Monthly Archives: February 2016

Fona blev stiftet helt tilbage i 1926, hvor Harry Hylén åbnede den første butik i en kælder på Christianshavn i København.

Siden dengang er der blevet solgt massevis af fjernsyn, stereoanlæg, computere, smartphones og tablets i de 56 Fona-butikker rundt omkring i landet.

For slet ikke at tale om alle de musikalbums og film, der er blevet langet over disken. 

Lukker 25 butikker
Men nu – efter 90 Ã¥r som den mÃ¥ske mest kendte elektronikkæde i Danmark – stÃ¥r Fonas butikker til næsten at blive halveret.

Fona-kæden er nu i så massive økonomiske problemer, at kampen for overlevelse betyder, at 25 af 56 Fona-butikker rundt omkring i landet skal lukke.

Se nyheden her.

Samtidig mister 300 ud af 975 medarbejdere i virksomheden jobbet.

Det står klart, efter at kreditorerne i det kriseramte Fona torsdag gav Fona en yderligere frist på seks måneder for, hvornår en rekonstruktion af den nødlidende butikskæde skulle være klar.

I forlængelse af den godkendelse er det besluttet, at lukke de 25 butikker over de næste måneder, og samtidig står det klart, at de resterende Fona-butikker skal sælges til en ny ejer.

Hvad betyder Fona for dig?
Et velkendt salgs-slogan fra Fona lyder: “Der er altid en grund til at gÃ¥ i Fona.”

Men er du blandt dem, der kommer til at savne de lukkede Fona-butikker – eller handler du i dag ind helt andre steder og i andre butikker?

Computerworlds erhvervsredaktør, Dan Jensen, er i hvert fald en af dem, der har varige minder om Fona.

Han skriver pÃ¥ Facebook, at Fona i Holstebro – som nu lukker – “var et centralt element i de sjældne ture til storbyen Holstebro fra Hjerm,” da han var dreng.

“Duften af elektronik, LP-plader, fjernsyn, de tykke gulvtæpper og alle de fantastiske, men helt uopnÃ¥elige, apparater pÃ¥ hylderne havde et magisk skær over sig. Det var her, at jeg købte mit allerførste album i mit liv: Mike Oldfields ‘Five Miles Out’ pÃ¥ blÃ¥ mandag i ’82 eller ’83. Det kostede 80 kroner, og jeg kunne ikke vente med at komme hjem i mit fine blÃ¥ mandags-tøj for at sætte det pÃ¥,” skriver han.

Hvilke minder har du om Fona? Var det eksempelvis der, du købte din første computer eller dit første fjernsyn?

Fortæl gerne i debatten, hvad det kommer til at betyde for dig, at Fona nu lukker hele 25 butikker rundt omkring i landet?

Her er listen
Herunder kan du se hele listen med de 25 Fona-butikker, der nu skal lukke:

Det drejer sig om Fona i Glostrup Center, Spinderiet, Amager Centret, Klampenborgvej, Albertslund, Nørreport, Herlev Bymidte, City2, Strøget (Aarhus), Hellerup, Hvidovre, Nørrebro, Ringsted, Farum Bytorv, Køge, Holbæk, Odense C, Aalborg Storcenter, Vejle, Viborg, Fredericia, Sønderborg, Horsens, Holstebro og City Vest.

Læs også:

Kæmpe fyringsrunde i Fona – 25 butikker skal lukke

Skæbnetime for Fona: UndgÃ¥r konkurs med ny aftale – men stadig ekstremt usikker fremtid

Her er Ã¥rsagen til Fonas betalingsstandsning – mindst to købere klar i kulissen

Fem år skulle der gå, fra nyhedssitet 9to5Google.com gik i luften, til det mærkede Google spænde de juridiske muskler for misbrug af søgegigantens navn.

Google, som selv i mellemtiden har skiftet navn til Alphabet, har grundet sagen om navne-misbruget lukket for reklame-sluserne til nyhedssitet via sit AdSense-annoncernetværk.

Redaktør Seth Weintraub hos 9to5Google,com har i et blogindlæg på sitet givet sin version af historien.

Her får han blandt andet nævnt, at reklameindtægterne via Googles AdSense-program løber op et pænt sekscifret beløb i dollar.

“Vi er et nyhedssite, der er dedikeret til at dække Google, og vi foregiver ikke, at vi er Google. Derfor appellerer vi afgørelsen (fra Google, red.),” skriver Seth Weintraub i sit blogindlæg.

Vi skifter måske navn
Samtidig med nyheden omkring Googles reklamestop og appellen til Google, forklarer 9to5Google-redaktøren til læserne, at sitet kan risikere at skulle skifte navn.

“Selvfølgelig vil vi efterfølgende re-directe brugerne, sÃ¥ I stadig kan bruge 9to5Google.com-adressen i browseren, og sÃ¥ I ikke skal opdatere bogmærker, jeres Twitter-konto eller andet,” skriver Seth Weintraub.

