Monthly Archives: May 2016

Skatterådet har givet grønt lys for at et udenlandsk it-firma kan begynde byggeriet af et dansk datacenter.

Så sent som i sidste uge offentliggjorde Skat et såkaldt bindende svar fra Skatterådet om fortolkning af de danske skatteregler.

Det udenlandske firma har nemlig oprettet et dansk anpartsselskab, som skal stå for at bygge og drive det nye datacenter.

Firmaet beder derfor Skatterådet tage stilling til, om moderselskabet får såkaldt “fast driftssted” i Danmark og dermed bliver helt eller delvis skattepligtigt i Danmark.

Det afviser Skatterådet, at selskabet bliver og fjerner dermed en sten på vejen for det kommende datacenterbyggeri.

Computerworld har tidligere fortalt, at Udenrigsministeriet via organisationen Invest in Denmark lige nu arbejder på at lokke en eller flere internationale it-firmaer til at placere datacentre i Danmark.

Præcis hvilke it-firmaer, der overvejer at slå sig ned i Danmark er dog indtil videre en dyb hemmelighed.

Hemmeligt
Heller ikke i Skatterådets svar fremgår det, hvilket firma, der i dette tilfælde står bag byggeplanerne.

Skatterådets formand, Hanne Søgaard Hansen, siger, at Skatterådets medlemmer har tavshedspligt og derfor ikke må oplyse navne på personer eller firmaer, der er omtalt i rådets afgørelser og svar.

Men udover det rent skattetekniske indhold afslører dokumentet – som du kan læse her – også en række interessante detaljer om det planlagte datacenter.

Blandt andet fremgår det, at serverne i det planlagte datacenter skal hoste “websteder, data og applikationer”.

Derudover fremgår det, at datacenteret skal bruges til at styre “annonceindhold” rettet mod “specifikke brugere på baggrund af disse brugeres demografi”.

Det signalement passer ualmindeligt godt på de amerikanske it-giganter Facebook og Google, som begge baserer en stor del af deres forretning på at levere målrettet annoncering mod deres flere hundrede millioner brugere.

Google Danmark ønsker ikke kommentere sagen.

Det har ikke være muligt at få en kommentar fra Facebook.

Svaret fra Skatterådet viser i øvrigt, at det kan være noget af et juridisk skoleridt at tolke den eksisterende skattelovgivning i forhold til den måde, som man driver forretning i en digital tidsalder.

Det udenlandske it-firma oplyser eksempelvis, at administration af websider og lagring af data og software på de fysiske servere i det nye danske datacenter vil ske fra lokationer udenfor Danmarks grænser.

Men selvom data og software ligger på en server i Danmark, er der ifølge Skatterådet ikke lovgrundlag for at gøre moderselskabet skattepligtigt i Danmark.

Læs også:

Afsløring: Hemmelige forhandlinger med it-giganter om nye datacentre på dansk jord

Apple søger chef for det kommende kæmpe-datacenter ved Viborg: Her er kravene

ComputerViews: Der findes næppe ét korrekt svar på det spørgsmål, danske it-chefer/CIO’er og it-organisationer er mere eller mindre er tvunget til at stllle sig selv her i 2016:

Hvilken rolle skal vi spille i fremtiden?

Der blæser helt nye vinde ind over de danske virksomheder og offentlige institutioner, der i disse år går fra at anskue it som noget, der skal understøtte forretningen, til at være noget, der både driver og fornyer forretningen.

I denne uge kunne vi fortælle, at Skat dropper CIO-rollen og indfører en helt ny it-organisation.

Mens det i sig selv er et opsigtsvækkende tiltag, er det baggrunden for beslutningen, der bør få den største opmærksomhed:

“Skat er i dag en it-virksomhed. Alle vores forretningsprocesser og alt, hvad vi foretager os, ligger i de data og de it-systemer, som binder hele vores virksomhed sammen,” fortæller Jesper Rønnow Simonsen, direktør for Skat, til Computerworld.

Læs historien her: Skat dropper CIO-rollen og indfører helt ny it-organisation: Derfor er det nødvendigt

“It er sådan set en grundforudsætning for, at vi overhovedet kan udføre det, vi er sat i verden for at udføre,” lyder det videre fra direktøren om baggrunden for, at it-ansvaret nu skal fordeles ud på hele direktionen frem for som tidligere hos en CIO:

“Det, der udfordrede os med den måde, vi var organiseret på – hvor du havde et it-område med en selvstændig it-direktør – var, at det blev lidt isoleret fra resten af organisationen,” forklarer Jesper Rønnow, der i interviewet også fortæller, at mange af it-projekterne fremover kommer til at køre under kundeservice, ligesom han også ser sig selv som it-ansvarlig:

“Der er ikke nogen tvivl om, at jeg har det overordnede ansvar for det hele – og også alle de forskellige it-projekter, vi arbejder med,” siger Jesper Rønnow.

Argumenter for og imod
Skats tiltag bunder altså i, at digitaliseringen er blevet så essentiel for Skat, at det ikke længere giver mening at køre med en CIO og en traditionel it-organisation.

It-udvikling og -drift i Skat skal i stedet være helt integreret i forretningen. 

Det store spørgsmål her er så, om Skats model er en, der kommer til at blive efterlignet af andre danske virksomheder og institutioner?

Hvis man tager udgangspunkt i, at it bliver fundamentet for virksomheden, og at ansvaret derfor skal op på øverste plan, vil mange andre virksomheder formentlig stå i samme situation som Skat.

Der er dog både argumenter for og imod at droppe CIO-rollen:

For: Det giver god mening at sikre, at hele direktionen tager det digitale ansvar på sig og tænker i digital innovation og digitale forretningskoncepter.

Imod: Der er stadig brug for en direktør, der kan koordinere og styre de digitale initiativer, så der er en sammenhængende arkitektur og en rød tråd i de teknologiske valg, man træffer. Det kræver teknisk indsigt at kunne gennemskue de langsigtede konsekvenser og udfordringerne.

