Monthly Archives: May 2016

Læs mere om og meld dig til Beyond Data med særlig Computerworld-rabat her.

Brug kampagnekoden BEYONDFREE.

Uanset om du kan lide det eller ej, så er det sandsynligt, at din virksomheds nuværende kerneforretning vil være helt forandret eller endda forsvundet om blot fem år.

Den data-drevne transformation fejer ind over os i et tempo, som vi aldrig tidligere har set.

Faktisk går det så hurtigt, at man taler om en tid drevet af ‘radikal forandring.’

På den store Beyond Data 2016-konference, som Computerworld arrangerer i samarbejde med Berlingske, kan du få inspiration og konkrete ideer til at udnytte virksomhedens data bedre.

Her kan du blandt andet høre direktør og partner i Inspari, Jens-Jacob Aarup, fremlægge resultaterne fra en helt ny undersøgelse om det datadrevne Danmark.

Hvor begynder man så, hvis man gerne vil udnytte data til at komme et skridt foran konkurrenterne?

Første punkt: Udnyt folk med viden
Ifølge Jens-Jacob Aarup bør man allerførst sørge for at få styr på virksomhedens kompetencer.

Erhvervslivet skriger for tiden efter folk, der forstår og kan udnytte viden om både forretning, data og analyse. Det er ikke længere nok kun at vide noget om it. Eller forretning. Eller analyse-værktøjer.

De rigtigt attraktive medarbejdere skal forstå alle tre ting i forening.

Jens-Jacob Aarup kalder medarbejdere, der forstår at samordne de tre områder, for ‘datahelte.’

Men problemet er ofte, at disse medarbejdere sidder begravet i operationelle opgaver og trivialiteter i virksomhederne – altså i driftsopgaver, der ikke har noget strategisk eller udviklingsmæssigt snit.

“Disse kompetencer skal frigøres fra deres daglige rutineopgaver og inkluderes i de strategiske projekter, der handler om data og digitalisering. Virksomhederne skal satse på at styrke de forretningsmæssige kompetencer hos de nyuddannede, der ofte har både dataforståelse og analytiske kompetencer,” lyder det fra Jens-Jacob Aarup.

2: Skab en datadrevet kultur
Mange virksomheder er i dag drevet på mavefornemmelser, erfaringer og lignende menneskelige egenskaber.

Men sådan bør det ikke være fremover, anbefaler Jens-Jacob Aarup.

“Virksomhederne skal skabe en kultur, hvor der gøres op med mavefornemmelser og træffes beslutninger baseret på fakta. Det skal være en kultur, der ikke kun udnytter data på operationelt niveau, men flytter det op på både det taktiske og strategiske niveau,” lyder det fra ham.

Han peger på, at vi skal stræbe efter at etablere en kultur, der ‘stoler på data,’ som han siger.

“Men det skal også være en kultur, hvor man anerkender, at selv den mest datadrevne virksomhed er drevet af mennesker. Og det betyder, at en ægte datadrevet kultur er drevet af mennesker med et ønske om forandring og som ser muligheden i at udnytte data som løftestang.”

3. Gør data tilgængelig i de rette værktøjer
Ifølge Jens-Jacob Aarup er det nødvendigt, at forretningsbrugeren får adgang til data.

I dag bliver alt for meget data alt for ofte gemt langt væk fra forretningsbrugeren, men data, der bliver leveret, bliver præsenteret i det, som han kalder for ‘statiske værktøjer med endeløse baner af tal i rækker og kolonner fra rapportfabrikken.”

Det skal det være slut med, mener han.

“Det er tid til at gøre op med rapportfabrikken og stille data til rådighed for forretningsbrugerne i moderne værktøjer, hvor de selv kan arbejde med data. Det skaber en indsigt på et helt nyt niveau, hvor svaret ikke er givet på forhånd, men hvor man understøtter de udfordringer, brugerne sidder med i dagligdagen,” siger han.

De mulige værktøjer er visuelt orienterede, brugervenlige og giver ifølge ham fornemmelsen af at ‘røre ved data.’

“Og så skal man stille alle nødvendige data til rådighed for forretningsbrugeren og ikke lade sig begrænse af data fra ERP og andre operationelle systemer. En rigtig datadrevet virksomhed udnytter alle relevante data til at skabe konkurrencemæssige fordele,” lyder det fra Jens-Jacob Aarup fra Inspari.

Hør ham og mange andre spændende oplægsholdere på den store Beyond Data-konference torsdag 12. maj i København.

Her kan du også høre erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), Danfoss’ CEO Niels B. Christiansen og mange andre.

