Monthly Archives: May 2016

It-giganten Dell vil ikke stå tilbage for ærkekonkurrenten HP, når det kommer til at kreere nye navne.

HP har for nyligt ved sin opsplitning i to selskaber valgt at kalde sin erhvervsforretning for Hewlett Packard Enterprise, mens selskabet til salg af pc’er og printere nu hedder HP Inc.

Læs også: Dell-topchef i Danmark: Derfor skal man ikke have tiltro til succeshistorier om HP

Dell har med sit store EMC-opkøb også valgt at give sine forretningsområder nye navne.

Det fremgår af en mail fra selskabets stifter og hovedejer Michael Dell.

Her har han skrevet til selskabets medarbejdere lige før Dells 32 års fødselsdag og før, at selskabets konference EMC World i denne uge bliver skudt i gang i den amerikanske by Las Vegas med 14.000 kunder, partnere og slutbrugere.

“Jeg vil også fortælle navnet på vores kombinerede selskab, og jeg vil gerne have, at I var blandt de første til at vide, at efter transaktionen er gået igennem, vil vores familie af forretninger officielt vil være kendt under navnet Dell Technologies,” skriver Michael Dell i sin mail.

Han forklarer samtidig, at Dell Technologies vil omfatte alle selskabets teknologier og brands som Dell selv, EMC, VMware, Pivotal, SecureWorks, RSA og Virtustream.

Velkommen til Dell EMC
Udover hovedselskabet med navnet Dell Technologies, er der også navneændring til selskabet kombinerede.

Det skifter nu navn til Dell EMC.

“Begge selskaber står for noget meget specielt for jer og vores kunder. Og vores kombination handler udelukkende om at kombinere det bedste fra begge selskaber. Vi er så stolte over, hvad vi skaber, og vi vil gerne have, at vores teams og hele økosystemet føler samme stolthed, tilhørsforhold og spænding,” lyder det fra Michael Dell.

Derimod vil pc-forretningen bevare sit Dell-navn uden nogen tilføjelser.

“Vores client solutions-virksomhed vil få brandet Dell. Varemærkeværdien i Dell pc’en er uerstattelig,” lyder det fra Michael Dell.

Her er planerne for Dell Technologies
Den ikoniske it-personlighed skriver samtidig i sin mail til medarbejderne, hvad selskabet skal satse på de i kommende år.

Her fremgår det med Michael Dells ord, at strategien går ud på at være førende inden for nutidens teknologi og stå klar med at kunne tilbyde cloud-parat infrastruktur fremover.

“Hvor det giver strategisk mening, skal vi levere integrerede løsninger inden for public, private og hybride clouds og sikkerhed, og i den gnidningsfrie teknologi-infrastruktur fra it-branchens førende konvergerede platforme til sensor-gateways. Pc’er og virtuelle pc’er på kanten af Internet of Things,” skriver Michael Dell.

“Alt i alt er vi Dell Technologies. Jeg synes, det lyder godt, og jeg håber, at alle på holdet, vores kunder og partnere føler sig inkluderet i vores paraplyorganisation og er lige så spændte som jeg på, hvad fremtiden vil bringe,” lyder det mod slutningen af Michael Dells mail til medarbejderne.

Læs også: 
Dell køber EMC for 440 milliarder kroner: Nu vil selskabet i krig med alle it-giganterne

Efter Dells gigant-køb af EMC: Her er de 10 største it-opkøb nogensinde

Læs mere om og meld dig til Beyond Data med særlig Computerworld-rabat her.

Brug kampagnekoden BEYONDFREE.

Mange virksomheder oplever i dag et stigende pres på at skrue op for innovationen og udvikle og forandre sig.

Alternativet er at risikere at blive løbet over ende af de konkurrenter, der formår at udvikle og udnytte de nye data-drevne muligheder, der er begyndt at åbenbare sig i alle brancher.

Muligheden for at forene indsamlingen af data via udbredelsen af sensorer (Internet of Things) med avanceret databehandling (analytics) på et central data-lager (cloud computing) tegner konturerne for big data.

Aldrig nogensinde tidligere har vi set så store muligheder for at forstå, hvad der egentlig foregår blandt kunder og brugere, så vi kan optimere vores processer i hidtil uset omfang.

Hvis vi altså har modet og visionerne til det.

På årets store Beyond Data-konference – som Computerworld arrangerer i samarbejde med Berlingske – får du mulighed for at høre nogle af de mest visionære og fremsynede personer på området fortælle om, hvordan du kan udnytte de nye tendenser til at forstå, optimere og i sidste ende uddistancere dine konkurrenter.

Du får konkrete eksempler på

- Hvordan traditionelle virksomheder arbejder med data og digital transformation.

- Hvordan du kan sikre innovation og kort time-to-market for nye initiativer med brug af data.

- Hvordan du kan bruge data og intelligente systemer til at højne kvaliteten og brugeroplevelsen i dine produkter og services.

- Hvilke data der er værdifulde, og hvordan du får dem bragt i spil i forretningen.

- Hvilke kompetencer der er behov for i fremtiden.

Keynotene bliver holdt af Danfoss’ topchef, Niels B. Christiansen, samt erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V).

Ifølge Niels B. Christiansen er det helt afgørende, at du forstår at udnytte mulighederne i digitaliseringen, hvis ikke du skal køres bag ad dansen.

Han vil i sin keynote fremvise, hvordan Danfoss konkret arbejder med digitalisering.

Læs mere om det omfattende program og tilmeld dig konferencen her.

Mindst 400 patienter i Region Hovedstaden har oplevet forsinkelser på blandt andet CT-scanninger og brystkræftscreening på grund af it-driftsforstyrrelser

Computere går ned, lange ventetider og patienter, der på mystisk vis forsvinder ud af it-systemerne, er hverdag på flere afdelinger på Herlev og Gentofte Hospital.

