Monthly Archives: May 2016

“Pas nu på med ikke at udvande ordet disruption fuldkomment. At overhale eller at udkonkurrere er ikke nødvendigvis disruption.”

Sådan skrev en læser som en kommentar til analysen i det seneste nyhedsbrev.

Selvom denne skribent vil påstå, at disruption er brugt korrekt i det konkrete tilfælde, så er der ingen tvivl om, at læseren har en væsentlig pointe.

For disruption er et af tidens helt store buzzwords, og det bliver ofte brugt om situationer, der intet har med ordets oprindelige betydning at gøre.

I nogle tilfælde ser vi det brugt om situationer, hvor virksomheder blot er blevet udkonkurreret på helt traditionel vis.

Og det er naturligvis ikke en disruption, når din lokale bager må lukke sin butik, fordi konkurrencen fra Føtex-bageren er blevet for stor.

Læs også: Alle fabler om disruption for tiden – men begrebet stikker dybere end vi egentlig tror

Bruges om specifikke situationer
Da den amerikanske Harvard-professor Clayton Christensen i 1995 første gang omtalte sin disruption-teori, brugte han det således om en helt specifik situation.

I bogen “The Innovators Dilemma – When New Technologies Cause Great Firms to Fail,” beskriver han disruption som den proces, der finder sted, når etablerede virksomheder er så fokuserede på deres eksisterende forretning, at de fravælger at satse på nye fremvoksende teknologier. 

Det skyldes, at nye fremvoksende teknologier i starten ikke vil være i stand til at tilfredstille behovene hos de etablerede virksomheders kunder, og samtidig vil de nye teknologier ofte resultere i lavere priser og dermed give et mindre afkast end virksomhedernes veletablerede “cash cows”.

En virksomhed som Kodak var derfor mere interesseret i forbedre den eksisterende analoge fototeknologi end at satse helhjertet på digitale kameraer, der i starten var analog fotografering underlegen og samtidig en mindre lukrativ forretning.

Som vi argumenterede for i sidste nyhedsbrev, var det den samme dynamik, der var på spil, da Intel overlod markedet for de mobile ARM-processorer til virksomheder som Qualcomm og Apple.

Forvirringen om disruption-begrebet skyldes ofte, at der findes en lang række situationer, der ikke lever op til Clayton Christensens definition af en disruption, men hvor dynamikkerne og effekterne til forveksling kan ligne en disruption. 

Teslas elbiler eller Apples iPhone er eksempler på produkter, der har haft en effekt på markedet, som minder om en disruption.

Men der er alligevel ikke tale om en disruption i ordets egenlige forstand.  Det skyldes at Tesla og Apple producerer dyre premium-produkter, der henvender sig til et marked, som også er lukrativt for de veletablerede virksomheder i bilindustrien og mobilbranchen. 

iPhonen og Teslas elbiler har formået at ryste store veletablerede industrier, men ikke desto mindre er begge produkter kommet ind fra toppen af markedet, mens en rigtig disruption kommer ind fra bunden af markedet. 

Læs også: Ekspert: I den digitale omstilling tager vindervirksomheden det hele

Kan et begreb udvikle sig? 
Nogle vil med en vis ret hævde, at det bør være tilladt at bruge begrebet i en mere løs og ikke-akademisk form. 

Det kan eksempelvis være relevant, når vi skal beskrive den effekt, som produkter netop en iPhone eller en Tesla, der begge har tvunget hele industrier til at tænke i nye baner. 

Men ikke desto mindre er der en overhængende risiko for, at vi udvander begrebet, hvis vi ikke bruger det med omtanke.

Vi kan dermed risikere, at et begreb der oprindeligt havde stor forklaringkraft udvikler sig til at blive meningsløs bullshit.

Læs også: 

Den mobile revolution er over os – og det får konsekvenser for dig  

Alarmklokkerne bimler for danske virksomheder: Sats på deleøkonomien eller dø

Det kunne eksempelvis være ved dit køb af en ny pc, hvor e-handelsstedet oplyser sine software-leverandører om, at de har solgt en pc til dig med en kort beskrivelse af, hvem du er.

Derefter er samtlige modtagere af disse oplysninger forpligtede til at fortælle dig om, at de har disse personoplysninger om dig.

