelser ved eksempelvis uheld kan undgås, hvis en nedbrudt bil sender informationer til medbillisterne, så de helt automatisk har god tid til at undvige.

“Der er mange udfordringer, som vi tager skridt for skridt. Vores tilgang er, at sikkerhed altid kommer først,” lyder det fra chefen for bilmærket med sloganet Vorsprung durch Technik.

6.000 kilometer med automapilot
En af de seneste succeser for Audi fandt sted i foråret, hvor selskabet Delphi Automotive sendte en Audi SQ5 ud på en knap 6.000 kilometer lang køretur fra Californien til New York.

Bilen var en såkaldt level 3-model på en skala fra 0 (manuel betjening) til 4 (fuld-automatisk),hvor level 3 er designet til en forventning om, at føreren ikke konstant skal have opmærksomheden på vejen.

Automat-piloten klarede ifølge Delphi selv 99 procent af køreturen, som foregik over broer, igennem tunneller, rundkørsler og i forskelligt slags vejr.

På turen overskred bilen ingen hastighedsbegrænsninger, hvilket ifølge selskabet resulterede i en række hadefulde håndtegn fra medbilisterne på vejene.

Læs også:
Dur de overhovedet? Googles førerløse biler indblandet i en stribe uheld

Smarte biler i smarte byer.

Sådan lyder visionen for det Volkswagen-ejede luksusbil-brand Audi, som i lighed med mange andre bilfabrikanter i disse år er ved at bygge og teste systemer til selvkørende biler.

Og vi er ikke langt fra, at de første biler med indbygget intelligens rent faktisk kommer til at køre af sig selv på vejene, fortæller Audis chef for elektronikafdelingen, Andreas Reich på en pressekonference arrangeret af Huawei i den sydtyske by München.

“Vi vil se pilotstyrede biler på vejene inden for nogle år. Ikke så mange år,” siger Andreas Reich på pressekonferencen, da han bliver bedt om at sætte årstal på udrulningen af auto-automobilerne.

At autopiloten så også er helt selvkørende inden for den allernærmeste fremtid skal dog nok tages med et gran vejsalt eller to.

Hot teknologi
I starten af året sendte selskabet ellers en selvkørende Audi A7 ud på en 800 kilometer køretur fra Silicon Valley til it-forbrugershowet CES-messen i Las Vegas.

Bag rattet sad en flok journalister, der egentligt ikke behøvede at gøre så meget andet end skrive på deres blokke eller tale ind i deres medbragte kamera.

Polstret med sensorer, ultralyd, lasere og kameraer hele vejen rundt om bilen, kan den navigere i trafikken og parkere af sig selv.

I Audis optik vil alle store bilselskaber i samarbejde med software- og hardwareselskaber fremover kommer til at have førerløse biler i vognparken.

Softwareselskabet Google, og Tesla har været blandt pionererne på området, og også chip-giganten Intel har inden for det seneste år investeret heftigt i integrerede platforme til bilerne.

Andreas Reich fra Audi fortæller i den henseende, at antallet af chips i bilernes operativsystemer er tredobbelt inden for de seneste år, hvilket åbner for flere brugsmuligheder af smart software i kabinen.

Kører på grøn bølge
Audis bud på en selvkørende bil vil eksempelvis have et virtuelt instrumentbræt med blandt andet indbygget Google Maps.

Standardudstyret vil også inkludere stemmegenkendelse til at styre bilen og muligheden for NFC-nøgler i førernes smartphones til at åbne og starte bilen samt parkere på vejen eller i den smalle garage.

Og så er der selvfølgelig selve kørslen, som i Audis vision skal foregå i samspil med data fra trafikselskaber og byernes infrastruktur – og sågar med data fra andre biler.

Det vil eksempelvis betyde, at en selvkørende bil kan benytte infrarøde stråler i kommunikation med parkerings-sensorer og derefter dele informationer om ledige p-pladser med andre biler.

Den bilens hastighed kan også blive optimeret på vejen ved hjælp af datasæt udefra.

