Monthly Archives: May 2016

I 2010 solgte Dag Kittlaus og Adam Cheyer deres virksomhed, Siri, til Apple for mere end en milliard danske kroner.

Den digitale assistent Siri udviklede sig efterfølgende til at blive en af iPhonens kernefunktioner.

Men i dag har de to Siri-stiftere gang i et nyt projekt.

Det nye projekt kalder de for Viv, og det er ligesom Siri en stemme-styret digital assistent, der baserer sig på kunstig intelligens.

Mandag aften præsenterede Dag Kittklaus, der er administrerende direktør for Viv, den nye digitale assistent til Techcrunch Disrupt i New York. En tilbagevendende konference, der arrangeres af tech-mediet Techcrunch.

Læs også: Dansker var med til at skabe Siri: “Jeg havde tjent mange millioner, hvis jeg var blevet tre måneder længere”

Åbenlyse ligheder
Der er nogle åbenlyse ligheder mellem Siri og Viv. Men udover at Viv lader til at være betydeligt mere raffineret end Siri, så udmærker Viv sig også med en mere åben tilgang, der gør det muligt for tredjepartsudviklere at lave løsninger til Viv. 

“Hele ideen med Viv er, at udviklere skal kunne bygge en hvilken som helt oplevelse, som de ønsker,” siger Dag Kittklaus i et interview med Techcrunch.

På scenen til Techcrunch Disrupt demonstrerede Dag Kittklaus, hvordan det via Viv var lynhurtigt at reservere et hoteværelse, bestille en Uber eller overføre penge via den Mobilepay-lignende tjeneste Venmo.

Sådan se det ud, da Apple føste gang præsenterede Siri i forbindelse med lanceringen af iPhone 4s.

Efter Siri blev opkøbt i 2010 fulgte Dag Kittklaus og Adam Cheyer med til Apple. Men de forlod Apple efter relativt kort tid og startede efterfølgende Viv sammen Chris Brigham, der også har en fortid hos Siri. 

Den oprindelige intention med Siri var at skabe et stemmestyret interface, der ligesom Viv var åbent for udviklere. Men Apple ønskede en anden kurs, hvor Siri i højere grad skulle fungere som en stemmekontrol til iPhonen. 

Det har danske Mads Rydahl, der var en af de første ansatte hos Siri, tidligere fortalt til Computerworld. 

“Jeg synes, at det er helt fint, hvad Apple har brugt det til, men jeg mener, at den vision som Adam, Dag og Chris nu igen forfølger med Viv er langt mere spændende. Det er den vision, som jeg meldte mig under fanerne til. Jeg er glad for, at de har tjent nogle hundrede millioner på at sælge teknologien til Apple, men jeg er også glad for, at de ‘quittede’ Apple og prøver én gang til med deres oprindelige vision,” sagde Mads Rydahl til Computerworld sidste år.

Den næste platform
De seneste år har været domineret af smartphone-apps, men intelligente digitale assistenter som Viv bliver ofte fremhævet som det næste store teknologiske paradigme skift. 

Det skyldes, at de kan lægge sig som et ekstra lag oven på vores smartphones, og dermed kan de overflødiggøre de traditionelle smartphone-apps og App Stores. 

Derfor har vi også set at blandt andet Microsoft, Facebook og Amazon lancerer deres intelligente digitale assistenter. 

Læs også: Microsoft tabte monopolet – men kan sagtens vinde krigen

Amazon har stor succes med den stemmestyrede højtaler Echo, der også er integreret med andre tjenester som eksempelvis Spotify og Uber. 

Mens Microsft ved virksomhedens udviklerkonference Build  i år løftede sløret for virksomhedes seneste satsning på intelligente chatrobotter.

Microsoft har valgt at døbe den nye bølge for “conversation as a platform,” og det har ifølge virksomhedens administrerende direktør Satya Nadella potentialet til at blive fremtidens computer-interface. 

“Vi tror, at det vil have lige så stor en påvirkning på verden, som den grafiske interface, mus og tastatur og touch på telefoner har haft,” sagde Satya Nadella på Build.

Selvom Viv endnu ikke er tilgængelig for den brede offentlighed har den amerikanske avis Washington Post for nylig kunne berette, at virksomheden allerede har fået opkøbstilbud fra både Facebook og Google.

