Monthly Archives: May 2016

Kom og hør Winn Nielsen fortælle om Københavns planer på den store Beyond Data 2016-konference, som Computerworld afholder sammen med Berlingske.

Læs om det spændende program her: Beyond Data 2016

Smarte parkeringspladser uden opsyn, skraldespande der signalerer om tømning og grønt lys for cyklister.

Den slags tiltag skyller over europæiske storbyer som Barcelona, Berlin og Amsterdam, der alle i disse år kæmper om at blive den smarteste smart city ved hjælp af sensorer, netværksløsninger og dataindsamlinger i helt stor stil.

Inden længe melder København sig for alvor ind i den strid.

Det sker, når Danmarks hovedstad fra begyndelsen af juni etablerer et levende laboratorium omkring byens rådhus, der strækker sig fra rådhuset ned til havneområdet over H. C. Andersens Boulevard og videre ud til Vester Voldgade.

I dette levende laboratorium på størrelse med en god håndfuld fodboldbaner kan it-leverandørerne afprøve deres smarte sensorløsninger.

Borgerne kan med egne øjne og fingre få en god smagsprøve på fremtiden. Og så kan Københavns Kommune blive klogere på, hvad der virker mest optimalt i den smarte by.

“Vi tager initiativer til at blive en smart city for at skabe bedre livskvalitet for københavnerne,” forklarer Winn Nielsen, chef for Bydata i Københavns Kommune, til Computerworld.

Her er de konkrete it-løsninger
Han nævner, at der i dette såkaldte street lab kommer en række konkrete løsninger, som byens teknik- og miljøforvaltning står for.

I gadelaboratoriet vil der blandt andet blive testet diverse sensorbaserede løsninger i skraldespande og på parkeringspladser samt måling af støj- og luftforurening.

“Allerede nu har vi efterspørgsel efter intelligente p-pladser, og der er afsat budgetmidler fra budget 2016 til at lave sensorløsninger i Indre By og på Østerbro,” fortæller Winn Nielsen.

Intelligente sensorløsninger som p-pladser og affaldstømning kan du læse mere om her: Den næste fantastiske it-bølge lige om hjørnet: Derfor er sensorer i bleer og på p-pladser så god en ide

Udover det kommende street lab, vil københavnerne også kunne se frem til smarte, intelligente trafikstyringssystem til sikring af grønt lys for cyklister, busser og lastbiler, som går i luften i hele hovedstaden senere i 2016.

Den løsning kan du læse mere om her: Derfor holder du i kø: Trafiklys styres af 35 år gamle computere

Hertil kommer, at København barsler med, at byens gadelys også skal styres, når der eksempelvis ikke er folk på vejen.

Smarte byer med overvågning
Københavns Kommune arbejder internationalt sammen med byer som Helsinki og Antwerpen i sit street lab-projekt.

Derudover har danske byer som Albertslund, Frederikssund og København et konkret samarbejde med it- og netværksgiganten Cisco om at afprøve smart by-teknologi. 

“Københavnerne kan se frem til, at vi bygger løsninger til dem og byen, og der skal vi have it-leverandørerne bragt i spil og løbende udfordret dem med vores ønsker,” forklarer han.

Udover de borgerrettede løsninger indsamler Københavns Kommune også løbende tonsvis af data.

Denne dataindsamling har medført en større politisk diskussion på hovedstadens rådhus om, hvorvidt datahøstningen går ud over privatlivets fred.

Det kan du læse mere om her: “Det er politikerne, der bryder loven og folk som os, der prøver at redde loven”

“Der er stor politisk opmærksomhed på, at den enkelte københavner ikke kan trackes rundt i byen. Derfor har vi nedsat et privacy panel, som skal rådgive os,” forklarer Winn Nielsen og fortsætter: 

“Ingen har interesse i at overvåge den enkelte borger, men der er en balancegang mellem behovet for at kunne finde mønstre i detaljerede data og hensynet til privatlivets fred, som gør, at data aggregeres, og dermed mister man information som kan være interessant,” siger han. 

Et eksempel herpå er parkeringssensorer, som blot skal registrere, at der holder en bil på en given parkeringsplads – mens sensoren altså ikke skal begynde at registrere nummerplade eller anden persondata.

Kom og hør Winn Nielsen fortælle om Københavns planer på den store Beyond Data 2016-konference, som Computerworld afholder sammen med Berlingske.