“Når en virksomhed deler dine data med andre, vil du mærke lovgivningen i praksis. For så vil du modtage en mail fra en måske helt ukendt og uventet afsender, som har modtaget dine persondata,” siger advokat og partner Michael Hopp og fortsætter:

“Det kan godt være, at du føler, at du bliver spammet med e-mails om dine persondata. Men det er for at give dig rettigheder som individ og forbruger, når der eksempelvis bliver handlet med kundedatabaser, eller når underleverandører får besked om køb af en vare.”

Kan udløse store problemer
Disse mails med oplysninger om, at en given virksomhed har dine persondata, er ikke en samtykkeerklæring, som du skal klikke okay til i lighed med cookie-oplysningerne.

Persondataoplysningerne er derimod en generel information om, at en given virksomhed har dine persondata, og hvordan disse data bliver behandlet.

Det skyldes, at ånden i persondatalovgivningen er, at borgerne skal udstyres med viden om, hvor deres persondata ligger henne, så borgerne kan reagere, hvis de ikke ønsker deres data liggende i en given virksomhed.

Virksomhederne skal fortælle dig om oplysningerne af egen drift, og du skal som privatperson derfor ikke gøre andet end at holde øje med virksomhedens håndtering af dine persondata på selskabets hjemmeside – og så ellers holde din indbakke åben.

“Hvis virksomheder misser oplysningspligten, kan den komme i store problemer. For en virksomhed må ikke holde skjult for dig, at den har dine data. Baggrunden er, at du ellers ikke kan holde virksomhederne i ørene og udnytte de rettigheder, som du er udstyret med,” fortæller Michael Hopp.

Han tilføjer, at der reelt ikke er meget nyt i disse oplysningskrav, men at kravene i persondataforordningen er blevet strammet til, fordi kun de færreste overholder reglerne i dag.

Læs også:
Overblik: Få styr på EU’s nye persondata-forordning – her er alt du behøver at vide

Computerworld afholder i maj og juni to heldagsseminarer om den EU-forordning samt konsekvenserne for Danmarks it-afdelinger.

Læs mere om seminarerne her: Nu kommer den nye EU-persondataforordning: Kom godt i gang på Computerworlds store heldags-seminar

Den amerikanske cloud-kæmpe Amazon Web Services (AWS) har et solidt greb om miljøet af it-startups og -udviklere.

Det var det billede, der tegnede sig, da AWS i sidste uge samlede flere tusind deltagere til sin Summit-konference i Stockholm.

Ude i konferencehallen og på tilhørerpladserne var dresscoden blandt Amazon-disciplene præget mere af t-shirts, tatoveringer og ansigtspiercinger end de klassiske business-jakkesæt.

Og gennemsnitsalderen blandt deltagerne var betydeligt lavere end normalt, når en stor amerikansk it-virksomhed kalder til konference.

På konferencens hovedscene gjorde Amazons nordiske chef Darren Mowry et stort nummer ud af, hvordan AWS kan levere billige ydelser, som åbner for at både startups såvel som mere etablerede virksomheder hurtigt og nemt kan komme i gang med at omsætte deres ideer til nye services ovenpå den cloudbaserede infrastruktur, som AWS leverer.

Meget mere end end en server i skyen
Med til historien hører også, at AWS i dag er meget mere end bare leverandør af server- og storagekapacitet.

Alene indenfor infrastruktur har den amerikanske kæmpe også services indenfor netværk- og database-teknologi på hylderne.

Dertil kommer platforme til udvikling af apps, mobility, analytics og internet of things-løsninger, ligesom AWS understøtter løsninger til mail, virtualisering og business intelligence.

Så taget for pålydende dækker AWS nu hele paletten af cloudservices indenfor infrastruktur, platform og software.

Læs også: It-giganten Amazon har rettet sigtekornet mod Danmark – og det er der god grund til

På konferencen i Stockholm var det også bemærkelsesværdigt, at en stor del af taletiden på konferencescenen blev overladt til startups, som tegnede og fortalte om, hvordan de har udviklet deres ideer og deres forretning ovenpå de løsninger, som AWS leverer.

Hurtigt ud på markedet
Joakim Hornstrup fra firmaet 2bm er en af de unge udviklere, som AWS retter sin sirenesang mod. Han ser AWS, som en spiller, der i tråd med den øjeblikkelige trend i it-verdenen gør det muligt for udviklere og virksomheder hurtigt at omsætte gode ideer til virkelighed.

Joakim Hornstrup, IoT-udvikler, i firmaet 2bm.

“De virksomheder, som fik taletid under keynote-præsentationen har ikke så mange år på bagen. De bygger på meget enkle ideer, og de har stort fokus brugernes oplevelser og udviklingen af deres ideer,” siger Joakim Hornstrup.