Som Computerworld-læser har du mulighed for et særligt tilbud: Tast BEYONDFREE ind i rabatfeltet, når du tilmelder dig og kom gratis med.

Læs også: Tag med på Beyond Data 2016: Sådan skaber du værdi med dine data

Læs mere om det omfattende program og tilmeld dig konferencen her.

Mens forskellige lande er i gang med at tage tilløb til en egentlig lovgivning omkring de selvkørende biler i den nære fremtid, dukker der mere eller mindre besynderlige forslag og advarsler op til lovarbejdet.

I Canada har organisationen for selvkørende biler CAVCOE (Canadian Automated Vehicles Centre of Excellence) hejst et advarselsflag omkring en aktivitet, der kan forstyrre trafiksikkerheden.

“Jeg forudser, at når computere står for kørslen, vil der være meget mere sex i bilerne. Og dette er blot en af flere ting, der vil hæmme folks evne til at reagere hurtigt, når computeren siger ‘tag styringen’ til mennesket i bilen,” forklarer stifter og direktør Barrie Kirk fra CAVCOE ifølge nyhedsmediet CBS News.

Læs også: Test: Teslas opdaterede Model S – med autopilot og 400 heste

Problematisk med førerløs bil
Sex i bilen er blot en af flere risici, som canadiske embedsfolk har med i deres lovforberedende arbejde, som blev skudt i gang i efteråret af landets transportminister Marc Garneau.

“Udfordringen med den opmærksomme fører er…problematisk,” hedder det i en note fra embedsmændene, som har refereret til flere problemstillinger om den selvkørende funktion i Tesla’er.

I noterne om Tesla indgår også flere medieklip med folk, der børster tænder eller læser aviser i kabinen, mens der også er klip med folk, der optager fejl i bilens automatpilot-system, når vejskiltene skifter.

Tesla har ikke stillet op til et interview med CBS News, men skriver til mediet, at selskabets selvkører-funktion kun er halvautomatisk. Tesla understreger, at den semiautomatiske funktionalitet er mere sikker, end når et menneske fører bilen.

De fuldstændigt selvkørende biler forventes først at rulle af transportbåndene om et årti eller to, som du kan læse mere om her: Her er udfordringerne med selvkørende robotbiler i Danmark

Læs også: 
Volvo: Vi har 100 selvkørende biler på gaden i 2017

Læs Firstcom-topchefs undskyldning til Bülent Erdogang: “Han skulle aldrig have været behandlet på den måde. Det vil vi gerne undskylde for.”

30.542 kroner.

Så meget lød data-regningen på til den danskfødte e-handelskonsulent Bülent Erdogan i august, efter han og familien på en ferie til Langeland havde streamet video på smartphones med dertilhørende erhvervsabonnement fra teleselskabet Firstcom.

Det kan du læse mere om her: Streamede film på sin smartphone i Danmark – og fik regning på 30.542 kroner

I slutningen af sidste uge blev så den store sag om regningen på 30.542 afgjort, og det hele endte med, at Bülent Erdogan slipper for at betale én eneste krone til Firstcom.

Det fik Bülent Erdogan besked på via mail fra det advokatkontor, som har ført sagen på vegne af Firstcom.

“I forlængelse af det telefoniske forberedende retsmøde den 27. april 2016, har jeg nu drøftet sagen med min klient på ny, og i den forbindelse har min klient besluttet sig for, at man af omkostningsmæssige hensyn ikke ønsker at videreføre sagen, hvorfor jeg herved på vegne af sagsøger hæver sagen,” lyder det i mailen fra advokaten.

‘Jeg har forsøgt med dialog’
I dag er Bülent Erdogan en lettet mand, fordi han er sluppet ud af de juridiske klør.

Alt andet havde dog også været helt hen i skoven, mener  e-handelskonsulenten.

“Hvis jeg var blevet dømt for dette her, så kunne man jo blive dømt for alting. Jeg har forsøgt at få gang i en dialog omkring den store regning, men det har Firstcom afvist hver gang.” forklarer Bülent Erdogan til Computerworld.

I august 2015 nægtede han at betale den store mobilregning.

Efterfølgende opsagde han sine erhvervsabonnementer hos Firstcom, men glemte i skyndingen at få lukket ét nummer hos teleselskabet.

Ved en streamingssession i efteråret overskred han Firstcoms udstukne datagrænser og modtog en ny stor regning – denne gang på 6.000 kroner.

Efter en klage gav teleselskabet ham medhold, hvilket prompte udløste en kreditnota fra Firstcom.

Går den, så går den
“Jeg fik lidt den tanke, at teleselskabet har filosofien, at ‘går den, så går den’,” fortæller Bülent Erdogan.

