Daily Archives: October 9, 2015

Det skulle Mikkel Schultz bruge for at få fiber: Fire år, 30.000 kroner og sit eget firma

Fire år og 30.000 kroner har det kostet Mikkel Schulz at få fibernet.

Efter at have talt med en perlerække af teleselskaber, som alle sammen fortalte ham, at han ikke kunne få fibernet på sin adresse i Gartnervænget i Hillerød, gik han endelig linen ud i august.

Åbner eget firma
Mikkel Schulz har nemlig oprettet et cvr-nummer, så han kan få fibernet derhjemme. Det var efter fire års jagt på fibernet den eneste mulighed, han havde tilbage.

“I august kontakter jeg flere udbydere med den præmis, at jeg kan registrere et cvr-nummer, hvis det er nødvendigt. Jeg kontakter TDC først, og svaret var kort og kontant: ‘Der er ikke planlagt noget gravearbejde i dit område,’” fortæller Mikkel Schulz.

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selvom han har fiberrør i forhaven

Han har tidligere uden held forsøgt at samle en gruppe naboer, som kunne gå sammen om en henvendelse til TDC og betale for anlægsudgifterne til en fiberforbindelse til vejen.

Men Mikkel Schulz indstiller ikke jagten, og efter at have forsøgt sig hos både YouSee, DanskNet, GigaBit, Verdo, Waoo og Fibia finder han endelig, hvad han leder efter hos Bolig:Net.

Mener du det alvorligt?
Bolig:Net vil gerne oprette en erhvervsforbindelse for Mikkel Schulz, men firmaet er ikke helt sikker på, om Mikkel Schulz har forstået, hvad det er, han beder om.

“Bolig:Net virkede forundrede over, at jeg ville betale mig til ordentligt internet på den måde. De ringede endda til mig og spurgte, om jeg var klar over, hvad jeg kastede mig ud i.”

Bolig:Net har ikke selv et fibernet i området og må leje sig ind på TDC’s fibernet i Hillerød.

TDC vil gerne grave et rør med et fiberkabel ned i Gartnervænget, så længe Bolig:net betaler for det. Prisen for det arbejde betaler Mikkel Schulz.

Det ender med at Mikkel Schulz betaler 30.000 kroner for at få etableret det fibernet, som han har jagtet i årevis.

Men hvordan kom Mikkel Schulz til det punkt?

Et langt forløb
Det hele begyndte, da Mikkel Schulz og hans hustru flyttede til Hillerød.

“Nu har vi boet her i fire år, og da vi lige var flyttet ind, kontaktede jeg TDC om at få fiber, men TDC kunne ikke engang levere en pris på nedgravning af fiberkabler. Uanset pris var svaret bare et blankt nej.”

I samme omgang kontaktede Mikkel Schulz også en lang række andre internetudbydere, men uden held. Ingen kunne levere fibernet til ham.

“En af udfordringerne for dem var, at der ikke var nogle tomme rør i vejen, som de kunne trække fiberkablet i. Jeg kan ikke forstå, at man ikke har lagt dem, for vejen har været gravet op flere gange, når der har været kloakarbejde, eller man har lagt luftledninger ned.”

Det gravearbejde stod elselskabet Verdo for, og det leverer ikke internet i Hillerød, fik Mikkel Schulz at vide, da han ringede til Verdo i håbet om, at gravearbejdet kunne indebære et fiberkabel til ham.

Læs også: Dansk Energi: Fiberudrulningen er gået i stå i TDC-områderne

Et nyt håb

For halvandet år siden troede Mikkel Schulz dog endelig, at hans håb om fibernet skulle blive til virkelighed. TDC gravede fiber ned på en vej, som krydser Gartnervænget, hvor Mikkel Schulz selv bor.

“TDC begyndte at grave fiber ned 100 meter fra min hoveddør, og så ringede jeg selvfølgelig med det samme.”

Svaret fra TDC var dog en smule forvirrende.

“TDC svarede, at der ikke var planlagt noget gravearbejde i mit område, selvom jeg jo kunne se det med mine egne øjne. Så  fik jeg at vide, at det var til erhverv, og det kunne private ikke få. TDC ville ikke engang fortælle, hvad det skulle koste at lægge en splejsedåse ned, så der kunne løbe et kabel ned ad Gartnervænget. Men det gør TDC jo så nu,” lyder det lidt forbløffet fra Mikkel Schulz.