Der er ligeledes problemer på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og på Amager og Hvidovre Hospital.

På Region Hovedstadens webside kan man blandt andet læse, at der på grund af “driftsforstyrrelser med et nyt system til at booke røntgenundersøgelser og få adgang til røntgenbilleder, har mindst 400 patienter på især Herlev og Gentofte Hospital oplevet forsinkelser i deres forløb.”

Der har specielt været store problemer med det system, som anvendes til screening for brystkræft.

Derfor er det især patienter, der skal screenes for brystkræft, som oplever forsinkelser i deres forløb.

Men også andre patienter kan mærke til problemerne.

Ledelsen er klar over problemerne og oplyser, at der arbejdes på højtryk for at få tingene på plads igen.

- Jeg er meget ked af denne situation, og jeg kan forsikre om, at vi sætter alle sejl ind på at skabe os et overblik, kontakte alle berørte patienter, give nye tider og informere om deres forløb. Jeg har stor forståelse for, at den ekstra ventetid er både frustrerende og kan skabe usikkerhed. Det har topprioritet hos os,” skriver hospitalsdirektør Klaus Lunding i en pressemeddelelse.

Han understreger, at patienter med akutte symptomer kan være trygge ved, at de vil blive henvist til rette sted og tilset så hurtigt som muligt. Patienter på ventelister vil desuden blive prioriteret efter en faglig vurdering.

“Vi er i dialog med leverandøren,” siger Pia Kopke, vicedirektør i Region Hovedstadens Center for It, Medico og Telefoni

Ikke kapacitet nok
Det nye it-system, der håndterer disse opgaver, blev første gang implementeret på Amager og Hvidovre Hospital i september 2015, og siden da har der været svingende stabilitet.

“Men driftsforstyrrelserne tog til, efter implementeringen på Herlev og Gentofte Hospital den 8. til 10. april,” skriver Region Hovedstaden.

Siden har der været stor fokus på at udbedre problemerne, oplyser vicedirektør i Region Hovedstadens Center for It, Medico og Telefoni (CIMT), Pia Kopke.

“Vi har siden problemerne begyndte været i fuld gang med at opdatere systemet og udbedre fejlene. Det sker i tæt dialog med leverandøren Agfa, der står bag det nye system. Heldigvis går det den rigtige vej nu, men fordi vi stadig arbejder med fejlretning kan personale og patienter fortsat blive udsat for forsinkelser,” lyder det fra Pia Kopke.

Formålet med det nye system er at erstatte en række lignende, men forældede systemer.

Det nye system skal, når det er fuldt funktionsdygtigt, sikre, at alle billeder fra scanninger og røntgenundersøgelser bliver tilgængelige på tværs af regionens hospitaler.

Men ifølge Pia Kopke fik systemet altså store problemer på især Herlev og Gentofte hospital, fordi det ikke havde nok kapacitet.

“Indtil videre er systemet kun i brug på tre hospitaler, så vi burde ikke opleve de her problemer. Derfor er vi også i dialog med leverandøren, for at sikre, at systemet fremadrettet får den nødvendige stabilitet,” siger hun.

Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital og Bornholms Hospital får først implementeret systemet, når systemet kører uden forsinkelser.

Der er også bestilt en redegørelse over situationen, der kommer i starten af denne måned.

Computerworld arbejder på at få en kommentar fra Agfa HealthCare.

Læs også:
Dansk hospital begynder at 3D-printe knogler til patienter

Brand raserer it-afdeling på Odense Hospital

Forlanger 24 millioner: Hospitals it-systemer er taget som gidsel med ransomware

Danske netbutikker bliver svindlet for mange penge i forbindelse med afregning for de varer, der langes over den digitale disk.

Læs også om Løbeshop.dk, der forsøges svindlet for over en million kroner om året: Dansk webbutik: Forsøg på fusk for millioner i vores webbutik

Derfor vil de virtuelle butikker snart bede om en ekstra kode, når der handles for beløb over 450 kroner og betales med Dankortet.

Den nye sikkerhedsløsning til Dankort vil minde om den løsning, som du måske allerede kender fra de internationale betalingskort, hvor du – udover kortoplysninger – ofte skal indtaste en engangskode, som du modtager via en sms, når du er parat til at afslutte købet.

Det er Nets, der skal implementere sikkerhedskoden til Dankort-køb.

“I slutningen af 2013 blev en tilsvarende løsning indført i forbindelse med betalinger på internationale kort. Siden er misbruget faldet med 70 procent, hvilket bekræfter, at en ekstra kode har en mærkbar effekt på misbruget, som rammer forretningerne hårdt på pengepungen”, vurderer Jeppe Juul-Andersen, der er vicedirektør i Nets med ansvar for Dankort.

Det er Finanstilsynet, der har stillet krav om, at sikkerheden i forbindelse med nethandel i Danmark skal øges.

Det sker i forlængelse af en fælles indsats på europæisk plan, hvilket har medført, at en række andre EU-lande allerede har indført tilsvarende løsninger, som mange danskere oplever, når de handler på udenlandske hjemmesider.

Alt over 450 kroner er kodebetinget
Det skærpede krav til betalinger med Dankort på nettet giver mulighed for, at mindre betalinger, der er defineret som køb for under 450 kroner, ikke behøver at blive valideret med en ekstra kode, da risikoen for misbrug vokser i takt med beløbet.

Et blødt kompromis, der skal holde fokus på, at det stadig er nemt at nethandle.

“FDIH har frygtet løsninger, der gør det så besværligt for kunderne, så de opgiver at købe. Vi er tilfredse med løsningen, der kommer efter konstruktive forhandlinger med Nets”, siger Niels Ralund, administrerende direktør for FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel.

Netforretningerne skal leve op til det ændrede krav i løbet af efteråret.

Herefter forventer Nets, at forretninger, der tager imod Dankort på nettet, har implementeret den nye sikkerhedsløsning.