Samme fornemmelse opstod igen i forbindelse med retssagen i sidste uge, hvor han under sagen fik tilbudt et forlig, hvorved han ville slippe med et mindre beløb på mellem 5.000 og 7.000 kroner.

Det ’tilbud’ takkede han nej til, hvorefter dommeren forlangte, at Firstcom kunne dokumentere, at Bülent Erdogan aktivt havde fravalgt speeddrop og dermed direkte havde sagt ja til download af data i stride strømme.

“Det ville åbenbart koste dem (Firstcom, red) for meget at finde aftalen frem, så de har droppet sagen. I min optik ville det have taget uendeligt lang tid at finde, fordi sådan en aftale ikke eksisterer,” forklarer Bülent Erdogan ovenpå den afgjorte sag.

Han henviser til, at han aldrig har fravalgt speeddrop-funktionen, som nedsætter hastigheden på datatrafikken frem for at sætte ekstra nuller på fakturaen.

En sådan speeddrop-funktion er standard på Firstcoms mobilaftaler i lighed med mange andre teleselskabers aftaler.

Hos Firstcom har topchefen en undskyldning parat til Bülent Erdogan.

Det kan du læse mere om her: Teledirektør: “Han skulle aldrig have været behandlet på den måde. Det vil vi gerne undskylde for.”

Læs også:
Guide: Undgå din mobilregning “Boyer” ud

Direktøren for teleselskabet Firstcom, Jean-Pierre Vandromme, siger undskyld til den danske konsulent Bülent Erdogan, der i august i fjor fik en regning på 30.452 kroner for at have streamet video på en ferie.

Det kan du læse mere om her:  Streamede film på sin smartphone i Danmark – og fik regning på 30.542 kroner

Hos Firstcom er der siden begyndelsen på sagen blevet skiftet ud på direktørposten efter et skift i ejerkredsen i efteråret 2015.

Det kan du læse mere om her: Fusion i telebranchen: Telefirmaer går sammen for at udfordre mægtige TDC

I dag sidder Jean-Pierre Vandromme med 40 års erfaring fra den europæiske telebranche altså i direktørstolen.

Han indleder med at fortælle, at behandlingen af Bülent Erdogan minder ham om det, han for mange år siden har set hos monopolitiske eller statslige teleselskaber.

“Sådan behandler man bare ikke en kunde. Det er helt simpelt,” forklarer Jean-Pierre Vandromme til Computerworld.

Firstcom besluttede i sidste uge at droppe sagen helt.

Det kan du læse mere om her: Teleselskab sendte Erdogan regning på 30.000 kroner – nu dropper selskabet helt sagen.

Firstcom-direktøren bedyrer, at sagen skulle have været håndteret ved at indlede en dialog med kunden, interne undersøgelser omkring forbruget og teleselskabets egne omkostninger – og så skulle de to parter have fundet frem til en aftale al mindelighed.

“Den forståelse skal enhver spiller på telemarkedet nå frem til,” siger Jean-Pierre Vandromme, som fortæller, at han personligt blev sat ind i sagen i marts.

Kort herefter bebudede Jean-Pierre Vandromme, at sagen skulle lukkes, hvilket den så er blevet nu med retsmøder i april, som altså ikke medførte nogen resultater.

En uforbeholden undskyldning
Den relativt nye Firstcom-direktør forklarer til Computerworld, at han ikke kender noget til retsmøder i april, hvor Bülent Erdogan har villet understrege og fastholde, at han ikke aktivt har fravalgt speeddrop.

“Ifølge vores systemer har den pågældende kunde fravalgt speeddrop, men det kan jeg ikke bevise,” siger Jean-Pierre Vandromme.

Han er dog ikke sen til at stikke hånden frem til forsoning.

“Jeg vil gerne sige til vores tidligere kunde, at han aldrig skulle have været behandlet på den måde. Det vil vi gerne undskylde for. Og så er det mit håb, at han en dag vil være kunde hos os igen, så vi kan bevise, at vi nu er et forandret selskab,” runder Jean-Pierre Vandromme af.

Bülent Erdogan tager imod den udstrakte hånd fra Firstcom, selvom det sker med visse forbehold.

“Selvfølgelig tager jeg imod undskyldningen, og jeg synes helt ærligt, at det er god stil. Men jeg vender ikke tilbage til en fuser,” siger e-handelskonsulenten til Computerworld.

Læs Bülent Erdogans forklaring her: Teleselskab sendte Erdogan regning på 30.000 kroner – nu dropper selskabet helt sagen.