“Amazon gør det muligt for de her udviklere og deres kunder at reducere “time to market”. Hvis man har en ide til en app eller service, tager det ikke lang tid at omsætte den til virkelighed.”

“Amazon leverer en platform, hvor det kan lade sig gøre – og det sker hurtigt,” siger Joakim Hornstrup, der selv for nylig har færdiggjort sin ingeniøruddannelse.

“Kigger du ud over tilhørerne er det ret unge mennesker, som er blevet spyttet ud af deres uddannelse indenfor de sidste 5-10 år, og gennemsnitsalderen er måske 10 eller 15 år lavere end på andre it-konferencer,” siger Joakim Hornstrup.

Leder efter penge til nyudvikilng
AWS’ europæiske chef for kunder i den offentlige sektor, Max Peterson, bekræfter det indtryk som den unge danske udvikler har fået med sig hjem fra Stockholm-konferencen.

Max Peterson peger på, at mange kunder leder efter billige veje til at udvikle nye services, som hurtigt kan tages i brug og sendes på markedet.

Læs også: Amazon-boss om nordisk ekspansion: “Jeg bruger en del tid i København og rundt i Danmark”

“Budgetter er under pres, og derfor kigger mange virksomheder og offentlige kunder efter måder at spare penge, så de i stedet kan koncentrere sig om nye ideer og bruge pengene til at udvikle nye løsninger,” siger han.

“I stedet for at bruge måneder på at indrette sig efter en eksisterende platform, giver vi vores kunder mulighed for at fokusere på indholdet af den service, de vil tilbyde brugerne.”

“Det giver en meget hurtig udviklingscyklus. I stedet for måneders udvikling kan de enkelte applikationer være klar i løbet af få uger,” lyder det fra Max Peterson.

Erik Fjellborg, stifter af svenske Quinyx.

Et strategisk sats på Amazon
En af de startups, som Amazon selv trak frem på Stockholm-konferencen, er det svenske firma Quinyx, som leverer løsninger til planlægning og administration af vagtskemaer, arbejdstid og løn.

Quinyx valgte for halvandet år siden at satse på hundrede procent på Amazon som leverandør. Det gav ifølge stifter og direktør i Quinyx, Erik Fjellborg, mulighed for sikre og skalerbare løsninger, der løbende kunne udvikles og tilpasses et stigende antal brugere.

“Vi kunne have valgt at bygge vores eget datacenter eller bruge en hostet løsning. Men vi valgte strategisk at gå med AWS, fordi det gav os frihed til at fokusere på det, vi har forstand på,” siger Erik Fjellborg, der har en baggrund som selvlært programmør.

Han fortæller, at der over de sidste tre-fire år et sket et skifte i kundernes holdning til brugen af cloud-baserede løsninger.

“Især de sidste par år er der en ændret holdning til, om virksomhederne vil drive deres egen infrastruktur. Alle de aftaler vi indgår i dag er rent cloudbaserede løsninger. Det er for alvor ved at gå op for kunderne, hvilke gevinster, der ligger i skyen. Det er især muligheden for at afvikle løsninger som mobile apps, der har drevet den udvikling,” siger Erik Fjellborg.

Læs også:

Amazon-boss om nordisk ekspansion: “Jeg bruger en del tid i København og rundt i Danmark”

It-giganten Amazon har rettet sigtekornet mod Danmark – og det er der god grund til

Mandag aften klokken 20 dansk tid bliver store dele af den 11,5 millioner tunge database fra selskabet Mossack Fonseca i Panama åbnet for offentligheden.

Det betyder, at det ikke længere kun er journalister eller specielt indviede, der kan dykke ned i de mange læk om skattedetaljer fra selskaber, berømtheder samt fra helt almindelige mennesker og selskaber.

Du, jeg og alle andre interesserede kan sidde og pløje databaserne igennem for at finde danske eller udenlandske skatteunddragere på dette website.

Nyheden om åbningen af den lækkede database er også nået frem til den danske skattefar, hvor flere skattemedarbejdere sidder klar ved computeren for at følge med i hvilke oplysninger og data, der bliver lækket.

Det fortæller Skats indsatsdirektør Jim Sørensen til Computerworld.

“Vi er meget spændte på, hvad der egentlig offentliggøres, og hvordan vi kan bruge disse data til at åbne nye sager eller få brikkerne til at falde på plads i nuværende sager. Man kunne eksempelvis forestille sig, at vi vil samkøre vores fund i databasen med beløb, der kører ind og ud af Danmark,” siger han.