Der er i øvrigt også kommet en justering i forbindelse med anvendelse af NemID. Det kan du læse mere om her: NemID dropper to cifre i afgangskoden

Læs også:
Dansk firma: Fik hacket Apple ID og modtog for 650.000 kroner iPhone 6

Masser af uskyldige danske websider sender dig til en fupbutik

Politisk magtspil om hacker-lov: Venstre vil sikre flertal uden om regeringen

Det er svært ikke at blive en smule begejstret over alle de virtual reality-nyheder, der serveres i en lind strøm på de store tech-messer.

Smart og overbevisende ser det ud, når man “vandrer rundt” i de virtuelle verdener eller spiller spil og andre ting med et VR-headset på hovedet.

Men én ting er som bekendt den umiddelbare tech-fascination; noget andet er de kommercielle fremtidsudsigter.

Her kommer VR-produkterne til at få svært ved at følge med en beslægtet produktkategori i de kommende år: Augmented reality-briller til erhvervslivet.

Det er analysefirmaet ABI Research, der vurderer, at AR-brillerne vil kunne skabe en omsætning på 46 milliarder dollars, omkring 300 milliarder kroner, i år 2021.

Til sammenligning vil markedet for VR-headsets til den tid kun kunne klare en omsætning på, hvad der svarer til 98 milliarder kroner.

“Til trods for begejstring i år i spilsektoren, ligger de stærkeste muligheder i AR til virksomhedsbrug, fordi det giver virksomheder mulighed for at løse udfodringer med effektivitet på arbejdspladsen og finde måder at udnytte teknologierne til at forbedre eksperimenterende forretninger inden for retail og underholdning,” skriver ABI Research blandt andet.

AR bliver tre gange så stort
Når AR-markedet forventes at være tre gange så stort som VR-markedet, skyldes det i høj grad, at det er virksomhederne, der er i sigtekornet med AR, mens VR umiddelbart sigter mere efter private forbrugere.

ABI Research fremhæver blandt andet industri-virksomheder, sundhedsområdet, det offentlige og militæret som oplagte AR-brugere i de kommende år.

Det ventes, at der i 2021 vil blive sendt 27 millioner AR-briller afsted fra producenternes fabrikker, og når man lægger salget af de mange software-løsninger sammen med selve brille-saget, ryger den samlede omsætning helt op på 750 milliarder kroner om få år ifølge ABI Research.

Analysefirmaet forventer dog, at også VR-produkterne nok skal begynde at sælge.

Det vil blandt andet ske med udgangspunkt i produkter som Oculus Rift, HTC Vive og Sonys PlayStation VR (PSVR), der alle lanceres i år.

Læs også:

Masser af virtual reality-nyheder: Minecraft og billigere headset på vej

Goldman Sachs: Virtual reality-markedet overgår pc-salget om 10 år

Lidt uventet vedtog og udsendte EU-Kommissionen i april et egentligt anklageskrift mod it-virksomheden Google.

Denne gang handler det om mobilstyresystemet Android, hvorved der endelig kom ord på de beskyldninger om konkurrencemisbrug, der har hængt i luften i over et år.

Det kan du læse mere om her: EU åbner stor Android-sag mod Google

Mens Google og selskabets hær af advokater har modtaget selve anklageskriftet, må offentligheden foreløbigt nøjes med en pressemeddelelse og et par udtalelser, der indikerer en stærk sag, men også efterlader en række spørgsmål.

Siden 2010 har it-giganten Google været mistænkt for at misbruge sin superdominerende position i forhold til internetsøgninger til at begunstige sig selv, når forbrugere søgte efter informationer, varer og ydelser på internettet.

Mens Google i første omgang har klaret frisag i USA, hvor konkurrencemyndighederne ikke mente at kunne opbygge en sag, har EU-Kommissionen bidt sig mere fast – men dog ikke mere, end at man var indstillet på en uformel lukning mod ændringer i Googles adfærd.

Tre gange blev udkast til forlig fremlagt og accepteret af EU-Kommissionen, men forkastet efter den eksterne høring.

I april 2015 skiftede EU-Kommissionen taktisk og vedtog en såkaldt Statement of Objection (SO), der kan sammenlignes med et anklageskrift.

En SO er således både et nødvendigt skridt inden en egentlig forbudsbeslutning samt den anklagede virksomhedes første officielle mulighed for at forsvare sig.

Normalt efterfølges en SO herefter af en formel fordømmelse og krav om betaling af bøde.

Begge dele kan herefter indbringes for EU-domstolene, og de fleste havde forventet en formel afgørelse i Google sagen i begyndelsen af 2016.

Den oprindelige Google sag synes at være kørt fast
Selv om der er gået over et år siden EU-Kommissionen vedtog en SO i den oprindelige sag mod Google, mangler vi fortsat en formel afgørelse.

Dette er usædvanligt, men skyldes formentlig, at Googles dreamteam af advokater har fundet huller i den juridiske argumentationskæde, og sendt sagen til hjørne.

I hvert fald synes EU-Kommissionen at ønske sig bedre tid til at analysere Googles svar.

Derudover mistede EU-Kommissionen en vigtig allierede tidligere på året, da en række af de oprindelige klagere trak sig fra sagen, og nu ikke længere kunne bistå EU-Kommissionen med juridiske og faktuelle argumenter.

Det skete officielt, fordi de ønskede at fokusere på andre it-retlige problemstillinger, men formentlig fordi Google defacto har sat sig på internettet og interessen i sagen mest af retshistorisk interesse.

Det betyder ikke, at sagen mangler substans eller er død. Google synes for eksempelvis løbende “frivilligt” at have justeret sin adfærd og derved taget luften ud af kritikken.

Den SO, som blev udsendt i 2015, var da også skåret ned fra fire anklagepunkter til et enkelt, nemlig den usaglige forskelsbehandling ved generelle søgninger på internettet.

