Monthly Archives: November 2015

Som mange andre it-virksomheder ser Intel store muligheder i Internet of Things, hvor hundredevis af millioner af devices og maskiner vil blive koblet sammen på internettet.

Det vil i løbet af de kommende år øge behovet voldsomt for systemer og teknologier, der med meget lille eller ingen strømforbrug kan monteres og indsamle specifikke data som kan analyseres ud fra en række skiftende parametre.

Det er noget, som Intel for alvor har kig på, og selskabet er nu klar med en hel serie af løsninger, som tilsammen dækker en række forskellige behov på området, så virksomheder og udviklere kan komme i gang med at sætte udviklingen af løsninger i gang.

I viften af løsninger fra Intel finder vi tre ny-udviklere chip, en ny cloud-tjeneste, en ny værktøjskasse og to nye open source-baserede styresystemer, som alle er særligt designet til ‘Internet of Things.

Chip-designet kalder Intel for Quark, og der er tale om små processorer med et minimum af energi-forbrug.

Quark-designet indeholder blandt andet den lille Quark SE SoC (‘system on a chip’) samt to såkaldte micro-controllere, der er bittesmå chip med meget lille kapacitet, som hedder D1000 og D2000.

Quarck SE SoC kan programmeres til at selv at detektere forskellige parametre i sine omgivelser og så sende disse data til analyse – eksempelvis den frekvens, som en maskine, som Quark er monteret i, ryster med.

Sideløbende er Intels datterselskab Wind River på banen med to open source-baserede styresystemer designet specielt til udviklere, som bygger systemer til enheder, som skal indgå i ‘Internet of Things.’

Det ene hedder Rocket og er ifølge Intel et ‘tiny footprint’-system, som kører på 32-bit microcontrollers. Det andet nye styresystem hedder Pulsar Linux. Her er der tale om et mere normalt styresystem, der kan køre på større maskiner og op til 64-bit CPU’er.

Ny cloud-tjeneste
Hertil kommer en ny cloud-tjeneste, som Intel lancerer under navnet Helix.

Den indeholder blandt andet et fuldt sæt applikations-værktøjer samt muligheden for at håndtere både enheder og deres data.

Intel lancerer også et open source-baseret værktøjssæt til udvikling af analyse-tjenester under navnet Trusted Analytics Platform.

Intel er langt fra det eneste it-selskab, der arbejder på løsninger tilrettet det spirende og stadig frugtsommelige ‘Internet of Things,’ hvor mange af it-industriens spillere ser guld og grønne skove.

Således ventes eksempelvis Intel-rivalen ARM at annoncere en række lignende tjenester inden for få dage.

Læs også:

Internet of things er på trapperne: Fem skridt mod bedre sikkerhed

Gør det selv-IoT: Sådan bygger du et smartere hjem med billig hardware

Internet of Things vil forandre dit arbejdsliv hurtigere end du tror

Samsung vil brygge din kaffe, trække dine gardiner fra og tænde din radio.

Bagmandspolitiet har i snart fem måneder efterforsket, hvad der ser ud til at være den største danske bestikkelsessag i nyere tid.

Men selvom myndighederne arbejder på højtryk med at endevende et stort materiale, kommer der formentlig til at stå 2016 i kalenderen, før politi og anklagemyndighed er klar til at sende sagen videre til domstolene.

13 personer er sigtet i sagen, som tager sit udgangspunkt i Region Sjælland, hvor et stort EU-udbud endte med at udløse den omfattende sag.

Her får du overblikket over forløbet i sagen, som allerede har haft dramatiske økonomiske og personlige konsekvenser for både firmaer og personer, der er involveret i sagen.

13 personer sigtet
Sagen blev offentlig kendt den 9. juni i år, da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i samarbejde med Bagmandspolitiet anholdt og sigtede i alt 13 personer fra blandt andet Region Sjælland, Rigspolitiet og it-firmaerne Atea og 3A-it.

En række af de sigtede har ifølge politiet givet og modtaget penge, dyre middage og eksklusive rejser. Som modydelse har flere af de sigtede angiveligt udvekslet oplysninger om konkurrerende firmaers priser ved Region Sjællands it-udbud.

En del af politiets sigtelser handler om forhold, der går helt tilbage til 2007, og det er derfor ikke utænkeligt, at sigtelserne i sagen vil blive udvidet.

Bagmandspolitiet har mørkelagt efterforskningen og har undervejs været meget sparsomme med informationer til offentligheden.

Læs også:
13 anholdt i stor it-bestikkelses-sag i Region Sjælland
Politiet ransager Ateas hovedkvarter i Ballerup

Morten Felding, direktør i Atea Danmark.

Bag kulisserne spidser sagen allerede til i maj 2014, da Morten Felding tiltræder som ny direktør i Atea Danmark.

Allerede en uge efter politiets aktion afslørede Morten Felding i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten, at han selv var blandt de sigtede i sagen. I interviewet fremgik det, at Felding “kort efter” sin tiltræden blev opmærksom på nogle af de forhold, som senere fik politiet til at gå ind i sagen.