“Bilens system skal sættes i forbindelse med hovedsystemet til at styre byens trafiklys, og herefter vil føreren eller bilen få besked om den tilrådelige hastighed for at komme hurtigt igennem trafikken og køre på ‘grøn bølge’,” forklarer Andreas Reich.

Flere bump på vejen
Selskabet har testet samspillet med bilens og byernes it-systemer i Asien, USA og i Europa. Den foreløbige konklusion går på, at det er noget nemmere at sammenflette systemer i USA end i Europas gamle byer.

Samspillet med by-systemerne er ikke de eneste bump på vejen for bilfabrikanterne i den totale førerløse bil, der kan træffe intelligente valg, erkender Audi-chefen.

Udover velkendte problemer med it-sikkerheden er navigation ved hastigheder over 60 kilometer i timen er en udfordring, ligesom det er tilfældet med komplekse situationer som vejarbejder og flettepunkter.

“Gående er også en udfordring, da de hurtigt kan ændre retning, og så skal bilen manøvrere efter det,” siger Andreas Reich og opstiller et dilemma:

“Du skal undvige en situation, og der kommer børn løbende og en modkørende bil. Hvad skal bilen så gøre? Det er en svær situation for selv et menneske at bedømme,” forklarer han efterfølgende.

Der skal også udarbejdes skridsikre løsninger til kørsel på snedækkede veje.

“Man skal kunne genkende de forskellige vejbaner. Fremover kan man forestille sig, at bilen bruger kort kombineret med målinger af, om man kører i højre eller venstre side af vejbanen,” siger Andreas Reich.

Læs også: Denne teknologi øger præcisionen i din GPS ned til én centimeter

Han skyder på, at det vil tage et sted mellem 10 til 15 år på at få indbygget den form for intelligens i bilerne, se de kan kan køre helt af sig selv.

Du skal ikke sove
I Audis bud på en selvkørende bil er der indbygget safe state-mulighed, som benyttes, hvis bilen fejler.

Føreren bliver således notificeret i så god tid som muligt, hvis han/hun skal gribe fat i rattet og tage kontrol over bilen.

“Du skal selvfølgelig ikke sidde og sove. Hvis du kun ser på dine skærme, kan der jo også opstå en trafikprop en halv kilometer længere fremme, og du kan risikere, at bilen bremser hårdt og ubehageligt,” siger Andreas Reich.

Håbet er her, at kødannelser ved eksempelvis uheld kan undgås, hvis en nedbrudt bil sender informationer til medbillisterne, så de helt automatisk har god tid til at undvige.

“Der er mange udfordringer, som vi tager skridt for skridt. Vores tilgang er, at sikkerhed altid kommer først,” lyder det fra chefen for bilmærket med sloganet Vorsprung durch Technik.

6.000 kilometer med automapilot
En af de seneste succeser for Audi fandt sted i foråret, hvor selskabet Delphi Automotive sendte en Audi SQ5 ud på en knap 6.000 kilometer lang køretur fra Californien til New York.

Bilen var en såkaldt level 3-model på en skala fra 0 (manuel betjening) til 4 (fuld-automatisk),hvor level 3 er designet til en forventning om, at føreren ikke konstant skal have opmærksomheden på vejen.

Automat-piloten klarede ifølge Delphi selv 99 procent af køreturen, som foregik over broer, igennem tunneller, rundkørsler og i forskelligt slags vejr.

På turen overskred bilen ingen hastighedsbegrænsninger, hvilket ifølge selskabet resulterede i en række hadefulde håndtegn fra medbilisterne på vejene.

Læs også:
Dur de overhovedet? Googles førerløse biler indblandet i en stribe uheld

EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager frygter, at de mange fusioner af teleselskaber, der i øjeblikket finder sted i flere lande, kan reducere incitamenterne til innovation.

Kommissæren har i en tale i Paris ifølge nyhedsmediet Total Telecom udtalt, at hun ikke er enig i teleselskabernes argumenter om, at de er nødt til at fusionere med deres rivaler for at kunne øge investeringerne.