En ny front blev åbnet i 2015 vedrørende Android
Som en udløber, men i princippet adskilt sag, blev en ny undersøgelse af Google indledt i 2015.

Denne gang vedrørende mobiltelefonsystemet Android og forsøg på via kontrollen hermed at sætte sig på afledte markeder.

Substantielt det samme, som hovedsagen, blot overført til mobiltelefoner, og så alligevel ikke helt.

Hvor hovedsagen omhandler Googles angivelige diskriminerende adfærd ved internetsøgninger, omfatter Android-sagen to forhold:

For det første en usaglig kobling mellem tjenester, såkaldt bundling, hvor brugerne af Android tillige forsøges påduttet særlige Google-apps, som for eksempel Google Search, Google Play Store og Google Crome.

Det er apps, der dirigerer brugerne hen til andre Google tjenester som for eksempel Google shopping, men som i øvrigt er gratis for både brugerne og mobilproducenterne, som præinstaller disse apps, inden mobiltelefonerne sælges.

For det andet må mobilproducenter, der vælger en Google-app, ikke markedsføre styresystemer, der helt eller delvis konkurrerer med Android.

Google forsøger altså at hindre videreudviklinger og alternativer til Android ved at lokke mobilproducenterne til at præinstallere Google-apps og afholde sig fra mulige konkurrenter til Android.

Forudsat at Google indtager en dominerende stilling, er begge forhold klart ulovlige uanset muligheden for at efterinstallere konkurrerende apps.

Endvidere var det netop dette forhold, som Microsoft for 10 år siden blev dømt for.

Her var det blot MediaPlayer, der kom præinstalleret med Windows-styresystemet og derved opnåede en urimelig fordel.

Afgørelsen holdt alene et mikroskopisk vindue af undskyldninger åbent som for eksepel tekniske eller praktiske begrundelser, og fordømte selv meget løse og indirekte forsøg på bundling.

En stærk sag, der alligevel efterlader en række spørgsmål
Som udgangspunkt er EU-Kommissionen på stærkt grundlag i Android-sagen, formentlig stærkere end i hovedsagen, hvilket blev konkretiseret i en ny SO medio april i år.

Foreløbigt er det dog alene Google, der har modtaget selve anklageskriftet, mens offentligheden må nøjes med en kort pressemeddelelse samt nogle ledsagende udtalelser.

Begge efterlader dog en række åbne spørgsmål.

Det første er naturligvis, hvorfor EU-Kommissionen vælger at åbne en ny sag fremfor at færdiggøre den igangværende sag, og implicit heri om hovedsagen er opgivet.

I sagens natur ved alene EU-Kommissionen dette.

Lytter man til de officielle udmeldinger er svaret klart: Hovedsagen lever, der er blot åbnet en ny sag med nye friske anklager for helt adskilte forbrydelser.

Alligevel er tingene mere mudrede, for nærlæser man pressemeddelelsen, skitseres Googles internetforretning og et ønske om at beskytte denne som et muligt motiv.

Angiveligt kunne den gradvise migrering af internetsøgninger på mobiltelefoner og tablets – frem for traditionelle stationære pc’er- underminere Googles kontrol med internettet og dermed Googles forretningsmodel.

Googles mulige misbrugsadfærd i Android-sagen er altså rettet mod at beskytte den dominerende position, som Google benægter at indtage i hovedsagen, og udgør et helt centralt element heri.

Set udefra virker det derfor ikke som en ny sag, men snarere som et forsøg på at omgå en hindring i hovedsagen og sætte Google under pres.

Det næste spørgsmål er, om Google er dominerende, hvilket er afgørende, da alene det dominerende selskab er afskåret fra bundling af produkter.

Det giver næppe mening at benægte, at Android-styresystemet er dominerende, allerede fordi det anvendes i 80 procent af alle mobiltelefoner på verdensplan.

Endvidere har Google en afgørende indflydelse over Android.

Når man nærlæser den udsendte pressemeddelelse, opdager man dog, at misbruget ikke er knyttet til selve styresystemet Android men til apps, hertil eksempelvis Google Search, Google Play Store og Google Crome, der alene kan erhverves samlet.

Mobilproducenter, der ønsker at installere Google Play Store “tvinges” altså til også at installere Google Search og Google Crome, ligesom de ikke må markedsføre videreudviklinger af Android.

Det er derfor ikke Android, der bundles, men et Android-produkt.

Og derved springer man let henover hele dominansdiskussionen.

Det udelukker selvfølgelig ikke, at Google kan være dominerende, også i forhold til apps, eventuelt at de ikke i praksis kan skilles ad fra Android.

Alligevel mangler der en mellemregning, som EU-Kommissionen ikke overfor offentligheden har redegjort for.

Hertil kommer, at styresystemet Android i princippet er gratis, og ikke som i Microsoft-sagen sælges særskilt.

Et eller andet sted skal Google tjene sine penge, og dette kan udgøre et muligt forsvar for Google.

Spørgsmålene skal besvares, inden endelig afgørelse kan træffes
Selvom EU-Kommissionen som udgangspunkt (denne gang) har en stærk sag, er der fortsat en række åbne spørgsmål, som påkalder sig opmærksomhed.

Det er spørgsmål, der skal lukkes, inden en formel afgørelsen kan træffes.

Derudover venter vi formentlig alle i spænding på EU-Kommissionens endelige afgørelse i hovedsagen – ikke kun fordi vi så ved, hvorvidt EU-Kommissionen mener at kunne føre sagen igennem til dom, men også fordi offentligheden så for første gang opnår et samlet indblik i EU-Kommissionens anklager og ikke mindst Googles forsvar.

Hidtil har vi været henvist til pressemeddelelser, løse udtalelser samt lejlighedsvis det rene gætteri, hvilket efterlader en liste af åbne spørgsmål. Nu er nye så tilføjet.

