Monthly Archives: October 2015

Jesper Bove-Nielsen er forfatter til bogen Den Nye Deleøkonomi. Læs en anmeldelse af bogen her.

I 1990′erne og 2000′erne forandrede internettet den måde, som virksomheder driver forretning på. I dette årti vil deleøkonomien gøre det samme.

Det er et af de budskaber, som den danske forfatter Jesper Bove-Nielsen har i sin bog “Den nye deleøkonomi“, der tidligere på året udkom på forlaget Libris.

Det er først i løbet af de seneste par år, at den brede offentlighed for alvor har fået kendskab til deleøkonomien.

Men alligevel har deleøkonomien allerede fået sat markante aftryk i vores samfund. Eksempelvis har Airbnb i dag flere værelser til udlejning end store hotelkæder som Hilton og Mariott, og Uber er vurderet til at være 330 milliarder kroner værd.

De nye deleøkonomiske virksomheder har derfor sat en skræk i livet på både taxabranchen og hotelbranchen.

For få måneder siden var de parisiske gader bogstaveligt talt i brand, da en demonstration mod Uber i den franske hovedstad udviklede sig til optøjer med brændte biler, smadrede ruder og kampklædt politi til følge.

Men uanset, hvor meget vi forsøger at bekæmpe deleøkonomien, vil den være umulig at dræbe, mener Jesper Bove-Nielsen, der til dagligt arbejder som seniorrådgiver hos ledelse- og rådgivningsvirksomheden Hildebrandt & Brandi.  

“På den korte bane kan deleøkonomien måske bremses af denne type modstand, men på den lange bane vil den være umulig at stoppe. Jeg mener at folk, der tror, at deleøkonomien bare forsvinder er at sammenligne med dem, der også troede, at internettet bare var et forbigående fænomen. Selv lande der har forsøgt at blokere og censurere internettet har oplevet, at folk alligevel finder ud af at omgå censuren,” siger Jesper Bove-Nielsen til Computerworld.

Storbyer slår ned på deleøkonomi
Computerworld har sat ham stævne på Hotel Radisson i det indre København. Her vi er omgivet af turister og forretningsfolk fra hele verden.

Fælles for dem er, at de har valgt en traditionel hotel-indkvartering. Men alle dem, vi ikke ser, er de tusindvis af turister der i øjeblikket besøger København og overnatter hos almindelige privatpersoner.

I byer som London og Amsterdam har myndighederne valgt at lempe reglerne for tjenester som Airbnb, mens myndighederne i byer som Berlin og Barcelona har valgt at skærpe kursen overfor Airbnb, og i Frankrig gør myndighederne sig i øjeblikket de samme overvejelser. 

I følge den amerikanske avis Wall Street Journal har franskmændene især fokus på spekulanter, der opkøber lejligheder udelukkende med det formål at bruge dem udlejning, og det er ifølge kritikerne med til at drive lejlighedspriserne op og kan være med til at presse de faste beboer ud af byen. 

Mindre forbud, mere innovation
Herhjemme kan folk frit udleje deres hjem via tjenester som Airbnb, hvis udlejningstiden ikke overstiger mere end 6-7 uger årligt. Til gengæld er Uber blevet sigtet for at overtræde den danske taxilov

Men ifølge Jesper Bove-Nielsen bør vi i Danmark fokusere mindre på forbud, og i stedet bør vi sikre, at Danmark bliver et forgangsland inden for deleøkonomien. 

“Vi står med valget mellem at regulere og innovere, og der mener jeg helt klart, at brancher er bedst tjent med at bruge deres ressourcer på innovation fremfor lobbyarbejde, der skal forbyde eller begrænse virksomheder som Uber og Airbnb. For jeg er overbevist om, at selv hvis det lykkedes at forbyde virksomheder som Uber, så vil det før eller siden blive nødvendigt at lave en deregulering, der slipper det hele fri,” siger han.

Deleøkonomiens 3D-effekt
Ifølge Jesper Bove-Nielsen er deleøkonomien drevet af den digitalisering, der er væltet ind over os i løbet af de seneste år, som blandt har betydet, at størstedelen af befolkningen er blevet udstyret med avancerede smartphones. 

“Jeg taler om, at den nye deleøkonomi er resultatet af det, som jeg kalder for en 3D-effekt, hvor de tre D’er står for deling, digtialisering og disruption,” siger han. 