Læs også: Årets CIO 2016: Her er Danmarks fem bedste it-chefer

Omlægningen af it-området i Skat betyder blandt andet også, at afdelingen for it-udvikling er fusioneret med forretningsudvikling. De 200 it-systemer, der er i spil i Skat, driftes og vedligeholdes fortsat i en selvstændig afdeling, der dog får en tættere integration til BI/dataafdelingen.

De helt store it-udviklingsprojekter i Skat (eksempelvis inddrivelsesområdet) har desuden en helt selvstændig organisationsform.

Det bliver således i sidste ende Skats øverste direktør, der skal sikre, at digitaliseringen på tværs af myndigheden hænger sammen og fungerer efter hensigten.

Hans personlige succes står og falder med det, så det er næppe en opgave, der bliver overset. Men spørgsmålet er, om en CIO i direktionen alligevel ikke ville være en god idé?

Svaret på det spørgsmål har vi ikke i dag, og formenltig går der flere år, før man kan vurdere holdbarheden af Skats nye måde at arbejde med it på.

Hvilken model er den bedste?
Til gengæld har vi allerede i dag med Skat et konkret dansk eksempel på, hvordan man kan forsøge på at omfavne den digitale fremtid.

En fremtid uden en CIO – men med et generelt øget fokus på digitalisering i direktionen – er den model, Skat har valgt.

Andre virksomheder og organisationer vil vælge andre modeller, fordi det er det, der giver mest mening i det konkrete tilfælde.

Uanset hvilken model, der er den bedste, er udfordringen, at det mange steder ikke giver mening at køre med samme organisations-model og drifts/udviklings-setup, som man gjorde for bare få år siden.

It-afdelingerne er tvunget til at overveje nye strategier og modeller. Det er nødvendigt for at bevare relevansen og sikre en central position i virksomhederne fremadrettede arbejde med digital innovation.

Læs også: It-chefen er under pres – formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling?

Viden om it og digitalisering er i dag ikke forbeholdt CIO’er og it-medarbejdere.

Det er noget, der går på tværs af moderne virksomheder. Alle skal forstå de digitale muligheder og udfordringer, ligesom alle (i hvert fald lederne) skal have en grundlæggende forståelse for eksempelvis HR, økonomistyring og salg.

Men samtidig er der behov for medarbejdere (og ledere), der har en dybere it-viden end gennemsnittet i organisationen.

Koordinering kan være nøgleordet
Gartners internationale toprådgiver Peter Søndergaard har tidligere overfor Computerworld beskrevet en grundlæggende kompetence for CIO’er og it-afdelinger i fremtiden – her er nøgleordene blandt andet koordineringen af information- og data-strategien og risikovurderinger og sikkerhed.

“Der skal også være nogen, der koordinerer integrationspunktet mellem teknologi – det vil sige produktet eller servicen – og så kunden. Og så skal der være nogen, der er ansvarlig for, hvordan teknologiarkitekturer integreres. Og så den sidste: Koordineringen af digital innovation i firmaet.”

“Men det vigtige ord her er, at man koordinerer. På intet tidspunkt har jeg her sagt, at man skal eje it-infrastrukturen, eller at man eksempelvis ejer alt, der har med applikationsudvikling at gøre. Det er noget, traditionelle CIO’er gør i dag,” lød det fra Peter Søndergaard.

“Det er helt sikkert, at alt det, CIO’er er ansvarlige for i dag, ikke er alt det, de er ansvarlige for om fem år.”

“Alt det her er ikke et spørgsmål om at sige, at der er en CIO, eller at der ikke er det. Det handler mere om at se på, hvad det er for nogle kompetencer, der er fundamentale for en virksomhed, og som man heller ikke bør lægge ud eksternt.”

Hvordan ser fremtidens CIO-rolle og it-organisation ud i din optik?

Læs også:

Skat dropper CIO-rollen og indfører helt ny it-organisation: Derfor er det nødvendigt

Massive udfordringer truer it-afdelingerne: Seks nødvendige tiltag kan hindre en knock-out

Når CIO’en selv skal stå skoleret: Her er it-chefens egen chef

Årets CIO 2016: Her er Danmarks fem bedste it-chefer

It-chefen er under pres – formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling?

ComputerViews: Der findes næppe ét korrekt svar på det spørgsmål, danske it-chefer/CIO’er og it-organisationer er mere eller mindre er tvunget til at stllle sig selv her i 2016:

Hvilken rolle skal vi spille i fremtiden?

Der blæser helt nye vinde ind over de danske virksomheder og offentlige institutioner, der i disse år går fra at anskue it som noget, der skal understøtte forretningen, til at være noget, der både driver og fornyer forretningen.

I denne uge kunne vi fortælle, at Skat dropper CIO-rollen og indfører en helt ny it-organisation.

Mens det i sig selv er et opsigtsvækkende tiltag, er det baggrunden for beslutningen, der bør få den største opmærksomhed:

“Skat er i dag en it-virksomhed. Alle vores forretningsprocesser og alt, hvad vi foretager os, ligger i de data og de it-systemer, som binder hele vores virksomhed sammen,” fortæller Jesper Rønnow Simonsen, direktør for Skat, til Computerworld.

Læs historien her: Skat dropper CIO-rollen og indfører helt ny it-organisation: Derfor er det nødvendigt

“It er sådan set en grundforudsætning for, at vi overhovedet kan udføre det, vi er sat i verden for at udføre,” lyder det videre fra direktøren om baggrunden for, at it-ansvaret nu skal fordeles ud på hele direktionen frem for som tidligere hos en CIO:

“Det, der udfordrede os med den måde, vi var organiseret på – hvor du havde et it-område med en selvstændig it-direktør – var, at det blev lidt isoleret fra resten af organisationen,” forklarer Jesper Rønnow, der i interviewet også fortæller, at mange af it-projekterne fremover kommer til at køre under kundeservice, ligesom han også ser sig selv som it-ansvarlig:

“Der er ikke nogen tvivl om, at jeg har det overordnede ansvar for det hele – og også alle de forskellige it-projekter, vi arbejder med,” siger Jesper Rønnow.