Læs også:
Microsoft: Disse små programmer bliver det helt store for os i fremtiden

“De fleste har jo tre-fire milliarder linjer kunstig intelligens-kode i lommen

Facebook spår fremtiden: Sådan skal du slippe for unødvendige notifikationer

Det er er ikke kun internationale it-giganter som Ericsson, IBM, HP, Intel og Nokia, der i øjeblikket er tvunget til at gennemføre omfattende transformationer med massive nedskæringer og omstruktureringer.

Også it-afdelingerne er nødt til at tænke i helt nye baner.

Det giver nemlig ikke længere mening at køre med samme organisations-model og drifts/udviklings-setup, som man gjorde for bare få år siden.

Derfor bliver it-afdelingerne nødt til at overveje nye strategier og modeller, hvis de vil bevare relevansen og sikre en central position i virksomhederne fremadrettede arbejde med digital innovation.

Bimodal IT er en af de modeller, der er talt meget om i de senere år, og som flere danske it-afdelingerne også allerede anvender. Læs mere om det her.

Læs også: It-chefen er under pres – formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling?

Men det er slet ikke sikkert, at det er nok bare at splitte it-organisationen op i to mindre afdelinger, der kan arbejde med it-drift og -udvikling i to forskellige hastigheder.

Derfor skal meget laves om
For sandheden mange steder er nok også, at der er behov for en mere grundlæggende transformation af it-afdelingerne (både driften og udviklingen), præcis som det er tilfældet hos de store it-giganter.

Her står en forsimpling af it-organisationen og arbejdet med at drive og udvikle it højt på agendaen.

“Virksomhedernes it-funktioner bliver ramt med et ‘one-two punch.’ Digitale teknologier øger behovet for, at man kan tilpasse sig endnu hurtigere til nye disruptive applikationer og services. Disse teknologier skaber også stigende forventninger hos kunderne.”

Sådan skriver rådgivningsfirmaet Boston Consulting Group i en gennemgang af den situation, mange it-organisationer befinder sig i i disse år.

“For at kæmpe sig tilbage er traditionelle virksomheder nødt til at blive langt mere agile ved at forkorte time to market og levere it-services hurtigere og mere fleksibelt, eksempelvis ved at skalere it-volumen op og ned hurtigt og effektivt og ved at reducere it-omkostningerne.”

“En simplificering af it er en essentiel opgave for en hvilken som helst it-organisation, der ønsker at forblive konkurrencedygtig,” skriver Boston Consulting Group.

Seks konkrete tiltag
Rådgivningsfirmaet peger i den forbindelse på seks konkrete håndtag, man som it-organisation kan dreje på i arbejdet med at simplificere:

1) En intelligent styring af efterspørgslen.

Med det mener Boston Consulting Group, at der skal skabes en bedre forståelse for it-ressourcerne og ‘cost-driverne’, så man både kan sikre den daglige drift og tage hul på nye projekter og få den maksimale værdi ud af de nye projekter.

2) En simplificering af applikationer og data.

3) Infrastrukturen skal forsimples både i forhold til hardware og software, og der skal mere automatisering og standardisering ind i billedet.

4) Selve it-organisationen skal forsimples – eksempelvis ved at skære i ledelses-lag og sikre et mere effektivt samarbejde mellem forretningen og it.

Herunder skal man også se på, om it-organisationen har den rette størrelse, og om man har de rette kompetencer hos medarbejderne.

5) En mere effektiv governance, mere agile metoder og mere simple processer.

6) En shared-services model og en sourcing-optimering.

Læs også: Årets CIO 2016: Her er Danmarks fem bedste it-chefer

Uanset om disse seks håndtag også er dem, der er mest relevante i din organisation, der der næppe tvivl om, at der er et stigende behov for forandringer i mange it-organisationer.

I analysefirmaet Gartners seneste CIO survey, hvor 2.944 it-chefer fra 84 lande svarer på spørgsmål om deres prioriteringer i 2016, var en hovedkonklusion, at den digitale virksomhed nu er en realitet.

Det betyder, at det forventes, at man ved hjælp af it og digitalisering kan opnå konkurrencemæssige fordele og differentiering, hvilket så igen medfører ekstremt høje krav til it-afdelingerne.
 
Læs også:

Årets CIO 2016: Her er Danmarks fem bedste it-chefer

It-chefen er under pres – formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling?

DDoS-angreb, ransomware, virus-befængte filer og phishing-forsøg på stribe.

Ja, med internettet og flere netværksfundne enheder har danskere og danske virksomheder mødt et hav af trusler fra det internationale, digitale samfund, som vi er blevet tættere og tættere forbundet med i de seneste to årtier.