De mange nye tjenester eksisterer, fordi digitalisering har gjort det muligt at lave nye digitale markedspladser, hvor mennesker fra hele verden kan kommunikere og dele med hinanden. 

Noget der ikke tidligere har været teknologisk muligt, og den kendsgerning vil uundgåeligt føre til en “disruption”, hvor gamle brancher bliver tvunget til at indrette sig på de nye vilkår eller blive overflødiggjort. 

“Problemet handler om, hvordan it anvendes i henholdsvis de eksisterende brancher og virksomhederne i den nye deleøkonomi. Forskellen på Uber og et tradtionelt taxaselskab er, at Uber er en rendyrket it-virksomhed og det er et taxaselskab ikke. I taxaselskabet er omdrejningspunktet bilerne og ikke teknologien,” siger han. 

Men ifølge Jesper Bove-Nielsen bliver de eksisterende brancher nød til at se it som kernen i deres forretning, hvis de vil overleve. 

“De fleste virksomheder har en it-afdeling, men der er forskel på om en it-afdeling groft sagt bare skal installere Office-pakken på medarbejdernes computere, eller om de er optaget af udvikle fremtidens forretning. Hos Uber sidder it-folkene ikke i en it-afdeling. Nej de sidder over alt, og i Danske Bank har de samlet it-folkene ude i Project X,” siger han, og henviser til Danske Banks særlige udviklingsafdeling, der blandt andet står bag udviklingen af Mobilepay.

Opråb til politikerne
Ifølge Jesper Bove-Nielsen vil deleøkonomien kunne løse en lang række af de problemer, som vi som samfund står overfor i fremtiden. 

Men det kræver, at politikerne tør give deleøkonomien et større spillerum. Eksempelvis forestiller Jesper Bove-Nielsen sig, at deleøkonomien vil kunne spille en væsentlig rolle i ældreplejen. 

“Min mor bor i Jylland, og når hun en dag bliver plejekrævende, skal hun have udbragt mad, der er lavet i et storkøkken, som måske ligge 100 km fra, hvor hun bor,” siger han. 

Jesper Bove-Nielsen forestiller sig i stedet en fremtid, hvor maden bliver lavet og bragt ud af af privatpersoner i nærområdet. Men en sådan tjeneste vil formodentligt komme karambolage med de gældende regler på fødevareområdet. 

“Men det er jo ikke rocket science at lave mad. Det gør vi alle sammen. Så hvorfor skal vi have folk til at stå i stort industrikøkken mange kilometer væk, når nabokonen kan gøre det for en skilling. Når jeg nævner sådan et eksempel for politikerne siger de altid, at det aldrig kommer til at ske. Men hvis det tilfældet, så er der altså noget galt,” mener han. 

Udfordringen for deleøkonomien er ifølge Jesper Bove-Nielsen, at den er fanget i en to-frontskrig, hvor virksomheder i deleøkonomien på den ene fløj møder modstand fra de brancheorganisationer, der repræsenterer de etablerede virksomheden i branchen og på den anden side også møder modstand fra fagbevægelsen, der frygter at deleøkonomien kan føre til social dumping. 

“Men teknologi har altid skabt både muligheder og trusler. Sådan var det da internettet kom, og det samme gælder for kunstig intelligens, algoritmer og deleøkonomien. Det forsvinder ikke, fordi vi ignorerer det. Vi bør i stedet udnytte det til at få et bedre samfund,” siger han. 

Men risikerer vi ikke, at deleøkonomien skaber et splittet samfund, hvor der en stor gruppe af mennekser, der for en relativt ringe løn kommer til at leve af at gøre rent, være chauffører og løbe ærinder for eliten? 

“Jeg mener, at det handler om, at det bør være en menneskeret at have et job. Det er muligt at nogle af de her job er, hvad man kan kalde for ‘dele-deltidsjob’. Det betyder at folk måske arbejder to dage om ugen som Uber-chauffør og tre dage om ugen med et andet job.” 

“Men alternativet er, at de ikke har et job. Den første Uber-chauffør, som jeg kørte med var en sympatisk fyr, der havde været på kontanthjælp og det ene aktiveringsprojekt efter det andet. Men han var stolt over, at han nu kunne kalde sig selv for selvstændig. Jeg har sgu svært ved at se, at det er et problem. Jeg tror det er en større ulykke ikke at have et job og ikke at blive anerkendt,” siger han. 