Løberobotten finder vej via ni infrarøde sensorer på undersiden og et lille digitalkamera i fronten. Dump: Youtube.com.

It- og robotteknologien breder sig hele tiden ud over flere og flere brugsområder, og nu er der også kommet en lille elektronisk ven, der kan forbedre din løbetræning.

Opfindelsen hedder BeatBot, og den er fremstillet af sportsudstyrsfirmaet Puma.

BeatBot er en selvkørende robot, der suser afsted på træningsbanen ved siden af dig, og meningen er således, at du kan anvende robotten som en digital konkurrent.

På den måde kan løberen sætte sig nogle helt konkrete mål og anvende løberobotten som en forprogrammeret konkurrent på cindersbanen.

BeatBot er programmerbar og selvkørende, og den er konstrueret, så den kan følge en linje på løbebanen.

Det gør den via ni infrarøde sensorer på undersiden og et lille digitalkamera i fronten.

Robotten bruger informationerne, der indsamles under kørslen, til at foretage mere end hundrede justeringer i sekundet, hvilket angiveligt skulle give en meget høj præcision og pålidelighed i træningsarbejdet.

Der anvendes ligeledes en digital servo på styrehjulene for at ramme løbelinjens krumninger helt præcist under kørsel.

Du kan løbe mod stjerner som den jamaicansk atletikudøver Usain Bolt. Dump: Youtube.com.

Løb mod Usain Bolt
Løbetræneren anvendes sammen med mobilen, der lader brugeren programmere løbeafstande og tider via en mobilapplikation.

Det er også muligt at vælge forhåndsdefinerede tider fra kendte sportsudøvere som eksempelvis den jamaicansk atletikudøver og mangedobbelte VM- og OL-medaljevinder Usain Bolt, hvis man ønsker at sætte sig meget høje mål.

Foreløbig findes BeatBot dog kun som en prototype, og der er endnu ikke en lanceringsdato eller en pris på den lille hurtigløber.

Herunder kan du se en præsentationsvideo fra producenten Puma.

Læs også:
Must have: Kom i sommerform med seks fitness-trackere

Microsofts fitness-armbånd forsynes med masser af nye funktioner

Ny forskning: Så god – eller upræcis – er din fitness-tracker

Store, kendte it-virksomheder som Dell, Ericsson, HP og SAP har i den grad tabt pusten, når det kommer til at tiltrække medarbejdere.

Det kan man læse i Universums årlige Student Survey 2016-udgave, som kortlægger danske it-studerendes drømmearbejdsgivere og ønsker til karrieren.

Hele undersøgelsen omfatter 15.500 studerende på 10 danske universiteter, hvoraf er 870 it-studerende.

Når det handler om de mest attraktive jobmuligheder, så er valget til gengæld ganske klart.

De mest eftertragtede er…
Øverst i pyramiden ligger Google, Microsoft og så danske Lego, som fremtidens arbejdspladser.

Hele 59 procent af alle deltagere i undersøgelsen har stemt på Google som et sted, de gerne vil arbejde.

Det skyldes, at virksomheden angiveligt kan tilbyde meget af det, der scorer højt hos de it-studerende, hvilket er innovation, et kreativt og dynamisk miljø og en masse spændende produkter.

En anden it-mastodont, der er eftertragtet blandt de nyuddannede, er Microsoft. Her er argumenterne, at firmaet er i en spændende omstillingsproces mod mere cloud, nye teknologier og en forholdsvis ny topchef.

Rosinen i pølseenden i top tre er klodsfabrikanten Lego, der som bekendt har hjemmebanefordelen på sin side. De studerende i undersøgelsen kender firmaet og har en positiv indstilling til virksomheden, som smitter af på lysten til at arbejde i Lego.

Toppen af listen for it-studerende ser således ud. Kilde: Universum Student Survey 2016.

Nye i toppen af listen i forhold til tidligere udgaver er Blizzard og Apple, som stryger lige ind på fjerde- og femtepladsen.

Apple kender de fleste vel, mens Blizzard er selskabet bag de populære spil som World Of Warcraft, Guitar Hero og Call of Duty.

“Mange it-studerende kender de to virksomheders produkter og forbinder de to virksomheder med noget positivt. Apple og Blizzard er gode eksempler på virksomheder, som direkte kan overføre deres product brand til deres employer brand,” siger Jesper Dansholm, direktør for Universum i Danmark.

Store kendte it-virksomheder er uønskede
Dell, Ericsson, HP og SAP er alle faldet 17 til 18 pladser på top-50 listen over de virksomheder, it-studerende på danske universiteter helst vil arbejde for.