Læs om det spændende program her: Beyond Data 2016

Big data i kulissen
Winn Nielsen peger desuden på, at dataformaterne skal være så åbne, standardiserede og transparente som muligt, så der kan skiftes mellem it-leverandører og løsninger, uden man mister tidligere indsamlede data.

“Det svære er jo ikke at indsamle data, men at indsamle data på en smart måde, så de kan genbruges i nye løsninger og stilles til rådighed eksempelvis som åbne data for borgere og virksomheder,” siger Winn Nielsen.

Læs også: Undgå propper: Sådan styres trafikken intelligent i Aalborg

Han peger dermed frem mod, at Københavns Kommune skal have etableret et stort big data-projekt bag smart city- løsningerne.

“Vi skal stille de rigtige spørgsmål for at kunne bruge big data til noget. igennem de sidste 30 år har vi lært at tænke digitalt, og er blevet meget mere opmærksomme på for eksempel standarder, formater og udbudspraksis. I dag er vi et andet sted, hvor vi bedre kan sikre en fælles retning og gå helt anderledes i dialog med markedet,” runder Winn Nielsen af. 

Læs også:
Katjing! Danske studerende scorer 75.000 kroner på eksamensprojekt om big data

Københavns CIO har 452 millioner kroner og mere end 30 ledige it-stillinger: “Folk kan bare ringe”

It-udvikling og -drift i Skat skal være helt integreret i forretningen, fordi Skat i dag er at betragte som en it-virksomhed.

Det er baggrunden for, at Skat har valgt at droppe stillingen som CIO/it-direktør og nu i stedet vil lade ansvaret for de digitale løsninger forankre bredt i direktionen.

“Skat er i dag en it-virksomhed. Alle vores forretningsprocesser og alt, hvad vi foretager os, ligger i de data og de it-systemer, som binder hele vores virksomhed sammen,” siger Jesper Rønnow Simonsen, direktør for Skat, til Computerworld.

Omlægningen af it-området i Skat betyder blandt andet også, at afdelingen for it-udvikling er fusioneret med forretningsudvikling.

De 200 it-systemer, der er i spil i Skat, driftes og vedligeholdes fortsat i en selvstændig afdeling, der dog får en tættere integration til BI/dataafdelingen.

Efter EFI-problemerne
Jesper Rønnow Simonsen, der blev direktør for Skat i januar 2013, beskriver baggrunden for de store forandringer på it-området:

“Det, der udfordrede os med den måde, vi var organiseret på – hvor du havde et it-område med en selvstændig it-direktør – var, at det blev lidt isoleret fra resten af organisationen.”

“Når man så organisatorisk på det, synes jeg, at vi havde nogle koordinerings-udfordringer,” lyder det fra Jesper Rønnow Simonsen.

Skat-direktøren uddyber:

“Hvis man tager inddrivelsessystemet EFI som et eksempel, var det et it-system, der var bestilt hos nogle leverandører med vores it-organisation som den, der bestilte det på forretningens vegne. Så lavede it og leverandøren det færdigt og afleverede det til forretningen bagefter.”

“Der må vi bare konstatere, at det ikke var en god måde at gøre det på,” lyder erkendelsen hos Skats direktør, der sidste år valgte at afskedige daværende it-direktør i Skat, Jan Topp Rasmussen, på grund af netop problemerne med EFI.

Læs mere om det her.

It er blevet en grundforudsætning
Skats direktør mener, at det er nødvendigt at anskue it og digitalisering på en ny måde i Skat:

“Givet at vi i bund og grund er en datadrevet virksomhed vil jeg godt ansvarliggøre hele direktionen – og det vil også sige mig selv.”

“It er sådan set en grundforudsætning for, at vi overhovedet kan udføre det, vi er sat i verden for at udføre,” siger Jesper Rønnow Simonsen.

“It-udviklingen skal tage afsæt i vores forretning – hvad det er for nogle hovedprocesser og forretningsformål, vi har. Ikke i, hvordan vi lige tilfældigvis er skruet sammen i forhold til legacy-systemer eller it-arkitektur, eller hvad det nu måtte være.”

Hvem har så it-ansvaret?
Hvis alle i direktionen har ansvaret for digitaliseringen, risikerer man så ikke, at selve hovedansvaret falder ned imellem nogle stole?