Hvad vil du sige til folk, der frygter, at deleøkonomien fører til et lønpres?

“Jeg vil sige, at Danmark kommer til at stå med en kæmpe udfordring, hvor især øget automatisering og ny robotteknologi betyder, at der kommer til at forsvinde mange job. Et godt eksempel er de føreløse biler, der på et tidspunkt vil komme til at fjerne masser af job. Jeg mener, at vi bør fokusere på, at der bliver skabt flere nye job end der forsvinder.

Men kan vi med sikkerhed sige, at deleøkonomien kommer til at skabe flere nye job? 

“Nej, det ved vi ikke med sikkerhed. Men vi ved med ret stor sikkerhed, at digitaliseringen vil komme til at tage en masse job, og jeg har svært ved at se, hvad der er for nogle ting udover deleøkonomien, der kan skabe den næste store jobbølge,” siger han.

Læs også:
Taxa-direktør: Uber kan ikke noget, som taxabranchen ikke har været i stand til i fem år

Den nye deleøkonomi er enhver lean-eksperts våde drøm 

Danske startups lærer af Airbnb: Nu skal du sende pakker og leje biler på en helt ny måde

50 procents rabat på Navision-licenser, hvis du til gengæld lægger dine data over på vores cloud-platform.

Sådan lyder et tilbud fra Microsoft, som har fået Brancheforeningen for it-hostingvirksomheder i Danmark, BFIH, til at reagere.

Microsofts gode tilbud tager nemlig brødet ud af munden på hosting-selskaber, som i deres datacentre leverer de samme ydelser som Microsoft, lyder det fra BFIH, som mener, at Microsoft overtræder konkurrencelovgivningen.

BFIH har derfor indbragt sagen for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

“Microsoft giver rabat, hvis kunderne vælger at lægge deres Navision-system på Azure, men hvis man læger det på sin egen server eller i et datacenter hos et af vores medlemmer, så får man ikke rabat. Det er en bundling af produkter, hvor man udnytter sin dominerende position i strid med konkurrencelovgivningen,” siger direktør i BFIH, Lennart Meiniche til Computerworld

Han anslår, at Microsoft i Danmark sidder på mindst 50 procent af markedet for ERP-systemer som Navision. Og på den del af markedet, der består af mellemstore virksomheder er andelen endnu højere.

Sagen er ekstra pikant fordi mange hosting-firmaer i forvejen arbejder tæt sammen med Microsoft og lægger serverplads og netværk til en stribe af Microsofts produkter og services.

“Virksomhederne i BFIH har i øvrigt et godt og konstruktivt samarbejde med Microsoft, som er en af deres væsentligste samarbejdspartnere. Derfor er det en torn i øjet, når Microsoft laver prisdumping på et produkt som Navision, hvor de efter vores opfattelse har en dominerende markedsposition for at promovere deres egen hosting-service på Azure-platformen. Og så må vi selvfølgelig reagere,” lyder det fra Lennart Meiniche.

Han erkender, at hostingmarkedet er under forvandling i takt med, at virksomheder i stigende grad outsourcer deres data og drift af software til cloud-løsninger.

“Vi piver ikke. Vi er helt enige i, at der sker en udvikling, hvor flere og flere kunder lægger deres data i skyen eller i et datacenter. Nogle kunder vil vælge det ene og andre vil vælge noget andet. Men konkurrencen skal foregå indenfor lovens rammer. Det mener vi ikke, er tilfældet her,” siger Lennart Meiniche.

Hos Microsoft siger kommunikationsdirektør Anders Adelhorst, at man er “uforstående” over for klagerne fra hostingbranchen.

Læs også:

EU på trapperne med ny bøde til Microsoft

Margrethe [b]Vestager: Telia-Telenor-fusion ville gå ud over kunderne[/b]

50 procents rabat på Navision-licenser, hvis du til gengæld lægger dine data over på vores cloud-platform.

Sådan lyder et tilbud fra Microsoft, som har fået Brancheforeningen for it-hostingvirksomheder i Danmark, BFIH, til at reagere.

Microsofts gode tilbud tager nemlig brødet ud af munden på hosting-selskaber, som i deres datacentre leverer de samme ydelser som Microsoft, lyder det fra BFIH, som mener, at Microsoft overtræder konkurrencelovgivningen.