Han angiver, at det nye navn på sitet kan gå hen og blive 9to5G.com, mens også navne som 9to5Alphabet.com og 925.co er i luften.

Nyhedssitets Google Ad-manager beklager situationen for sin klient i et mailuddrag på sitet, hvor 9to5Google.com også bliver rådgivet til at benytte andre reklame-indtægtskilder end Googles.

Læs også:

Google-selskab vipper Apple af pinden som verdens mest værdifulde virksomhed

SÃ¥ kom konsekvensen af Fonas massive økonomiske problemer og kampen for at overleve.Â

300 medarbejdere ud af 975 i virksomheden skal afskediges, og 25 ud af 56 butikker lukker.

Det meddeles i en pressemeddelelse ifølge blandt andre Ritzau, DR og TV2.  

Debat: Lukker din lokale Fona – og hvad betyder det for dig?

Beskeden kommer, efter at kreditorerne i det kriseramte Fona torsdag gav Fona en yderligere frist på seks måneder for, hvornår en rekonstruktion af den nødlidende butikskæde skulle være klar.

Allerede står det dog klart, at det bliver en barsk kamp, Fona skal igennem for at overleve.

I forlængelse af kreditorernes godkendelse af planen er det nemlig besluttet, at lukke 25 butikker over de næste måneder, og dermed mister 300 medarbejderre jobbet.

Samtidig står det klart, at Fona skal sælges.

Cirka halvdelen af de afskedigede medarbejdere er funktionærer, mens resten er timelønnede, oplyser Pernille Bigaard og Ole Borch, rekonstruktørerne i Fona-sagen.

“Planen indebærer, at der sker en tilpasning af virksomhedens størrelse igennem lukning af butikker og dermed opsigelse af en række medarbejdere,” lyder det i en pressemeddelelse.

Disse butikker lukker
Fona-butikkerne følgende steder skal lukke, skriver blandt andre Ekstra-Bladet og TV2:

Glostrup Center, Spinderiet, Amager Centret, Klampenborgvej, Albertslund, Nørreport, Herlev Bymidte, City2, Strøget (Aarhus), Hellerup, Hvidovre, Nørrebro, Ringsted, Farum Bytorv, Køge, Holbæk, Odense C, Aalborg Storcenter, Vejle, Viborg, Fredericia, Sønderborg, Horsens, Holstebro og City Vest.

Debat: Lukker din lokale Fona – og hvad betyder det for dig?

Læs også:

Skæbnetime for Fona: UndgÃ¥r konkurs med ny aftale – men stadig ekstremt usikker fremtid

“Betaler det sig?” spurgte økonomichefen i et firma mig forleden dag.

Ja, jeg mener, at kvalitetsledelse betaler sig. Helt bogstaveligt.

Firmaer, der tænker og arbejder i kvalitetsbaner, tjener flere penge og er bedre rustet til udfordringer, end firmaer som ikke gør.

Samtalen er ofte gået i den retning, når jeg har siddet ved frokostbordet med ledere i virksomheder, som har besøg af en auditor fra et certificerende organ, typisk i forbindelse med ISO 9001-certificering.

Èn leder trækker pÃ¥ skulderen, en anden siger “Det ved vi ikke. Vi har ikke mÃ¥lt effekten af kvalitetsarbejdet”.

Jeg var inhabil
Jeg var på en måde inhabil i den slags diskussioner, fordi jeg hjalp virksomheder med at udvikle kvalitetssystemer. Jeg havde det som et levebrød.

Derfor argumenterede jeg naturligvis for, at kvalitetssystemet var et godt ledelsesværktøj, som gav værdi. Hverken virksomhedsfolk eller vi andre om bordet havde data, som dokumenterede resultatet af kvalitetsarbejdet.

Vi havde i hvert fald kun ufuldstændige date. Det gav mig blod på tanden.

Hvad var det med den ISO 9000-bølge i 90′erne?
Mange industrifolk har oplevet, hvad jeg kalder ISO 9000-bølgen, som særlig havde fart i 1990′erne. Jeg undrede mig over den voldsomme udbredelse, ISO 9000-serien og certificering fik i industrien gennem 1990′erne og frem til i dag.

ISO 9000-bølgen førte en slags nyt liv med sig i virksomhederne. Processer blev endevendt, nye initiativer blev taget på kvalitetsfronten, og hele organisationen blev påvirket. Også i it-virksomheder.

Kan en ledelsesstandard som ISO 9001 føre til præstationsforbedring i virksomheder? Eller sagt med andre ord, kan det betale sig at implementere kvalitetssystemer?

Spørgsmålet var og er stadig meget relevant og vigtigt, fordi virksomheder bruger mange ressourcer på at opbygge, vedligeholde og forbedre kvalitetssystemer.