“Jo, men det kunne det sådan set også før. Det handler om, hvad man skal være opmærksom på i forhold til den måde, man organiserer sig på.”

“Der er ikke nogen tvivl om, at jeg har det overordnede ansvar for det hele – og også alle de forskellige it-projekter, vi arbejder med,” siger Jesper Rønnow og kommer med et eksempel på, hvordan der mere konkret arbejdes med it i Skat.

“Vores hovedspor er den del, vi kalder kundeservice. Der ligger alle de grundsystemer, der sørger for, at der kan opkræves personskatter, selskabsskatter og moms med videre.”

“Der ligger en meget stor del af vores løbende it-udvikling, og der har jeg lige fået Merete Agergaard med som ny direktør og ansvarlig for det område.”

“Hun er både kundedirektør og it-direktør i ét og samme, så langt de fleste it-projekter vil blive hendes ansvarsområde.”

Læs også: It-chefen er under pres – formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling?

Jesper Rønnow Simonsen fortæller samtidig til Computerworld, at de helt store it-udviklingsprojekter i Skat – eksempelvis inddrivelsesområdet eller ejendomsvurderingerne – har en helt selvstændig organisationsform, fordi der er tale om egentlige transformations-programmer.

“Der har vi sammen med Skatteministeriets departement lavet implementeringscentre, hvor man tager et it-projekt og gør det til et selvstændigt projekt med en selvstændig organisation med ret mange mennesker. Ud over it-delen er der også hele den juridiske del og forretningsproces-delen med.”

En data-drevet it-virksomhed
Jesper Rønnow Simonsen forklarer, at Skat i det hele taget er i gang med en større omstilling i disse år, hvilket i høj grad også har indflydelse på, hvordan man arbejder med it og digitalisering:

“Vi arbejder både med at omstille os og med at kigge ud i fremtiden.”

“Der sker et meget stort skift i de her år – ikke kun i Skat, men også i en række offentlige og private virksomheder – hvor vi i større og større omfang får brug for folk, der har forskellige it-kompetencer. Det kan både være dybt tekniske kompetencer, men også mere og mere analytiske, data-mæssige kompetencer.”

Læs også: Årets CIO 2016: Her er Danmarks fem bedste it-chefer

“Hvis man ser på det kompetenceskift, der er i gang i vores organisation, handler det netop om, at vi i større og større grad bliver en data-drevet it-virksomhed frem for en egentlig sagsbehandlings-virksomhed i traditionel, manuel forstand.”

“Personskatte-området er et godt eksempel. Der kører det hele i automatiserede systemer med ekstremt store mængder af data, der kommer ind og danner den årsopgørelse, du sidder og kigger på. Det bliver stort set ikke rørt af menneskehænder i forhold til konkret sagsbehandling.”

“Det handler derfor mere og mere om at have folk, der forstår sig på forretningsprocesser og på, hvordan data hænger sammen; hvordan man kan analysere på data, og hvordan man kan lave brugervenlige oplevelser i systemerne.”

Satser på mere BI og ny dataplatform
Der er allerede sket rigtig meget med digitaliseringen af Skat over de seneste 10-15 år, men Jesper Rønnow Simonsen mener ikke, at potentialet i digitaliseringen er fuldt indfriet endnu.

“Vi har ekstremt store mængder data, som vi har nogle it-systemer, der sørger for, at der er styr på. Det har gjort, at vi har lavet en ret stor satsning på et helt nyt dataanalyse-miljø og er ved at opbygge en helt ny dataplatform.”

“Set fra min stol er der store forretningsmæssige gevinster i den investering.”

“Eksempelvis er det en generel udfordring at få et overblik over de meget store mængder data, vi får. Hele vores big data-strategi går på at bruge de data. vi får ned.”

“Hvad siger de data egentlig om, hvordan tingene hænger sammen? Er der nogle mønstre i den måde, man tjener penge på eller har fradrag på? Er der nogle særlige ting, vi skal være opmærksomme på?”

Den største udfordring
Hvilke udfordringer ser du i forhold til at få den nye it-virkelighed ført fra dit skrivebord og ud i organisationen?

“Først og fremmest har jeg brug for nogle folk, der kan hjælpe mig med at gøre det her til virkelighed”

“Jeg står ikke alene med gerne at ville have kompetencer i forhold til at kunne forstå, hvordan data hænger sammen og kunne oversætte det til forslag til nye løsninger og forretningsprocesser. Den slags kompetencer er der rigtig mange andre, der også gerne vil have.”