Et af de centrale punkter i sagen er en særlig konto med navnet “2840″. Kontoen er angiveligt blevet brugt til at kanalisere penge fra Ateas salg til Region Sjælland videre til en gruppe af it-ansvarlige i regionen.

Der skulle dog gå et helt år og ikke mindst en tabt storordre til, før Felding valgte at indvie nogen uden for Atea i sagen.

Regionen gik til politiet
Den langsomme reaktion er også en forklaringerne på, at Morten Felding selv er blevet sigtet i sagen. Efter politiets opfattelse burde han have grebet hurtigere ind over for de påståede ulovligheder.

Helt konkret henvendte Atea-direktøren sig maj i år til Region Sjælland med sin mistanke om, at den nystartede konkurrent 3A-it havde brugt ufine metoder til at vinde et stort hardwareudbud i regionen.

Efter at have undersøgt sagen valgte Region Sjælland at gå til politiet. Samtidig annullerede regionen den store hardware-kontrakt, hvor 3A-it meget overraskende havde vundet foran Atea.

Læs også:
Region Sjælland annullerede stor it-kontrakt kort før anholdelser

Ateas danske direktør sigtet i bestikkelsessag

To uger efter Morten Feldings optræden i pressen var det så firmaet 3A-its tur til at give sin version af sagen.

Direktør hos 3A-IT, Peter Trans, var på det tidspunkt netop blevet løsladt efter at have siddet i politiets varetægt i to uger.

Han mente, at hele sagen var udtryk for Ateas utilfredshed med at have tabt det store hardware udbud til 3A-it. Peter Trans pegede desuden på, at Ateas direktør havde kendt til den særlige konto 2840 længe, før han valgte at inddrage Region Sjælland.

Peter Trans, medstifter og direktør i 3A-it.

Peter Trans mente, at pengene på den særlige konto var blevet brugt til en bonus-ordning på samme måde, som man kender det fra loyalitets-programmer hos flyselskaber.

Desuden var der ifølge Peter Trans ikke tale om bestikkelse, fordi pengene på kontoen tilhørte regionen. Han erkendte dog, at brugen af pengene var gået over gevind, men at det måtte være en sag mellem de ansatte i Region Sjælland og deres chefer.

Læs også:
Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse – sådan hang ordningen sammen

På en anden led fik bestikkelsessagen også hurtigt konsekvenser. På bare 10 dage faldt Ateas aktiekurs på børsen i Oslo med mere end 20 procent. Det svarer til at aktionærerne mistede mere end halvanden milliard kroner.

Men også i den helt konkrete forretning har sagen sat sig voldsomme spor i form af mistet omsætning og faldende overskud. Både private og offentlige kunder har annulleret ordrer.

Allerede da selskabet midt i juli fremlagde kvartalsregnskab viste det sig, at bestikkelsessagen på bare en måned havde stoppet væksten i Ateas danske forretning, og på bundlinien var indtjeningen faldet brat.

Billedet gentog sig da Atea tidligere i denne måned fremlagde sit seneste kvartalsregnskab.

Læs også:
Atea: Vi taber ordrer efter bestikkelsessag
Ateas omsætning styrtdykker efter bestikkelsessag
Bestikkelsessag får Atea-kunder til at kigge sig om efter nye leverandører

Midt i august kom der igen gang i sagerne da Berlingske Tidende kunne offentliggøre en lydfil, hvor Ateas Morten Felding på et internt møde i efteråret 2014 sammenlignede brugen af den særlige konto 2840 “som at vaske penge hvide for Stein Bagger”.

Af lydfilen fremgik det, at man i Atea var pinligt klar over, at sagen kunne bringe firmaet på forsiden af landets aviser.

Læs også:
Bestikkelsessag: Lydfil belaster Ateas danske topchef
3A-it tager til genmæle i bestikkelssesag: Anklager er ‘voldsomme og usande’

Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af

Kort efter at bestikkelsessagen i Region Sjælland kom frem, bad SKI’s direktør Signe Lynggaard Madsen Atea om en redegørelse i sagen.

Bestikkelsessagen har også vist sig at række ind i systemet af indkøbsaftaler under Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI).

Kort efter at sagen brød ud, krævede SKI en redegørelse fra Atea med den slet skjulte trussel om, at SKI ville annullere de rammeaftaler, som man havde indgået med Atea.

Samtidig bad Region Sjælland konsulentfirmaet Rambøll om at kulegrave regionens indkøb hos Atea. I sidste måned viste Rambølls rapport, at en stor del af Ateas salg til Region Sjælland langt fra er foregået efter reglerne.

It-indkøb i Region Sjælland for et trecifret millionbeløb er angiveligt foregået udenom SKI’s aftaler, selvom regionen på de interne linier troede, at indkøbene skete gennem SKI. En stor del af Region Sjællands indkøb hos Atea har desuden ikke været “behørigt konkurrenceudsat”, som rambøll formulerede det. Det er i strid med udbudsreglerne

Udover den foreløbige rapport fik Region Sjælland også et fortroligt notat fra Rambøll, som senere lækket til Weekendavisen.