Læs også:

Går Google over stregen med bundling af Android og egne apps?

EU åbner stor Android-sag mod Google

Google og Microsoft indgår overraskende aftale: Slut med at bekæmpe hinanden med jura

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

Browser-krigen 2016: Vælger du Chrome, Firefox, Safari, Edge – eller en helt anden browser?

Stor [b]EU-sag på vej mod Google: Sådan reagerer Google på beskyldningerne[/b]

Flere og flere CIO’er får virksomhedens CEO – den administrerende direktør – som sin egen chef.

Det skriver vores kolleger på det britiske CIO-medie, der har spurgt 100 CIO’er, hvem de refererer til.

56 procent af CIO’erne svarer, at de rapporterer direkte til CEO’en.

25 procent har CFO’en som chef, 10 procent rapporterer til COO’en og ni procent har andre chefer.

De 56 procent af CIO’erne, der altså banker på CEO’ens dør ganske ofte, er en stigning på syv procentpoint i forhold til 2015.

Samtidig er der sket en stigning fra 37 til 43 procent, når det kommer til, hvor mange CIO’er, der sidder med i direktionen i virksomheden.

Flere direktører går op i digitalisering
Computerworld skriver ofte om den nye CIO-rollen og om CIO’erne, der er under pres i mange virksomheder i dag.

Mens der står mere it og digitalisering på programmet i de fleste virksomheder, er det ikke givet, at det det kun er CIO’en, der har digitale visioner og det digitale ansvar.

Virksomhedens CEO, CFO, CDO, CMO og alle andre typer af ledere har nemlig også en digital aktie i år 2016.

Læs også: It-chefen er under pres – formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling?

Set i det lys er det heller ikke helt uvæsentligt, hvordan CIO’ens/it-chefens egen funktion er placeret i virksomheden og dermed hvilken chef, som it-chefen selv refererer til.

Sådan ser det ud i Danmark
Vi kårer om to måneder Årets CIO i Danmark sammen med IDC og Dansk IT.

I forbindelse med indstillingerne til titlen er de nominerede blevet spurgt, hvem de rapporterer til? 

Her svarer tre af fem nominerede, at det er CFO’en, mens en rapporterer til CEO’en og en til CDO’en (digital direktør).

Læs også: Årets CIO 2016: Her er Danmarks fem bedste it-chefer

For et halvt års tid siden bragte vi et længere interview om fremtidens CIO med Peter Søndergaard, der er senior vice president og står i spidsen for Gartner Research på globalt plan.

Her spurgte vi blandt andet, hvad man især skal fokusere på, hvis man vil bevare og styrke sin CIO-position i fremtiden?

“At forstå hvad det er for en virksomhed og en forretningsmodel, man arbejder med, og at være ekstremt god til at kommunikere – til det, vi kalder storytelling: At fortælle historier og at linke det til forretningen.”

“Og så selvfølgelig til at inspirere sin egen organisation,” sagde Peter Søndergaard i interviewet, som du kan læse her.

Læs også:

Årets CIO 2016: Her er Danmarks fem bedste it-chefer

It-chefen er under pres – formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling?

Det meget udbredte it-system Lectio lever ikke op til lovens krav om revisionsgodkendelse.

Det kan i sidste ende føre til, at systemet lukkes ned.

Dermed risikerer tusindvis af gymnasielærere og elever at miste adgangen til at se undervisningsskemaer og udveksle dokumenter og beskeder.

Alene på gymnasieområdet er ni ud af 10 skoler koblet på Lectio, som også benyttes på en række ungdomsuddannelser og voksenuddannelser.

Ifølge en bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet var 1. april sidste frist for at få Lectio godkendt hos en statsautoriseret revisor.

Godkendelsen skal sikre, at Lectio-systemet lever op til revisionsstandarden ISAE 3402, som blandt andet handler om datasikkerhed og beskyttelse af brugernes personlige data.

Det er it-firmaet Macom, der står for at levere og drive Lectio.

Men en måned efter fristens udløb kører Lectio i strid med reglerne videre, uden at ministeriet har modtaget den krævede revionserklæring fra Macom.

Gymnasier er frustrerede
I gymnasierektorernes forening, Danske Gymnasier, undrer formand Anne Birgitte Rasmussen sig over, at Macom ikke har sørget for at få de nødvendige revisionserklæringer på plads.

“Vi har holdt møde med Macom, hvor vi har givet udtryk for vores frustration over, at der ikke er nogen systemgodkendelse 1. april. Så nu er vi usikre på, hvad der skal ske,” siger Anne Birgitte Rasmussen.

Hun understreger, at gymnasierne er meget glade for at bruge Lectio-systemet.

“Det er fleksibelt, der er god support, og de er ret hurtigere til at tilpasse sig, hvis der kommer nye fag eller andre ændringer i skolernes hverdag,” siger hun.

Hun frygter, at sagen kan ende med, at Undervisningsministeriet vil kræve, at skolerne stopper brugen af Lectio indtil systemet er blevet testet af en revisor.

“Jeg kan forestille mig, at ministeriet i sidste ende vil sige, at vi ikke kan bruge Lectio, fordi det ikke lever op til kravet om en revisionserklæring. Men vi vil meget gerne arbejde med ministeriet, så vi eventuelt kan få en dispensation indtil tingene går i orden,” siger hun.

Ifølge vicedirektør Aino Olsen fra Undervisningsministeriets styrelse for it og læring har gymnasierektorerne grund til at være bekymrede.

“Vi ser med stor alvor på, at et stort antal skoler lige nu ikke har et it-system, der er revisionsgodkendt,” siger Aino Olsen.

Hun kan godt forestille sig, at den manglende revisionsgodkendelse vil føre til, at gymnasierne må stoppe med at bruge Lectio.