“Det her medfører, at der over en årrække skal ske et kompetenceskift i nogle centrale dele af vores virksomhed, og det er nok den største udfordring. Det er svært at få de folk.”

Læs også:

Årets CIO 2016: Her er Danmarks fem bedste it-chefer

Når CIO’en selv skal stå skoleret: Her er it-chefens egen chef

It-chefen er under pres – formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling?

En lærer på et midtjysk gymnasium afholdt mandag den 25. april en såkaldt omsorgsdag. Den oplysning ligger frit tilgængelig på gymnasiernes intranet (dump fra lectio.dk)

Den samme lærer brugte onsdag den 27. april tid på ekstraundervisning til en navngiven elev. (anonymiseret dump fra lectio.dk)

På dette skærmdump fra lectio.dk’s side for et københavnsk gymnasium, kan man se de personlige initialer på 19 gymnasielærere, som i uge 17 var sygemeldte eller fraværende fra deres arbejde.

En kvindelig lærer på et midtjysk gymnasium holdt sig mandag i sidste uge hjemme fra arbejde for at afholde en såkaldt omsorgsdag.

Den efterfølgende onsdag afholdt den samme lærer – sammen med en navngiven elev – en ekstratime i faget dansk.

De oplysninger kan man finde på skoleintra-systemet Lectio.dk, hvor den kvindelige lærers personlige kalender ligger frit tilgængelig, så alle internetbrugere kan se den – vel at mærke uden brug af bruger-id og password.

På Lectio kan man også se ugeskemaer for samtlige lærere og elever på skolen.

Det midtjyske gymnasium er langt fra det eneste eksempel på, at gymnasier og andre ungdomsuddannelser og voksenuddannelsescentre lægger mere eller mindre personlige oplysninger om lærere og elever ud på den del af Lectio, som er frit tilgængelig på nettet.

På sidste uges skema for et stort københavnsk gymnasium kan man eksempelvis finde navne og initialer på 19 lærere, som i en eller flere dage var fraværende fra skolen.

Gymnasiernes ansvar
Det er gymnasierne selv, der står med ansvaret for, hvilke oplysninger, der lægges ud på Lectio. På nogle skoler er et meget begrænset, hvad man som udenforstående har adgang til.

Men ifølge flere it-jurister er eksemplerne med oplysninger om læreres sygemeldinger tæt på at være i strid med lovgivningens bestemmelser om beskyttelse af såkaldt særligt personfølsomme oplysninger.

Personfølsomme oplysninger er i loven defineret som data, der oplyser om en persons race, etniske oprindelse, politiske eller religiøse overbevisning, seksuel orientering og – som i de eksempler Computerworld har gravet frem oplysninger om helbred.

“Nogen kan opfatte, at det er problematisk, at der er fri adgang til oplysninger om, at man som elev har særlige problemer fagligt at eller personligt, eller bare hvornår man opholder sig på skolen, og hvilket lokale man er i,” siger it-advokat Martin von Haller Grønbæk fra firmaet Bird&Bird.

Tvivler på lovlighed
Han peger på, at det ofte i praksis kan være umuligt at sige nej til, at ens oplysninger bliver delt med andre, fordi et nej vil gøre det praktisk umuligt at fungere i hverdagen på eksempelvis en skole.

“Så i praksis vil man ikke kunne sige nej til det her. På samme måde, som det kan være svært at sige nej til Facebook eller Googles anvendelse af personlige data,” siger Martin von Haller Grønbæk.

Lektor på Juridisk Institut på CBS i København, Jan Trzaskowski, er ekspert i persondatalovgivningen.

Han fastslår, at det er gymnasieskolerne selv, der som dataansvarlig har ansvaret for håndtering af elever og læreres data.

“Der er i udgangspunktet ingen problemer i at etablere et intranet, hvor der kan udveksles personoplysninger om og mellem elever og undervisere. Men som udgangspunkt skal man dog begrænse adgangen og behandlingen af personoplysninger til, hvad der er nødvendigt for formålet,” siger han.

“Jeg har svært ved at finde begrundelsen for, at sådanne oplysninger skal være tilgængelige for andre skoler eller offentligheden. Det kan næppe legitimeres ud fra formålet med et etablere et intranet,” siger Jan Trzaskowski.