“De nævnte virksomheder har i høj grad deres employer brand bygget op på deres generelle image. Men desværre for dem er det ikke længere så prestigefyldt at være leverandør af pc’er, netværksløsninger og hardware generelt. Derfor falder deres attraktion over for de studerende,” siger Jesper Dansholm.

Det skal også tages med i regnestykket, at der er fyret en del folk i eksempelvis SAP, der sidste år gennemførte en større fyringsrunde, som også ramte det danske SAP-kontor

En anden forklaring på den manglende lyst skal findes i, at de fire nævnte virksomheder ses som tunge internationale organisationer fremfor innovative og kreative udviklingsmiljøer.

Den nederste del af it-feltet udarter sig således. Kilde: Universum Student Survey 2016.

Forsvaret vinder frem
En af højdespringerne er Forsvaret, der er hoppet ni pladser frem til en samlet 11. plads.

Det forklares dels med, at Forsvaret har sat fart i en række projekter såsom indkøb af nye fly og effektivisering af Forsvarets indkøb, som er med til at gøre Forsvaret til et mere spændende sted at være.

Læs også: Forsvarets Efterretningstjeneste åbner nyt hackerakademi: Sådan søger du ind

Andre danske eksempler på eftertragtede arbejdspladser er Vestas, der hopper syv pladser op til nummer 10 og Grundfos, der hopper 14 pladser frem i feltet.

Hele Universums danske ranglister er tilgængelige her.

Læs også:
26-årige Christian udvalgt til hårdt talent-forløb i USA: “Det er ikke den danske metode med ros-ris-ros, men den amerikanske, hvor ros springes over”

Han skal løse politiets it-problemer: “Hvis opgaven er at hælde olie på en maskine, der kører godt, så er jeg ikke den rigtige mand”

It-giganten Oracle har i det seneste årti brugt langt over 200 milliarder kroner på opkøb, men det har ikke fået it-oraklet til at lægge checkhæftet fra sig.

For senest har selskabet lagt 25 milliarder kroner for Micros Systems, mens Oracle for helt nyligt har betalt cirka 3,4 milliarder kroner for energidata-selskabet Opower.

Opower har specialiseret sig i at spore energianvendelsen på tværs af millionvis af husholdninger og derpå sælge disse dataanalyser med henblik på, at husejerne kan optimere deres energiforbrug.

Det skriver The Washington Post.

Her kan du læse mere om, hvordan Oracle orkestrerer alle sine mange opkøb her: Sådan styrer Oracle sine mange milliard-opkøb.

Ikke en kasse-ko
Med sit nyeste køb har Oracle ikke ligefrem stukket gaflen i en kasse-ko, der kan malkes for dollarsedler morgen, middag og aften.

For sidste år gav Opower ifølge The Washington Post et underskud på knap 300 millioner kroner, mens selskabet omsatte for nærved en milliard kroner.

Samtidig har Opower, der blev stiftet i 2007, også været igennem en større fyringsrunde, som kostede 45 medarbejdere jobbet i selskabet.

Omkring 100 millioner kroner fra omsætningen kommer fra det internationale marked.

Opower har blandt andet hentet store ordrer fra det japanske marked, efter Fukushima Daiichi-atomkraftværket har været ude af drift på grund af den tsunami, der ramte kraftværket i foråret 2011.

Øjnene rettet mod skyen
Opkøbet er med Oracle-øjne endnu et tungt skridt på vejen mod at få flere cloudbaserede dataselskaber i sin portefølje.

For nylig har Oracle købt et andet cloudbaseret selskab, management-virksomheden Textura med speciale inden for levering af løsninger til kommercielle byggefirmaer.

Tidligere på året har Oracle også købt cloud-marketingselskabet AddThis for en god milliard kroner.

I februar blev der så plads i indkøbsvognen til også at købe virtualiseringsselskabet Ravello Systems for omkring 3,2 milliarder kroner.

Iværksætterselskabet Ravello har blandt andet specialiseret sig i at flytte workloads fra ét virtuelt miljø til et andet.

Læs også:
Derfor vil Oracle lægge kassen for kasseapparat-firma: Her er den gyldne plan

Samsung skød året godt igang med den buede S7 Edge, Huawei overraskede med den prisvenlige, dobbeltkameraudstyrede P9, og LG G5 har to særskilte kamera og en modulær bund, hvor du kan tilføje andre moduler med andre egenskaber.

Og så er der HTC 10.

En telefon, som bare er en telefon.

Det er der intet forkert i.

Faktisk har anmeldere skreget i samlet kor efter en smartphone, som ikke er fyldt med askens pjat og gøgl i form af ligegyldige apps, funktioner og gimmicks.