“Jeg har hørt denne påstand ganske ofte, men jeg har ikke set beviser på, at det er tilfældet,” udtaler hun.

“Faktisk kan investeringer i teleinfrastruktur stimuleres af konkurrencen,” lyder det videre i talen, som man kan læse i fuld længde her.

Margrethe Vestager forklarer i talen, at EU ikke udelukkende kigger på den ventede pris-udvikling, når ønskede fusioner skal gennemgås.

“Vi vurderer også, hvad der vil ske med innovationen. Vil virksomhederne efter fusionen bevare deres evne for og incitament til innovation?”

“At beskytte det konkurrencemæssige pres, der driver investeringer og innovation, er derfor kernen i vores analyse,” lyder det fra den danske EU-kommissær.

Kan føre til højere priser
Vestager udtaler specifikt om de mulige negative konsekvenser af en fusion: 

“… der er masser af dokumentationen for, at overdreven konsolidering ikke alene kan føre til mindre konkurrence og dyrere regninger for kunderne, men at det også reducerer incitamenterne for innovation på nationale markeder.”

Selvom Margrethe Vestager i talen udelukkende forholder sig til tele-konsolidering som en generel problemstilling, er det interessant, at udmeldingen kommer, mens fusionen af danske Telia og Telenor også mangler at blive godkendt af myndighederne.

Direktøren for teleselskabet 3, Morten Christiansen, har tidligere udtalt til Computerworld, at han er skræmt over den danske tele-fusion, der vil føre til “to store overarme, som kommer til at dominere markedet” – nemlig TDC og den nye telegigant.

Så sent som i sidste uge udtalte Morten Christiansen, at han venter højere priser på markedet med den nye konkurrencesituation:

“Markedet bliver reduceret fra fire til tre spillere. Det vil i alle andre sammenhænge betyde, at priserne begynder at stige, fordi der er færre steder for kunderne at gå hen. Jeg er sikker på, at priserne vil stige markant,” udtalte han til Ritzau Finans.

Læs også:

3-direktør efter Telia-Telenor-fusion: Vi er skræmt af situationen

Nu begynder det næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Telia og Telenor smelter sammen til ét selskab i Danmark

EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager frygter, at de mange fusioner af teleselskaber, der i øjeblikket finder sted i flere lande, kan reducere incitamenterne til innovation.

Kommissæren har i en tale i Paris ifølge nyhedsmediet Total Telecom udtalt, at hun ikke er enig i teleselskabernes argumenter om, at de er nødt til at fusionere med deres rivaler for at kunne øge investeringerne.

“Jeg har hørt denne påstand ganske ofte, men jeg har ikke set beviser på, at det er tilfældet,” udtaler hun.

“Faktisk kan investeringer i teleinfrastruktur stimuleres af konkurrencen,” lyder det videre i talen, som man kan læse i fuld længde her.

Margrethe Vestager forklarer i talen, at EU ikke udelukkende kigger på den ventede pris-udvikling, når ønskede fusioner skal gennemgås.

“Vi vurderer også, hvad der vil ske med innovationen. Vil virksomhederne efter fusionen bevare deres evne for og incitament til innovation?”

“At beskytte det konkurrencemæssige pres, der driver investeringer og innovation, er derfor kernen i vores analyse,” lyder det fra den danske EU-kommissær.

Kan føre til højere priser
Vestager udtaler specifikt om de mulige negative konsekvenser af en fusion: 

“… der er masser af dokumentationen for, at overdreven konsolidering ikke alene kan føre til mindre konkurrence og dyrere regninger for kunderne, men at det også reducerer incitamenterne for innovation på nationale markeder.”

Selvom Margrethe Vestager i talen udelukkende forholder sig til tele-konsolidering som en generel problemstilling, er det interessant, at udmeldingen kommer, mens fusionen af danske Telia og Telenor også mangler at blive godkendt af myndighederne.

Direktøren for teleselskabet 3, Morten Christiansen, har tidligere udtalt til Computerworld, at han er skræmt over den danske tele-fusion, der vil føre til “to store overarme, som kommer til at dominere markedet” – nemlig TDC og den nye telegigant.