Skal tænke sig om
I Gymnasierektorernes forening, Danske Gymnasier, opfordrer formand Anne Birgitte Rasmusen de enkelte gymnasier til at tænke sig om, før de lægger personoplysninger på Lectio.

“Man skal som skole altid overveje, hvilke oplysninger det er hensigtsmæssigt, man umiddelbart kan få adgang til. I det øjeblik, der kommer en afgørelse, der viser at vi overtræder loven, så vil vi naturligvis tale med skolerne om det,” siger hun.

Computerworld har tidligere beskrevet, hvordan Lectio-systemet siden 1. april i år ikke har levet op til et krav om en særlig it-revisionserklæring. 

Kravet om revision er stillet af Undervisningsministeriet, som på den måde vil sikre, at Lectio har tilstrækkelig datasikkerhed og beskyttelse af brugernes personlige data.

Læs også:

Manglende godkendelse kan lukke stort it-system i gymnasierne – 9 ud af 10 gymnasier kan blive ramt

Store udfordringer for it-afdelingen: Disse fire ting skal du have styr på i den nye EU-persondatalov

Claes Brylle Hallqvist vicedirektør på Bispebjerg for Bispebjerg hospital og Frederiksberg Hospital Foto: Bispebjerg Hospital

Hvis kaffeautomaten pludselig har skiftet plads, og du ikke kan finde printeren længere, er der måske en god grund.

Det kan vicedirektør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, Claes Brylle Hallqvist, tale med om.

Som en del af projektet Nyt Hospital er Bispebjerg Hospitals WiFi-netwærk blevet brugt til at registrere medarbejdernes bevægelser i løbet af arbejdsdagen.

“Vi ser, hvor der er mange folk, hvornår og hvordan de bevæger sig. Så vi antager, at vi kan optimere rummene i det nye byggeri, hvis det, man bruger mest, ligger tæt,” forklarer vicedirektøren.

Gammelt udstyr med nye muligheder
Sporingen af medarbejdernes bevægelser kræver meget lidt  nyt udstyr, fordi næsten hele processen kan klares med det eksisterende WiFi-netværk.

“Mange virksomheder tror, at det ikke kan lade sig gøre, men det kan det. Vi er måske 95 procent af vejen med det gamle udstyr,” lyder det fra Claes Brylle Hallqvist.

“Det, vi bruger, er vores standard it-installation, som er næsten 10 år gammel. Vi har bare installeret software og en WiFi-controller, så mange virksomheder kan det allerede i dag.”

Det nye udstyr består af en bunke RTLS-tags, som medarbejderne lægger i lommen, når arbejdsdagen begynder.

RTLS står for Real Time Location System, og de små tags sender oplysninger om deres position i realtid via hospitalets WiFi.

Tid er penge
For hvis de vigtige punkter i din arbejdsgang står de rigtige steder, er der arbejdstid at hente. Og tid er som bekendt penge.

“Hvis vi optimerer den måde, vi har vores rum på, kan vi i bedste tilfælde reducere gangafstand med 7-12 procent. Løn er firs procent af vores omkostning, og da afstand er tid, og tid er penge, kan vi spare ressourcer.”

De besparelser er ikke kun mulige for hospitaler, understreger Claes Brylle Hallqvist.

“Det er interessant i alle serviceerhverv, men også i kontorbyggeri. Hvor skal kaffe og printer ligge, og hvor skal transportruterne gå på en fabrik?”

“Ved at se hvor folk bevæger sig, kan vi se, hvor meget et rum bliver belastet. Så eksempelvis kan man undlade rengøring i et lokale, som ikke er blevet brugt og fokusere på et, som har været travlt benyttet,” forklarer Claes Brylle Hallqvist.

Hør ham og mange andre spændende oplægsholdere på den store Beyond Data-konference torsdag 12. maj i København.

Her kan du også høre erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), Danfoss’ CEO Niels B. Christiansen og mange andre.

Som Computerworld-læser har du mulighed for et særligt tilbud: Tast BEYONDFREE ind i rabatfeltet, når du tilmelder dig og kom gratis med.

Læs mere om det omfattende program og tilmeld dig konferencen her.

Apple har indgået en aftale med den tyske enterprise-software-gigant SAP om at levere software til iPhone og iPads.

Det kunne SAP og Apple offentliggøre torsdag.