“Vi er i dialog med Danske Gymnasier og erhvervsskolernes ledere for at finde ud af, om de skal bede om en dispensation, eller om de skal skifte til et andet godkendt system,” siger Aino Olsen.

Styrelsen er en stat i staten
Hos Lectio-leverandøren Macom vil direktør Martin Holbøll ikke svare på, hvorfor firmaet ikke har fået revisionsgodkendelse af systemet.

Han skyder sagen til Styrelsen for It og Læring, som ifølge ham har haft ansvaret for systemerevisionen siden 2008, uden at man i den periode har gjort noget for at få systemet godkendt.

“Vi spørger os selv, om det er fordi, at styrelsen ikke har kunnet eller ikke har villet,” siger Martin Holbøll.

Men ifølge bekendtgørelsen fra ministeriet er det Macom, der har ansvaret for systemrevisionen.

“Styrelsen har et habilitetsproblem. Den leverer selv it-systemer til erhvervsskolerne og en del af erhvervsgymnasierne. Det er lidt tankevækkende, at man både kan være leverandør og myndighed der stiller krav om systemrevision, plus at man fungerer som ministeriets rådgiver på it-området. Hvis det her var et land, der modtog udviklingsstøtte, var det blevet lukket på stedet.

Men der ligger et krav om, at der skulle ligge en systemrevision pr. 1. april. Hvad siger du til det?

“Den virkelige historie i det her er, hvordan det her har kunnet foregå. Styrelsen er en stat i staten, der fungerer fuldstændig autonomt som myndighed og rådgiver (for Undervisningsministeriet, red.),” siger Martin Holbøll.

Læs også:
Nu skal Skoleintra sendes på pension: Her er planen for den nye version

Efter flere års forsøg: It bliver officielt fag i danske gymnasier

Computerworld afholder i de kommende måneder to seminarer om den nye persondata-forordning, hvor du får hjælp til at komme godt i gang.

Det sker 25. maj i Ballerup ved København og 14. juni i Aarhus..

Læs mere om konferencen og tilmeld dig her: Computerworld Event: Bliv klar til EU’s nye persondataforordning.

Når du skal spise en elefant, er det altid en god ide at tage én bid af gangen.

Således gælder det også fordøjelsen af EU’s persondataforordning, som er gældende lovgivning i alle EU-medlemsstater inklusiv Danmark fra cirka midten af 2018.

Ved første øjekast kan forordningen virke som en næsten uendelig strøm af stramninger og kringelkroge af regelsæt, der ved overtrædelse både kan koste bøder i forhold til omsætningen og prestigetab ved meldepligt om tabte data

Det kan du læse mere om her: Disse tre ting i EU’s nye persondata-lov er danske virksomheder især bekymrede over

Det er ikke raketvidenskab
En god, systematisk planlægning er dog vejen frem igennem den digre persondataforordning ud fra devisen, at hvis du fejler i din planlægning, planlægger du at fejle.

Du og din virksomhed har omkring to års tid til at forberede jer på den nye persondatalovgivning.

Det er ikke er oceaner af tid set i lyset af, hvor omfattende det nye lovkompleks bliver.

Derfor serverer Computerworld dig med hjælp fra advokat og partner Michael Hopp fra advokatfirmaet Plesner syv gode råd til at blive persondata-klar.

“At blive klar til persondata-reglerne er absolut ikke rocket science, men det er dataarbejde på den hårde måde,” forklarer Michael Hopp indledningsvist.

1. råd: Skab overblik over data
Advokaten foreslår, at du først og fremmest skal finde ud af, hvad det egentlig er for nogle persondata, som din virksomhed skal beskytte.

Konkret peger han på, at den indledende del af dataarbejdet foregår ved at klassificere og kortlægge virksomhedens persondata.

Det gælder lige fra alle data som oplysninger om kontaktpersoner i sælgernes CRM-systemer over indsamling af e-mailadresser og telefonnumre ved konkurrencer i marketingafdelingen og så til de mere følsomme persondata.

“Overblikket skabes ved, at relevante dele af forretningen sætter sig ned sammen og finder ud af hvilke former for data, som virksomheden ligger inde med både lokalt og hos cloud- og outsourcingpartnere. Her er it-afdelingen et godt sted at starte,” lyder det fra Michael Hopp.

I denne fase peger advokaten på, at din virksomhed skal kigge indad og spørge sig selv om, hvilke data I har liggende, hvor kommer de fra, hvor længe gemmer I disse data, og hvem deler man dem med.

2. råd: Hvad gælder for jer?
Når I har kortlagt og klassificeret data, er det på tide at finde ud af hvilket bestemmelser i forordningen, som gælder jeres virksomhed.

For det kan blive dyrt ikke at overholde reglerne. Men omvendt er det også dyrt at bruge ressourcer på at overholde krav, som man hverken er forpligtet til eller af anden årsag har interesse i at overholde.

“Ikke alle regler er altid relevante for alle virksomheder. Nogle af bestemmelserne er skærpende – eksempelvis kravene om behandling af følsomme oplysninger – mens andre andre bestemmelser undtager for pligter. Det er for eksempel ikke alle virksomheder, der skal udpege en data protection officer,” siger Michael Hopp.

Læs også: Skal din virksomhed have en ‘data protection officer’?… og kan indkøbschefen bruges?

3. råd: Kig på jeres nuværende praksis
I forordningen er der generelt flere skærpelser end lempelser, og derfor skal din virksomhed som udgangspunkt også have styr på, hvordan I overholder reglerne i dag.

“Der vil sandsynligvis være mange, der har behov for at justere deres processer og praksis for at leve helt op til reglerne,” siger Michael Hopp.

Han peger på, at I skal analysere jer frem til, om I har huller i overholdelsen af de nuværende regler, og om der er nogle alvorlige og åbenlyse mangler, som kræver umiddelbar handling her og nu.