Så sent som i sidste uge udtalte Morten Christiansen, at han venter højere priser på markedet med den nye konkurrencesituation:

“Markedet bliver reduceret fra fire til tre spillere. Det vil i alle andre sammenhænge betyde, at priserne begynder at stige, fordi der er færre steder for kunderne at gå hen. Jeg er sikker på, at priserne vil stige markant,” udtalte han til Ritzau Finans.

Læs også:

3-direktør efter Telia-Telenor-fusion: Vi er skræmt af situationen

Nu begynder det næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Telia og Telenor smelter sammen til ét selskab i Danmark

It fylder ikke alverden i valgkampen og bliver oftest i politisk sammenhæng udelukkende set som et værktøj, som kan fremme en anden dagsorden.

Det er derfor debatten, når talen falder på teknologi, oftest kommer til at handle om overvågning (terror) eller effektivisering (besparelser).

Det kan give god mening, hvis ens opfattelse af ny teknologi er statisk – altså at teknologi bare opstår og kan anvendes som et værktøj, til hvad man i øjeblikket synes er vigtigt.

Men arbejder man længe nok med it og teknologi, så får man øjnene op for at teknologien påvirker os og den måde vi arbejder på mindst lige så meget, som vi påvirker den teknologiske udvikling.

Det er derfor, at det er vigtigt, at der politisk bliver taget stilling til anvendelsen af it i folkeskolen, til hastigheden af udbredelsen af højhastighedsbredbånd og til præcis hvor meget overvågning, der er behov for – og over for hvilke trusler.

Det sker bare ikke så ofte.

Men den frivillige forening Coding Pirates, som via frivillige underviser børn og unge i programmering i hele Danmark (*), har opsøgt en række politikere for at stille dem spørgsmål om netop de emner.

Du kan se politikernes svar på spørgsmål som:

“Hvad er den vigtigste it-udfordring i Danmark nu?”

“Danmark er langt bagud i forhold til at uddanne unge med it-produktive kompetencer. Hvad vil du gøre for at ændre på det?”

“I rigtigt mange lande har man indført programmering på skoleskemaet. Er det noget I vil arbejde for? Og hvordan?”

Medvirkende i videoen er:

• Sofie Carsten-Nielsen (uddannelses- og forskningsminister fra Radikale Venstre).
• Merete Riisager (it-ordfører for Liberal Alliance).
• Kasper Nordborg Kiær (SF).
• Rolf Bjerre (Alternativet).
• Jakob Engel-Schmidt (iværksætteri- og innovationsordfører for Venstre).
• Rosa Lund (uddannelses- og undervisningsordfører for Enhedslisten).
• Brian Mikkelsen (it-ordfører fra De Konservative).
• Alex Ahrendtsen (undervisningsordfører for Dansk Folkeparti).
• Kenneth F. Christensen (Socialdemokraterne).

(*) For en god ordens skyld skal det nævnes, at Computerworld støtter Coding Pirates ved at stille kontor til rådighed for foreningen og lokaler til rådighed for Herlev-afdelingen, hvor denne skribent også er frivillig.

Vi deler som aldrig før. Morgenbolleopskrifter, Lars Løkkes panoramohistorier og Helle Thorning-Schmidts selfieditto, den personlige 5K PR rundt i Fælledparken og andre af hverdagens store og – nok mest – små ting.

Men deling er meget mere end det, for der er for alvor ved at gå økonomi i delingen. Det handler om forretning – ikke om sociale medier. Jo før virksomheder indser det, jo bedre.

Og det er ikke kun specifikke brancher, der bliver ramt. Det er alle virksomheder i alle brancher, der skal kigge op fra arkivskabet og få taget temperaturen.

For det kan kun blive pokkers hedt i virksomhederne, der ikke kan klare transformationen mod deleøkonomien.