Mange medarbejdere i virksomheder, der er certificeret, vil svare ja. Andre vil være i tvivl.

Ofte beror meldinger om sagen på meninger og vurderinger snarere end på faktuelle forhold.

Det store spørgsmÃ¥l – kan det betale sig?
Det var altså min antagelse, at det betaler sig at implementere effektive kvalitetssystemer.

Jeg har fra nærmeste hold fulgt udviklingen af kvalitetssystemer gennem mange år. Det er sket gennem mit arbejde som kvalitetschef og konsulent på kvalitetsfronten.

På den baggrund satte jeg mig for at undersøge ISO 9000-bølgen fra dens begyndelse frem til i dag.

Det er der kommet en videnskabelig publikation ud af (“Kvalitetsledelse betaler sig – en videnskabelig publikation om muligheder og faldgruber”, Aalborg Universitetsforlag, november 2015).

Den fortæller om, hvad der skete i virksomhederne, da de mødte kvalitetsbegrebet i form af ISO 9000-serien og opbyggede et formelt kvalitetssystem.

Den giver også indsigt i, hvorfor tiltag baseret på ISO 9000 standarderne blev iværksat, hvordan kvalitets- og organisationsbegreber blev forstået, samt hvilke hindringer der er for implementering af effektive kvalitetssystemer.

SÃ¥dan gjorde jeg
Jeg gransker antagelsen, at kvalitetsledelse betaler sig, ved at gå to veje.

Den ene er at læse studier, som forskere har udført af spørgsmålet, om kvalitetsledelse betaler sig.

Et omfattende studium er udført af amerikanske forskere, som analyserer resultatet af kvalitetsindsats i firmaer, som vinder kvalitetspriser (Baldrige Award baseret på TQM).

I undersøgelsen indgår en kontrolgruppe af firmaer, som ikke har vundet priser. Som indikator på virksomhedernes resultater i en given periode, benyttes blandt andet aktiekursen.

Kursen er steget signifikant mere i de vindende end de andre firmaer.

Jeg inddrager også danske studier. Blandt andet et studium udført i 2011 af FORA under Erhvervs- og Byggestyrelsen. Studiet undersøger effekten af at benytte ISO 9001 som grundlag for certificering.

Jeg går også en anden vej for at studere postulatets holdbarhed. Jeg iagttager kvalitative resultater i en række cases i form af danske virksomheder, der bevidst arbejder med kvalitetssystemet.

Publikationen underbygger antagelsen, at det betaler sig at implementere effektive kvalitetssystemer.

Mine undersøgelser viser, at der er flere argumenter for end imod antagelsen.

Forskningsresultaterne opmuntrer virksomhedsledere til at implementere effektive kvalitetssystemer, fordi det betaler sig.

Der er også hindringer
Resultaterne udpeger også hindringer, som virksomhederne skal rydde af vejen for at implementere effektive kvalitetssystemer.

Det er yderst relevant at kende dem, fordi publikationen underbygger antagelsen, at effektive kvalitetssystemer betaler sig.

Hvis virksomheder ønsker at opnå positiv effekt af kvalitetssystemet, er det væsentligt, at de fjerner hindringer for implementering af et effektivt kvalitetssystem.

Informationer til at indkredse hindringer for effektive kvalitetssystemer skaffede jeg primært via en evaluering.

Den bygger på oplysninger fra fire certificeringsorganer, som var villige til at bidrage, blandt andre Bureau Veritas, Det Norske Veritas og Lloyds Register. De opererer alle i Danmark og er store og erfarne.

Syv benspænd
Følgende syv forhold er hindrende for implementering af et effektivt kvalitetssystem:

1. Lav prioritering af implementering af kvalitetssystemet.

2. Få ressourcer til planlægning af og manglende viden om kvalitetssystemet.

3. Lav inddragelse. Det er en hindring, hvis inddragelse af medarbejdere mangler.

4. Utilstrækkelig handlingsplan. Det er en hindring, hvis virksomheden ikke har frembragt en handlingsplan og strategi for kvalitetsprojektet.

5. Lav brugervenlighed. Det er en hindring, hvis kvalitetssystemet er for komplekst og detaljeret, så de ansatte ikke kan overskue det.

6. Kløft mellem plan og praksis. Det er en hindring, hvis der er et gab mellem kvalitetssystemets plan og praksis.

7. Hindringer udefra. Det er en hindring, hvis virksomheden mødes af problemer udefra. Det er for eksempel hvis aktieværdien falder, der mangler ordrer og så videre.

Er lederne omkring frokostbordet så mere overbevist i dag, når jeg drøfter effekten af kvalitetstiltag?

I dag kan jeg argumentere med faktuelle oplysninger, som underbygger antagelsen om, at det betaler sig. Men sagen kan nemt gives en drejning ved at gøre opmærksom på præmissen: Det betaler sig, når kvalitetssystemet er implementeret effektivt.