Hvordan kan det være?

Computerworld har spurgt TDC’s presserådgiver Rasmus Avnskjold, hvorfor TDC ikke tilbyder fibernet på Garntervænget, selvom TDC allerede har lagt et rør til fiberkabler, da Mikkel Schulz fik erhvervsfiber.

“Umiddelbart er Gartnervænget ikke et fiberområde, og så kan vi ikke sælge fibernet til enkelthusstande.”

Kan kunden ikke bare få lov til at betale for det?

“Vi kan levere erhvervsfiber til alle husstande. Prisen afhænger så af anlægsomkostninger, kampagnepriser og lignende. Men som enkeltkunde er det som regel til en helt anden pris end en privatfiber, der modsat en erhvervsfiber er en hyldevare.”

Men kan en privatkunde ikke selv betale for at få anlagt fiberkabel?

“I teorien kan en enkeltkunde godt selv betale for, at vi etablerer en fiberforbindelse. Så skal kunden tale med Fællessalg, som står for at beregne anlægsomkostninger og den slags.”

Hvorfor fik Computerworld ikke den mulighed, da vi spurgte salgsafdelingerne for privatkunder og erhvervskunder om mulighederne for fibernet til Mikkel Schulz’s nabogrund?

“Hvis I ikke har fået at vide, at I skulle kontakte faellessalg@tdc.dk, er det en fejl.  Jeg har talt med vores netværksfolk, og de kan se, at der ikke skal mange interesserede husstande til i det område, før at vi kan tilbyde dem fiber, fordi der ikke er langt til nærmeste fiberpunkt.”

Annonce:


Håber på at gøre en forskel
Mikkel Schulz håber, at hans utraditionelle løsning kan betyde en mulighed for fibernet til naboerne på Gartnervænget, nu hvor TDC altså har et rør med plads til flere fibernetforbindelser gravet ned i vejen.

“TDC burde jo kunne tilbyde privatforbindelser til de andre, og det håber jeg, at TDC gør. For så er der nogen, som får noget ud af det.”

Computerworld har i forbindelse med denne artikel ringet til TDC’s salgsafdelinger for fibernet til private og til erhvervskunder for at høre, om det nye rør til fibernetkabler i Gartnervænget har ændret mulighederne for områdets beboere.

Læs også: Nederlag til TDC i Østre Landsret: Rivaler kan forlange at TDC graver fibernet ned for sig

Konkret spurgte Computerworld om mulighederne for at få fibernet lagt ind på nabogrunden.

Svaret er, ganske som tidligere, afhængigt af, om der er tale om en privatkunde eller en erhvervskunde.

Således er svaret et klart nej, med mindre der er tale om en erhvervsløsning. Sådan en kan TDC nemlig tilbyde til nabogrunden for 1695 kroner om måneden ganske uden betaling for oprettelse.

I 2018 udløber bindingsperioden på Mikkel Schulz’ erhvervsfiberforbindelse. Til den tid kan han med lidt held få et godt tilbud på fiber som privatkunde. Nu er kablerne der i hvert fald.

Posted in computer.

Kæmpe-test: Her er programmet der bedst fjerner malware fra din maskine



He rer de 45 malware-udgaver. Kilde: AV-Comparatives.

AV-Comparatives er en uafhængig organisation, der har specialiseret sig i at teste sikkerhedsprogrammer fra de kendte leverandører for at se, om programmerne holder, hvad de lover.

I denne test har sikkerhedsfolkene testet 16 forskellige programmer fra marts til september for at finde ud af, hvor gode de er til at finde og fjerne malware fra din computer.

Alle produkter er opdateret umiddelbart før, at testen er løbet at stablen, og programmerne er blevet afviklet på en pc med Windows 8.1 64-bit.

Det er ikke alle producenter, der har haft lyst til at deltage eller haft mulighed for at være med.

Det er således ikke en komplet test, men et solidt overblik over 16 meget benyttede programmer i hele verden.

Da test af antivirusprogrammer/malwareprogrammer nødvendigvis må være baseret på kendte trusler, kan man naturligvis altid diskutere, om de også kan fange fremtidens malware.