Argumenter for og imod
Skats tiltag bunder altså i, at digitaliseringen er blevet så essentiel for Skat, at det ikke længere giver mening at køre med en CIO og en traditionel it-organisation.

It-udvikling og -drift i Skat skal i stedet være helt integreret i forretningen. 

Det store spørgsmål her er så, om Skats model er en, der kommer til at blive efterlignet af andre danske virksomheder og institutioner?

Hvis man tager udgangspunkt i, at it bliver fundamentet for virksomheden, og at ansvaret derfor skal op på øverste plan, vil mange andre virksomheder formentlig stå i samme situation som Skat.

Der er dog både argumenter for og imod at droppe CIO-rollen:

For: Det giver god mening at sikre, at hele direktionen tager det digitale ansvar på sig og tænker i digital innovation og digitale forretningskoncepter.

Imod: Der er stadig brug for en direktør, der kan koordinere og styre de digitale initiativer, så der er en sammenhængende arkitektur og en rød tråd i de teknologiske valg, man træffer. Det kræver teknisk indsigt at kunne gennemskue de langsigtede konsekvenser og udfordringerne.

Læs også: Årets CIO 2016: Her er Danmarks fem bedste it-chefer

Omlægningen af it-området i Skat betyder blandt andet også, at afdelingen for it-udvikling er fusioneret med forretningsudvikling. De 200 it-systemer, der er i spil i Skat, driftes og vedligeholdes fortsat i en selvstændig afdeling, der dog får en tættere integration til BI/dataafdelingen.

De helt store it-udviklingsprojekter i Skat (eksempelvis inddrivelsesområdet) har desuden en helt selvstændig organisationsform.

Det bliver således i sidste ende Skats øverste direktør, der skal sikre, at digitaliseringen på tværs af myndigheden hænger sammen og fungerer efter hensigten.

Hans personlige succes står og falder med det, så det er næppe en opgave, der bliver overset. Men spørgsmålet er, om en CIO i direktionen alligevel ikke ville være en god idé?

Svaret på det spørgsmål har vi ikke i dag, og formenltig går der flere år, før man kan vurdere holdbarheden af Skats nye måde at arbejde med it på.

Hvilken model er den bedste?
Til gengæld har vi allerede i dag med Skat et konkret dansk eksempel på, hvordan man kan forsøge på at omfavne den digitale fremtid.

En fremtid uden en CIO – men med et generelt øget fokus på digitalisering i direktionen – er den model, Skat har valgt.

Andre virksomheder og organisationer vil vælge andre modeller, fordi det er det, der giver mest mening i det konkrete tilfælde.

Uanset hvilken model, der er den bedste, er udfordringen, at det mange steder ikke giver mening at køre med samme organisations-model og drifts/udviklings-setup, som man gjorde for bare få år siden.

It-afdelingerne er tvunget til at overveje nye strategier og modeller. Det er nødvendigt for at bevare relevansen og sikre en central position i virksomhederne fremadrettede arbejde med digital innovation.

Læs også: It-chefen er under pres – formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling?

Viden om it og digitalisering er i dag ikke forbeholdt CIO’er og it-medarbejdere.

Det er noget, der går på tværs af moderne virksomheder. Alle skal forstå de digitale muligheder og udfordringer, ligesom alle (i hvert fald lederne) skal have en grundlæggende forståelse for eksempelvis HR, økonomistyring og salg.

Men samtidig er der behov for medarbejdere (og ledere), der har en dybere it-viden end gennemsnittet i organisationen.

Koordinering kan være nøgleordet
Gartners internationale toprådgiver Peter Søndergaard har tidligere overfor Computerworld beskrevet en grundlæggende kompetence for CIO’er og it-afdelinger i fremtiden – her er nøgleordene blandt andet koordineringen af information- og data-strategien og risikovurderinger og sikkerhed.

“Der skal også være nogen, der koordinerer integrationspunktet mellem teknologi – det vil sige produktet eller servicen – og så kunden. Og så skal der være nogen, der er ansvarlig for, hvordan teknologiarkitekturer integreres. Og så den sidste: Koordineringen af digital innovation i firmaet.”

“Men det vigtige ord her er, at man koordinerer. På intet tidspunkt har jeg her sagt, at man skal eje it-infrastrukturen, eller at man eksempelvis ejer alt, der har med applikationsudvikling at gøre. Det er noget, traditionelle CIO’er gør i dag,” lød det fra Peter Søndergaard.

“Det er helt sikkert, at alt det, CIO’er er ansvarlige for i dag, ikke er alt det, de er ansvarlige for om fem år.”

“Alt det her er ikke et spørgsmål om at sige, at der er en CIO, eller at der ikke er det. Det handler mere om at se på, hvad det er for nogle kompetencer, der er fundamentale for en virksomhed, og som man heller ikke bør lægge ud eksternt.”

Hvordan ser fremtidens CIO-rolle og it-organisation ud i din optik?

Læs også:

Skat dropper CIO-rollen og indfører helt ny it-organisation: Derfor er det nødvendigt

Massive udfordringer truer it-afdelingerne: Seks nødvendige tiltag kan hindre en knock-out

Når CIO’en selv skal stå skoleret: Her er it-chefens egen chef

Årets CIO 2016: Her er Danmarks fem bedste it-chefer

It-chefen er under pres – formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling?

Mindst et udenlandsk it-firma er langt fremme i sine overvejelser om at bygge et selvstændigt datacenter i Danmark.

Samtidig arbejder flere udenlandske selskaber med planer om at bygge større eller mindre datacentre.

Computerworld erfarer, at Invest In Denmark under Udenrigsministeriet så sent som i sidste måned på vegne af et amerikansk it-firma gik i gang med at undersøge mulighederne for at stille den nødvendige fiberinfrastruktur og strømkapacitet til rådighed for det nye datacenter.