Ifølge notatet har regionen betalt fakturaer fra Atea for op mod 40 millioner kroner. Problemet er bare, at Rambøll ikke har kunnet finde hverken fakturaer eller penge i Ateas bogholderi.

Rambølls undersøgelse viser også, at varer fra Atea er blevet leveret til adresser, som umiddelbart ikke har nogen tilknytning til regionen.

Læs også:
Ny rapport afslører: Store it-indkøb i Region Sjælland kom aldrig i udbud
Hvor er de blevet af? Millioner af kroner forsvundet i Atea-sag

For to af de sigtede har bestikkelsessagen allerede haft helt håndfaste konsekvenser. En it-chef i Region Sjælland og en højtstående medarbejder i Rigspolitiet, som var blandt de varetægtsfængslede, er ble vallerede i juni bortvist fra deres job.

Læs også:
Topchef i politiet bortvist efter bedrageri-sag i Region Sjælland
It-chef i Region Sjælland blev bortvist for bestikkelse

Vi har alle vores smartphones fyldt med apps, som vi anvender i varierende grad.

Det er dog langt fra altid, at vores arbejdsgiver bryder sig om brug af ikke mindst fildelings-apps og sociale apps på firma-telefonen.

Årsagerne kan selvfølgelig være mange, men det drejer sig ofte om sikkerheds-bekymringer, hvor arbejdsgiveren og de it-sikkerhedsansvarlige i virksomheden er bekymrede for, at der skal blive lækket vital information via de forskellige private apps.

Netop it-sikkerhed spiller i disse år en stadig større og større rolle i virksomheder i takt med, at it-landskabet bliver mere og mere komplekst og hackerne dygtigere og dygtigere.

Det kan du læse mere om her: Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Det amerikanske mobilselskab Mobilelron har spurgt 6.000 af selskabets virksomheds-kunder, som anvender dets sikkerheds-software, om, hvilke forbruger-apps de enten har blokeret eller blacklistet for medarbejderne.

Her kommer listen:

1: Dropbox.

2: Angry Birds.

3: Facebook.

4: Microsoft OneDrive.

5: Google Drive.

6: Box.

7: Whatsapp.

8: Twitter.

9: Skype.

10: SugarSync.

Mange fildelings-tjenester
Halvdelen af de af it-afdelingen uønskede apps på medarbejdernes firmatelefoner er altså fildelings-tjenester.

De udgør da også en væsentlig risiko for både at få suget farlig malware ind i virksomheden samt for at få lækket ellers fortrolige dokumenter.

For de it-ansvarlige er problemet med fildelings-tjenesterne især, at de mister kontrollen med dokumenter, som bliver hevet ud af virksomhedens systemer og over i fildelings-tjenester – også selv om medarbejderne anvender dem, fordi det er praktisk og fordi de måske agter at arbejde videre på dokumenterne, når de kommer hjem.

For de it-ansvarlige er løsningen her dels at udforme en passende policy og dels lancere egne løsninger, som er mindst lige så effektive og egnede til opgaven som de medier, som medarbejderne anvender.

Det hører med til listen, at mange af de adspurgte virksomheder faktisk accepterer brug af de betalte virksomheds-løsninger af de pågældende apps – men altså ikke den gratis forbruger-version.

Mobilelron har også spurgt de 6.000 virksomheder om de apps, som de i dag primært anvender.

Her er de mest udbredte apps:

1: Salesforce.

2: Goodreader (PDF-læser til iOS)

3: Microsoft Office Suite.

4: Cisco AnyConnect.

5: Box.

6: Cisco Webex.

7: Skype for Business.

8: Google Docs.

9: Evernote.

10: Xora Mobile Worker.

Har din arbejdsgiver forbudt apps? Er det fair? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Tre ud af fire apps fejler på den helt basale sikkerhed

Internet of things er på trapperne: Fem skridt mod bedre sikkerhed

Digital sikkerhed: Det er da meget godt med processer – men du får ikke god sikkerhed uden god teknologi

Pas på: DDos-angreb ofte skalkeskjul for langt mere alvorlige angreb i skjul

Ny tjeneste på vej: Microsoft går i krig mod Dropbox

Privacy-bekymringer: Her er de data om dig, Microsoft opsnapper i Windows 10

Ifølge dugfriske tal fra analyseselskabet Net Applications er Windows 10 nu i brug på 132 millioner maskiner verden over her godt tre måneder efter, at operativsystemet blev lanceret.

Derved har Windows 10 haft en hurtigere vækst på tre måneder end succes-koden i Windows 7.

Ikke overraskende får Microsofts tilbud om en gratis opgradering fra Windows 7 og 8 en stor del af æren for den tilvækst.

Ifølge Net Applications kører lige godt 90 procent af verdens pc’er – eller omkring 1,5 milliarder maskiner – en version af Windows.