Dette kunne for eksempel gøres gennem at vinde kvalitetspriser. Eller sagt med andre ord, det betaler sig for firmaer, som bevidst arbejder med kvalitetsledelse på alle planer.

I senere klummer vil jeg komme ind på eksempler på kvalitetsarbejde i software- og it-virksomheder.

Apples meget omtalte smartwatch, Apple Watch, ser ud til at have fået gedigne tæsk af fitness-trackeren Fitbit i julehandlen.

Det viser en nye tal fra analysevirksomheden IDC, der har opgjort salget p̴ markedet for kropsb̴ren teknologi Рs̴kaldt wearable technology.

Ifølge IDC’s undersøgelse solgte Fitbit 8,1 millioner enheder i det fjerde kvartal af 2015, mens Apple solgte 4,1 millioner af Apple Watch, der dog til gengæld er en hel del dyrere end Fitbits enheder.

Herefter følger kinesiske Xiaomi med 2,7 millioner solgte enheder, Samsung med 1,3 millioner enheder og Garmin med 1 million solgte enheder.

Skal Fitbit takke Apple Watch?
I forhold til samme kvartal sidste år er Fitbits salg steget med 52,8 procent.

Dermed kan noget tyde på, at Fitbits salgsdirektør for Nordeuropa, Peter Groom, fik ret, da han sidste år forudså, at lanceringen af Apple Watch vil få salget af Fitbits enheder til at stige.

“Android Wear spredte budskabet om wearables ud til mange, og det har nok været en af mange grunde til, at Fitbits markedsandele steg i US og UK i den periode. Apple Watch kommer ligeledes til at sprede budskabet for os ud til endnu flere,” sagde han til Computerworld umiddelbart før lanceringen af Apple Watch.

Apple oplyser ikke salgstallene for Apple Watch, og derfor er IDC’s salgstallene et estimat.

Apples administrerende direktør Tim Cook har dog tidligere udtrykt tilfredshed med julesalget.

I en tale til Apples medarbejdere for en mÃ¥ned siden , erklærede han ifølge Apple-mediet 9to5mac, at Apple Watch var en af Ã¥rets “hotteste julegaver”.

Ifølge Tim Cook overgik julesalget af Apple Watch det tilsvarende julesalg for den første generation af iPhonen.

IDC: Forventninger var for høje
I alt er der ifølge IDC blevet solgt 11,6 millioner udgaver af Apple  i perioden fra lanceringen i april 2015 og frem til nytår.

Det ligger ifølge IDC lavere end forventninger hos dele af analytiker-miljøet- 

“Apple er i top fem og for en ny spiller pÃ¥ markedet har de allerede gjort et solidt indhug pÃ¥ markedet.”

“Men nÃ¥r det er sagt, sÃ¥ havde mange forventet at tallene var noget højere. Vi vurderer, at der er blevet solgt 11,6 millioner enheder, men mange folk estimerede at der ville blive solgt op mod 15 og 20 millioner enheder,” siger Jetish Ubrani, der er analytiker for IDC, til erhvervsmediet Business Insider.

Computerworld anmeldte Apple Watch sidste år og gav uret karakteret 4 ud af 6 stjerner.

Det ventes, at den næste udgave Apple Watch vil blive præsenteret til efteråret. Formodentligt sammen med den næste generation af iPhone.

Læs også:

Fitbit: Vi glæder os til Apple Watch – for sÃ¥ vil vores salg stige

It-giganten Atea har endnu en gang sikret sig en solid luns af det offentlige marked for software.

Efter et såkaldt miniudbud under rammeaftale 02.06 i Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) står Atea tilbage med en aftale, som de næste tre år gør it-giganten til eneleverandører af Microsoft-software til 54 af landets 98 kommuner.

SKI ønsker ikke at oplyse, hvilke firmaer udover Atea, der har budt på den kommunale ordre.

Den nye aftale er forpligtende for de tilsluttede kommuner, og den sikrer Atea en omsætning på omkring 350 millioner kroner over det næste tre år, oplyser SKI, som ikke lægger skjul på, at det er prisen, der har været afgørende for at Atea vandt det kommunale udbud.

Ramt af problemer
Den nye kommunale aftale er dog ikke kommet til verden uden grus i maskineriet.

Undervejs måtte SKI i huj og hast aflyse og genudbyde den kommunale ordre.

Efter at tilbuddene fra leverandørerne var kommet ind den 29. januar, valgte SKI den 8. februar at aflyse udbuddet og sætte en ny tilbudsfrist den 12. februar.

Det skete, fordi der “kunne opstÃ¥ usikkerhed om det grundlag, som tilbuddene skulle gives pÃ¥”, som SKI’s udbudsdirektør Christian Lunding udtrykker det. Hele øvelsen betød, at udbuddet blev forsinket i to uger.