Men hvor farligt det store internet er for borgere og virksomheder i Danmark, er der ingen, der helt har overblik over.

Det viser en rundringning, som Computerworld har foretage til en række myndigheder og en medlemsorganisation som Dansk Industri, der har sikkerhedsforhold for erhvervslivet tæt inde på livet.

Politiets Nationale Cybercrime Center (NC3), beskæftiger sig med it-farligheder målrettet blandt andre borgere og virksomheder i Danmark, mens it-sikkerhedsrapporter fra Det Kriminalpræventive Råd anskuer problemstillingen fra et forebyggelsesperspektiv.

Og så er der en lang række andre myndigheder som DK CERT med fokus på sikring af forskningsnettet, kommunerne med blikket rette mod deres egen sikkerhed lige indtil kommunegrænsen samt private spillere som Nets, der kan oplyse om generelle trusler mod dankortet og NemID.

Dertil kommer en hel hær af privat sikkerhedsfirmaer, som man kunne mistænke for at puste til ilden, så de sælger flere af deres sikkerhedsprodukter.

“Vi har gentagende gange forsøgt at få fat i danske tal for angrebsmønstre, men det kan ikke lade sig gøre at få det fulde overblik,” forklarer chefkonsulent Henning Mortensen fra Dansk Industris digitale afdeling, DI Digital.

“Hvis vi kunne få fat i de danske tal, kunne vi efterfølgende målrette sikkerhedskampagner mod udsatte virksomheder. Konsekvensen med de manglende tal er så, at vi må forlade os på de tal, som vi rent faktisk kan få fat i,” forsætter Henning Mortensen fra DI Digital.

50 procent er ren røg 
Formand Rasmus Thede fra det uafhængige sikkerhedsråd, Rådet for Digital Sikkerhed, erkender, at det nuværende sikkerhedsbillede i Danmark bliver tegnet af en lang række forskellige aktører.

“Det rigtige tal for hændelser og det forkromerede overblik findes bare ikke. Det skyldes, at der er mange aktører, der har hver sine interesser, når det kommer til sikkerhed,” siger Rasmus Theede, som starter som skandinavisk ansvarlig for it-sikkerhed hos CSC den 1.juli.

Han peger på, at der i det danske it-beredskab er en myndighed som Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste, der har fokus på trusler fra det store udland.

“Folk ude i virksomhederne er ved at være trætte af at høre om alle de spredte meldinger, der kommer om it-sikkerhed. 50 procent af truslerne er jo ramme alvor, mens 50 procent er ren røg,” lyder det fra Rasmus Theede.

“De manglende tal og det samlede overblik over trusler mod Danmark er problematisk på den måde, at folk ikke kan håndtere de mange meldinger, de hører om. Det kan så i værste fald betyde, at de beskytter sig selv forkert ved enten at stikke hovedet i jorden som strudsen eller ved at købe de forkerte sikkerhedsløsninger, fortsætter han.

Sikkerhed trænger til servicetjek
En it-beslutningstager på nationens vegne er Venstre it-ordfører Torsten Schack Pedersen, som efterlyser et samlet overblik over reelle sikkerhedstrusler mod nationen Danmark, vores borgere og vores virksomheder.

Han anerkender dog, at det fuldkomne overblik kan være svært at fremskaffe, fordi mange virksomheder ikke ønsker at oplyse om, at de er blevet ramt.

“Som udgangspunkt vil jeg som politiker meget gerne have det bedst mulige datagrundlag inden for alle områder, så jeg kan være med til at træffe de bedst kvalificerede beslutninger,” siger Torsten Schack Pedersen til Computerworld.

Han vurderer det til at være en relativ overkommelig opgave at indsamle alle tilgængelige sikkerhedsoplysninger, så man dermed kan præsentere folk som it-politikere for et mere fyldestgørende billede af it-sikkerhedsniveauet hertillands.

“Der er naturligvis mange mørketal ude hos virksomheder, som ikke ønsker at træde frem i lyset, fordi firmaerne så virker sårbare,” lyder det fra Venstres it-politiker Torsten Schack Pedersen.

“Men som første skridt skal vi have udpeget en central myndighed til at tage sig af opgaven. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at oversigten over it-trusler mod os trænger til et servicetjek,” fortsætter han.

På Venstre-politikerens ønskeliste står et fint, spiralindbundet statistikkatalog ikke øverst på ønskelisten, som derimod toppes af, hvad han kalder et rapid alert-redskab i realtid.