Men test af denne type giver et godt overbliksbillede over situationen lige nu og et vink med en vognstang om, hvem der har styr på trusselsbilledet og den nødvendige teknologi til at stoppe problemerne.



Kilde: AV-Comparatives.


Her er vinderne
Der er udvalgt 35 forskellige malware-typer til testen. Du kan se udvalget af malware på illustrationen til højre.

Programmerne er blevet bedømt med en score for hver enkel malware.

Karakteren er givet for, hvor godt programmet har opdaget og fjernet den ondsindede kode.

Den bedste sammenlagte karakter fik russiske Kaspersky med 93 point ud af 100.

Flere programmer som Bitdefender og Avast ligger dog lige i hælene på de russiske sikkerhedsfolk. Begge programmer med en score på 89 ud af 100.

Du kan se alle programmernes score og kriterierne for de 35 udvalgte malware-typer i testmaterialet fra AV-Comparatives, som du kan læse her (PDF).

Læs også:

Test: Her er de bedste antivirus-programmer lige nu

Test af 20 antivirus-programmer: Her er den bedste av-software til din Android-mobil

Test af otte antivirus-programmer til Mac: Her er det bedste

Stortest: Her er de 10 bedste antivirusprogrammer til det lille firma

Er advarslerne om mobilvirus fis i en hornlygte?

Her er verdens mest populære antivirus-program

Posted in computer.

Kæmpe test: Her er programmet der bedst fjerner malware fra din maskine



He rer de 45 malware-udgaver. Kilde: AV-Comparatives.

AV-Comparatives er en uafhængig organisation, der har specialiseret sig i at teste sikkerhedsprogrammer fra de kendte leverandører for at se, om programmerne holder, hvad de lover.

I denne test har sikkerhedsfolkene testet 16 forskellige programmer fra marts til september for at finde ud af, hvor gode de er til at finde og fjerne malware fra din computer.

Alle produkter er opdateret umiddelbart før, at testen er løbet at stablen, og programmerne er blevet afviklet på en pc med Windows 8.1 64-bit.

Det er ikke alle producenter, der har haft lyst til at deltage eller haft mulighed for at være med.

Det er således ikke en komplet test, men et solidt overblik over 16 meget benyttede programmer i hele verden.

Da test af antivirusprogrammer/malwareprogrammer nødvendigvis må være baseret på kendte trusler, kan man naturligvis altid diskutere, om de også kan fange fremtidens malware.

Men test af denne type giver et godt overbliksbillede over situationen lige nu og et vink med en vognstang om, hvem der har styr på trusselsbilledet og den nødvendige teknologi til at stoppe problemerne.



Kilde: AV-Comparatives.


Her er vinderne
Der er udvalgt 35 forskellige malware-typer til testen. Du kan se udvalget af malware på illustrationen til højre.

Programmerne er blevet bedømt med en score for hver enkel malware.

Karakteren er givet for, hvor godt programmet har opdaget og fjernet den ondsindede kode.

Den bedste sammenlagte karakter fik russiske Kaspersky med 93 point ud af 100.

Flere programmer som Bitdefender og Avast ligger dog lige i hælene på de russiske sikkerhedsfolk. Begge programmer med en score på 89 ud af 100.

Du kan se alle programmernes score og kriterierne for de 35 udvalgte malware-typer i testmaterialet fra AV-Comparatives, som du kan læse her (PDF).

Læs også:

Test: Her er de bedste antivirus-programmer lige nu

Test af 20 antivirus-programmer: Her er den bedste av-software til din Android-mobil

Test af otte antivirus-programmer til Mac: Her er det bedste

Stortest: Her er de 10 bedste antivirusprogrammer til det lille firma

Er advarslerne om mobilvirus fis i en hornlygte?

Her er verdens mest populære antivirus-program

Posted in computer.

CW-læserne frygter ikke at blive spist: "Disruption truer kun de andre"



64,2 procent af Computerworlds læsere er er enige eller helt enige i udsagnet: “Min nuværende erfaring og mine evner stiller mig endnu stærkere i lyset af den hurtige teknologiske udvikling”. 

Nyt nyhedsbrev

Computerworld har lanceret et helt nyt nyhedsbrev, der sætter fokus på fremtidens digitale forretning. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Vi kalder nyhedsbrevet Computerworld Digital Disruption. Det første nyhedsbrev blev udsendt i fredags, og udkommer hver 14. dage med nyheder, baggrund og ideer til fremtidens digtale forretning. 