Af disse sidder Windows 10 nu på en andel på lige knap ni procent.

De seneste tal fra Microsoft kom tidligt i oktober, hvor Redmond-firmaet selv fortalte, at Windows 10 var at finde på 110 millioner harddiske verden over.

Den hurtige udbredelse gør Windows 10 til det hurtigst voksende operativsystem fra Microsoft.

Til sammenligning havde Windows 7 en andel på 8,2 procent af alle verdens pc’er i løbet af tre måneder efter lanceringen.

Dengang uden en gratis opdatering, men det skete i en periode, hvor pc-salget gik strygende.

Næststørst i Danmark
Med de 132 millioner Windows 10-maskiner har Microsoft opfyldt cirka 13 procent af sit mål om, at en milliard maskiner skal være forsynet med Windows 10 i midten af 2018.

Holder den nuværende vækst vil selskabets målsætning faktisk være opfyldt allerede næste sommer, men det er naturligvis bare matematik og ikke den virkelige verden.

Microsoft gør dog alt, hvad firmaet kan finde på for at mase versionen ind på harddiskene.

Eksempelvis vil man begynde med en automatisk download af Windows 10 til de brugere, der ikke selv opdaterer.

Det kan du læse mere om her: Snart ingen vej uden om: Microsoft på vej med automatisk download af Windows 10 på de fleste pc’er

I vores lille land er Windows 10 efter blot tre måneder blevet det næstmest udbredte Windows-styresystem i Danmark kun overgået af Windows 7.

Læs også:
Her er datoen for den næste store Windows 10-opdatering

It-chefer glade for de konstante Windows 10-opdateringer: Derfor er det en bedre model

Apple-programmer udgør en risiko på din Windows-pc – og du er selv ude om det

I går kom det frem, at politiet har skrinlagt sit kommende sagsbehandlingssystem Polaris på ubestemt tid.

Systemet skulle ellers have været afløseren for sagsbehandlingssystemet Polsas med 15 år på bagen.

Polsas er tidligere forsøgt afløst af sagsbehandlingssystemet Polsag, der efter gedigne forsinkelser og overskridelser af budgettet blev lukket, slukket og påklistret mærkaten ‘it-skandale’, efter taxametret var havnet på en halv milliard kroner.

Læs også: Politi dropper kæmpe it-system på ubestemt tid: Længe ventet Polsag-afløser sendt til hjørne

John Vestergaard, fungerende it-direktør hos politiets Koncern IT, hvorfor er Polaris-projektet med en ellers forventelig implementering i 2018 blevet lagt på køl på ubestemt tid?

“Det skyldes, at politiet er en travl organisation med mange projekter i søen og nok også flere, end vi i lyset af det store pres på den operative forretning som følge af blandt andet terrorhændelserne i februar umiddelbart kan kapere. Derfor har vi kigget på, hvad der er mest forretningskritisk, og der har vi bedst kunnet undvære Polaris.”

Hvad er det for nogle systemer, der udskyder Polaris?

“En af de systemer, der er kommet foran i køen, er en analyseplatform med udspring fra regeringens terrorpakke oven på angrebene i København i starten af året. Platformen gør politiet bedre i stand til at forebygge og bekæmpe terrorangreb ved, at vi kan analysere på de mange data, som vi har i dansk politi.”

Koster en halv milliard kroner
Betyder det så, at Polaris er så godt som dødt?

“Nej, Polaris er ikke dødt. Vi er blevet færdige med analysefasen, men vi stoppede, inden vi nåede indkøbsfasen på grund af system-prioriteringer. Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke sætte en dato på udrulningen af Polaris, men det vil vi naturligvis få lagt en plan omkring på et senere tidspunkt.”

Hvilken pris var I klar til at sætte på Polaris, når nu I var på vej ind i indkøbsfasen?

“Vi har kigget på nogle grovestimater i forhold til de ønsker, vi har til et sagsbehandlingssystem, og der stod det ikke til at blive billigere end Polsag (til en halv milliard kroner, red.). Det er dog ikke økonomien i projektet, der er årsagen til, at det nu er sat i bero.”

Har udsættelsen af Polaris noget at gøre med, at der lige pludselig mangler chefer i Rigspolitiets Koncern-IT?

“Der er ingen sammenhæng mellem personalesammensætningen i Koncern IT og direktionens beslutning om at sætte Polaris i bero.”

Læs også: Rigspolitiets it-udviklingschef fratrådt pludseligt

Svenskerne har da billigt system
Hvor længe skal politifolk så benytte Polsas fremover?

“Det tør vi ikke sætte dato på endnu.”

Hvor meget har I justeret på det 15 år gamle system undervejs – herunder også tiden med Polsag?

“Der er jo løbende tilpasninger i takt med, at lovgivningen ændrer sig. På nuværende tidspunkt er der blandt andet en oplagt problemstilling om brugen af mange databaser i Polsas, hvor vi overvejer at slå flere databaser sammen til en.”