“Man kan godt stille spørgsmålstegn ved, om statistik på den gammeldags facon er løsningen. Jeg ser hellere end gerne, at vi får et nutidsbillede af truslerne, så vi fremadrettet kan beskytte os bedst muligt i alle situationer,” forklarer Torsten Schack Pedersen.

En usexet virkelighed
Flere kilder hos forskellige myndigheder fortæller til Computerworld, at de i lighed med it-politikeren også ønsker en konsolidering af diverse offentlige sikkerhedsdata, der som puslespilsbrikker kan hjælpe it-sikkerhedsansvarlige med at samle og se det store billede.

Sikkerhedsekspert og formand hos Rådet for Digital Sikkerhed, Rasmus Theede, forstår godt frustrationen med, at hvert sit domæne har hvert sit perspektiv på it-sikkerhed.

“Vi har brug en spiller i midten, der kan indsamle, analysere og formidle de reelle trusler, så vi kan skabe opmærksomhed omkring de reelle trusler og få slukket for noget af al den marketing-røg, som er derude på sikkerhedsområdet,” siger han og fortsætter:

“Det kunne eksempelvis være en organisation under Justitsministeriet, som skal arbejde på tværs af alle de ansvarlige myndigheder, så virksomheder og borgere ikke skal søge informationer om it-sikkerhed mange, mange forskellige steder og somme tider også hos tvivlsomme kilder.”

Han nævner i den sammenhæng, at der i kølvandet på EU’s persondataforordning har vist sig en masse private selskaber på banen med et hav af løsninger, der er langt fra konkrete tiltag som udnævnelsen af en data protection officer og det med at få styr på sin egen persondata-politik.

“Virkeligheden er jo usexet, at ni ud af 10 sikkerhedshændelser sker på grund af manglende it-hygiejne som manglende patches, sløseri med adgangskoder og manglende uddannelse i, at man ikke skal klikke på potentielt farlige links i mails,” siger Rasmus Theede.

It-sikkerhedsmanden tvivler på, hvorvidt en ny it-sikkerhedsfunktion i staten så også kan få ben at stå og gå på, hvis den skal fungere som en koordinerende enhed og give det reelle, fulde billede af it-(u)sikkerheden i Danmark.

“Det vil minimum kræve, at virksomhederne har et sted at melde om angreb, hvis de overhovedet er klar over, at de er blevet angrebet. Dernæst skal virksomheder have en lovning på, at deres anmeldte oplysninger forbliver fortroligt gemt,” siger Rasmus Theede.

“For titusundvis af virksomheder tænker næppe så meget på de samfundsmæssige perspektiver som på, at angreb kan ramme netop deres virksomhed, og den enkelte kan blive fyret, hvis sådan et angreb bliver håndteret forkert. Meldepligten for virksomheder anser jeg derfor som den største udfordring.”

Læs også:
Socialt eksperiment fastslår: Vores it-sikkerhed er til salg for gratis WiFi

Ransomware, sikkerhed i biler og DDoS-angreb: Her er de værste sikkerhedsplager lige nu

“Armene er oppe i dag.”

Ordene kommer fra Peder Bank, som er direktør i co-location-datacentret Interxion i Ballerup på den københavnske vestegn.

Hans arme er skudt i vejret, fordi V-regeringen har meldt ud, at den vil fjerne den såkaldte PSO-afgift, som i hele træskolængder udgør en tredjedel af strømudgifterne i det danske datacenter.

PSO-afgiften er den betaling, som både almindelige borgere og virksomheder betaler for at understøtte vedvarende energikilder i de tilfælde, hvor de ikke selv er økonomisk bæredygtige.

“Hvis PSO-afgiften vil blive fjernet, vil det betyde, at vi kan tiltrække flere internationale kunder og med meget stor sandsynlighed bygge et dobbelt så stort datacenter og dermed fordoble vores bundlinje inden for to år,” forklarer Peder Bank fra Interxion.

Skal finansieres via skatten
Forslaget om at fjerne PSO-afgiften er et udspil fra regeringen, som først skal behandles, stemmes om og vedtages på Christiansborg, før det er en realitet.

Hvis PSO-afgiften bliver fjernet, vil det altså betyde markant lavere strømudgifter til erhvervslivet og i nogen grad til hr. og fru Jensen.

Samtidig giver PSO-fjernelsen to muligheder for regeringen, når det kommer til at understøtte alternative energikilder som solen, vinden og bølgerne; støttemilliarderne kan helt stoppes, eller regeringen vil kradse pengene ind via andre metoder.