Disruption-nyhedsbrevet er skabt til at blive læst på både mobiltelefoner, tablets og computere. Hver udgave indeholder en minianalyse.

“Vi frygter ikke disruption.”

Omtrent sådan lyder reaktionen fra Computerworlds læsere i en ny læserundersøgelse.

I undersøgelsen, der er besvaret af 695 læsere, svarer 64,2 procent, at de er enige eller helt enige i, at deres erfaring og evner ruster dem endnu bedre til fremtidens arbejdsmarked, der vil være præget af en hurtig teknologisk udvikling.

Undersøgelsen viser desuden, at blot 3,3 procent af læserne mener, at det er “meget sandsynligt”, at deres stilling bliver overflødiggjort i løbet af de næste 10 år, mens 20,3 procent mener, at der er en sandsynlighed for det.

Umuligt at forudse
Gennem de seneste år har vi dog set, at ny teknologi og nye forretningskoncepter i løbet af kort tid har været i stand til at vende op og ned på eksisterende brancher. 

Hvis du tvivler på det, kan du bare spørge i taxabranchen, hotelbranchen eller hos Blockbuster og Nokia. 

Det er umuligt at forudse, hvilken branche, der er den næste, som står for skud. 

Derfor er et flertal af Computerworlds læsere også bevidste om, at det kan ramme deres arbejdsgiver

Således svarer 68,4 procent af de adspurgte, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at deres branche i fremtiden vil møde trusler fra kanter, hvor de ikke tidligere havde forventet, at konkurrencen ville komme fra.

Til gengæld har et flertal af læserne også tillid til at ledelsen på deres arbejdsplads kan håndtere truslerne.

Her er 55 procent af de adspurgte enige eller helt enige i, at ledelsen på deres arbejdsplads kan forudse og imødegå trusler, der skabes af den hurtige teknologiske udvikling.

Nyt nyhedsbrev: Computerworld Digital Disruption – tilmeld dig her.

Læs også:

Alarmklokkerne bimler for danske virksomheder: Sats på deleøkonomien eller dø

Posted in computer.

Staten i konkurrence-humør: Brug offentlige data og vind 100.000 kroner

Brug af offentlige data i mobil-apps og på andre it-platforme har længe været udset som en guldgrube for staten

I flere år har staten således arbejdet på at få virksomheder til bygge applikationer ved at bruge disse offentlige tilgængelige data, der kan tælle alt fra trafikdata over befolkningsprognoser til politirapporter.

Vejen mod det store økonomiske potentiale i brugen af de offentlige data har dog været bumpet på trods af, at blandt andet EU har peget på store milliardmuligheder i de offentlige data.

Derfor har Erhvervsstyrelsen i denne uge skudt en konkurrence i gang med det formål at lokke små og mellemstore virksomheder til de fyldte fade med offentlige data.

“Vi har data – men vi er ikke nødvendigvis de rigtige til at definere løsningen. Derfor spørger vi bredt ud – vi crowdsourcer løsninger på problemet i den her situation, hvor vi forventer at få nogle bud, som er både kreative og innovative,” forklarer styrelsens vicedirektør Anders Hoffmann i en pressemeddelelse.

Der mangler en fiskestang
Erhvervsstyrelsen henviser blandt andet til en rapport fra 2013, som konkluderer, at kombinerer en virksomhed sine egne data med de offentlige ditto, så øger det chancen for at styrke virksomhedens produktudvikling og markedsføring.

Derfor har det også været en streg i regningen, at mange virksomheder har svært ved at finde spændende, offentlige data.

“Billedligt talt ligger de enorme mængder data i frit tilgængelige containere, men vi mangler de værktøjer, der skal til for at fiske data op. Det er en udfordring for særligt de små og mellemstore virksomheder, et problem som Erhvervsstyrelsen nu efterlyser hjælp til at løse,” lyder det fra Anders Hoffmann.

Han peger på, at eksempelvis kan offentlige data bruges i en app til håndværkere, som skal have hjælp til at finde rundt i BBR-registret og i kommunens lokalplaner.

Deltag her
Helt praktisk har Erhvervsstyrelsen oprettet en hjemmeside i den såkaldte Challenges-konkurrence, hvor du læse mere om reglerne, se tilgængelige datasæt og ikke mindst tilmelde dig.