Da den endelige afgørelse var klar den 17. februar stod Atea tilbage som vinder.

Atea satser hårdt
Atea satser tilsyneladende hårdt på vinde det offentliges udbud af Microsoft-aftaler under 02.06, som ifølge SKI over de næste fire år vil generere en omsætning på op mod to milliarder kroner.

Kort før nytår vandt Atea et tilsvarende udbud i Region Sjælland, ligesom it-giganten tidligere har sat sig på leverancen til Region Syd. 

Samtidig har staten et lignende udbud på vej fra Moderniseringstyrelsen, som forventes at udløse en omsætning på et trecifret millionbeløb.

Læs også:

Atea scorer stor software-ordre efter udbuds-kludder i Region Sjælland

Atea kørte salg for mere end 300 millioner kroner uden om SKI-systemet

EU er på vej med den store persondata-forordning, der formelt ventes at træde i kraft i begyndelsen af 2018.

Persondata-forordningen afløser den nuværende forordning, der stammer helt tilbage fra 1995 – altsÃ¥ langt tid før sociale medier, cloud computing og de øvrige teknologiske landvindinger var blevet søsat.

De kommende EU-regler betyder nemlig, at organisationer og virksomheder risikerer markante straffe og sanktioner, hvis de ikke lever op til reglerne.

Reglerne vil til gengæld i langt højere grad end tidligere kræve, at virksomhederne kan dokumentere, at deres personhenførbare data – altsÃ¥ oplysninger, der kan anvendes til at identificere enkelt-personer – ikke misbruges, ligesom de skal leve op til en række skærpede krav om behandling af persondata.

Ideen er, at virksomheder og organisationer skal tvinges til at fÃ¥ totalt overblik og kontrol over data-flowet gennem virksomheden i hele den sÃ¥kaldte ‘data life cycle’ – en ting, som mange virksomheder i dag i meget stor udstrækning forsømmer, fordi sikkerhed omkring person-data ikke bliver regnet for at være decideret forretnings-kritiske

Hvordan er du stillet? Hvad skal du gøre?

Få overblikket over persondata-forordningen herunder. Klik på hver enkelt artikel for at få mere at vide.

Hvad betyder den nye persondata-forordning for din virksomhed? Her er overblikket
Den nye persondataforordning fra EU får stor betydning for mange virksomheder. Her er et overblik over de væsentligste punkter.

Store udfordringer for it-afdelingen: Disse fire ting skal du have styr på i den nye EU-persondatalov
Udover meldepligt og risikoen for store bødekrav indeholder EU’s kommende persondataforordning mange udfordringer for borgere og virksomheder. Læs med her og fÃ¥ styr pÃ¥ fire af de vigtigste omrÃ¥der.

Lovkrav pÃ¥ vej om ‘Privacy by Design’ og ‘Privacy by Default’ – det kommer det at betyde for dig
Den nye persondataforordning skal give alle EU-borgere bedre kontrol med personlige data. Derfor skal alle virksomheder bruge principperne om Privacy by Design og Privacy by Default. Det bliver dyrt. Men måske er det også en ny forretningsmulighed.

Reglerne om samtykke og cookies bliver mere indviklede: Det betyder de for dig
Den nye persondataforordning ændrer reglerne for cookies og samtykke, og det får betydning for både rigtig mange ejere af websites og for app- og webudviklere. Her er detaljerne.

Ingen vej uden om “Retten til at blive glemt”: SÃ¥dan skal du forholde dig
Persondataforordningen indfører retten til at blive glemt, så alle i højere grad kan kontrollere sine personlige oplysninger. Det kommer til at koste for virksomhederne.

Nystartet tech-firma? Her er det, du skal vide om persondataforordningen
Skal et nystartet it-firma ogsÃ¥ have en data protection officer? Og hvad med kundernes “ret til at blive glemt”? FÃ¥ styr pÃ¥ reglerne her.

Skal din virksomhed have en ‘data protection officer’?… og kan indkøbschefen bruges?
Der skal ske en konkret vurdering af, hvilke data din virksomhed behandler og i hvilket omfang, før du ved, om du har brug for en data protection officer. Og det er ikke alle og enhver, der kan bruges.

Ro pÃ¥: MÃ¥ske kan du slippe for at hyre en ‘data protection officer’
Der er masser af tilbud om lange og dyre uddannelser af data protection officers, men i virkeligheden er det reelle behov meget lille for danske virksomheder.

Det danske Datatilsyn får international rolle med ny EU-persondatalov
Datatilsynet er knap nok vokset siden 2000, hvor tilsynet blev sat til at vogte over EU’s persondatadirektiv. Læs her, hvordan den nye EU-persondataforordning kommer til at ændre tilsynet markant.