Det sidste lægger skatteminister Karsten Lauritzen (V) op til i en pressemeddelelse udsendt i forbindelse med forslaget om fjernelsen af PSO-afgiften, som kommer i forlængelse af en afgifts- og tilskudsanalyse foretaget af Skatteministeriet under overskriften ‘Grøn omstilling kan gøres smartere og billigere’.

Her er hvad, ministeren blandt andet udtaler i pressemeddelelsen om fjernelsen af PSO-afgiften:

“Hvis der, som analysen viser, er god samfundsfornuft i at finansiere afgiften via finansloven og skattesystemet, så kan det vise sig at være en interessant vej at gå. Regeringen ønsker, at det sker på en måde, så det ikke bliver dyrere at være dansker eller dyrere at drive virksomhed”

Køber den ikke helt
Peder Bank fra Interxion køber ikke helt den med, at strømmen bliver billigere, Danmark bliver grønnere og hverken virksomheder eller borgere kommer til at betale for det.

“Når regningen bliver flyttet over på finansloven som skatter, så ender regningen hos dig og mig. Anderledes kan det ikke være,” forklarer Peder Bank til Computerworld.

“Samtidig er det fornuftigt, at virksomheder ikke betaler afgifter til den vedvarende energi, for det går ud over konkurrenceevnen. Med afgifter bliver virksomhederne mindre konkurrencedygtige med udlandet, det skaber flere arbejdsløse, og så ender regningen igen hos dig og mig,” fortsætter han.

I pressemeddelelsen fra Skatteministeriet forklarer regeringen, at hvis afgiften til den vedvarende energi omlægges fra PSO-betalinger til personskatter, vil Danmark score en samfundsmæssig gevinst på cirka to milliarder kroner.

Måske vil nogen så spørge, hvad der sker med miljøet, når støtten til den grønne strøm bliver fjernet og muligvis skal erstattes med skattefinansiering.

Ikke mindst fordi regeringen lige har lanceret en landbrugspakke under stort postyr, da der i landsbrugspakken var tal, som blev mistænkt for at være manipuleret for at give et grønt overskud frem mod 2021.

“Jeg vil gerne tro, at både regeringen og erhvervslivet vil behandle miljøet pænt og agerer forsvarligt,” siger Interxion-direktør Peder Bank, som ifølge eget udsagn både køber grøn energi på jobbet og derhjemme i privaten.

Han forklarer, at det globale datacenterselskab Interxion i dag får 100 procent af sin strøm i Skandinavien fra alternative energikilder – et valg, der koster et par øre mere per kilowatt-time.

Det kan godt blive bedre
Udover at holde øje med miljøbalancen har Peder Bank også blikket rettet mod bundlinjen hos Interxion, som altså i lighed med alle andre datacenterselskaber ser ud til at spare væsentlige strømudgifter, hvis PSO-afgiften frafalder.

Dermed er Danmark ifølge Peder Bank ved at være et særdeles attraktivt datacenter-land, hvilket ellers er noget, som han tidligere har betvivlet, som du kan læse mere om her: Derfor mister Danmark kæmpe-mulighed for datacenter-eventyr

“Danmarks strømpriser kommer til at se rigtig fornuftige ud i forhold til Sverige, hvor eksempelvis Stockholm i disse år støvsuger alle de store it-virksomheder til sig. I hvert fald ser vi fornuftige ud, indtil Sverige formentlig fjerner nogle afgifter for store datacentre til januar 2017,” lyder det fra Peder Bank.

De svenske afgifter, som formodentlig frafalder i starten af næste år, gælder for store datacentre.

Her er ideen, at de store datacentre med eksempelvis 50.000 servere samlet på ét sted skal belønnes frem for at have 50.000 servere stående fordelt på 50.000 forskellige lokationer med hvert sit separate strøm-setup og -forbrug.

Samtidig kigger Peder Bank også på transportudgiften til forsyningsselskabet Dong, som i dag udgør omkring en tredjedel af den samlede el-regning.

“Dongs transportafgifter er det næste, der bør ses på, hvis Danmark skal være konkurrencedygtige på strømprisen. Men at der kommer fri konkurrence på distributionen af el, tør jeg næsten ikke engang drømme om på en dag som i dag, hvor der er lagt op til at fjerne PSO-afgiften,” runder Peder Bank. 