Svenskerne havde i 2011 et lignende system ved navn PUST på vej. Det kostede en femtedel af prisen på Polsags halve milliard kroner. Har I overvejet at få et frisk PUST ind på de danske politibetjentes computere?

“Vi har naturligvis foretaget en analyse af markedet for sagsbehandlingssystemer, og vi kigger først fremmest på egne behov, og hvilket vi systemer, vi ender med, må komme an på udbudsprocessen.”

“Når det så er sagt, så kan vi ikke bare overføre svensk politis sagsbehandlingssystem til danske forhold, da svenskerne har en anden struktur mellem eksempelvis politi og anklagemyndigheden, end vi har, og så har det givetvis også en anden it-infrastruktur, end vi har.”

Hvorfor ikke bare købe standard-system? 
Hvorfor er det så vigtigt, at dansk politi betaler for udviklingen af sit eget it-system med alle de risici, det indebærer?

“Jamen, det skal vi da heller ikke nødvendigvis. Vi ville da være lykkelige, hvis vi kunne købe en hyldevare, der lever op til alle vores ønsker, for det ville jo blandt andet betyde lavere pris og mindre vedligeholdelse. Men sådan er virkeligheden bare ikke.”

“Vi vil være glade, hvis vi kan købe et standardsystem, der lever op til 60 procent af den ønskede funktionalitet, hvor resten så kan udvikles og udbygges modulært.”

Hvis vi i det helt store perspektiv kigger ud over EU, så har alle 28 medlemslandes nationer vel brug for et sagsbehandlingssystem, der i høj grad minder om hinanden. Kunne man ikke gå sammen med de 27 andre lande i et udbud, så vi kunne få et billigt system med sikkerhed for, at dataoverførsler virker med videre?

“Jo, ud fra et it-teknisk perspektiv ville det da være dejligt, hvis alle landene arbejdede på samme måde og i det samme system. I praksis er det dog svært at forestille sig, at man kan bygge et system, der kan understøtte lovgivningen og samspillet mellem politimyndigheder og anklagemyndigheder i samtlige lande.”

Læs også: 
Dansk politi vil fange mordere med kinesiske overvågningsdroner

“Continuum for Phones” er Microsofts våben for at få flere til at vælge selskabets telefoner og styresystem efter floppene med de tidligere Windows Phone.

Continuum for Phone har en unik evne, som hverken iOS eller Android tilbyder, og det kan vise sig at være Windows 10 Mobiles redning.

Continuum kan nemlig omdanne din telefon til en computer, som du kan arbejde på, så snart du isætter et stik til en skærm, mus og tastatur.

Vi har prøvet det, og vi er imponerede.

Fra venstre: Lumia 550 (understøtter ikke Continuum for Phones), 950, 950XL.

Dockingstationen, som telefonen skal tilknyttes for at kunne køre Continuum for Phones. En sådan dock fra Microsoft koster cirka 1.000 kroner. Foto: Morten Sahl Madsen

Sådan ser det ud, når man forsøger at åbne en Windows 8,1-app i Continuum for Phones. Trykker du åben, så åbner appen på telefonen. Foto: Morten Sahl Madsen

Fra telefon til computer til telefon til…
Ved et nyligt afholdt Microsoft-arrangement var der stillet en skærm op sammen med de to nye Lumia-telefoner, 950 og 950XL – læs mere om dem her), samt mus, tastatur og en firkantet dockingstation.

Via et USB-type C-stik satte en velklædt finne en af de to nye telefoner i forbindelse med docken, og inden for to sekunder dukkede der et billede op på storskærmen, som til forveksling lignede Windows 10.

Der var ingen ikoner på skrivebordet, ej heller de vinduer, som ligger navn til OS’et, men en startmenu i venstrehjørne.

Med musen i hånden klikkede vi på ikonet, og op dukkede en startmenu, som i store træk er startskærmen på en Windows 10-telefon.

Word-ikonet lyste op, og med et museklik åbnede det blålige program og agerede fuldstændig som Microsofts Word Mobile-version, som du også ser på tablets.

Ligeledes blev Groowe Music, Excel, Billeder, Microsoft Edge, og andre af Microsofts egne programmer, åbnet – alt sammen fra den lille telefon på bordet.

Vi kunne endda se YouTube-film eller åbne Google Docs.

Du kan stadig anvende telefonen, mens den arbejder som “computer.” Du kan stadig sms’e direkte fra telefonen, eller tage et opkald.

Du kan sågar hive stikket ud af telefonen, tage et opkald og sætte stikket igen, uden at du har ødelagt noget som var det et USB-stik. Og mens telefonen er slået til, kan telefonens skærm fungere som en trackpad til at styre musen, hvor du både kan to-fingerscrolle og pinch-to-zoom.

Det er en smart lille detalje.