Som deltager skal du have et CVR-nummer og bruge mindst ét sæt offentlige data i din løsning. Samtidig skal du som deltager også kunne redegøre for forretningspotentialet i din ide.

Konkurrencen åbner den 19. oktober og løber frem til 16. november klokken 12, hvorefter de fem bedste idémagere får lov til at pitche deres koncepter foran en jury, som endnu ikke er udpeget.

Personen/virksomheden med den bedste og mest gennemarbejdede idé vinder de 100.000 kroner.

Læs også:

Syv it-folk opsiger jobbet: Går efter data-guldet

Carpe (diem) – de offentlige data

Posted in computer.

Politikerne banker hårdt i bordet: It-skandalerne skal føre til ændringer i den danske lovgivning

Nye digitale vinde blæser over Christiansborg.

For omkring Folketinget officielle åbning i denne uge  har Computerworld været i kontakt med flere it-politikere for at høre, om lovgivningen skal simplificeres og dermed gøres mere it-venlig. 

Læs også: Skatteminister efter EFI-skandalen: Juristerne skal gøre loven mere it-venlig

Ordførere fra begge sider af Folketingssalen ønsker, ja, flere kræver sågar, at den danske lovgivning bliver kigget efter i sømmene for at gøre den mere digitaliseringsparat uden alt for meget kludetæppe-væveri i lovteksten.

Med Skat som skræmmeeksemplet på, hvor galt det kan gå ved at ‘sætte strøm til en kompleks lovgivning’, vil det være en kæmpe fordel, hvis lovgivningen kunne forsimples, så den passer til vores it-baserede virkelighed, lyder det fra politikerne.

S og R: På tide med it-venlig lovgivning
It-ordfører fra Socialdemokraterne, Karin Gaardsted, udtrykker ønsket om en mere it-venlig lovgivning på følgende måde:


Hvorfor skal lovgivningen skrives om?

I dag er de danske myndigheders it-systemer tilpasset lovgivningen, som på flere områder er ekstrem kompleks. 

Det gælder ikke mindst den danske skattelovgivning. 

Kompleksiteten i lovgivningen skyldes blandt andet, at loven er blevet til i flere politiske kompromisser. Denne kompleksitetet smitter igen af på de bagvedliggende it-systemer, 

Med andre ord er det gamle it-systemer, der understøtter gamle processer/lovgivning, hvilket eksempelvis har været et af hovedproblemerne i Skats nu nedlagte EFI-system. 

Med en mere simpel lovgivning kan man efterfølgende bygge mere simple it-systemer, hvilket er helt essentielt hos Skat, der har skåret arbejdsstyrken ned med næsten det halve i de seneste 10 år.

“Det er på tide at gennemgå lovgivningen for at gøre platformen for en langt større og langt bedre digitalisering mulig. Det betyder, at man også i lovene tager udgangspunkt i det, som it kan bidrage med,” udtaler Socialdemokraternes it-ordfører Karin Gaardsted til Computerworld.

“Jeg vil gerne understrege betydningen af, at der netop bør være tale om grundlæggende ændringer og ikke bare knopskydninger. It skal have mulighed for at være basisredskabet og ikke blot et ekstra redskab, som er ‘kommet til senere’,” fortsætter hun.

Grundtonen er enslydende hos Socialdemokraternes tidligere regeringspartner Radikale Venstre.

Her peger partiets it-ordfører Ida Auken også på en lang række fordele i en simpel og dermed mere it-venlig lovgivning uden for mange særtilfælde.

“Min eneste bekymring vil være, at man skal passe på, at man ikke skaber et nyt stort bureaukratisk monster ved at beslutte, at nu skal al lovgivning revideres med det for øje,” lyder det fra Ida Auken.

Hun understreger, at forandringen kommer til at ske i bidder, og derfor kan man lige så godt tage de første mundfulde nu.

Fint nok, men pas nu på…
Hos Venstre på højrefløjen ønsker it-ordfører Torsten Schack Pedersen også lov-ændringer.

“It er næppe en døgnflue, og alting bliver mere og mere digitalt. Så det er helt oplagt at kigge på at simplificere lovgivningen, så det passer med vores digitale virkelighed,” lyder meldingen fra Venstres it-ordfører.