Aftalen betyder, at SAP nu skal udvikle en række iOS-apps og samtidig levere et udviklingsværktøj, der gør det muligt for udviklere at at lave apps, der kan integreres med SAPs HANA-database.

Den er den tredje store aftale af denne type, som Apple har indgået på få år, og dermed forsøger Apple at cementere iOS’ position som den foretrukne mobilplatform i støre virksomheder.

I de seneste år har Apple også indgået aftaler med IBM og Cisco.

Samtidig har Apple med lanceringen af iPad Pro vist en stigende interesse for erhvervs-segmentet.

En indsats der kan få ekstra vind i sejlene med partnerskabet med SAP, hvis software bliver anvendt i 87 procent af verdens 2.000 største virksomheder.

Læs også: Apple og IBM går sammen i kæmpe-aftale – IBM satser fuldt ud på iOS

Enterprise-satsning bærer frugt
Ifølge nyhedsbureauet Reuters ser Apples erhvervs-indsats ud til at bære frugt.

Således kunne Apple administrerende direktør Tim Cook i efteråret oplyse, at Apple årligt omsætter for knap 160 milliarder kroner på enterprise markedet. Det svarer til 14 procent af Apples samlede omsætning.

Microsoft har gennem årene siddet tungt på enterprise-markedet, men en undersøgelse foretaget af VMware i 2014 viste, at to ud af tre af alle større virksomheder i dag også tillader de ansatte at bruge Apple-computere.

Læs også:

Apple og Cisco indgår tæt partnerskab: Vil give helt nye muligheder for iPhone og iPad i virksomhederne

SAP kom lidt sent ind i hele cloud-udviklingen, men man indså så ret hurtigt, at hvis ikke vi satser på det, så er vi ude af business”

App-vognmandsforretningen Uber har dannet et ny bestyrelse, der skal rådgive om politiske emner i selskabets ekspansion ind på nye markeder.

Ubers ‘public policy board’ bliver samlet omkring en række tidligere toppolitikere, hvor EU’s tidligere konkurrencekommissær og leder for alle EU’s digitale initativer, Neelie Kroes, vel nok er det mest prominente navn på vores breddegrader.

Som EU-konkurrencekommissær har hun argumenteret kraftigt for, at Uber ikke skulle forbydes på det europæiske kontinent, skriver BBC.

Tilbage i 2014 var hun eksempelvis rasende over, at retten i Bruxelles havde bandlyst taxa-tjenesten i byen, hvor EU-Kommissionen har hjemme.

“Beslutningen handler ikke om at beskytte eller hjælpe passagerer. Den handler om at beskytte et taxa-kartel,” skrev hun dengang på den officielle Kommissions-blog under overskriften ‘Skør beslutning om at forbyde Uber i Bruxelles’.

Flere toppolitikere i bestyrelsen
Udover hollandske Nellie Kroos kommer den nye Uber-bestyrelse til at bestå at andre tidligere fremtrædende politikere, som kender noget til politikken i de forskellige verdensdele.

Fra Sydamerika indtræder Perus tidigere statsminister Roberto Daniño i bestyrelsen, mens tidligere bestyrelsesformand Allan Fels fra den australske konkurrence- og forbrugermyndighed også er med ombord.

Nordamerika bliver i Uber-bestyrelsen repræsenteret af Ray LaHood, der sad som USA’s transportminister under Obama-regeringen i årene 2009 til 2013.

“Mens Uber fortsætter med at ekspandere globalt og introducere innovative produkter, støder vi på nye politiske udfordringer i krydsfeltet mellem teknologi, transport og konkurrence,” forklarer en Uber-talsmand til BBC.

“Vi ved, at vi ikke har svar på alle spørgsmål, og derfor glæder det os, at vi kan få støtte fra denne gruppe erfarne ledere,” lyder det fra Uber-talsmanden.

Læs også: 

Her er advokaternes tre trick i Uber-sagen til at trække tiden ud

Uanset hvad Københavns Byret kommer frem til, vil Uber ende som den stor

Apples streamingtjeneste, Apple Music, er blevet kritiseret for manglende brugervenlighed efter lanceringen i fjor.

Den kritik kan Apple være på vej til at imødekomme, skriver det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg i en større artikel. 

Bloomberg erfarer, at Apple i næste måned planlægger at præsentere en relancering af tjenesten.