Navnet på det amerikanske it-firma er dog fortsat en dyb hemmelighed.

Men blandt kilder med kendskab til sagen gættes der på, at det er it-giganter som Google, Facebook eller Microsoft, der står bag planerne.

Danske it-firmaer spiller med
Den danske fiberleverandør Nianet er blandt de firmaer, som har fået følere fra Invest in Denmark.

“Jeg kan bekræfte, at vi i april fik en henvendelse via Udenrigsministeriet fra en amerikansk kunde om mulighederne for, at vi kunne stille den nødvendige infrastruktur med fiberforbindelser og strøm til rådighed,” siger Nianets administrerende direktør Rasmus Helmich til Computerworld.

Han vurderer, at det konkrete projekt er et eksempel på, at især store amerikanske it-firmaer er interesserede i at rykke tættere på deres kunder.

“Det gælder både firmaer som Google, Facebook og Microsoft, som hver på deres måde leverer lokalt tilpasset indhold. Og samtidig er Danmark kendt for at have en meget stabil infrastruktur både med hensyn til elektricitet og fiberforbindelser,” siger Rasmus Helmich.

Ifølge Computerworlds oplysninger er der tale om et datacenter, som fuld udbygget vil bestå af 500 rackskabe med et strømbehov på op mod 5 MW.

Til sammenligning vil Apples kommende 166.000 kvadratmeter store datacenter i Viborg få et strømbehov på omkring 100 MW, når det er fuldt udbygget.

Læs mere om det her: Apple bygger nyt kæmpe-datacenter i Danmark: Investerer milliarder

Det jyske fiberselskab Sydenergi (SE) er også blandt de danske it-firmaer, som mærker de multinationale it-selskabers interesse for at bygge egne datacentre i Danmark.

Men heller ikke her vil eller kan man afsløre navnet på de udenlandske bygherrer.

“Vi diskuterer i øjeblikket en række projekter af forskellig størrelse. Der er generelt en stor grad af fortrolighed omkring de her projekter, og derfor kan jeg ikke komme nærmere ind på hvilke udenlandske spillere, der er tale om,” siger SE’s koncernchef Niels Duedahl til Computerworld.

Invest in Denmark ønsker ikke at kommentere, hverken det konkrete projekt eller arbejdet for at tiltrække store datacenter-byggerier til Danmark.

Google Danmark skriver i en mail til Computerworld, at man ikke kommenterer på “rygter og spekulationer”.

Heller ikke Microsoft ønsker at kommentere eventuelle planer om at bygge et datacenter i Danmark.

“I takt med at efterspørgslen for vores cloud-services vokser, kigger vi selvfølgelig på nye lokationer, men vi har ikke noget at tilføje om kommende faciliteter,” lyder det fra Microsofts kommunikationsdirektør Anders Adelhorst.

Det har ikke være muligt at få en kommentar fra Facebook.

Læs også:

Mail afslører: Apple havde planer om stort udviklingscenter i Viborg – men blev ikke til noget

Apple betaler 23 millioner kroner for Viborg-byggegrund – irsk selskab står som køber

Mens den offentlige sektor i dag løfter sløret for sin nye digitaliseringsstrategi frem mod 2020, har Digitaliseringsstyrelsen analyseret, hvordan det egentlig gik med it-strategien for 2011 til 2015.

Den helt store målsætning i den ‘gamle’ strategi var, at digitalisere 80 procent af kommunikationen mellem borgerne og den offentlige sektor ved brug af digital post og offentlige selvbetjeningsløsninger, der samlet kunne spare Danmark for én milliard kroner.

Analysen med tal fra årsskiftet viser, at i tre ud af de fire såkaldte bølger inden for digital selvbetjening er 87 procent af anmeldelser, ansøgninger og andet nu digitaliseret.

Den sidste selvbetjeningsbølge blev lanceret i december, og der mangler endnu opfølgning.

På digital post var 77 procent af brevene ved årsskiftet sendt digitalt, mens 11 procent af borgerne var fritaget fra digital korrespondance med kommunerne, regionerne og staten.

Blank på økonomisk gevinst
Kontorchef Louise Palludan Kampmann fra Digitaliseringsstyrelsens Center for brugervenlighed og implementering fortæller til Computerworld, at der siden januar er sket en stigning i digital post-tilmeldingen, så der er i dag er 89 procent af danskerne på mail-løsningen.

På kommunikationsområdet må det derfor konstateres, at det offentlig er kommet i hus med sine digitale målsætninger.

Men hvad så med den sparede milliard kroner, som blev stillet i udsigt tilbage i 2011?

“Der vil være naturligvis være nogle usikkerheder i den konkrete beregning af potentialet, fordi det kræver indhentning af tal fra samtlige myndigheder og vi kender ikke opgørelsen på kroner og øre.”

“Men vi ved, at forudsætningerne med digital kommunikation er til stede for besparelsen på en milliard kroner,” siger Louise Palludan Kampmann til Computerworld.

Læs også: Hård kritik fra Rigsrevisionen: Offentlige selvbetjeningsløsninger alt for dårlige

Hun lover, at der i forbindelse med opfølgning på den fjerde selvbetjeningsbølge senere på året vil blive fulgt op på, hvor meget den offentlige sektor så rent faktisk sparede med sin gamle it-strategi.

Successer og skuffelser
Kontorchefen fra Digitaliseringsstyrelsen nævner, at når der kommer besøg fra andre lande for at høre om Danmark it-strategi fra 2011-2015, er der særligt ét område, som de gerne vil høre nærmere om.

“Vores digitale samarbejde på tværs i den offentlige sektor er ret unikt for Danmark, og det vil folk udefra altid gerne høre noget mere om, hvordan vi gør,” siger Louise Palludan Kampmann.

Hun nævner også, at danskernes villighed til at omfavne både selvbetjening og digital post i sig selv har været en succes ved den gamle strategi.