Læs også: Læren i ‘Panama Papers’ for enhver it-ansvarlig: Ingen af dine data er sikre

It-folkene skal først ind
Skats indsatsdirektør har ikke beordret sine medarbejdere på overarbejde, da de formentlig af ren og skær interesse selv vil sidde klar klokken 20 for at pløje dokumenterne igennem, forklarer han.

“Vi skal først have it-folkene på banen, så de kan vurdere strukturen i databasen og finde frem til de oplysninger, der har størst interesse for os. Derefter skal vi have data over i vores egne databaser, så vi bruge data fra Panama til at søge på tværs i virksomheder og på privatpersoner,” fortæller Jim Sørensen.

Hvad skal Skat finde i databasen, før det vil udløse en sag hos Skat?

“Vi er interesserede i at få navne, personer og selskaber, beløbsstørrelser og bagvedliggende korrespondance og ikke mindst få svar på, hvorfor disse folk lige har valgt at sende deres penge til Panama,” forklarer Jim Sørensen og fortsætter:

“Dette læk er ét blandt flere generelle indsatsområder mod skattely. Vi skal derfor også have sorteret alle irrelevante oplysninger fra, så vi kan få et godt grundlag for at løfte bevisbyrden i konkrete sager.”

Danskere og databasen
Hvor mange danskere og danske virksomheder forventer I at finde i databasen?

“DR og Politiken (som har haft adgang til databasen i noget tid, red.) har fortalt, at der er ‘nogle hundrede’ oplysninger om danskere. Det er jeg meget spændt på at se,” siger Jim Sørensen.

“Jeg er ikke i tvivl om, at lækket vil resulteret i flere store sager på OECD-niveau, men set fra dansk side kan vi ikke sige noget om antal sager. Vores kig i de lækkede dokumenter er en del af vores risikoanalyse, som vi også samarbejder med andre lande og banker om.”

Er der grund til bekymring hos danske skatteundragere, der figurerer i databasen?

“Ja, man kan jo have teknologien til at hjælpe en med at snyde, men teknologien kan jo også bruges til at afsløre snyderier. Vi er ansat til at kontrollere, om folk betaler den rette skat, og her bruger vi så de værktøjer, som vi kan få adgang til,” lyder det fra Jim Sørensen.

Læs også: Whistleblowere risikerer 10 års fængsel efter offentliggørelse af hemmelige skatteaftaler

Whistleblowerne bag skattelækket står til store fængselsstraffe. Synes du, at det er fair, at systemet straffer disse whistleblowere, når man tænker på, at de afslører, hvordan privatpersoner og virksomheder undergrave selvsamme system ved at undgå at betale i vores fælles skattekasse?

“Det er et politisk ladet spørgsmål, og det har jeg ingen kommentarer til.”

Læs også:

Panama-advokatfirma: Vi er blevet hacket og den skyldige skal straffes

De første it-folk dukker nu frem fra Panama-papirerne

Open source-folket er sprunget ind i kampen om cloudbaserede kontorpakker. 

Open365 er således et åben kildekode-alternativ til eksempelvis Office 365 fra Redmond-fabrikken Microsoft.

Udgaven består af en cloudløsning, hvor filer kan opbevares, organiseres og deles, samt klientprogrammer som synkroniserer indhold mellem cloudserveren og en klientmaskine, der også kan være en telefon.

Herudover rummer pakken en online-editor i form af skriveprogrammet LibreOffice, en Linux-server og så skrivebordsmiljøet KDE.

Klientprogrammet sørger for synkronisering mellem cloudkontoen og den lokale pc. Filer åbnes lokalt med LibreOffice.

Præg af en beta
Leif Lodahl, der er den danske talsmand for LibreOffice, har set nærmere på programpakken, og han vurderer, at der stadig er en del hængepartier i Open365, blandt andet hvornår den er klar til brug.

“Open365 er beta-software, og den endelige forretningsmodel er ikke tydelig. Det er ikke tydeligt, om den gratis beta-version med 20 gigabyte plads fortsætter med at være gratis. Det er heller ikke tydeligt, hvornår løsningen forventes at være produktionsklar og hvilke priser, den vil blive tilbudt til,” lyder det fra Leif Lodahl.

Løsningen lanceres som åben kildekode, men der er ikke offentliggjort en kildekode endnu. Desuden kan man ikke identificere, hvilken open source-licens programmet frigives under.