Læs også: 
Danske datacenter-direktører: Apples ankomst er sukker for hele it-branchen

I de sidste årtier er store dele af hardware-produktionen forsvundet fra Europa til billigere produktionsalternativer i Asien, ikke mindst Kina.

Men nu går Lenovo – der ellers er en kinesisk producent – i den modsatte retning og flytter dele af sin produktion til vores breddegrader.

Pc-producenten vil nemlig starte produktionen af virksomhedsprodukter, eksempelvis x86-serverne, der er erhvervet fra IBM, samt hele linjen af netværks- og storage-produkter i Ungarn.

Planen er at gøre leveringstiden kortere, så partnere og virksomhedskunderne kan få leveret jernet i en fart.

Produktionen er så småt startet i Ungarn, men vil i løbet af sommeren tage fart, når partnervirksomheden Flex begynder at bygge x86-serverne i landet.

Læs også: Åben krig på server-markedet: Lenovo blæser for alvor til kamp mod HP og Dell

Billigere og hurtigere
I en pressemeddelelse forklarer Lenovo sin beslutning om at flytte produktionen til EU med, at det vil betyde, at leveringstiden kan barberes ned med op til fem dage.

Ligeledes vil de operationelle omkostninger i forbindelse med produktionen faktisk gå ned. Det skyldes blandt andet prisen på fragt.

Den europæiske fabrik bliver i første omgang et supplement til den kinesiske produktion, der altså fortsætter.

Læs også:

Klar til serverkrig: Lenovos konkurrenter holder vejret

Først nuppede Lenovo pc-markedet – nu går selskabet efter servermarkedet

Musikstreamingtjenesten Spotify vil nu til at streame egen-producerede tv-programmer.

Ifølge det amerikanske medie Bloomberg vil Spotify skabe 12 originale serier, som blandt andet skuespilleren Tim Robbins og stifteren af pladeselskabet Def Jam Records Russel Simmons vil deltage i.

Programmerne vil alle tage udgangspunkt i musikkens verden, og nogle af serierne vil være dokumentarserier, andre vil bestå af koncertoptagelser mens nogle af programmerne ifølge Bloomberg vil have “et bredere populært-kulturelt tema.”

Ifølge Bloomberg vil programmerne have en længde på mellem to og 15 minutter, og de vil være tilgængelig for Spotify-brugere i USA, Storbritannien, Tyskland og Sverige. Hvorvidt danske brugere også vil få adgang til materialet fremgår ikke af Bloombergs artikel.

Mere end blot lyd
Allerede sidste år annoncerede Spotify, at tjenesten ville begynde at levere video i samarbejde med eksterne producenter som eksempelvis Comedy Central og Vice News.

Men at Spotify nu også selv vil producere indhold viser, at tjenesten har ambitioner om at være med end blot en musiktjenenste.

Til Bloomberg siger Tom Calderone, der er chef for indhold og partnerskaber hos Spotify:

“Musik vil altid være det vigtigste, men vores publikum ønsker mere fra os. Det er derfor nødvendigt, at vi er i stand til at levere et nyt produkt, og jeg tror, at det vil vise sig at blive video,” siger han.

Apple satser også på video
Spotify er dog ikke den eneste streamingtjeneste, der satser på egenproduceret video-indhold.

Tidligere på året kunne det amerikanske medie The Hollywood Reporter afsløre, at rapmusikeren og medstifter af Beats, Dr Dre, samarbejder med Apple om at udvikle tv-serien Vital Signs, der ventes at blive gjort tilgængelig på Apples musikstreamingtjeneste Apple Music. 

Spotify er verdens største musikstreaming-tjeneste og har i dag 75 millioner brugere, hvor af 30 millioner er betalende.

Til sammenligning har Apples musikstreamingtjeneste 13 millioner betalende brugere.  

Læs også:
Apple efter hård kritik: Store ændringer på vej til Apple Music

Nørd-mangel får Spotify til at true med at droppe Sverige

Direktør John Lundsgaard, Spar Nord

Når banker skifter it-systemer er der ikke plads til fejl. Så da Spar Nord i weekenden flyttede ikke mindre end én milliard transaktioner og mere end 40 millioner dokumenter til et nyt system, var det faktisk syvende gang, de enorme datamængder blev konverteret.

“Den væsentligste måde at sikre sig er at holde generalprøver. En tjekliste er altid utilstrækkelig, for du har altid glemt noget, og det bliver synligt i prøvekonverteringer. De koster penge og tager tid, men det giver kvalitet,” fortæller bankdirektør John Lundsgaard.