“Her skal virksomheden kort og godt spørge sig selv: hvordan bruger vi persondata i dag, og er det i overensstemmelse med forordningen,” forklarer Michael Hopp.

4. råd: Beskriv virksomhedens kontrolmål
Når virksomheden har fået styr på sin nuværende praksis omkring opbevaring, brug, sletning og deling af persondata ifølge forordningen, er det på tide at kigge fremad mod den løbende vedligeholdelse af forordningen.

Læs også: Sådan gør Coop sig klar til nye skrappe persondata-regler fra EU

Det skal gøres ved at beskrive de målsætninger, som I skal leve op til med de nye regler.

“Denne øvelse handler om at udtrække essensen af forordningens 99 artikler til en række konkrete målsætninger,” forklarer Michael Hopp.

Han eksemplificerer det med, at disse målsætninger kunne være, at der skal iværksættes processer og kontroller til at sikre, at man overholder slettefrister. Det kunne også dreje sig om indsamling af mailadresser til markedsføringsformål, hvor I systematisk skal sikre jer, at alle har samtykket til brugen.

“Vent med at tage stilling til, hvordan I konkret vil opfylde målsætningerne. En del af dem opfylder I måske allerede, og for de øvrige målsætningers vedkommende giver det mening at overveje, hvordan I mest hensigtsmæssigt kan opfylde dem,” siger Michael Hopp og fortsætter:

“Når I har overblik over alle kravene, vil I have bedre mulighed for at designe løsninger, hvor enkelte processer eller kontroller bidrager til at opfylde flere kontrolmål.”

5. råd: Foretag en risikovurdering
Advokaten forklarer, at store dele af EU’s persondataforordning – og dermed den kommende lovgivning – bygger på nødvendigheden af at nedbringe risikoen for de registrerede personer.

“Man skal gøre, hvad der er nødvendigt for at nedbringe risikoen for den registrerede til et acceptabelt niveau. Med andre ord – man er ikke forpligtet til at opretholde foranstaltninger, hvis det ikke er nødvendigt for at nedbringe en risiko,” siger Michael Hopp.

Han peger på, at risiko i denne forbindelse ikke blot er rettet mod almindelig sikkerhed, men også mod, om man overtræder de almindelige krav i forordningen.

“Med andre ord: man skal foretage en risikovurdering eksempelvis i forhold til, hvad risikoen er for, at man ikke overholder slettepligten, og hvad konsekvensen af manglende overholdelse vil være for den registreredes ret til beskyttelse af sine persondata,” siger han. 

Læs også: Opråb til alle chefer: EU-stramningen af persondata-reglerne er dit ansvar

Samtidig er en virksomhed dog forpligtet til at dokumentere, hvordan den har overvejet relevante risisci herunder ikke mindst de risici, som man vælger ikke at fokusere på.

“Her er grundspørgsmålet: hvor alvorligt er det, hvis det går galt?” nævner Plesner-advokaten og fortsætter:

“Virksomheden skal have for øje, at optimal og maksimal indsats ikke er det samme. Førsteprioritet omkring risikovurderingen vil ofte ligge i de følsomme oplysninger som eksempelvis helbredsoplysninger om kontaktpersoner i virksomhedens CRM-system.”

6. råd: Design løsningen
Når virksomheden har fået overblik over dens nuværende beholdning af persondata, processer og kontroller til fremtidig styring af data og de områder, hvor den i dag ikke lever op til forordningen, er det på tide at få klargjort, hvordan virksomheden så kommer på plads med manglerne.

“Det gælder både de konkrete mangler i forhold til aktuelle behandlinger i dag, og så mangler i forhold til opfyldelse af kontrolmål, hvilket vil sige processer for sikring af fremtidig overholdelse,” siger Michael Hopp.

Han peger her på henholdsvis tredje råd og fjerde råd i denne oversigt.

Han forklarer, at det nu er på tide at designe og dimensionere løsningernes håndtering af persondata i overensstemmelse med den risikoanalyse, som er beskrevet under femte råd.

“Det hele skal dokumenteres omend i varierende detaljeringsgrad. For du overtræder reglerne, hvis du bliver udsat for kontrol og ikke kan svare. Med andre ord skal du have dokumentationen på plads, hvis/når myndighederne kontakter dig,” lyder det fra Michael Hopp.

Tilmeld dig Computerworlds heldags-seminar om den nye persondataforordning: Computerworld Event: Bliv klar til EU’s nye persondataforordning.

7. råd: Konkret implementering og opfølgning
Når alt er diskuteret og dokumenteret i form af fremtidige processer og nuværende mangler, skal I have implementeret det kommende regelsæt i praksis – og ikke mindst planlægge hvordan I løbende følger op på implementeringen.

Læs også: Så voldsomt vil nye EU-regler ramme danske virksomheder: 10 virksomheder vil skulle erkende hacker-angreb hver eneste dag

For ingen perfekt plan hjælper noget, hvis den ikke bliver ført ud i livet, og der bliver fulgt op på den.

“Implementering af forbedringer samt nye processer og kontroller bør følge virksomhedens normale processer for gennemførelse af forandringer. Her er det vigtigt ikke at undervurdere de organisatoriske og psykologiske faktorer, samt det heraf afledte behov for forandringsledelse,” siger Michael Hopp.

Han pointerer, at både implementering og opfølgning formentlig kræver intern uddannelse af alle medarbejdere, der har at gøre med persondata – især hvis disse medarbejdere ikke ved, at de behandler persondata.

“Mange tænker eksempelvis ikke over, at de sidder med persondata mellem hænderne, når de modtager et CV til en jobansøgning. I disse tilfælde skal medarbejderne være opmærksomme på særlige regler og procedurer,” forklarer Michael Hopp.