Det er HTC 10. Næsten i hvert fald. En telefon uden tingeltangel, men med rå specifikationer og enkelte minusser.

HTC 10. Skærmen er flot, men ikke lige så kontrastfyldt som hos Samsung eller LG. Foto: Morten Sahl Madsen

Foto: Morten Sahl Madsen

HTC’sk design
HTC 10 burde egentlig hedde HTC One M10, men HTC forenklede produktnavnet med god grund.

Hvad der ikke er ændret synderligt, er designsproget omkring telefonen.

Det er stadig et metalchassis skåret i ét stykke med antennestreger på bagsiden og en let kurvet bagside.

Der er forbedringer i forhold til sidste års model, men selve One-ånden fastholdes.

Det gør intet. Telefonen føles fast og stabil, og det er en telefon, der oser af kvalitet.

Hvis der skal siges noget negativt om designet, så er telefonen tungere og tykkere end konkurrenterne, og den tenderer til at være en kende glat.

Sammenligner man Antutu-benchmarktal, så er HTC 10 bedre end Samsung Galaxy S7, LG G5 og Huawei P9. I virkeligheden er alle telefoner små supercomputere, og du vil ikke kunne mærke, at HTC er bedre end S7, eller LG G5, for alle tre telefoner er lynhurtige. Foto: Morten Sahl Madsen

Rå ydeevne, men…
Resten af telefonen består af tophardware. HTC har hævet antallet af pixels i skærmen, så vi nu har en opløsning på 2.560 x 1.440 pixels, og teknologien er stadig LCD, om end en nyere og flottere af slagsen.

Skærmen er flot, men langt fra lige så kontrastfyldt som LG og Samsungs AMOLED og OLED-skærme, som begge på papiret også kræver mindre strøm.

Processoren i telefonen er en Snapdragon 820 fra Qualcomm og er den samme processor, som du finder i LG G5 og den amerikanske version af Samsung S7.

I forskellige benchmarks opnår HTC 10 en smule højere score end LG G5 og Samsung S7, så på papiret er HTC 10 den hurtigste telefon på markedet i dag.

Langt hen ad vejen føles den også sådan. Alle apps åbner på ingen tid, spil ligeså, og på intet tidspunkt oplever vi, at systemet ikke kan følge med.

Næsten i hvert fald.

For på trods af den mest kraftulde mobilprocessor og GPU fra Qualcomm, oplever vi nogle spil hakke en smule, når der kommer nok partikler.

Et eksempel er spillet Crusaders Quest. Spillet er en 8-bit inspireret dungeon crawler med mange partikeleffekter (læs: store eksplosioner).

Her hakker spillet på en HTC 10, når alle evner fyres af på samme tid, hvilket ikke sker på samme måde på en Samsung S7 eller for den sags skyld på en iPhone 6S.

Det er kun få steder, hvor vi har oplevet problemer, og HTC 10 er stadig en lille supercomputer med god ydeevne og en flot skærm.

Ren, næsten uberørt software
Hvor HTC 10 for alvor skiller sig ud, er ved ikke at skille sig ud.

LG og Samsung har en tendens til at fylde sine smartphones med ekstra funktioner og software, hvoraf de fleste aldrig bliver brugt.

Læs også: Nu bekræftes det som alle viste: INGEN bruger Samsungs bloatware

Både Samsung og LG er blevet bedre til dette, men HTC tager skridtet videre, og leverer et næsten perfekt match mellem Android og producentens software.

Nej du får ikke en “ren” Android-version ligesom på Nexus-telefoner, HTC 10 har stadig en grafisk overflade i form af HTC Sense, men HTC indgik et samarbejde med Google om at rydde op i mængden af apps.

På HTC 10 er der kun en af hver app, og ikke to besked-apps, som du for eksempel finder det på en Samsung S7.

Systemet er enkelt, og hvis vi ser bort fra HTC’s nyhedsflow, Blinkfeed, så er der næsten ingen ekstra features, hvilket er befriende og rart, hvis du ligesom anmelderen her klart er tilhænger af den spartanske Android-oplevelse.

Billeder taget med HTC 10. Foto: Morten Sahl Madsen

Billeder taget med HTC 10. Foto: Morten Sahl Madsen

For enkelt kamera
Det kan dog også blive for enkelt. HTC 10 er udstyret med en 12 megapixel kamera, som HTC kalder for ultrapixels.

Ultrapixels er HTC’s navn for pixels med en større fysisk størrelse, som kan optage meget mere lys end almindelige, kedelige pixels.