“For at være kompatibel, må licensen dog være mindst lige så restriktiv som GPLv2,” vurderer han.

Firmaet bag Open365 er EyeOS, som er et spansk firma, og det er en del af Telefonica-koncernen.

God kontakt mellem browser og program
Selve kontorpakken, hvilket vil sige LibreOffice-delen, fungerer på helt samme måde i browseren som ved en desktop-installation.

“Det er sågar muligt at installere udvidelser og udvikle makroer,” siger han og fortsætter:

“Det er også muligt at uploade og benytte skabeloner i Open365. Stavekontrol på dansk og andre sprog kan installeres i LibreOffice, omend det er lidt besværligt. Til gengæld findes der i øjeblikket ikke en dansk brugergrænseflade.”

Mangler æ, ø og å
Leif Lodahl peger også på, at udgaven stadig bærer præg af at være en beta-udgave og derfor har en del småfejl.

“Dokumenter gemmes ikke som standard det rigtige sted. Det er ikke muligt at benytte danske bogstaver æ, ø og å i hverken regneark eller tekstbehandling, og LibreOffice i en browser har desuden den ulempe, at der sker en forsinkelse mellem tastatur og mus og programmet.”

Foreløbigt findes løsningen kun på engelsk, og en dansksproget udgave er nok ikke lige på trapperne, hvis den overhovedet kommer, hvilket diskvalificerer programmet i en del firmaer og institutioner.

Plads til forbedring
Filer og dokumenter gemmes med historik, således at det er muligt at gendanne en tidligere version.

Samtidigt er det muligt at se, hvem der har rettet et dokument og hvornår.

Den samlede vurdering af programpakken lyder, at det ser spændende ud men også, at pakken bærer præg af mange småfejl.

“Open365 virker mere komplet og færdig end tilfældet eksempelvis er med LibreOffice Online Community. Dog er der fortsat en række småfejl, som må forventes at blive løst i forbindelse med beta-fasen,” vurderer Leif Lodahl.

Læs mere om Open365 her: Se billederne: Her er et gratis open source-alternativ til Microsofts Office 365

Du kan også læse en analyse af programmet på LibreOffice-blokken.

Du kan ligeledes læse mere om om Open365 her.

Læs også:

LibreOffice får en ordentlig omgang makeup: Nu kan du teste en spritny udgave

Falck er ambulancen, der kører os til hospitalet, når vi er kommet til skade. Eller Falck-manden som hjælper os videre når dækket er fladt eller batteriet dødt.

Falck er noget fysisk, som umiddelbart er svært at skifte ud med en app eller en browser.

Men selv store virksomheder med fysiske aktiviteter som Falck skal være med helt fremme, når det kommer til digital innovation. 

Det er i hvert fald budskabet fra Falcks CIO. Torben Ruberg.

Torben Ruberg blev i 2015 kåret som Årets CIO – blandt andet på baggrund af sit arbejde med at øge innovationen og digitalseringen i Falck.

I interviewet med Torben Ruberg kan du blandt andet høre om:

- Hvorfor Uber måske bare er et overgangsfænomen.

- Hvordan Falck ser på de digitale konkurrenter.

- Hvordan Falck har etableret en selvstændig digital innovations afdeling, kaldet Digital Business Development – og hvad der er afdelingens succeskriterier.

- Hvilke megatrends Falck reagerer på.

- Hvorfor it-afdelingen skal lære at tænke i produkter og brugere – og ikke kun effektivisering og den eksisterende forretning.

- Hvorfor du ikke kommer nogle vegne, hvis du skal udarbejde business cases for alt i digitaliseringen.

- Hvordan det er at få udfordret strategien og forretningsmodellen i en veletableret virksomhed.

- Hvad andre virksomheder kan lære af Falck.

Læs også: Næste skridt i digitaliseringen: De ‘levende’ tjenester er lige på trapperne

Microsoft har siden lanceringen af Windows 10 sidste sommer formået at sikre 300 millioner aktive enheder med styresystemet på verdensplan.

Det skriver Yusuf Mehdi, corporate vice president for Microsofts Windows and Devices Group, i et blogindlæg.

“Vi er tilfredse med at se Windows 10 blive en af de største online-services på under et år.”

“Vi ser folk derhjemme, i skoler, i små virksomheder, i store virksomheder og i andre organisationer tage Windows 10 til sig hurtigere end nogensinde og benytte Windows 10 mere end nogensinde,” skriver Yusuf Mehdi.