Samtidig advarer Torsten Schack Pedersen mod, at en alt for it-venlig lovgivning kan gå udover retssikkerheden.

“Vi skal ikke reducere kompleks lovgivning til fire linjers tekst, for vi lever trods alt i et retssamfund,” siger han.

Venstres it-ordfører understreger også, at det ikke bør være it-systemernes beskaffenhed, der kommer til at definere lovgivningen. 

Den udmelding møder møder opbakning hos Enhedslistens it-ansvarlige politiker, Rune Lund.

“Loven skal ikke ændres efter den tilstedeværende software. Det bør være softwaren, der retter sig efter lovene. Men det er sundt at se det hele foroven, og hvis der i den sammenhæng også skal lovændringer til, er det bestemt noget, der skal kigges på,” siger Rune Lund til Computerworld.

Det komplekse Rejsekort


Foto: Povl D. Rasmussen

Computerworld har bedt Dansk Erhverv om et eksempel på kompleks lovgivning, der sidenhen giver komplekse it-systemer. 

Janus Sandsgaard, der er fagchef for IT og Digitalisering hos Dansk Erhverv, henviser til historien om Rejsekortet: 

Kernen er kompleksiteten og uigennemskueligheden, som rammer både udviklere og brugere,” siger han og fremhæver, at budgetoverskridelser og forsinkelser handler meget lidt om teknik og mere om forældet lovgivning/måde at gøre tingene på. 

“Tænk, hvis man havde givet nogle kvikke hoveder frie hænder til tænke det hele forfra, og skabe et sammenhængende billetsystem for hele Danmark. Så ville man ville næppe genopfinde mylderet af takstzoner, regionale trafikselskaber og forskellige prisstrukturer,” forklarer Janus Sandsgaard og fortsætter:  

“Det ville givet et langt mere enkelt billede, og et langt mere enkelt system, som hurtigere ville komme i mål. Og så ville systemet kunne flytte med, når målet flytter sig i takt med at brugerne bevæger sig fra plastikkort til telefon, eller hvad man nu har med sig rundt om 2, 5, 10 år.”

Udsagnene om mere it-venlig lovgivning med mere effektive systemer hos Skat og i andre myndigheder bakker Dansk Folkepartis it-ordfører Jan Rytkjær Callesen op omkring.

Han nævner samtidig, at offentlige selvbetjeningssystemer og tiltag som digital post rettet mod borgere og virksomheder meget gerne må blive mere blive mere brugervenlige i samme hug.

Det kræver en sand revolution
Alternativets it-ordfører René Gade med en fortid som blandt andet account director hos digitalbureauet Creuna er ikke bange for at tale om, at der skal en decideret digital revolution til for at få moderniseret lovgivningen.

Første skridt til slagmarken bliver ifølge René Gade at på få et decideret it- og digitaliseringsudvalg på Christiansborg, som der i dag ikke findes med henvisning til, at it gennemsyrer flere ressortområder.

“Vi bliver altså nødt til at tage digitaliseringen seriøst og udpege et samlende punkt i form af et udvalg, hvor vi kan indhente de rigtige kompetencer og viden til det høje ambitionsniveau, vi skal have i Danmark,” siger René Gade.

Hans vision er, at Danmark bygger agile, centrale systemer, som kommuner og regioner kan udvikle og tilpasse deres systemer til mod borgere og virksomheder.

“Potentialet er kæmpestort, for vi kan spare meget, meget store beløb ved at gøre lovgivningen mere simpel og dermed også mere digitaliseringsvenlig. Men det er altså en revolution i lovgivningen og holdningsmæssigt i den offentlige sektor, der skal til. Det kræver tillid og agilitet,” siger Alternativets it-ordfører.

Computerworld har været i kontakt med it-ordførerne fra Enhedslisten, Socialdemokraterne, Alternativet, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Venstre med en samlet mandatskare på 149 ud af 179.

Det har desværre ikke været muligt at indhente en kommentar fra it-politikerne hos SF, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Læs også: 

Skatteministeriets nye it-projekt kan komme til at ramme KMD, IBM og CSC hårdt

Kom med bag kulissen: Sådan prøver TDC og Microsoft på at ændre lovgivningen

Velkommen til den nye regering: Her er fem it-opgaver, som regeringen (snarest) bør se på

Posted in computer.