Prøv, prøv og prøv igen
Spar Nord skifter fra SDC til en it-platform hos BEC, og det betyder tre ting. Prøver, prøver og flere prøver.

Det enorme ekstraarbejde med at konvertere alle bankens data blev gennemført ikke bare en, men fem gange. Og så var der også lige en fuld generalprøve, før slaget rigtigt gik løs. Men det har bestemt ikke været et spild af tid, mener John Lundsgaard.

“Vi har holdt fem prøve-konverteringer og en generalprøve. Det har afluset rigtigt mange fejl. Jeg skal love dig, at man kunne se forskel allerede fra første prøve til anden prøve,” griner bankdirektøren.

Alle mand til tasterne
Samlet set sad 350 folk fra både Spar Nord og BEC ved tastaturerne hele weekenden for at facilitere systemskiftet. Oven på sådan en omgang kan man godt have brug for at slappe af, men det må vente.

“Vi er færdige med konverteringen, men nu begynder ekseveringen,” fortæller John Lundsgaard.

Den eksekvering får Spar Nord hjælp til fra kolleger i 15 andre pengeinstitutter, som samlet stiller med 120 medarbejdere i overgangsfasen. De skal hjælpe Spar Nords medarbejdere med at blive hjemmevandte i den nye it-platform.

To år og så færdig
Bankens skift til BEC begyndte for halvandet år siden, og officielt slutter projektet 1. november.

“Men det stopper jo aldrig. De her ting står ikke stille, så der er altid noget at gøre,” som John Lundsgaard siger.

“Måske ti procent af de ting vi skal ordne, er udskudt fra før konverteringen, men 90 procent kan vi først gribe an med, når vi er i drift. Det har vi så et halvt år til, og det niveau, vi når 1. november er standardniveauet.”

Det kan virke lidt mystisk, at sætte en slutdato frem for et slutmål, men der er mening med planen, fortæller John Lundsgaard.

“Projekter som det her, må ikke løbe længere end to år, hvis vi skal bevare engagement og momentum.”

Ledelsen har da også været meget fokuserede på, at projektet ikke skulle sande til.

“Vi har det sidste halve år mødtes en gang om ugen for at tage status og træffe beslutninger om det her, så der er beslutningskraft tilstede i projektet for at forhindre bureaukratisk selvsving.”

Læs også: Her kan den danske stat lære noget: Sådan skifter Nordea it-platform til 7,5 milliarder kroner

Nvidia har lanceret to nye grafikkort i forbindelse med afsløringen af den nye Pascal-arkitektur, nemlig GTX 1070 og 1080. 

Særligt 1080 ser ud til at være et rigtigt spændende kort, på grund af den vilde ydeevne samt den relativt lave pris på 599 dollars, cirka 4.000 kroner. 

Hvor vild en ydeevne? Tag sidste års hundedyre, men kraftige Titan X-grafikkort fra Nvidia, gør det mindre strømkrævende (fra 250W til 180W) men med endnu mere kraftig og skær i prisen fra 6.500 kroner til førnævnte 4.000 kroner.

Voila! GTX 1080. 

Selv det mindre potente, GTX 1070-kort er også bedre end sidste års Titan X-kort, men koster kun 2.400 kroner, hvilket for alvor åbner op for spil i ultra-settings hos selv de brugere, der tidligere ikke har haft råd til de dyreste grafikkort. 

Til sammenligning koster et GTX 980ti-kort stadig 4.500 kroner.

Du kan læse flere specifikationer om de to nye kort på Nvidias hjemmeside.

Startskud for VR til masserne
Alene den tilsyneladende vilde forbedring i forhold til sidste års- X70 og X80-grafikkort er en nyhed værd, men de to nye kort vil også være med til at fremme den kommende VR-bølge.

Hvis du i dag vil spille Virtual Reality-spil, skal du udover en Oculus Rift eller HTC Vive også have en computer med mindst GTX 970 eller 980-grafikkort.

Det har været en dyr fornøjelse, men med den nye Pascal-arkitektur i 1070 og 1080-kortene, kan vi snart forvente at se endnu billigere modeller, der også kan køre de krævende VR-spil og headset. 

Nvidia GeForce GTX 1080 bliver sat til salg fra den 27. maj og GTX 1070 fra den 10. juni. Danske priser er endnu ukendte.

Læs også: Stortest af 17 grafikkort: Spilgrafik til ethvert budget

Disrupt – eller dø! - En guide til din digitale ledelsesudfordring er skrevet af Tune Hein og Thomas Honoré.