Disse tre ting i EU’s nye persondata-lov er danske virksomheder især bekymrede over
Tre hovedspørgsmål går ofte igen, når danske virksomheder skal tale med advokater om den kommende persondataforordning fra EU. Læs her, hvad du bør være særligt opmærksom på.

Vigtigt: Disse fire sikkerheds-tiltag skal du få på plads i år
Med en opgave per kvartal kan du øge sikkerheden i din virksomhed i løbet af året. Vi begynder med at dræbe alle gamle IE-versioner. Se her, hvad du bør gøre.

Sådan gør Coop sig klar til nye skrappe persondata-regler fra EU
Coop har som stor, datatung virksomhed fulgt EU’s kommende persondata-lov i et par Ã¥r i forsøget pÃ¥ at tilpasse forretningen til den nye virkelighed. Læs her, hvordan selskabet griber opgaven an.

Opråb til alle chefer: EU-stramningen af persondata-reglerne er dit ansvar
Ingen ledere i danske virksomheder kan længere sidde pÃ¥ deres hænder, nÃ¥r det kommer til at sikre den rette persondata-compliance. Det forklarer advokat oven pÃ¥ EU’s modernisering af persondata-lovgivningen.

SÃ¥ voldsomt vil nye EU-regler ramme danske virksomheder: 10 virksomheder vil skulle erkende hacker-angreb hver eneste dag
EU’s kommende regelsæt for persondata vil fÃ¥ seriøse konsekvenser for dansk erhvervsliv. Dansk sikkerhedsdirektør vurderer, at omkring 10 dansker firmaer dagligt vil skulle fortælle om persondata-tab.

EU er på vej med den store persondata-forordning, der formelt ventes at træde i kraft i begyndelsen af 2018.

Persondata-forordningen afløser den nuværende forordning, der stammer helt tilbage fra 1995 – altsÃ¥ langt tid før sociale medier, cloud computing og de øvrige teknologiske landvindinger var blevet søsat.

De kommende EU-regler betyder nemlig, at organisationer og virksomheder risikerer markante straffe og sanktioner, hvis de ikke lever op til reglerne.

Reglerne vil til gengæld i langt højere grad end tidligere kræve, at virksomhederne kan dokumentere, at deres personhenførbare data – altsÃ¥ oplysninger, der kan anvendes til at identificere enkelt-personer – ikke misbruges, ligesom de skal leve op til en række skærpede krav om behandling af persondata.

Ideen er, at virksomheder og organisationer skal tvinges til at fÃ¥ totalt overblik og kontrol over data-flowet gennem virksomheden i hele den sÃ¥kaldte ‘data life cycle’ – en ting, som mange virksomheder i dag i meget stor udstrækning forsømmer, fordi sikkerhed omkring person-data ikke bliver regnet for at være decideret forretnings-kritiske

Hvordan er du stillet? Hvad skal du gøre?

Få overblikket over persondata-forordningen herunder. Klik på hver enkelt artikel for at få mere at vide.

Hvad betyder den nye persondata-forordning for din virksomhed? Her er overblikket
Den nye persondataforordning fra EU får stor betydning for mange virksomheder. Her er et overblik over de væsentligste punkter.

Store udfordringer for it-afdelingen: Disse fire ting skal du have styr på i den nye EU-persondatalov
Udover meldepligt og risikoen for store bødekrav indeholder EU’s kommende persondataforordning mange udfordringer for borgere og virksomheder. Læs med her og fÃ¥ styr pÃ¥ fire af de vigtigste omrÃ¥der.

Lovkrav pÃ¥ vej om ‘Privacy by Design’ og ‘Privacy by Default’ – det kommer det at betyde for dig
Den nye persondataforordning skal give alle EU-borgere bedre kontrol med personlige data. Derfor skal alle virksomheder bruge principperne om Privacy by Design og Privacy by Default. Det bliver dyrt. Men måske er det også en ny forretningsmulighed.

Reglerne om samtykke og cookies bliver mere indviklede: Det betyder de for dig
Den nye persondataforordning ændrer reglerne for cookies og samtykke, og det får betydning for både rigtig mange ejere af websites og for app- og webudviklere. Her er detaljerne.

Ingen vej uden om “Retten til at blive glemt”: SÃ¥dan skal du forholde dig
Persondataforordningen indfører retten til at blive glemt, så alle i højere grad kan kontrollere sine personlige oplysninger. Det kommer til at koste for virksomhederne.

Nystartet tech-firma? Her er det, du skal vide om persondataforordningen
Skal et nystartet it-firma ogsÃ¥ have en data protection officer? Og hvad med kundernes “ret til at blive glemt”? FÃ¥ styr pÃ¥ reglerne her.

Skal din virksomhed have en ‘data protection officer’?… og kan indkøbschefen bruges?
Der skal ske en konkret vurdering af, hvilke data din virksomhed behandler og i hvilket omfang, før du ved, om du har brug for en data protection officer. Og det er ikke alle og enhver, der kan bruges.