Imens du ikke kan køre to programmer på samme tid (Ingen splitscreen), eller køre programmer i klassiske vinduer, så minder brugeroplevelsen meget om Windows 10. Så meget, at det ikke tog mere end end et par sekunder at vænne sig til systemet. Foto: Morten Sahl Madsen

Kan blive et vendepunkt for Windows-mobiler
Versionen af Continuum for Phones, som vi testede, var ikke den færdige software, så der var en lidt forsinket responstid på flere apps, men det var noget den flinke finne lovede skulle være væk ved lanceringen af 950 og 950XL 3. december.

Der er mere tvivl om, hvorvidt udviklermiljøet vil levere de nødvendige apps.

Imens Windows 10 Mobile sagtens kan køre Windows Phone 8,1-apps, så fungerer de samme Windows Phone-apps ikke i Continuum.

Det er kun Universal Apps, Microsofts app-sprog på tværs af alle Windows 10-enheder, som fungerer i Continuum, og dem er der endnu ikke særlig mange af.

Ligeledes kan Continuum heller ikke køre win32/.net-programmer, som der stadig er flest af til Windows, så du er låst til en gruppe apps, som der ikke er særlig mange af.

Til Microsofts forsvar er Continuum for Phones, Windows 10 Mobile eller Windows 10 Xbox endnu ikke lanceret, og specielt den sidste kunne godt åbne for udviklingen af Universal Apps.

Men Windows Phone har altid manglet rigtig mange af de “rigtige” apps, og app’ebne på platformen er ofte forældede i udviklingen i forhold til iOS eller Android.

Der er ikke desto mindre store muligheder for Windows med Continuum – specielt på B2B-markedet i virksomheder.

Forestil dig en sygeplejerske, som kan skrive noter ind om patienter i en dedikeret universal app på en Windows 10 Mobile-telefon, hvorefter hun kan gå hen og sætte den i en dock og arbejde i længere perioder med tastatur og mus.

Den bærbare computer er ligeledes på retræte, og mere og mere bliver klaret på mobilen, så en kommende generation af unge kan måske bare have en Windows 10 Mobile med i skolen, hvor der så vil stå skærme, mus og tastatur klar.

Hvis altså Microsoft kan overbevise de unge om, at en Windows 10 Mobile er sejere end en iPhone eller Android.

Ikke desto mindre er der et stort potentiale i Continuum for Phones – hvis det lykkes Microsoft at få gang i udviklerne, så jeg kan andet end at skrive i Word på min telefon. Via en skærm. Som var det en computer.

Læs også: Fem interessante ting du skal vide om de nye Windows 10 Mobile-telefoner

Dells store dilemma er, om firmaet skal leve op til grundlæggeren Michael Dell’s bombastiske udmelding fra årets Dell World i Austin og “go big” eller køre videre i det allerede imponerende men trygge spor.

Hvilken vej skal Dell gå?
Skal Dell ‘go big’ og bruge opkøbet af storage-kæmpen EMC til selv at erobre highend cloud-markedet med en kombination af Dell-servere og EMC storage og dermed gå i direkte krig med Google, Microsoft og Amazon?

Eller skal Dell gå i krig med HP og IBM om de store enterprise-kunder, eller skal virksomheden stille sig tilfreds med at blive i det stadigt voksende marked for små og mellemstore virksomheder?

Den sidste mulighed er usandsynlig – ikke mindst på baggrund af Michael Dell’s egne ord under Dell World, som endegyldigt understregede direktørens ambitionsniveau.

“Med det her køb bliver Dell klar til fremtidens marked. Vi har adgang til verdens største kunder.”

Men hvordan skal EMC så udnyttes?

Da handelen blev offentligjort, skrev EMC’s direktør Joe Tucci i en meddelelse på firmaets hjemmeside, at det nye samlede selskab ville står stærkt på snart sagt alle områder:

“Firmaet vil have komplementerende produktporteføljer, øget rækkevidde på markedet, og dække fire af verdens største teknologimarkeder: servere, storage, virtualisering og PC’er.”

Kombinationen af servere, storage og virtualisering kan ligne en udfordring af de helt store spillere, Amazon, Google og Microsoft, som sidder tungt på toppen af skyen. Men Samarbejdet med Microsoft om en hybrid cloud-løsning, som blev annonceret under Dell World, tegner et andet billede.

It-analytiker i IDC, Anders Elbak ser en udfordring af HP  og IBM i opkøbet. Da Computerworld talte med ham om verdenshistoriens største it-opkøb i oktober var dommen klar.

“Dell har i flere år forsøgt at gøre sig til for store virksomheder, og selskabet har jo også tidligere købt storeagesoftware og enterprisemanagement systemer. Men med opkøbet af EMC bliver Dell en mere ligeværdig konkurrent for HP og IBM. For med købet af EMC kan Dell levere en komplet infrastrukturplatform.”

Endnu en skillevej
Dell står nu ved en skillevej, men det er ikke første gang at Michael Dell og hans livsværk har prøvet det.

Manden, som grundlagde Dell, begyndte med at samle computere på sit kollegieværelse.

Han indså, at pengene lå i direkte salg og blev milliardær.

Da han var 26 år gammel, åbnede Dell’s første fabrik uden for USA i Irland. Siden er det kun gået fremad.