Billederne er flotte – ingen tvivl om det. Specielt kameraets optiske billedstabilisator betyder, at billederne står virkelig skarpt, også selv om du zoomer en del ind på billederne.

Farverne er naturlige, om end lidt tilbageholdende i forhold til for eksempel Samsung S7, og selv om vi ikke synes, at de hersens ultrapixels virker til at gøre meget anerledes end almindelige pixels i konkurrenternes telefoner, så er aften- og natbilleder flotte.

Vores “men” omhandler selv kamera-appen. Den er simpelthen blevet gjort for enkel.

Vil du ændre noget i indstillinger vedrørende kameraet, så er det unødvendigt svært. Alt foregår ved enkelte tryk og ikke i en overskuelig listeform. Vil du skifte opløsning og format ved dine billeder? Klik på et ikon fire gange for at skifte til det valgte format.

Vi brugte alt for lang tid i foto-appens indstillinger, og det har endnu ikke været muligt for at finde en indstilling til at ændre, hvor mange billeder per sekund der filmes med.

Det er menuer, der er lette at tilgå på Samsung Galaxy S7, og sågar en iPhone 6S.

Samtidig er det en lidt kedelig foto-app. Den lægger slet ikke op til samme lyst til at lege med kameraet som en Huawei P9 for eksempel gør.

Trods kritikken har HTC 10 unægtelig stadig et af de bedste smartphonekameraer på markedet.

God lyd
Ud over telefonens stereohøjtalere, har du også mulighed for at lytte til musik i 24-bit DAC-kvalitet. På almindelig dansk betyder det, at du kan høre musik i en højere kvalitet, hvis du altså hører musikken igennem et par high-res høretelefoner, og hvis lydfilen er i en høj kvalitet. 

Men vi må også sige, at de fleste ikke vil kunne høre den forbedrede lydkvalitet.

Hvis du benytter dig af musikfiler i lossless eller streamer via Tidals lossless-abonnement, så kan du høre langt flere detaljer og generelt en flottere musik.

Men hvis du ligesom størstedelen af de rødhvide danskere benytter dig af en eller anden streamingtjeneste i stil med Spotify eller TDC Play, så tvivler vi på, at du kan høre den store forskel.

Det skulle da lige være på grund af det medfølgende headset, for hold nu op, det er godt.

Til sidst vil vi sige, at batteriet nemt holder en hel dag, opkaldskvaliteter er udmærket og vi oplevede ikke store udsving med forbindelse til 3G/4G.

i bunden finder du en USB type C samt en af to stereohøjtalere. Foto: Morten Sahl Madsen

Konklusion: En dyr fornøjelse
HTC 10 er en af de absolut bedste smartphones på markedet i dag, og den er i samme liga som Samsung Galaxy S7.

HTC har valgt at skære drastisk ned på mængden af funktioner til det helt basale.

Men der funktioner, som man kan savne med HTC 10, som for eksempel et vandtæt design – ikke mindst når prisen på en HTC 10 er højere, end prisen for en Samsung Galaxy S7 og godt 2.000 kroner højere end prisen for en Huawei P9.

Prisen for HTC 10 er 5.999 kroner. Det er mange penge, og det er op til dig, om en spartansk supertelefon med få unikke funktioner, som til gengæld virker superb, er pengene værd.

Læs også: Test af Huawei P9: Dobbelt kamera og attraktiv pris gør P9 til en god telefon

Ikke mindre end 10 år har privatlivsentusiaster og branchefolk ventet på en revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, den såkaldte telelogningspligt, der kræver, at teleudbydere registrerer tele- og internetkommunikation.

Og folk har ventet i god tro, for det er faktisk allerede vedtaget ved lov, at telelogningspligten skal revideres.

Den lov er bare blevet ændret ikke mindre end fire gange. Hver gang er revisionen af telelogningspligten blevet udskudt.

Og nu vil justitsminister Søren Pind (V) udskyde den for femte gang.

Det handler om sessionslogning
27. april fremsatte justitsminister Søren Pind et forslag til endnu en udskydelse af revisionen.

Nederst i den lange række af juridiske krydsreferencer og kancelli-formuleringer kan tålmodige læsere finde Søren Pinds begrundelse for, at udskydelsen skal nå sit 10 års jubilæum.

“Rigspolitiet anbefaler… … at udvide teleudbydernes pligt til at logge internetoplysninger, navnlig ved at genindføre regler om logning af oplysninger om internettrafik i en forbedret form, som vil gøre de loggede oplysninger mere anvendelige i politiets efterforskning.”

Politiet vil altså stadig have den sessionslogning, som Søren Pind  17. marts i år erkendte var alt for dyr.