Ro pÃ¥: MÃ¥ske kan du slippe for at hyre en ‘data protection officer’
Der er masser af tilbud om lange og dyre uddannelser af data protection officers, men i virkeligheden er det reelle behov meget lille for danske virksomheder.

Det danske Datatilsyn får international rolle med ny EU-persondatalov
Datatilsynet er knap nok vokset siden 2000, hvor tilsynet blev sat til at vogte over EU’s persondatadirektiv. Læs her, hvordan den nye EU-persondataforordning kommer til at ændre tilsynet markant.

Disse tre ting i EU’s nye persondata-lov er danske virksomheder især bekymrede over
Tre hovedspørgsmål går ofte igen, når danske virksomheder skal tale med advokater om den kommende persondataforordning fra EU. Læs her, hvad du bør være særligt opmærksom på.

Vigtigt: Disse fire sikkerheds-tiltag skal du få på plads i år
Med en opgave per kvartal kan du øge sikkerheden i din virksomhed i løbet af året. Vi begynder med at dræbe alle gamle IE-versioner. Se her, hvad du bør gøre.

Sådan gør Coop sig klar til nye skrappe persondata-regler fra EU
Coop har som stor, datatung virksomhed fulgt EU’s kommende persondata-lov i et par Ã¥r i forsøget pÃ¥ at tilpasse forretningen til den nye virkelighed. Læs her, hvordan selskabet griber opgaven an.

Opråb til alle chefer: EU-stramningen af persondata-reglerne er dit ansvar
Ingen ledere i danske virksomheder kan længere sidde pÃ¥ deres hænder, nÃ¥r det kommer til at sikre den rette persondata-compliance. Det forklarer advokat oven pÃ¥ EU’s modernisering af persondata-lovgivningen.

SÃ¥ voldsomt vil nye EU-regler ramme danske virksomheder: 10 virksomheder vil skulle erkende hacker-angreb hver eneste dag
EU’s kommende regelsæt for persondata vil fÃ¥ seriøse konsekvenser for dansk erhvervsliv. Dansk sikkerhedsdirektør vurderer, at omkring 10 dansker firmaer dagligt vil skulle fortælle om persondata-tab.

IBM InterConnect 2016, Las Vegas: “What Happens Here, comes here.”

Efter endnu en dag i Las Vegas er jeg blevet endnu mere overbevist om, at fremtiden for de fleste virksomheder bliver at kunne indsamle, bearbejde, dele og bruge data i forhold til interaktionen med kunden, hvis de ønsker at fastholde og udvikle deres forretning.

Men ikke nok med det. Man skal være indstillet på at dele data med andre, når det kan indgå en værdiskabende proces for kunden og derfor også for virksomhederne.

Nu taler vi altsÃ¥ ikke bare om 360-graders CRM (alle interaktionspunkter til kunden i virksomheden), men 360X-grader, hvis flere kilder arbejder sammen – det kan bÃ¥de være persongenererede data og Internet of Things-data.

Et sådan setup vil kunne gøre hverdagen lettere for kunden, og samtidig kan det være med til at sikre bæredygtighed og profitabilitet for virksomheden.

Min defekte bil tager ansvar
Lad os tage et tænkt eksempel. Jeg kommer kørende på Ring 3 ved København, og pludselig lyser en advarselslampe i bilen. Det betyder, at jeg skal til nærmeste værksted nu.

Bilens computer finder frem til det og guider mig frem.

Da jeg ankommer til værkstedet i Brøndby, er de allerede klar over, at jeg kommer, og de står klar til at tage imod.

Systemet har i mellemtiden tjekket min kalender og konstateret, at jeg har et møde i Tåstrup 30 minutter senere. Derfor holder der en taxa (eller en UBER) klar til at køre mig til mødet, som jeg når til tiden.

Det er CRM i tredje potens.

KONE er midt i fremtiden
Brugerfladen bør findes i de eksisterende systemer, for eksempel i form af mail. Men det er også et API-økosystem, hvor der deles og anvendes data i forhold til individet.

Fremtid? – næh, ikke hvis man har det i sin forretningsmodel.

Jeg hørte et spændende indlæg fra elevatorfirmaet KONE’s Executive Vice President Larry G. Wash. Han løftede sløret for, hvordan KONE (baseret pÃ¥ en IBM Watson IoT Cloud Platform) vil forbinde, overvÃ¥ge og optimere styring af millioner af elevatorer, rulletrapper, døre og tælleapparater i bygninger og byer over hele verden.

Systemet analyserer store mængder data fra sensorer, og bruger det til at identificere og forudsige problemer, minimere nedetid og personliggøre oplevelsen for brugerne.