Dell blev en kæmpesucces, og manden bag trak sig så småt fra ledelsen, og hans kontormakker Kevin Rollins trådte i forgrunden.

Men som Batman kommer tilbage til Gotham i nødens stund, tog Michael Dell tøjlerne igen i 2007, da firmaet var for nedadgående.

Kevin Rollins røg ud nærmest fra den ene dag til den anden, og Michael Dell var tilbage i førersædet. 

Du kan læse mere om Dell’s krise i nullerne her

Nu skulle Dell ikke bare sælge computere.

Dell skulle være end-to-end leverandør til virksomheder af alt, hvad de havde brug for.

Men det er svært at revolutionere en virksomhed, som skal stå til regnskab for aktionærer hver tredje måned.

I 2013 købte Michael Dell og en håndfuld investorer selskabets aktier op, og afnoterede Dell-aktien fra børsen. Nu skulle der være mod til langsigtede strategier.

Klar til fremtiden
Transform, connect, inform og protect var kodeordene da Michael Dell gik på scenen til Dell World dengang.

Transformationen handlede om skiftet til cloud-services, connect handlede om mobility, inform om big data som drivkraft for beslutninger og protect om sikkerhedsområdet.

Det kan du læse mere om her

I år var parolen, at vi alle skal være ‘future ready’.

Når man hørte Michael Dell på scenen, stod det klart, at budskabet i bund og grund er det samme som for to år siden, men nu er Dell selv nået længere på alle områderne.

Dell’s forskningschef Jai Menon fortæller levende om de mange projekter, som bringer Dell foran i feltet, når det kommer til den fremtidsparathed, som Michael Dell slår på tromme for.

De nye servere, arbejdet med at udvikle det softwarebaserede datacenter og selvfølgelig sikkerheden.

Du kan læse mere om Dell’s forskningsstrategi her

“Vi udvikler en algoritme, som kan identificere dig ud fra den måde du håndterer dit mobile device. Min enhed vil genkende den måde, jeg swiper på, de kurver jeg tegner, og det tryk, jeg bruger. Så hvis du prøver at bruge min mobiletelefon, vil den mærke, at det ikke er mig og låse.”

Den samlede teori om universet mangler indhold
Men det er ikke det, deltagerne på årets Dell World er kommet for at høre. Dagen før Dell World tog fart, stod Michael Dell nemlig endnu en gang på en scene og kom med et løfte til den samlede verdenspresse:

“I denne uge skal jeg forklare version 1.0 af den samlede teori om universet. Version 2.0 får I, når firmaerne er lagt sammen.”

Firmaerne er selvfølgelig Dell og EMC, som Dell har betalt 440 milliarder kroner for i verdenshistoriens største it-opkøb.
Men den smule forklaring på Dell’s langsigtede planer for den nye virksomhedsstruktur, som kom frem til Dell World, efterlader betydeligt flere spørgsmål end svar. Spørgsmålene blev ellers stillet mere eller mere konstant.

Adspurgt om Dell har købt EMC for at være en stor fisk i en lille dam, svarer Michael Dell blot:

“Nej.”

En udtalelse som står i skærende kontrast til en anden bombastisk erklæring ikke tyve minutter senere på samme pressemøde.

“Volumen er vigtig, hvis man skal have succes med en datacenter-forretning. Kunderne vil ikke have flere leverandører. De vil have færre.”

Det kan altså være svært at få et helt klart svar fra manden i toppen af Dell.

Ingen plan for fremtiden
Men så er det heldigt, at Dell World flyder over med direktører, som har fået besked på at tale med pressen.

En af dem er Dell’s direktør for Europa, Mellemøsten og Afrika, Aongus Hegarty. Så selvfølgelig spørger vi ham, hvad købet af EMC kommer til at betyde for forretningsmodellen.

Men tilsyneladende har Dell brugt 440 milliarder på et opkøb ud fra devisen, at ‘det tager vi som det kommer’.

AMD’s tidligere CEO Rory Reed er sat i spidsen for den reelle planlægning af, hvordan opkøbet skal forløbe, og ud over det, er der ikke meget at hente.

“Lige nu er vi helt fokuserede på ‘vores’ Dell, og Rory Reed leder planlægningen af sammenlægningen. Når vi har fuldendt opkøbet vil vi begynde at arbejde mere med det, men det er lidt ude i fremtiden et sted mellem maj og oktober 2016.”

Det er jo verdenshistoriens største it-opkøb, så Dell har vel en idé om, hvordan der skal tjenes penge på den?

“For tiden er vi i en fase, der handler om planlægning og ikke om udførsel.”

Med EMC kan Dell jo bygge alle de servere og alt det storage, man kan ønske sig. Kommer Dell til at konkurrere på cloud-markedet for kæmpeløsninger med Amazon, Google og Microsoft?

“Vi har med vilje ikke bygget en Dell-ejet Cloud-infrastruktur, som vi sælger. Vores fokus er på at hjælpe firmaer, som tilbyder den service, og på at hjælpe firmaer, som vil skabe en privat sky eller en hybrid sky. Vi konkurrerer ikke ved at bygge de ting selv.”