“Pudsigt nok har den ældre del af befolkningen været meget opmærksom på kanal-skiftet, og derfor var de ældre også hurtige til at bakke op omkring den. Det har derimod knebet lidt med at få fat i de unge,” fortæller Louise Palludan Kampmann.

For at få fat i Danmarks fremtid er der i det nye it-strategi frem mod 2020 derfor lagt op til flere initiativer rettet mod de unge i skolerne. 

“Det har heller ikke altid været lige nemt for ansatte i den offentlige sektor at ændre arbejdsgange og vaner til en digital hverdag. Det er en omstillingsproces, som jeg synes, man skal have respekt for,” lyder det fra Louise Palludan Kampmann.

Læs også:

Her er hele Danmarks it-plan frem mod 2020: Disse ni områder skal der satses på

“Vi skal tænke ti år frem,” siger minister Troels Lund Poulsen (V).

Beyond Data 2016: Vi tror, at vi er verdensmestre i data, men det er vi ikke.

Sådan lyder den lidt nedslående besked på konferencen Beyond Data, der foregår netop nu i København og har tiltrukket it-folk fra hele landet.

Der er dog stadig masser af lyspunkter i kongerigets it-afdelinger og virksomheder, både når det handler om teknik, lyst og evner.

Der er altså noget at bygge på, lyder det både fra erhvervslivet, eksperter og politikere, der taler på konferencen.

“På 30 minutter kobles der 2,5 millioner nye enheder på nettet, og på daglig basis genererer vi mere data end fra livets oprindelse og frem til 2003,” lyder det fra Danfoss-direktør Niels B. Christiansen.

“Digitaliseringen går med andre ord rimelig stærkt. Og der er ikke plads til magelighed eller en selvtilfreds indstilling til at drive forretning.”

Han peger dog på, at digitaliseringen ikke er en revolution, der vil ødelægge alle de gamle forretningsværdier. Det er et supplement, der kan bærer de gamle produktionsvirksomheder videre.

“Erhvervslivets transformation vil ikke blive let, og der vil komme masser af fejltrin, men dem, der står igennem, vil også stå tilbage som vindere. Digitaliseringen er både nødvendig og spændende.”

Danfoss-chefen mener, at der er for meget varm luft i debatten, og at der skal definitioner til.

“De mange buzz-ord betyder ikke nødvendigvis noget. It skal sættes ind i en sammenhæng og en virkelighed, så den giver forståelse. Det skal gøres konkret.”

Det handler eksempelvis om tilgangen til kunderne og at gøre strategien i firmaet digitaliseringsparat.

“For at komme i gang skal man finde nogle fokusområder og sætte ind der. Men husk at kunden står over teknologien. It skal give ny værdi. Men dem, der har adgang til platformen, har også adgang til vækst og værdi.”

Han peger på Uber som et konkret eksempel.

“Uber har taget magten over forsyningskæden til kunden og har derved erhvervet sig den platform, der skaber værdi,” siger han.

Hardware og software går hånd i hånd
Ifølge Niels B. Christiansen er hardware blevet et glemt kapitel i digitaliseringen. Men han vurderer produkterne som langt mere værdifulde.

“Software er det værktøj, der skal skabe udviklingen, men det digitaliseringsparate hardware er fundamentet for eksempelvis internet of things.”

Det handler igen om at skabe platformen. I hans univers er det termostater, der kan kobles sammen med software, men Nokias nedtur og Apples succes er et andet eksempel.

“Nokia kunne udvikle og producerer telefoner i et voldsomt tempo, men tabte til Apple, der kun har få modeller. Men Apple har platformen, der kan forsynes med ny software med jævne mellemrum, så folk føler de får en ny telefon.”

Denne platformsudvikling mener han ikke bare begrænser sig til telefoner, transport eller udlejning af boliger.

“Det kommer også på alle andre områder, eksempelvis blandt produktionsvirksomheder som os. Det er koblingen mellem hardware og software, der er spændende i forbindelse med nye forretningsområder.”

Og det argument er en hård omgang for de traditionelle firmaer.

“For de traditionelle virksomheder betyder det en kæmpe udfordring og omstilling, men det er en gave til start up-firmaer.”

Hans pointe er, at digitaliseringen ikke kommer til at erstatte de fysiske produkter, men den kommer til at forandre dem.

“Det kræver, at der i firmaer som vores sættes en retning, og at der arbejdes hurtigt.”

Den udvikling vil ikke kun forandre produktionen, men også arbejdsmarkedet, hvor de digitale superhelte bliver en mangelvare.

Kompetente it-folk er allerede en mangelvare, og den udvikling fortsætter, hvis man ikke satser målrettet.

“De folk kommer ikke af sig selv. De ledere, vi har i dag, er uddannet efter helt andre principper. De skal have flere tekniske kompetencer fremover. Vi skal også have politikerne med for at få det til at blive en succes,” siger han.

Data skal gøres tilgængelige for alle i virksomheden. Ikke kun få udvalgte.

Minister: Vi skal nok gøre noget
Og der er faktisk en politisk vilje, forsikrer Erhvervs- og beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V).

“Vi skal blive bedre til at tjene penge,” siger han på konferencen.

Og digitaliseringen skal være en af de løftestænger, der skal sørge for det.

“Udrulningen af bredbånd til hele landet er et helt konkret eksempel, der skal sikre et mere digitalt Danmark.”

Men også det kompetenceløft, som Danfoss-chefen efterlyser, er i spil.

“Politikere skal blive bedre til at tænke længere end til det næste valg. I samarbejde med erhvervslivet vil vi forsøge at lægge en plan, der strækker sig ti år ud i fremtiden.”

De elementer, han peger på, er områder som digital vækst, produktion og automatisering. Ligeledes skal strategien omfatte it-sikkerhed, uddannelse og deleøkonomi.

“Et konkret eksempel er, at vi vil se på bedre forhold for deleøkonomiske tjenester, for internettet er nok kommet for at blive,” siger Troels Lund Poulsen.