BFIH har derfor indbragt sagen for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

“Microsoft giver rabat, hvis kunderne vælger at lægge deres Navision-system på Azure, men hvis man læger det på sin egen server eller i et datacenter hos et af vores medlemmer, så får man ikke rabat. Det er en bundling af produkter, hvor man udnytter sin dominerende position i strid med konkurrencelovgivningen,” siger direktør i BFIH, Lennart Meiniche til Computerworld

Han anslår, at Microsoft i Danmark sidder på mindst 50 procent af markedet for ERP-systemer som Navision. Og på den del af markedet, der består af mellemstore virksomheder er andelen endnu højere.

Sagen er ekstra pikant fordi mange hosting-firmaer i forvejen arbejder tæt sammen med Microsoft og lægger serverplads og netværk til en stribe af Microsofts produkter og services.

“Virksomhederne i BFIH har i øvrigt et godt og konstruktivt samarbejde med Microsoft, som er en af deres væsentligste samarbejdspartnere. Derfor er det en torn i øjet, når Microsoft laver prisdumping på et produkt som Navision, hvor de efter vores opfattelse har en dominerende markedsposition for at promovere deres egen hosting-service på Azure-platformen. Og så må vi selvfølgelig reagere,” lyder det fra Lennart Meiniche.

Han erkender, at hostingmarkedet er under forvandling i takt med, at virksomheder i stigende grad outsourcer deres data og drift af software til cloud-løsninger.

“Vi piver ikke. Vi er helt enige i, at der sker en udvikling, hvor flere og flere kunder lægger deres data i skyen eller i et datacenter. Nogle kunder vil vælge det ene og andre vil vælge noget andet. Men konkurrencen skal foregå indenfor lovens rammer. Det mener vi ikke, er tilfældet her,” siger Lennart Meiniche.

Hos Microsoft siger kommunikationsdirektør Anders Adelhorst, at man er “uforstående” over for klagerne fra hostingbranchen.

Læs også:

EU på trapperne med ny bøde til Microsoft

Margrethe [b]Vestager: Telia-Telenor-fusion ville gå ud over kunderne[/b]

Efter sidste måneds meget omtalte premiere på Expert-koncernens elektronikkæde Power, slår den nystartede kæde igen løs på marketingtrommerne.

I morgen lørdag slår Power dørene op for sin anden megabutik, som ligger i det nybyggede indkøbscenter BIG i Herlev ved København.

Åbningen sker en måned før den officielle åbning af butikscenteret, og hos Power lægger direktør Jesper Boysen ikke skjul på, at tyvstarten er et bevidst drilleri overfor hovedkonkurrenten Elgiganten, som står foran at åbne en butik det selvsamme butikscenter – dør om dør med Power.

Med den fremrykkede butiksåbning vil Power skabe et image som mere dynamisk og frækkere end storebror Elgiganten.

Ligesom ved sidste måneds butiksåbning i Glostrup står Power klar med klassiske købmandstricks i form af køtilbud på blandt andet computere, fladskærms-tv, varm kaffe og croissanter til de tapre kunder. Det følges op med en massiv kampagne med annoncer på nettet, i tv, radio og via hustandsomdelte tryksager.

Power vil allerede senere i år åbne nye varehuse i Odense og i Københavns centrum. Herefter kommer turen til Danmarks største byer, og målet er inden for få år at være blandt Danmarks største elektronikkæder.

Jesper Boysen, du gør hvad du kan for at holde få slagsmålet i gang med Elgiganten?

“Nej, det vil jeg ikke sige. Det har været kendt længe, at vi åbner lige over for Elgiganten i Herlev. Vi er blevet hurtigere færdig med den nye butik, end vi havde regnet med. Så nu går vi i luften fra lørdag morgen.”

Men det generer dig ikke, at du kan prale med at åbne før Elgiganten?

“Nej, det er en tyvstart. Nu får vi et forspring på en måned. Men når hele indkøbscenteret i Herlev åbner, har vi også tænkt os at lave nogle aktiviteter i den forbindelse.

Men er det ikke bare de gamle købmandstrick, du hiver op ad posen?

“Nej, jeg synes, vi trænger til et frisk pust i branchen.”

Så du synes, at Elgiganten er lidt støvet?