Hilton blev ramt
Vi har allerede set det med Hilton, der brugte 100 år på at kunne tilbyde 650.000 værelser, hvor Airbnb gjorde det på sølle syv år. Oven i det er Airbnb’s markedsværdi braget forbi gamle stive Hilton – som det også er tilfældet med antal bookinger i døgnet. Uden at eje et eneste hotel.

Vi har også i den grad set det med Uber, som har skabt en sådan en panik i taxibranchen herhjemme, at selv Søren Pape Poulsens handlinger og budskaber her tæt på valgaftenen virker velovervejede og gennemarbejdede.

Finanssektoren står for tur
Og nu er turen kommet til finanssektoren.

Google, Facebook og Apple er nemlig på vej til at udvide deres territorium med banklicenser.

Mon ikke der er et par danske banker, der skal i gang med at tænke hurtigt, for de nævnte giganter har immervæk en vis erfaring med at trække brugere til. En undersøgelse har vist, at 43 procent af Apples kunder ville skifte bank, hvis – eller rettere når – Apple etablerer en bank. Av for den!

What to do?
Hvad skal de danske virksomheder og politikere egentligt stille op? Har vi en overhovedet en chance?

Det første skridt bør være at læse Jesper Bove-Nielsens “Den nye deleøkonomi – digitale strategier i adgangssamfundet”.

Her vil virksomhedernes chefer og andre godtfolk samt politikerne nemlig opleve en fin og grundig gennemgang af den nye deleøkonomis tendenser i det store udland. En øjenåbner, kan man måske gå så langt at sige …

Der er derudover en god håndfuld relevante og sjove eksempler, hvor ikke alle er så dystre som de ovenfor nævnte.

Der er oveni købet et par danske virksomheder, som har forstået at gribe momentet og agere og interagere. Det er sket ved enten at udnytte og mobilisere de latente overskudsressourcer (herunder blandt andet biler, lejligheder, værktøj) eller skabe ikke-knappe ressourcer via digitalisering (for ekseksempel musik og film).

Enhver lean-eksperts våde drøm, som Bove-Nielsen skriver. “Den ultimative kapacitetsudnyttelse”.

Har I nok ideer?
Bove-Nielsen slutter hvert kapitel af med spørgsmål til eftertanke. For eksempel “Har vi [din virksomhed] modet til at lave større strategiske satsninger?” og “Har vi [din virksomhed] ideer nok?”

De fleste virksomheder vil nok svare tøvende og lettere rystede på mange af spørgsmålene, og det er netop forfatterens mission: At få de danske virksomheder og politikere til at indse, at vi skal turde forandre sig.

For her har vi noget, der har potentiale til at totaltransformere industrier og brancher globalt.

Gottfrid Svartholm Warg

Onsdag formiddag blev den svenske hacker Gottfrid Svartholm Warg dømt skyldig i at have hacket sig til oplysninger om CPR- og kørekort-data i CSC’s it-systemer.

Læs mere her: Så faldt hammeren over Gottfrid Warg: Dømt skyldig i Danmarks største hacker-sag

Efter en frokostpause er Østre Landsret nu også kommet med en dom.

Efter en kort forlængelse af voteringstiden valgte retten at stadfæste dommen. Det vil sige, at dommen atter får samme udfald som i Byretten.

Det skriver TV 2.

Den 29-årige svenske hacker blev 31.oktober 2014 dømt skyldig i Byretten for at have hacket CSC’s it-systemer.

Ved den lejlighed blev Gottfrid Svartholm Warg idømt tre år og seks måneders fængsel samt bestandig udvisning og indrejseforbud til Danmark.

Læs mere her: Gottfrid Svartholm Warg anker fængsels-dom efter CSC-hack

Afgørelse blev efterfølgende anket til Østre Landsret, der nu har afsagt den samme dom som i Byretten.

Gottfrid Svartholm Warg skal også betale sagsomkostningerne.

Vi skaber et overblik over sagen her: Det store CPR-hack – så alvorligt er det

Læs også:
Tre et halvt års fængsel til svensk superhacker for CSC-hack

Nu falder der dom i Danmarkshistoriens største hackersag

Gottfrid Svartholm Warg anker fængsels-dom efter CSC-hack