Læs også: Her er Microsofts roadmap for Windows 10: Disse funktioner er på trapperne

Da Microsoft afholdt den store BUILD-konference for et par måneder siden, kunne selskabet meddele, at Windows 10 havde 270 millioner brugere på verdensplan – så opgraderingerne fortsætter altså i et hastigt tempo.

En stor del af forklaringen på den massive succes, Windows 10 har opnået, er naturligvis, at styresystemet er gratis for forbrugerne, og at Microsoft har været yderst ihærdig med at skubbe på med at få brugerne til at opgradere fra Windows 7 og 8.1 til Windows 10.

Snart ikke gratis længere
Dette tilbud ophører dog denne sommer, minder Microsoft nu Windows-brugerne om.

“Vi vil gerne minde dig om, at hvis du ikke har udnyttet tilbuddet om gratis opgradering, så er tiden inde til det nu.”

“Tilbuddet om gratis opgradering til Windows 10 var det første fra Microsoft og har hjulpet brugerne med at opgradere hurtigere end nogensinde. Og tiden løber ud,” skriver Windows-chefen.

Læs også: Ny bølge af opgraderinger fra Windows 7 til Windows 10: Her er forklaringen fra Microsoft Danmark

Det er mere specifikt til 29. juli, at det er slut med at hente Windows 10 gratis.

Herefter er det kun gratis, hvis man samtidig køber en ny pc eller tablet – ellers må man til lommerne, hvis man vil opgradere fra eksempelvis Windows 7 eller Windows 8.1.

Uanset hvad der kommer til at ske med opgraderings-tempoet efter den 29. juli, så har Windows 10 allerede opnået en betydelig succes – ikke mindst i forhold til forgængeren, Windows 8.1.

Analysefirmaet Gartner har tidligere vurderet, at Microsoft med Windows 10 har ramt så meget plet, at det vil blive den største Windows-succes nogensinde – og at Windows 10 også kommer til at slå Windows 7 og XP, hvad angår udbredelsen.

Læs også:

Her er Microsofts roadmap for Windows 10: Disse funktioner er på trapperne

Advarer Microsoft: Pas nu på med det opgraderings-fokus med Windows 10

Eksperter slår fast: Windows 10 bliver den største succes nogensinde – vil også slå Windows 7 og XP

Ny bølge af opgraderinger fra Windows 7 til Windows 10: Her er forklaringen fra Microsoft Danmark

Windows-fabrikanten Microsoft har indtil for nyligt tilladt administratorer at blokere for adgangen til Microsoft-butikken Windows Store via styresystemet Windows 10 Pro.

Blokeringsmuligheden frafalder nu for de virksomheder, som kører med Pro-versionen af Windows 10, som er målrettet små og mellemstore virksomheder.

Dermed er det nu kun de fuldfede Enterprise- og Education-versioner af Windows 10, hvor adgangen til Windows Store kan lukkes ved at konfigurere i brugerpolitiken.

Det skriver The Register.

Microsoft: Vi giver muligheder
It-nyhedsmediet har siden spurgt Microsoft, hvorfor blokeringsmuligheden for Windows 10 Pro-brugere er forsvundet for omkring en måned siden.

Microsoft indleder sit svar med at erkende, at det nu kun er Enterprise- og Education-brugere, der kan lukke for medarbejderne og de studerendes muligheder for at handle ind i Windows Store i business-versionerne.

“Microsoft er fokuseret på at hjælpe virksomheder med at administrere deres miljø, mens folk får muligheder for at vælge de apps og enheder, som de bruger til at være produktive på tværs af job og i livet,” lyder det fra Microsoft.

Du skal opgradere for fuld kontrol
Samtidig bliver det understreget, at den noget mere omfattende Enterprise-version med krav om yderligere opgradering, giver it-professionelle den bedste kontrol over en virksomheds enheder.

Microsoft skriver, at Windows 10 Pro tilbyder en delmængde af de egenskaber fra Windows Pro, hvor der kun er begrænsede administrationskontroller.

“Muligheden for at blokere for adgangen til Windows Store er typisk for de organisationer, der vil have mere kontrol over virksomhedens enheder. Det passer til værdien af Windows 10 Enterprise,” skriver it-giganten til The Register.

Med andre ord: hvis du vil undgå, at medarbejdere hænger ud i Windows Store i arbejdstiden med eller uden firmakreditkortet i hænderne, er du tvunget til at opgradere til Windows Enterprise.

Læs også: 

Her er de syv forskellige versioner af Windows 10