“Nej, men de fleste kunder kender jo Elgiganten og Fona, så jeg tror, at de er glade for, at vi åbner noget nyt.”

I hvert fald får du og Power nu omtale her i Computerworld?

“Ja, da. Hahaha. Men vi bruger nu også mange kræfter på hustandsomdelte aviser og reklamer i tv og radio,” lyder det fra Jesper Boysen.

Læs også:

Elgiganten fylder pengekassen til kommende krig mod Power-kæden

Elgiganten om ny konkurrent: “Det er da bare Expert i nye farver”

Efter sidste måneds meget omtalte premiere på Expert-koncernens elektronikkæde Power, slår den nystartede kæde igen løs på marketingtrommerne.

I morgen lørdag slår Power dørene op for sin anden megabutik, som ligger i det nybyggede indkøbscenter BIG i Herlev ved København.

Åbningen sker en måned før den officielle åbning af butikscenteret, og hos Power lægger direktør Jesper Boysen ikke skjul på, at tyvstarten er et bevidst drilleri overfor hovedkonkurrenten Elgiganten, som står foran at åbne en butik det selvsamme butikscenter – dør om dør med Power.

Med den fremrykkede butiksåbning vil Power skabe et image som mere dynamisk og frækkere end storebror Elgiganten.

Ligesom ved sidste måneds butiksåbning i Glostrup står Power klar med klassiske købmandstricks i form af køtilbud på blandt andet computere, fladskærms-tv, varm kaffe og croissanter til de tapre kunder. Det følges op med en massiv kampagne med annoncer på nettet, i tv, radio og via hustandsomdelte tryksager.

Power vil allerede senere i år åbne nye varehuse i Odense og i Københavns centrum. Herefter kommer turen til Danmarks største byer, og målet er inden for få år at være blandt Danmarks største elektronikkæder.

Jesper Boysen, du gør hvad du kan for at holde få slagsmålet i gang med Elgiganten?

“Nej, det vil jeg ikke sige. Det har været kendt længe, at vi åbner lige over for Elgiganten i Herlev. Vi er blevet hurtigere færdig med den nye butik, end vi havde regnet med. Så nu går vi i luften fra lørdag morgen.”

Men det generer dig ikke, at du kan prale med at åbne før Elgiganten?

“Nej, det er en tyvstart. Nu får vi et forspring på en måned. Men når hele indkøbscenteret i Herlev åbner, har vi også tænkt os at lave nogle aktiviteter i den forbindelse.

Men er det ikke bare de gamle købmandstrick, du hiver op ad posen?

“Nej, jeg synes, vi trænger til et frisk pust i branchen.”

Så du synes, at Elgiganten er lidt støvet?

“Nej, men de fleste kunder kender jo Elgiganten og Fona, så jeg tror, at de er glade for, at vi åbner noget nyt.”

I hvert fald får du og Power nu omtale her i Computerworld?

“Ja, da. Hahaha. Men vi bruger nu også mange kræfter på hustandsomdelte aviser og reklamer i tv og radio,” lyder det fra Jesper Boysen.

Læs også:

Elgiganten fylder pengekassen til kommende krig mod Power-kæden

Elgiganten om ny konkurrent: “Det er da bare Expert i nye farver”

Med et trecifret millionoverskud og rekordhøj omsætning står landets største forbrugerelektronikkæde, Elgiganten, stærkere end nogensinde.

Selskabets regnskab for 2014/15 viser en vækst i salget på fem procent til 5,28 milliarder kroner. Heraf ender 114 millioner kroner på bundlinien som overskud.

Dermed markerer Elgiganten, at man er mere end klar til at tage kampen op med sine konkurrenter, hvor især Experts planer om 25 nye megabutikker er den mest direkte udfordrer af Elgigantens dominerende position.

Udfordringen fra Power-kæden fylder dog ifølge Peder Stedal ikke meget i Elgigantens hverdag.

“Power er ikke noget selvstændigt tema i mit hoved. Det er en konkurrent på linie med Wupti, Bilka, Whiteaway og Skousen. Der er intens konkurrence på markedet, men vores seneste regnskab beviser, at vi er godt rustet,« siger Peder Stedal.

Læs mere om det her: Nu begynder Experts slagsmål med Elgiganten: Nye kæmpevarehuse åbner i Danmark

Ved siden af den solide indtjening har Elgiganten en bugnende pengekasse med en egenkapital på godt en halv milliard kroner.