Advokaten runder virksomhedens huskeliste af med at tilskynde til opfølgning af, hvorvidt reglerne og virksomhedens processer nu også bliver overholdt i praksis efter en periode på tre til seks måneder.

“Det ses ofte, at forandringer ikke slår igennem i virksomheder, der ikke følger op. I så fald kan indsatsen i rådene fra 1 til 6 give ledelsen en falsk tryghed, hvilket i sidste ende kan være værre end en positiv viden om tingenes reelle og måske mangelfulde tilstand.”

Læs også:
Overblik: Få styr på EU’s nye persondata-forordning – her er alt du behøver at vide

Tilmeld dig Computerworlds heldags-seminar om den nye persondataforordning: Computerworld Event: Bliv klar til EU’s nye persondataforordning.

Alt er stort set, som man kan forvente på en klassisk 1. maj, da Computerworlds udsendte møder op i Prosas lokaler lidt i klokken 10:00 søndag formiddag.

Bordene er dækket med røde duge i nervøst velour og pyntede med røde serpentiner og røde plastikblomster.

Under loftet hænger der røde balloner, der er kø til kaffen og Gammel Dansk på buffeten ved siden af morgenmaden.

Men i stedet for de traditionelle 1. maj-taler om arbejdsgivernes ondskab, er skytset hos Prosa rettet mod staten. Det kommer vi tilbage til.

De gamle kendinge
“Det er jo lidt en fætterkusine-fest,” som en af deltagerne forklarer, mens vi ser ud over flokken.

Den tæller i høj grad også de folk, som Deres udsendte havde forventet at finde til en it-orienteret 1. maj.

Formanden for It-politisk Forening sidder til bords med Prosas Ole Tange, som er med i Københavns Kommunes privacy-panel.

Bag dem sidder den selvudnævnte internetsamurai Henrik Kramshøj og henne ved kaffemaskinen står Peter Kofod i kø.

Han er den eneste danske journalist, som har interviewet Edward Snowden, og så er han manden, der afslørede, at CIA havde et fly på dansk jord, hvis eneste job var at kidnappe Edward Snowden, hvis han kom til Danmark.

Peter Kofod deler dog æren for netop den afsløring med justitsminister Søren Pind (V) -  hvert fald, når journalisten selv fortæller historien.

Det vender vi tilbage til senere på dagen.

Der er nok at se til
Gennemsnitsalderen er nok godt oppe i 50′erne, selv om jeg snart får at vide, at mange af medlemmerne “altså er under 35 år.”

Klokken lidt over 10:00 har alle deltagerne brændevin i glasset og Prosas formand, Niels Bertelsen, begynder sin tale.

“Kammerater, vi lever i en tid, hvor…” lyder indledningen til en længere opremsning af fortrædeligheder fra skattely i Panama til en regering, “der tager fra de fattige for at give til toppen af samfundet.”

Mens Niels Bertelsen taler, kaster Deres udsendte et stjålent blik på dagens sanghæfter.

“Styrk det digitale selvforsvar,” står der på forsiden, og det afspejler formandens tale selvfølgelig også.

“Hvor stor er chancen for at få den efteruddannelse, du ønsker, når din chef kan se på data om dig, at du nok snart søger et nyt job?” spørger Niels Bertelsen retorisk de fremmødte medlemmer, inden alle rejser sig for at synge ‘Når jeg ser et rødt flag smælde.’

Hold overvågningen i ørerne
Dagens første gæstetaler har nok ikke brug for sanghæfter for at synge med.

Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Morten Kabell fra Enhedslisten, er indforskrevet til at holde tale om byens smart city-projekt.

Ud fra stemningen indtil nu, ville man tro, at en mand fra Enhedslisten ville passe lige ind, men der er faktisk en del skepsis i lokalet, som dog tager pænt imod.

Prosa er nemlig med i Københavns Kommunes såkaldte privacy-panel og er ikke helt tilfreds med niveauet af indbygget privatliv i kommunens planer.

Morten Kabell er dog for garvet til at lade den sag ødelægge den gode stemning.

“Det er super vigtigt, at folk som jer holder os i ørerne,” siger han til lokalet, og så er alle glade igen, inden vi synger Internationale.

Gå-bajer og tak til Søren Pind
Morgenmad, taler og fællessang er selvfølgelig alt sammen meget godt, men der skal også et demonstrationsoptog til, før det rigtigt er 1. maj.

Lidt over 12:00 begiver vi os afsted i samlet flok bag en lejet lastvogn med bannere og højtalere.

De første dåseøl er fundet frem, og solen skinner på kampdagens deltagere, mens vi går gennem København.

Optoget gør holdt midt på Dronning Louises Bro, så Peter Kofod kan holde en kort tale for os.

Og så er det, at Peter Kofod takker Søren Pind for godt samarbejde.

“Tak til Søren Pind, der hjalp mig med at bekræfte historien om CIA-flyet. Han var så dum, at han løj for Folketinget om CIA-flyet, og så måtte han give en skriftlig undskyldning, der beviste min historie,” fortæller en smilende Peter Kofod fra ladet på højtalervognen, inden han fortsætter mere i dagens ånd.

Masseovervågning truer friheden
“Da fagforeningerne blev dannet, var den slags forbund ulovlige. Det kunne aldrig være lykkedes i et overvågningssamfund.” fortæller Peter Kofod, inden han finder tid til at anklage staten for at bryde loven.

“Masseovervågning er i strid med grundlovens § 72. Så det er politikerne, der bryder loven og folk som os, der prøver at redde loven,” siger Peter Kofod til stor applaus, inden han kravler ned fra vognen igen og vugger med på Dolly Parton, der fortæller os, at det ikke er nemt at arbejde 9 til 5.

Og vi andre vugger også med, for på trods af masseovervågning og Panama-sager er det er svært ikke at komme i godt humør, når solen skinner 1. maj.

Læs også: Til kampdag med Prosa: Derfor svinger de stadig med fanerne