Det kan du læse mere om her: Søren Pind dropper planer om sessionslogning: Det bliver for dyrt

Derfor vil justitsministeren udskyde en revision af lovteksten, indtil han har fundet en mere økonomisk spiselig måde, at genindføre sessionslogningen.

Eller med Justitsministeriets ord:

“Justitsministeriet finder… …, at revisionen af logningsreglerne bør udsættes med henblik på at fortsætte den gode dialog med udbyderne, således at de nye regler både i tilstrækkelig grad tilgodeser politiets behov, og samtidig ikke pålægger udbyderne unødige økonomiske byrder.”

Løbende udskudt
Oprindeligt skulle reglerne for telogning revideres i 2006.

Men hver gang kalenderen har nærmet sig, at loven skulle revideres, har skiftende regeringer udskudt datoen.

Senest blev revisionen udskudt til folketingsåret 2014-15.

Opmærksomme læsere vil vide, at det folketingsår er overstået for længst, og der var da også et lovforslag om endnu en udskydelse klar i april 2015, men folketingsvalget betød, at den aldrig nåede til vedtagelse.

Og nu kan vi måske alle sammen få lov til at vente et år til.

Læs også: Vi går på jagt efter et tal: Hvor mange sager har politiet egentlig opklaret via sessionslogning?

Der er store innovationer på vej i de næste iPhones.

Sådan lød forsikringen fra Apples administrerende direktør Tim Cook, da han mandag aften var gæst i den karismatiske amerikanske tv-vært Jim Cramers aktie-talkshow, Mad Money.

Interviewet kommer i kølvandet på Apples seneste kvartalregnskab, der ud over et overskud på 70 milliarder danske kroner også afslørede et faldende iPhone-salg.

Det kan du læse mere om her: Nedtur for Apple: Salg af iPhone falder for første gang.

Det har fået stor-investoren Carl Icahn til at sælge sine Apple-aktier og medført en faldende aktiekurs.

Læs om det her: Storinvestor bekymret for Apples fremtid: Sælger alle sine 53 millioner Apple-aktier.

Tim Cook bedyrede i tv-programmet, at der blot er tale om et midlertidigt dyk i iPhone-salget, der ifølge Tim Cook skyldes den succesfulde iPhone 6, som i 2014 og 2015 i et unormalt højt tal fik iPhone-brugere til at opgradere deres telefoner før tid.

“Vi har nogle fantastiske innovationer på vej. I fremtiden vil nye iPhones give folk, der allerede har en iPhone et incitament til at opgradere til nye iPhones. Vi vil give dig ting, som du ikke vil kunne leve uden, men som du i dag ikke ved, at du har behov. Vores målsætning hos Apple har altid været at berige dit liv med ting, der bagefter får dig til at undre dig over, hvordan du tidligere har kunne leve uden dem,” siger han.

I interviewet påpegede Tim Cook ligeledes, at der fortsat er vækstmuligheder for iPhonen i Kina såvel som i Indien.

Tim Cook hæfter sig blandt andet ved, at der på trods af faldende salg i Kina alligevel er stigende antal kinesere, der udskifter deres Android-telefoner med en iPhone.

Ifølge Tim Cook var der sammenlignet med første kvartal af 2015 40 procent flere kinesiske kunder, der i første kvartal af 2016 udskiftede deres Android-telefoner med iPhone.

Læs også: Derfor har iPhone-salget ramt muren – og sådan kommer Apple tilbage på vækstsporet

Store perspektiver i Apple Watch
I sidste uge var det præcis et år siden, at Apple seneste helt nye produkt, Apple Watch, blev lanceret.

Apple Watch fik en relativt afmålt modtagelse af anmelderne, der roste uret for at være det hidtil bedste smartwatch på markedet, men samtidig havde adskillige kritikpunkter.

Ikke overraksende mener Tim Cook dog, at der er store fremtidsperspektiver i Apple Watch.

“Hvis du kigger på iPod’en, så blev den heller ikke set som en succes i starten. Jeg tror, at folk om et par år vil tænke tilbage og sige: ‘Hvordan kunne jeg nogensine have overvejet ikke at gå med det her ur,” siger Tim Cook.

Apple offentliggør ikke salgstallene for Apple Watch, men det vurderes, at Apple har solgt i omegnen af 12 millioner Apple Watch-ure i løbet af produktet første år på markedet. Til sammenligning blev der solgt 600.000 iPods i det første på markedet.

Læs også:
Fik kritik for Apple Watch: Nu udfordrer Apple verdens største urproducenter

Storinvestor bekymret for Apples fremtid: Sælger alle sine 53 millioner Apple-aktier