“Vi har haft et rigtigt godt år, og vores økonomi i Danmark er rigtig god. Der er ikke ret mange, der formår at tjene penge i vores branche, og vi er rigtigt tilfredse med det resultat, vi har leveret. Det er udtryk for, at vi er ekstremt effektive i den måde vi driver vores forretning,” lyder det fra Elgigantens direktør Peder Stedal.

Nogle af de mange rare penge i kassen skal bruges til at udvide antallet butikker som eksempelvis i Herlev, Svendborg og Vejle, ligesom man har renoveret og nyindrettet flere af de nuværende 30 butikker på landsplan.

Samtidig er der smidt penge i udvikling af Elgigantens onlinebutik, som er tæt på at udgøre 20 procent af den samlede omsætning, ligesom man satser stærkt på at udvide salget til erhvervskunder.

Læs også:

Elgiganten om ny konkurrent: “Det er bare Expert i nye farver”

Kom med til åbning af Danmarks nye kæde af store it-supermarkeder

Har du været gæst på et af Hilton-kædens hoteller i de seneste måneder, er du højst sandsynligt blandt de tusindvis af danskere, der i de seneste uger pludselig har fået spærret deres kreditkort med den begrundelse, at der er ‘mistanke om misbrug.’

Computerworld beskrev for en uge siden bølgen af tvangslukninger af kreditkort i Danmark.

Det kan du læse mere om her: Stort antal danske betalingskort tvangslukket: Kan være blevet misbrugt på bestemt forretningssted

Dengang ville Nets ikke fortælle andet, end at tvangslukningen af de mange kreditkort skyldtes, at de var blevet anvendt på et ‘forretningssted,’ som ikke havde opbevaret kreditkort-oplysningerne forsvarligt.

Nu har en sikkerhedsekspert imidlertid fundet ud af, at et meget stort antal kompromiterede Visa-kort ser ud at være blevet anvendt på Hilton-hoteller i USA.

Det sker efter, at Visa i august i al fortrolighed sendte besked til en række finansielle institutioner – herunder angiveligt danske Nets – med advarsel om en sikkerhedsbrist i perioden fra 21. april til 27. juli.

Advarlsen indeholdte desuden en liste over de kort-numre, som ifølge Visa var i risiko for at være blevet kompromiteret.

Visa nævnte vanen tro dog ikke noget om kilden.

Sikkerheds-eksperten Brian Krebs skriver imidlertid i et blog-indlæg, at fem kilder i store banker uafhængigt af hinanden overfor ham peger på Hilton-hoteller som fællesnævner i kompromiterings-sagen.

“Kilder siger, at svindlen ser ud til at stamme fra komprommiterede salgs-steder i franchise-baserede restauranter, kaffe-barer og gave-butikker, som befinder sig i Hilton-hotellerne,” skriver han.

Hilton er chokeret over oplysningerne og meddeler, at kæden har ‘investeret massivt’ i data-sikkerhed.

“Desværre er muligheden for svigagtig kredit-kort-aktivitet alt for udbredt for alle virksomheder i nutidens markeder,” lyder det fra kæden.

Læs også: Stort antal danske betalingskort tvangslukket: Kan være blevet misbrugt på bestemt forretningssted

TDC skal betale for konkurrenternes kunder. Det er resultatet af en afgørelse i Østre Landsret onsdag.

Afgørelsen sætter punktum for en fem år gammel strid om, hvor vidt konkurrerende selskaber kan bede TDC om at etablere stikledninger fra sit fibernet i København og Nordsjælland ind til konkurrenternes kunder.

Vel at mærke uden at TDC får nogen kompensation for arbejdet.

“Overordnet er det jo en rigtig ærgerlig sag for TDC, at selskabet skal hjælpe konkurrenterne med at stjæle kunder fra TDC,” lyder dommen fra teleanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank.

Kan betyde fibersats fra TDC
TDC er blevet kritiseret for ikke at udvikle sit fibernet tilstrækkeligt, siden firmaet i 2009 købte Dong’s fibernet i Storkøbenhavn og Nordsjælland, og Morten Imsgard mener, at TDC har manglet motivation på området.

Det kan du læse mere om her: Dansk Energi: Fiberudrulning er gået i stå i TDC-områderne.