Så vi kommer ikke til at se Dell tilbyde cloud-services som en komplet pakke, selvom Dell fokuserer på at være en end-to-end leverandør?

“Vi kommer ikke til at at bygge en cloud-infrastruktur til at konkurrere med cloud-udbydere, nej.”

Hvordan pengene så skal tjenes hjem, er der nok ikke noget nyt om før oktober 2016.

En gruppe sikkerhedsfolk kræver en million dollar – omkring 6,8 millioner kroner – for at have fundet en metode til at gennembryde forsvarsmekanismerne i Apples nyeste styresystem, iOS 9.

Apple lancerede styresystemet i september, hvilket du kan læse mere om her: Sådan kører Apples nye iOS 9 på din gamle iPhone eller iPad

Beløbet er blevet udlovet af det amerikanske sikkerhedsselskab Zerodium, der lever af at købe og sælge oplysninger om sårbarheder og af mange regnes for at være ret kontroversielt.

Selskabet meddeler nu selv på Twitter, at det har fundet en vinder.

Konkurrencen blev lanceret i september, hvor Zerodium meddelte, at selskabet ville betale en million dollar til de første, der kunne finde en sårbarhed i iOS 9, som dels var browser-baseret, dels kunne kontrolleres fra distancen.

Det betyder med andre ord, at Zerodium ville betale for opdagelsen af en sårbarhed, som kunne udnyttes ved at få brugeren til at besøge et bestemt website med Chrome eller Safari eller via en sms eller en mms sendt til den pågældende telefon.

Du kan se selskabets konkurrence-betingelser her.

En hård nød at knække
Apples iOS-styresystem bliver generelt i hackerkredse regnet for at være ret udfordrende at knække, ligesom det er ret svært at inficere det med malware og lignende.

Det er dog i stort omfang tidligere lykkedes hackere og andre at omgå Apples forsvars-systemer via jailbreaking, der har gjort det muligt at installere ikke-godkendt software på iPhone.

I modsætning til jailbreaking-folkene – der typisk anvender apps fra selskabet Cydia – forlanger Zerodium penge for at udlevere oplysninger om de sårbarheder, som selskabet har viden om.

Det er således hensigten, at selskabet vil rapportere de opdagede sårbarheder til Apple mod en betaling – hvis altså selskabet godkender oplysningerne.

Det drejer sig angiveligt om flere sammenhængende sårbarheder i en proces af handlinger, der anvendes til at sikre, at installeret kode forbliver på en iOS 9-baseret maskine efter den rebootes.

Det kan eksempelvis være tre sammenhængende sårbarheder: En i browseren, en i styresystemet og en i det system, der tjekker den installerede software.

Ifølge Zerodium inkluderer “sårbarheds-kæden et antal sårbarheder, som vedrører både Google Chrome og iOS og som tilsidesætter næsten alle løsninger.”

Et fåtal af betalende kunders adfærd kommer nu til at få betydning for næsten alle brugere af OneDrive.

Det skriver Microsoft i en blogpost på lagertjenestens hjemmeside.

Indtil nu har du som Office 365-abonnent kunnet få ubegrænset lagerplads i OneDrive, så du aldrig skulle bekymre dig om lagerplads igen, så længe du altså troligt betalte til Microsoft hvert år.

Det ændrer sig nu dramatisk, ligesom gratister bliver beskåret kraftigt.

75 TB er for meget af det gode
Ifølge blogpostet har enkelte betalende brugere smidt hele filmsamlinger og andet godt ud på deres bundløse OneDrive-konti.

Nogle brugere har haft helt op til 75 TB liggende i skyen. Det er små 14.000 gange mere end den gennemsnitlige OneDrive-bruger.

Det er for meget af det gode, mener Microsoft, der altså nu vil sætte begrænsninger på den mængde data, som kunderne kan have liggende.

“I stedet for ekstreme backup-scenarier ønsker vi at beholde fokus på at levere high-value produktivitet og samarbejds-oplevelser, som hjælper flertallet af OneDrive-brugere,” skriver holdet bag OneDrive på hjemmesiden.

De brugere, som før havde ubegrænset plads, skæres nu ned til 1TB, men det er ikke det hele. For næsten alle brugere af OneDrive rammes af stramninger i lagerpladsen.

Brugere af OneDrives gratis tjeneste får deres lagerplads beskåret fra 15GB til 5Gb, ligesom de 15GB bonusplads til billeder forsvinder helt næste år.

Muligheden for at købe en konto med op til 200GB plads forsvinder også og bliver erstattet af en betalingsløsning med 50GB.

Et år til at redde dine data
Du har et år til at finde et nyt hjem til dine filer, hvis du selv står til at blive ramt af nedskæringerne, som bliver indført i begyndelsen af 2016.

Det er ikke første gang, Onedrive ændrer brugernes forhold. Det kan du læse mere om her.