Danmark er dårligst til data i Skandinavien
“Men hvor data-drevne er de danske virksomheder egentlig?”

Sådan lyder spørgsmålet fra Jens-Jacob Aarup, der er direktør i virksomheden Inspari, der har foretaget en analyse af netop den problemstilling blandt 400 virksomheder.

Og svaret er nok ikke det, man ønsker at høre.

“Sammenlignet med de øvrige lande i Skandinavien ligger vi sidst.”

Finland indtager en klar førsteplads, ikke mindst fordi landet har formået at bringe det digitale perspektiv ind i undervisningen.

Det er dog ikke kun dårlige nyheder, der kommer over hans læber.

“På et enkelt år har vi oplevet en langt større forståelse og interesse i at bruge data i danske firmaer. Ligeledes oplever vi, at de firmaer, der går i gang med at bruge data bliver grebet af det og igangsætter flere og flere projekter,” siger han. 

Udfordringen er nu, at få gjort interessen til praktiske løsninger.

Udfordringerne i forhold til at bruge data ligger i strategi, kultur, accept og kompetencer. Fire områder, der skal arbejdes med.

Han giver fire gode råd til at komme i gang.

“Tænk stort, men start småt. Nedbryd siloer i virksomheden, find kompetencerne både internt og eksternt og sørg så for, at der er en fælles platform.”

Læs også:

Er disruption blevet et meningsløst bullshit-begreb?

Disruption-designer: Sådan ryster du virksomheden og overhaler konkurrenterne

Dansk storbank vil med på disruption-bølgen, men har ikke ressourcerne: Sætter 100.000 kroner på højkant i hackathon

Rik Ferguson, vicedirektør security research, Trend Micro

Rik Ferguson ved, at it-sikkerhed ikke kommer af sig selv. Du skal skubbe til folk, før de kommer ordentligt i gang.

Rik Ferguson er vicedirektør for sikkerhedsfirmaet Trend Micro’s afdeling for sikkerheds research, og ser til daglig, præcis hvad de mørkere eksistenser på internettet får dagene til at gå med.

Og de kriminelle har travlt, så der er rigeligt med grunde til at stramme op.

Det kan man læse i de rapporter, som Rik Ferguson og hans kolleger jævnligt udgiver.

EU kommer til at ændre spillet
Men man når ikke i mål bare ved at vifte brancher om næsen med rapporter om hackere.

For europæere lider af en selvtilfreds vrangforestilling, som har forblændet os for situationens alvor, mener Rik Ferguson.

“Det kommer virkelig til at hjælpe på sikkerheden, når EU-dataforordningen træder i kraft. Der er en opfattelse af, at det kun er amerikanske firmaer, der er dumme nok til, at hackere kan komme helt ind og tage alle deres data.”

Men intet kunne være fjernere fra virkeligheden, forklarer sikkerhedsmanden.

For i virkeligheden er europæiske virksomheder lige så udsatte som deres amerikanske kolleger.

De har bare aldrig behøvet at indrømme det offentligt.

“Der har ikke været et lovkrav om, at man skal gå ud og sige ‘Hey, vi er blevet hacket, og vi har mistet alle de her data.’ Når der kommer et krav om offentliggørelse, kommer vi til at se, hvor mange sager, der virkelig er.”

Læs også: Kunderne har skiftet kurs: Omada spinder guld på ny holdning til sikkerhed

Honningkrukker og tålmodighed
Selvom det hjælper at offentliggøre hacker-angreb, er det altid bedre, hvis man kan forebygge dem.

Det kræver bare, at man ved, hvordan de arbejder.

Det kan være svært at observere it-kriminelle, mens de arbejder, men det bliver lidt lettere, hvis man sætter en fælde op, som de ikke kan holde nallerne fra.

Eller som Rik Ferguson selv siger det:

“Vi bygger vores egne honningkrukker.”

En honningkrukke er en replika af et miljø som for eksempel et vandværk eller en benzinstation.

Tricket er, at “komme til” at åbne for adgang til honningkrukken fra internettet, og så skal man ellers bare holde øjnene åbne.

For selvfølgelig kommer der skumle typer forbi.

“Vi byggede et falsk vandværk og lagde det på nettet og holdt løbende øje med, hvad der skete med det. Hvor ser angrebene ud til at komme fra, og hvad forsøger angriberne på?”

Pres på brancherne
Idéen med at lade hackere løbe amok gennem et simuleret vandværk er måske lidt mærkelig, men der er mening i galskaben.

For virksomheder er gode til de ting, der er vigtige for deres marked, og de færreste virksomheder er i sikkerhedsmarkedet. 

Derfor må man overbevise dem om, at de skal se nærmere på sikkerheden, forklarer Rik Ferguson.

“Når vi har lavet en honningkrukke udgiver vi jo rapporter med resultaterne. Dem kan vi så bruge til at lægge pres på de brancher, som bygger den slags teknologi, så de gør et bedre arbejde næste gang.”

Det er tilsyneladende en strategi, som giver pote.

I hvert fald er det med til at øge markedet for sikkerhedsselskaber som Trend Micro.

“De firmaer, der bygger baggagehåndtering til lufthavne eller benzinstationer eller atomkraftværker er ikke sikkerhedseksperter. De er eksperter i industrielle processer. Men de er ved at indse, at det falder tilbage på dem, når der sker noget skidt. Så de er begyndt at investere i sikkerhedsekspertise.”

Læs også: Sikkerheds-ekspert: Derfor duer statisk sikkerhed bare ikke – her er tre fif til at få bedre it-sikkerhed i virksomheden

Det er kun få uger siden, at holdet bag Opera meddelte, at den næste udgave af browseren kommer med gratis VPN (virtual private network) indbygget fra starten.

Nu er Opera igen klar med en opsigtsvækkende nyhed – og samtidig lidt af et løfte:

“Vi er den første store browser, der inkluderer en dedikeret strømspare-tilstand, der er designet til at forlænge din bærbares batteritid med op til 50 procent sammenlignet med eksempelvis Google Chrome,” meddeler Opera.