“De selskaber, som anklager TDC for ikke at udvikle fibernettet, har jo en pointe. Det er dyrt at koble kunderne på fibernettet, og TDC har ikke nogen interesse i at koble dem på, for de har andre muligheder som coax-kabler,” siger Morten Imsgard.

TDC’s planer med coax-kabler kan du læse mere om her: Sådan vil TDC levere 1 gigabit internet til danskerne.

Nu, hvor Østre landsret har truffet sin afgørelse, ser billedet dog anderledes ud for TDC.

Og det kan betyde, at TDC omfavner fiberløsningerne i en hidtil uset grad for at holde på kunderne.

“Afgørelsen kan tvinge TDC til at være mere aggressive på deres fibernetværk i Nordsjælland. For TDC kan lige så godt grave for sig selv frem for at grave for konkurrenterne. For hvis man både mister kunder og skal betale for det, er det jo ret ærgerligt,” vurderer Morten Imsgard.

Stort potentiale
Konkurrenterne er heller ikke blinde for de muligheder, som afgørelsen medfører.

“Det er super positivt, at vi endelig har fået den afgørelse. Det åbner for et stort potentiale på Sjælland, hvor fibernettet jo har ligget passivt,” vurderer Jørgen Stensgaard, direktør i fiberbredbåndsudbyderen Waoo.

TDC er uimponeret
TDC selv taler i betydeligt mere afdæmpede toner om sagen.

“Afgørelsen har ikke den store betydning for os. Det der var gældende i går, gælder også i dag, så forretningsmæssigt betyder det ikke det store,” lyder det i en mail fra presserådgiver Mette Marie Rasmussen.

Hvorfor ikke i hele landet?
Men hvorfor er det kun TDC som skal åbne sit fibernet for konkurrenterne?  

Sagen begyndte allerede i november 2010, da IT- og Telestyrelsen afgjorde, at TDC skulle betale for at etablere stikledninger til konkurrenters kunder, hvis de boede mindre end 30 meter fra TDC’s fibernet.

Siden har sagen været forbi både Teleklagenævnet og EU-domstolen, som bekræftede beslutningen.

Teleanalytiker Morten Imsgard stiller sig uforstående over for beslutningen om, at det kun er TDC, som skal tilbyde gratis stikledninger til sine konkurrenter.

“Det virker ret drastisk. For hvis man er fibernetudbyder i Jylland og skal betale for at grave sine egne stikledninger, hvorfor skal man så ikke bare starte med TDC’s kunder i Nordsjælland? Nogle gange kommer der jo nogle ting fra EU, som man må ryste på hovedet af.”

Hos TDC rystes der også på hovedet over afgørelsen.

“Der er et misforhold mellem den måde, man regulerer TDC og f.eks elselskaberne. Elselskaberne får lov til at beholde deres fibermonopol i et område af landet, mens TDC skal åbne sit net for konkurrenter og tilmed etablere stikledninger for konkurrenterne på op til 30 meter,” skriver Mette Marie Rasmussen fra TDC’s presseafdeling.

Konkurrenterne er uenige
Den holdning går ikke igen konkurrenterne.

Hos Waoo mener direktør Jørgen Stensgaard, at afgørelsen er, som den er, fordi TDC ikke udbyggede fibernettet tilstrækkeligt.

“Humlen er jo, at TDC er så store og har en interesse i at bibeholde gammel teknologi, og det er ikke til gavn for forbrugerne. Hvis man gjorde det samme med fibernet i resten af landet, ville TDC jo kunne smadre markedet via deres størrelse.”

En højst besynderlig sikkerhedsopdatering fra Microsoft har fået flere it-folk til at klø sig i nakken.

Samtidigt har flere stillet sig spørgsmålet om, hvorvidt Microsofts sikkerhedsopdateringer er blevet hacket.

Hvis dette skulle have været tilfældet, ville konsekvenserne næsten være uoverskuelige.

For det ville give eventuelle bagmænd muligheden for at distribuere malware til de hundredmillionvis af Windows-brugere i hele verden.

Det skriver blandt andre Ars Technica.

Test røg med i opdatering
Microsoft har dog reageret hurtigt, og et halvt døgn efter de første bekymrede beskeder begyndte at tikke ind hos it-giganten i Redmond, maner Microsoft rygtet i jorden.

Samtidig forklarer selskabet til Ars Technica at bekymringerne hos it-folket sandsynligvis skyldtes, at Microsoft ved en fejl kom til at udsende en testopdatering.

