Hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og justitsminister Søren Pind (V) får deres egne partifæller med sig, mangler de 19 mandater for at nå til de magiske 90 stemmer til at få indført internetovervågning i Danmark.
De 19 mandater er nemlig de afgørende stemmer på vægtskålen, når der inden længe skal stemmes om en eventuel genindførsel af sessionslogning, som vil holde øje med hver eneste mands, kvindes og barns aktiviteter på internettet.
En bred koalition af partier har taget klar afstand fra planen.
Klassiske oppositionspartier som Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti har fundet sammen med Alternativet, Radikale Venstre og regeringens eget parlamentariske grundlag i form af det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Mellem sig kan modstanderne mønstre 57 stemmer.
Læs også: Fem vigtige svar om Søren Pinds planer om masse-overvågning
Hvis Lars Løkke Rasmussen får samlet sit parti bag justitsminister Søren Pind, har Venstre selv 34 stemmer, og storebror Kristian Thulesen Dahl i Dansk Folkeparti har sagt god for at levere sine 37 folketingsmedlemmers stemmer.
Hvis venstre kan samle sig bag Søren Pinds forslag om sessionslogning, sidder Socialdemokratiet med de afgørende stemmer.
Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen har ingen holdning til sessionslogning, før hun har set et lovforslag.
Det har partierne sagt om sessionslogning
Dansk Folkeparti: “Fordi jeg, du og mange andre, der givetvis ikke har ondt i sinde, får gemt vore oplysninger, ser jeg det ærlig talt ikke som noget indgreb. Jeg ser det som et større indgreb, hvis man ikke gør det.” Retsordfører Peter Kofod Poulsen 30. januar til BT
Venstre: “Jeg har ingen kommentar. Men godt forsøgt.” Retsordfører Preben Bang Henriksen, som svar på spørgsmålet om Venstre går ind for sessionslogning. 5. februar Politiken
“Jeg var glad for, at sessionslogning blev ophævet i 2014, og derfor er jeg selvfølgelig også som udgangspunkt meget kritisk nu.” It-ordfører Torsten Schack pedersen. Politiken 8. februar.
Liberal Alliance: “Masseovervågning af borgere, der slet ikke er mistænkt for noget kriminelt, hører ikke hjemme i et ordentligt retssamfund.” It-ordfører Christina Egelund til Berlingske 10. februar.
Alternativet: “Hvis der er en begrundet mistanke om kriminalitet at gå ud fra, skal næste skridt være en retskendelse, inden der kan foretages overvågning – men sessionslogningen er jo en decideret kortlægning af alle danskeres digitale færden, og det er et stort skridt i den helt forkerte retning.” It-ordfører René Gade. Pressemeddelelse 10. februar.
Konservative: “Systematisk overvågning af alle danskere, fordi enkelte ikke kan opføre sig ordentligt, er ganske enkelt ude af proportioner.” Formand og it-ordfører Søren Pape Poulsen på Konservative.dk
Enhedslisten: “Selv hvis det virkelig var enormt effektivt, er det ikke sikkert, at det er det værd. Vi ville jo heller ikke acceptere, at vi alle fik en GPS i nakken, selvom det formentlig ville være ganske effektivt i forhold til kriminalitetsbekæmpelse.” Retsordfører Pernille skipper. Altinget 4. februar.
Radikale Venstre: “Pointen i frie samfund er, at vi har ret til et privatliv i en retsstat” Landsformand Svend Thorhauge. Ritzau 31. januar.
Computerworld har kontaktet Socialistisk Folkepartis it-ordfører Jacob Mark og retsordfører Lisbeth Bech Poulsen, men har ikke modtaget noget svar.
Socialdemokraterne har ingen holdning
Det hele afhænger så af et eneste parti.
Med sine 47 mandater sidder Socialdemokratiet med de afgørende stemmer.
Men både socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen og it-ordfører Karin Gaardsted har holdt bemærkelsesværdigt lav profil, siden debatten om sessionslogning brød ud sidst i januar.
De få udtalelser, som pressen har lokket ud af Socialdemokraternes ordførere, har ikke ligefrem givet et klarere billede af, hvor Socialdemokraterne regner med at lægge sine stemmer.
30. januar udtalte Trine Bramsen til Ritzau “Jeg ser frem til at få forelagt politiets og myndighedernes anbefaling i næste uge og høre, hvad justitsministerens indstilling er. Før vil jeg hverken sige for eller imod.”
Man kunne jo tro, at den udtalelse betød, at Socialdemokraterne ville sige for eller imod, når Trine Bramsen havde fået forelagt politiets og myndighedernes anbefaling.
Men det ville være at gøre regning uden vært, kunne den samlede danske verdenspresse forstå en uge senere.
Blandt andet kan man den 10. februar læse i Berlingske Tidende, at Trine Bramsen og socialdemokratiet nu “ikke ønsker at kommentere udsigten til en genindførelse af sessionslogning, før man har set et konkret lovforslag.”
Da Computerworld 17. februar spørger Trine Bramsen, hvad Socialdemokratiets holdning til planerne om sessionslogning, er svaret da også det samme.
“Vi er endnu ikke præsenteret for indholdet.”
Tavs it-ordfører
Heller ikke socialdemokraternes it-ordfører, Karin Gaardsted, taler sig hæs om sessionslogning.
Faktisk har hun kun udtalt sig om sessionslogning én gang i de sidste tre måneder.
“Vi ved endnu ikke, hvad justitsministeren kommer ud med, og indtil vi har set forslaget, kan vi ikke sige, hvad vi mener om det. Der har heller ikke været afholdt møder for ordførerne om det endnu,” udtalte it-ordføreren i Jyllandsposten 5. marts.
Annonce:
Startede med Mette Frederiksen
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, var justitsminister i december 2014, da Justitsministeriet inviterede repræsentanter for telebranchen og Rigspolitiet til et møde om genindførsel af sessionslogning.
Computerworld har derfor også spurgt Mette Frederiksen, om hun mener, at sessionslogning er en god idé, men har ikke modtaget et svar.
Leave a Reply