“Afhængig af din hardware-type kan det betyde adskillige timers ekstra browsing, før du er nødt til at oplade din bærbare,” lyder det videre.

Dette er ikke bare et yderst interessant tiltag fra Operas side, men også lidt af en påstand, som naturligvis vil blive efterprøvet i de kommende måneder.

Sådan fungerer det
Nok så interessant er det dog også, hvordan strømspare-funktionen fungerer – og hvad det er, man som bruger går på kompromis med, når man slår den til.

Opera forklarer, at funktionen slås til ved, at man klikker på et bateri-ikon ved siden af søge- og adressefeltet i browseren (se billedet).

For at sikre den bedre batteritid, sker der følgende ting, når man slår funktionen til:

- Reduceret aktivitet på faner i baggrunden.
- CPU’en vækkes ikke så ofte på grund af en optimering af JavaScript-timere.
- Ikke brugte plugins sættes automatisk på pause.
- Frame raten reduceres til 30 frames per sekund.
- Video-playback parametre bliver forbedret, og der anvendes hardware accelerated video codecs.
- Animationer og browser-temaer sættes på pause.

“Vi mener, at disse optimeringer giver nogle gode besparelser for dig uden at gå på kompromis med den hastighed og funktionalitet, du forventer,” skriver Opera.

Læs også:Browser-krigen 2016: Vælger du Chrome, Firefox, Safari, Edge – eller en helt anden browser?

Selvom Opera-browseren indeholde mange interessante funktioner, så har Opera svært ved at følge med på browser-markedet, hvad angår markedsandele.

Det er især Chrome og Safari, der i dag nupper brugerne på de forskellige platforme.

Her i Danmark er det langt under en procent af webbrugerne, der anvender Opera. Se de forskellige browseres markedsandele her.

Indtil videre er den nye strømspare-funktion i Opera kun tilgængelig i udvikler-udgaven af browseren. Den kan du læse mere om og hente her.

Læs også:

Ny browser kommer med gratis VPN indbygget: Hent den her

Det vrimler med spændende browsere – men danskerne er mest til Chrome og Safari

Browser-krigen 2016: Vælger du Chrome, Firefox, Safari, Edge – eller en helt anden browser?

Prøvekørt: Derfor er den nye Vivaldi-browser noget helt særligt

Helt ny browser klar i færdig udgave: Nu kan du hente Vivaldi 1.0

“Kunstig intelligens, nano- og bioteknologi samt vidtstrakt brug af big data banker allerede på døren. Så fremtiden er nu, ikke om en generation eller to.”

Sådan lyder det blandt andet i perspektiverne for det danske samfund anno 2016 i indledningen på staten, kommunerne og regionernes store fællesoffentlige it-strategi frem mod 2020.

Helt så futurisk som indledningen er resten af it-strategien dog ikke.

Her er i stedet flere nære tiltag som brugervenlige løsninger og nødvendigheder som it-sikkerheden sat i centrum samt genbrug af data på tværs af myndigheder for at undgå dobbeltarbejde både for og bag skranken til det offentlige.

Til forskel fra strategien fra 2011 og frem til 2015 er der i den nye og ret forsinkede fællesoffentlige strategi blevet en del mere plads til erhvervslivet.

Konkrete mål og initativer
Blandt de mange fine ord om et bedre digitalt Danmark bugner den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016 til 2020 dog ikke ligefrem med specifikke investeringer, målbare besparelser eller konkrete tidsplaner.

I den konkrete ende skal danske virksomheder samlet spare tre milliarder kroner på blandt andet genbrug af data og automatisk rapportering i 2020.

Den offentlige support skal samles, så folk og firmaer får bedre hjælp til it-bøvl med det offentlige, mens vi alle sammen også skal have bedre indsigt i sager om os selv.

Vækst skal blandt andet sikres igennem opbygningen af smart citys og i digitale udbud, fremgår det af strategien, hvor der også luftes udviklingsopgaver som ID til børn og unge.

“Behovet gælder bl.a. aldersgruppen 12-15 år, som endnu ikke har et NemID, men som har behov for en højere grad af digital fortrolighed fx i forbindelse med brugen af login i skolen. Det skal analyseres, hvordan en ID-løsning til børn og unge kan tilrettelægges,” står der i strategien.

Åbner for forsyningsdata
Derudover bliver den store pulje med offentlige data fedet op med data om energiforsyning.

Her findes eksempelvis data om terræn, (spilde)vand, produktion og forbrug af el, gas, og varme – også ledninger, som blandt andet tæller tv-kabler, trafiksignalkabler og internetkabler.

Læs også: Sådan graver du millionerne frem i statens offentlige datasæt

“Konsekvenserne af initiativet, herunder omfang og eventuel indfasning, drøftes med forsyningsselskaberne og telebranchen,” forklarer myndighederne i strategien om at gøre data om energiforsyningen tilgængelige for private virksomheder, der kan udvikle løsninger på baggrund af disse data.

På sundhedsområdet er der opstillet noget, der ligner konkrete målsætninger, da der i slutningen af i år vil være 16 færdiggjorte velfærdsprojekter inden for blandt andet forsøg med telemedicin i stor skala.

“Ambitionen er, at otte digitale velfærdsløsninger er analyserede, og at der inden 2020 er truffet forpligtende beslutning om landsdækkende udbredelse af i størrelsesordenen fire løsninger, hvor vellykket udbredelse forudsætter, at flere myndigheder følger samme tidsplan,” lyder det.

Så skal der ryddes op
Trods håb om vækst og en mere smidig offentlig sektor med smarte løsninger, bliver der i strategien også filosoferet over, hvad digitaliseringen egentlig bidrager med i finansieringen af vores velfærdssamfund.