Apple har ikke bare slået Nokia ihjel. Ifølge den finske statsminister, Alexander Stubb, har Apple også ødelagt Finland.

Både fordi iPhonen viste sig at være ren kryptonit for Nokias telefoner, men også fordi ubredelsen af iPads har sat den finske papirindustri under pres.

Det er af de interessante historier, du kan læse i den nye bog “Disrupt eller dø” med undertitlen “En guide til den digitale ledelsesudfordring”.

Den læseværdige bog, som med sine 180 sider er overskuelig, giver en række konkrete forslag til overvejelser, erkendelser og handlinger.

Og bogen er samtidig krydret med en række eksempler og historier, både kendte og mindre kendte, hvor digitalisering spiller en afgørende rolle. 

Alt sammen med fokus på handlekraft, eksekvering og ledelse.

I videoen ovenfor kan du se et kort interview bogens ene forfatter, Thomas Honoré, som til hverdag også er CEO i it-virksomheden Columbus.

I interviewet kommer Thomas Honoré ind på:

- At din digitalisering ikke betyder noget, hvis du ikke kan levere en bedre kundeoplevelse. 

- At hvis du som topchef i en virksomhed tror, at det er it-chefen, som redder forretningen, så tager du fejl.

- At mens it-afdelingen har lært at tale om lean, processer og reduktion, så betyder udviklingen, at de succesfulde it-afdelinger i dag også arbejder med kundeoplevelsen og værdiskabelsen der.

- Hvorfor Intels tilgang til innovation og disruption i eksterne rugekasser endte i fiasko – og hvordan du selv kan undgå modstanden mod forandringer. Det som bogens forfattere kalder virksomhedens immunforsvar.

Hør også Falcks CIO fortælle om de digitale konkurrenter: 

“Vi kommer ingen vegne, hvis vi hele tiden skal regne på den fulde business-case”

Hundered af millioner mailkonti sælges i øjeblikket med brugernavn og password på russiske undergrundssider, oplyser nyhedsbureauet Reuters.

Tyveriet skal angiveligt omfatte ikke mindre end 272,3 millioner konti, hvilket gør episoden til en af de mest omfattende tyverier af mailkonti gennem tiden.

De fleste konti stammer fra Ruslands mest populære mail-tjeneste, der hedder Mail.ru, men også andre internationale tjenester som Google, Yahoo og Microsoft er ramt, fortæller sikkerhedsekspert Alex Holden til Reuters.

Se her, om din mail er blevet hacket

Disse fire tjenester er hårdt ramt
57 millioner af de stjålne konti er således hugget fra e-mailtjenesten Mail.ru, hvilket må anses som en anselig del, da tjenesten har omkring 64 millioner månedlige brugere.

40 millioner kommer fra Yahoo, mens henholdsvis 33 millioner og 24 millioner konti fra henholdsvis Microsoft og Google er faldet i forkerte hænder, skriver Reuters.

Derudover skulle en stribe tyske og kinesiske tjenester også være ramt.

Pralede i forum
Det er sikkerhedsfirmaet Hold Security, der har rapporteret om den enorme lækage. Firmaet har tidligere afdækket flere tyverier af mail-konti blandt andet fra de store tjenester.

Firmaet opdagede også de store datalækagesager hos grafikfirmaet Adobe og supermarkedskæden Target.

Læs også: Supermarkedsgigant blev gennemhacket: Nu skal regningen betales

Sikkerhedsfirmaet fik informationen fra en hacker, der pralede af tyverierne i et undergrundsforum på nettet.

Faktisk pralede hackeren af at være i besiddelse af 1,17 milliarder mail-konti, men efter en rensning for dubletter endte tallet på de knap 300 millioner.

I forbindelse med sagen har Microsoft sagt til Reuters, at de har sikkerhedsforanstaltninger til at fange kontoindbrud på plads, men uanset hvad er det en god ide at ændre sit password, hvis man anvender en af de omtalte tjenester.

Tilføjelse: Efterfølgende har Google og Mail.ru afvist, at der er problemer med brugerdata fra deres mailtjenester.

Læs også:
Phishing-angreb mod Rigshospitalet: Svindlerne sendte fup-mail – og fulgte op med telefonopkald

Selskab sender 651 millioner kroner direkte i hænderne på mail-svindlere

To danske virksomheder snøret for 140 millioner gennem direktør-phishing