KONE kan forudsige og reagere på udvalgte tekniske udfordringer i realtid, køre remote-test og løse problemer i skyen i stedet for at skulle tilkalde en servicetekniker eller anvende faste vedligeholdelsesplaner.

Alt dette kan optimere driften, reducere nedetid for kunden og sikre bedre udnyttelse og anvendelse af KONE’s serviceteknikere gennem bedre planlægning.

Begejstre og bejle – ikke belemre og belejre
Data kan så endda yderligere sættes i relation til bygningens brugere via API-ECO-systemet.

Når jeg for eksempel registrer mig ved indkørslen til p-kælderen, ved elevatoren, at jeg om lidt skal op på 8. sal, og derfor kører der en elevator ned til kælderen, som er klar.

Dette er igen et eksempel på, hvordan man kan bidrage til at skabe værdi for en kunde og bruger.

Der melder sig naturligvis nogle juridiske og etiske spørgsmål i forbindelse med anvendelsen af data i API-ECO-systemet.

Det skal naturligvis være på plads. Udgangspunktet er at begejstre og bejle til kunden og ikke at belemre og belejre ham. Altså relevans, målrettethed og værdi. Enkelt og let. Mobilen er joystikket.

Hvor langt er vi så fra denne nye fagre verden?

Ikke sÃ¥ langt. I dag sÃ¥ jeg en demo af en lille robot, som blev styret ved hjælp af tankens kraft! Et avanceret “pandebÃ¥nd” var API’en til robotten.

Konklusion må blive, at de teknologiske muligheder altså findes i et Open Data-mindset.

Hvornår begynder virksomhederne for alvor at anvende disse?

Jeg kan se nogle spændende udfordringer, når strategien og forretningsmodellen er blevet forandret.

Hvad med forankringen? Hvordan vil vore data og viden påvirke den måde vi leder og organisere på? Et bud på svaret kommer i morgen.

Læs ogsÃ¥: Brug nu den hÃ¥rde lære fra CRM-hypen til open data – ellers gÃ¥r det bare galt igen

Den lille digitale hjælper i Apples telefoner, tablets, ure og i selskabets tv-service bliver indlemmet på Mac-computere til efteråret.

Navnet på assistenten er Siri, som de fleste Apple-kunder er bekendte med.

Og den digitale, stemmestyrede assistent er angiveligt blevet testet på Apple-computerne siden 2012 for at give den optimale brugeroplevelse på selskabets personlige computere.

Nu er tiden så blevet moden til at rykke Siri ind på Macs, så brugerne kan tale med deres computer med æblelogoet, når opdateringen OS X 10.12 bliver frigivet senere på året.

Alt, hvad man skal gøre, er, at klikke på Siri-ikonet i menubaren, og så kører samtalen.

Dermed bliver Siri et fuldgyldigt medlem af hele Apples produktlinje.

Det skriver 9to5Mac.

På omgangshøjde med Microsoft
OS X 10.12-opgraderingen med blandt andet Siri til Macs forventes at blive præsenteret på Apples udviklerkonference i juni.

Apple kommer således helt på omgangshøjde med Microsoft, som allerede har indlemmet sin digitale stemmestyrede assistent, Cortana, på Windows 10-platformen og i kontorpakken Office 365.

Derudover har Microsoft også sneget Cortana ind på Apples iPhones og Googles Android-telefoner, selvom dansktalende Microsoft-brugere endnu må væbne sig med tålmodighed.

Det kan du læse mere om her: Springer Danmark over: Ingen dansk Cortana til Windows 10 i første omgang

OgsÃ¥ Google introducerede i efterÃ¥ret sin stemmestyrede assistent pÃ¥ Android 6.0 – ogsÃ¥ kendt som Android Marshmellow – efter søgegiganten har haft stemmeassistance pÃ¥ telefoner, i Chromebooks og i Chrome-browseren længe.

Fremtiden er nu
It-analysehuset Forrester vurderede tilbage i 2013, at vores stemmestyrede agenter inden for en overskuelig fremtid kan meget mere end blot at være en brugergrænseflade, der udføre tale-kommandoer.

Det kan du læse mere om her: Sådan kan stemmestyring ændre alt ved vores it

Også at træffe mere eller mindre svære beslutninger vurderede Forrester i en nærfremtid kunne blive hjulpet på vej af de digitale agenter. Den fremtid ser ud til at blive til være blevet til nutid.

For med en data-indsamling om vores vaner og præferencer i kulisserne bag skærmen lærer den digitale assistent os bedre at kende og kan komme med forslag til handlinger.

Det kan du læse mere om her: Microsofts Cortana fÃ¥r nye vilde funktioner – og danske Windows-brugere fÃ¥r en endnu længere næse

Læs også:
Dansker var med til at skabe Siri: “Jeg havde tjent mange millioner, hvis jeg var blevet tre mÃ¥neder længere”