“Den digitale udvikling og nye forretningsmodeller vil [...] grundlæggende udfordre den offentlige sektors indtægts- og reguleringsmodeller. Den globale, digitale økonomi forventes at vokse og på sigt måske kræve nye løsninger,” lyder det i strategien.

Læs også: Markante ændringer på vej efter EFI-skandalen: Skattelov skal skrives om

Et nedslagspunkt i den offentlige sektors egen it-governance er oprydning i eksempelvis lagring og brug af forkellige dataformater hos forskellige myndigheder, hvilket besværliggør den stærkt ønskede datadeling ud til borgere, virksomheder og andre myndigheder.

“Der venter således et større udviklings- og oprydningsarbejde, så borgere og virksomheder kan være trygge ved, at de får en sammenhængende offentlig service, der lever op til forventningerne, og at it-systemerne virker optimalt,” skriver de offentlige parter.

De nævner også ordet ‘robust’ 17 gange i den 60 sider lange strategi.

“Et robust digitalt fundament handler om at sikre en fælles ramme for it-arkitektur og en sammenhængende itinfrastruktur,” lyder målsætningen om at koble alle myndigheder tættere sammen via standardiserede data og måder at behandle data på.

Læs også: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør

Kører videre i samme rille
Digital læring i skolen, bedre selvbetjening for borgerne og udvidelsen af digital post samt sikring af videreudviklingen af løsninger som NemID fylder også en del i strategien – som det også var tilfældet sidste gang.

Den gamle sang om sikring af god mobil- og bredbåndsdækning bliver også bliver sunget til tonerne af, at alle borgere og virksomheder skal kunne følge med i vores stadig mere digitaliserede samfund.

Læs også: Her er regeringens nye bredbånds-plan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Slutteligt er der i strategien også lagt op til et generelt it-komptenceløft hos både medarbejdere i den offentlige sektor samt hos befolkningen, som i de kommende år kan se frem til flere informationskampagner om eksempelvis digital sikkerhed.

Du kan selv finde og læse strategien på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside. 

Læs også: 
Kom med til snigpremiere: Sådan bliver den offentlige it-udvikling frem til 2020

“Nogle mennesker tror, at globale virksomheder som vores kommer med hensigten om at flytte lokale arbejdspladser ud af landet. Men her vil jeg gerne sende en meget klar besked: Det er langt fra altid tilfældet,” siger han

Ifølge Vikash Chowdhary er det uundgåeligt, at nogle job forsvinder til lavtlønslande. Men han understreger, at det er i virksomheder som Tech Mahindras interesse at fastholde og udvide medarbejderstaben i Danmark. 

Vil ansætte flere danskere
Tech Mahindra har mere end 105.000 ansatte på verdensplan, og i dag har virksomheden 150 ansatte i Danmark, hvor af cirka halvdelen har dansk baggrund.

I fremtiden er det ifølge Vikash Chowdhary planen, at Tech Mahindra skal hyre endnu flere dansktalende medarbejdere.

For selv om Tech Mahindra er en global virksomhed med medarbejdere i mere end 51 forskellige lande, så er det helt afgørende, at virksomheden har medarbejdere med stor lokal forståelse. 

“Vi har den globale erfaring, men de løsninger, vi udvikler, skal udrulles lokalt og bygges lokalt. Derfor har vi også brug for et lokalt team, der taler det lokale sprog og forstår de lokale regler, magtstrukturer og de særlige lokale behov,” siger han.

Tech Mahindra har gennem mange år arbejdet tæt sammen med KMD om udvikling af offentlige it-løsninger. 

Og det er især i forbindelse med de offentlige løsninger, at det er vigtigt med det lokale kendskab, som medarbejdere med dansk baggrund og dansk sprogkundskaber kan tilbyde, oplyser Vikash Chowdhary. 

Tech Mahindra laver ganske vist stadigvæk løsninger, hvor arbejdet bliver udført af medarbejdere, der ikke sidder lokalt. 

Men det er ifølge Vikash Chowdhary de mest generiske løsninger, der bliver udført af medarbejdere, der sidder fjernt fra brugerne

De såkaldte high-end-løsninger, som eksempelvis dem der bliver udført i samarbejde med KMD, kræver derimod en langt større nærhed til kunden og brugerne.

“Det er ikke outsourcing” 
Derfor understreger Vikash Chowdhary også, at han ikke ser det som outsourcing, når Tech Mahindra løser opgaver for KMD. 

Han mener, at der er en tendens til, at vi mest af alt anskuer de indiske it-virksomhed som leverandører af underbetalt arbejdskraft.

En opfattelse, som han gerne vil ændre på.

Tech Mahindra har gennem mange år haft et partnerskab med KMD.

Det er en del forklaringen på, at Tech Mahindra for nyligt tegnede en overenskomst med fagforeninger Prosa og HK. 

Det indbefatter, at udenlandske arbejdskraft hos Tech Mahindra er sikret samme ansættelsesvilkår som danske medarbejdere. 

“Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere har den nødvendige tryghed og føler, at de er i trygge hænder, men når vi kæmper om offentlige kontrakter, er det også vigtigt, at vi har en overenskomst,” siger han. 

Vil rekruttere fra CBS og ITU
Ifølge Vikash Chowdhary betyder det dog ikke nødvendigvis, at Tech Mahindra nu vil udbetale tårnhøje lønninger. 

“Det er mange mekanismer, der kan sikre, at du holder omkostningerne nede,” forklarer Vikash Chowdhary og uddyber. 

“Eksempelvis behøver du ikke altid at ansætte de meget rutinerede medarbejdere. Jeg kan i stedet tage ud på eksempelvis DTU eller CBS og hyre en række unge, energiske studerende, som vi kan oplære og sætte på vores projekter,” siger han. 

Tech Mahindra er blandt andet på jagt efter projektledere og solutions architects.

Læs også: 
KMD outsourcer hel afdeling til indisk firma – 60 KMD-ansatte får ny arbejdsgiver

KMD skiller sig af med sin mainframe-afdeling – 68 KMD-ansatte får ny arbejdsgiver