Den udmelding bekræfter Microsoft Danmark over for Computerworld.

“Vi kom ganske enkelt til at publicere en test-update, og den er taget ned igen,” lyder det fra Microsoft Danmarks kommunikationsdirektør Anders Adelhorst.

Ars Technica rapporterer, at fejlen i opdateringerne tilsyneladende har ramt Windows 7-brugere værst, da flere har oplevet, at deres system er gået ned.

Læs også:
Microsoft: Du kommer selv til at kunne vælge opdaterings-tempo i Windows 10 – stort set

Microsofts håndtering af persondata er kommet i fokus efter lanceringen af Windows 10.

Et markant større fokus på indsamling af data omkring den enkelte bruger blev igangsat ved den nye version af det populære styresystem.

Og der er mange, som ikke synes om det nye skift – at Microsoft alverdens viden om brugerne.

Men sådan forholder det sig slet ikke. Det forklarer Microsofts Windowschef, Terry Myerson i endnu en blogpost på området.

“Tillid er en af kerneelementerne i vores vision om en mere “personal computing”-fremtid, og vi ved også godt, at vi skal gøre os fortjent til den,” skriver Terry Myerson i blogposten, som kommer i forbindelse med en række ændringer i sine privatlivsaftaler.

Og i blogposten forklarer Terry Myerson, at der er tre punkter, hvor Microsoft indsamler data om dig.

1. Sikkerhed- og brugsdata
Microsoft indsamler “begrænset” information fra din computer og brug for at skabe en sikker oplevelse af Windows.

Det er data, som ikke kan rettes tilbage mod dig, såsom et anonymt ID, enedsnummer og program-crashes.

Der medfølger ingen filer, og Microsoft gør selv sit for at være sikker på ikke at indsamle data, som kan spores til en bestemt person.

Tidligere på årets ved lanceringen af Windows 10 opdagede Microsoft og OEM-partnere, at der var et problem med en bestemt version af en Nvidia grafikkortsdriver, som skabte problemer for brugerne.

Frem for at vente på tilbagemeldinger fra brugerne, kunne Microsoft kontakte Nvidia, få rettet fejlen, sende en rettet version ud til Windows Insiders inden for 24 timer, tjekke om det virker og til sidst sende en færdig version ud til alle inden for 48 timer.

Det er en funktion, som du ikke kan melde fuldstændig fra, men enterprises får muligheden senere på året, selvom Terry Myerson kraftigt fraråder, at man gør det.

Hvis du ikke ønsker at sende data til Microsoft, så kan du følge denne guide til, hvordan du begrænser det.

2. Personrettet data
En stor del af Windows 10 handler om at give dig den rigtige information på de rigtige tidspunkter.

Det er det formål, som blandt andet Cortana, Microsofts digitale assistent, skal klare, men det har også afgivet et ramaskrig hos brugerne, som ikke er glade for, at den indsamler data.

Det gør den slags assistenter. I samme gruppe står Google Now og Apples Siri.

Og Microsoft fortæller i blogposten, at de kun indsamler data, som du har givet lov til. Du kan under indstillinger selv slå alt fra, men med det får du også mindre features – såsom ingen Cortana. Hun findes endnu ikke på dansk, så det rammer ikke os så hårdt.

3. “Den data vi ikke indsamler – og det gør de andre!”
Microsoft indsamler også data omkring dig for at målrette reklamer via et Adverticement ID, som du selv kan melde fra, hvis du ikke ønsker det.

Men Terry Myerson fortæller i blogposten, at der er meget data, som Microsoft ikke indsamler, som de andre - host… Google host… - indsamler som en del af selskabets forretningsmetode.

“Modsat nogle andre platforme indsamler Microsoft ikke data omkring dig via skanninger af mails, personlige filer eller andre kommunikationsformer for at rette reklamer mod dig,” skriver Terry Myerson.

Vi har her på Computerworld skrevet en del om Windows 10 og dens omdiskuterede privacy-politik, som er noget anderledes end tidligere versioner af Windows.

Hvad tænker du om den debat, som har været omkring den potentielle dataindsamling ved Windows 10? 

Læs også:

Microsoft: I kan stole på os – vi overvåger ikke og snuser ikke rundt

Vi har testet den endelige version af Windows 10: Her er vores dom