Ifølge Bloombergs kilder vil den nye version af Apple Music få en mere intuitiv brugergrænseflade.

Apple vil desuden skabe en mere naturlig sammenhæng mellem musik, der er tilgængelig via streaming og musik, som kan købes som download via iTunes, hedder det.

Sammen med lanceringen af Apple Music sidste år lancerede Apple også radiokanalen Beats 1, der sender live radio via Apple Music.

I følge Bloomberg planlægger Apple ligeledes at øge sin satsning på live radio, hvordan det skal foregå, fremgår dog ikke af artiklen.

Læs også: Få svar på fem vigtige spørgsmål: Sådan kommer Apple Music til at klare sig 

Opkøb skabte kultur-problemer
Lanceringen af Apple Music fandt sted i kølvandet på Apples opkøb af hovedtelefon-producenten Beats og herunder også musikstreamingtjeneste Beats Music, som Apple har brugt som en slags skabelon for Apple Music. 

Sammen med Beats fik Apple også flere højtprofilerede personer fra musikbranchen ind i folden.

Det drejer sig først og fremmest om den anerkendte musikproducer Jimmy Iovine, der sammen med rapperen Dr Dre stiftede Beats. 

Men også Nine Inch Nails-forsangeren Trent Reznor, der var kreativ direktør hos Beats, er fulgt med over til Apple, hvor han spiller en nøglerolle i udviklingen af Apple Music. 

Ifølge Bloomberg har opkøbet af Beats dog ført til et kulturchok hos flere af medarbejderne hos de to selskaber.

Det har fået flere af medarbejderne fra Beats til at tage deres afsked, fordi de føler, at kulturen i Apple er unødig bureakratisk. 

Samtidig mener flere Apple-ledere, at ledelsesstrukturen er blevet mere kompliceret efter, at især Jimmy Iovine, der ikke har nogen officiel titel hos Apple, har fået stadig større indflydelse på Apples musikforretning.

Streaming-markedet boomer
På trods af kritik og ledelsesmæssige problemer har Apple Music dog oplevet en solid vækst siden lanceringen. 

Efter mindre end et år på bagen har tjenesten i dag 13 millioner abonnenter, og siden ferbruar har Apple Music fået 2 millioner nye abonnenter.

Ifølge branchemagasinet Music Business Worldwide vil Apple runde 20 millioner abonnenter inden udgangen af året, hvis væksten fortsætter med samme tempo. 

Verdens mest populære streamingtjenesten Spotify vokser dog også hastigt, og Spotify har i år rundet 30 millioner betalende abonnenter.

Apples service-forretning, der blandt andet indbefatter Apple Music, er i det seneste kvartalregnskab vokset med 20 procent i forhold til samme kvartal sidste år. En del af den vækst kan uden tvivl tilskrives lancering af Apple Music. 

Læs også: 
Derfor har iPhone-salget ramt muren – og sådan kommer Apple tilbage på vækstsporet

Sammenligning: Det her tilbyder Apple Music – og det her tilbyder Spotify og TDC Play

Det danske tele- og underholdningsselskab Plenti, som Computerworld afslørede planerne om i januar, debuterede med sit første pakkeprodukt i midten af marts.

Her lidt under to måneder senere er der nu 5.000 kunder i selskabet, oplyser Plenti.

“Tilbuddet om fri data på mobilen, fri tale og fri sms, kombineret med fri adgang til en række digitale underholdnings-tjenester har allerede fået 5.000 danskere til at købe abonnement hos den nye spiller på det konkurrenceprægede mobilmarked,” lyder det i en pressemeddelelse.

Som vi tidligere har fortalt, Plenti indgået et samarbejde med teleselskabet 3, så det er på det netværk, kunderne hos Plenti befinder sig.

Læs også: Teleselskabet Plenti klar med indholdspakke: Kan dette produkt kapre danske telekunder?
Det store trækplaster ved Plenti er dog den indholdspakke, selskabet giver kunderne adgang til for 199 kroner om måneden (inkluderer også fri data og tale).

Det drejer sig om alle Allers digitale udgivelser (eksempelvis Se og Hør og Femina), alle Egmonts udgivelser (eksempelvis Euroman og Alt for damerne), Mofibo (e-bøger og lydbøger) og adgang til Ekstra-Bladets Ekstra-sektion og abonnementsdelen på Berlingskes b.dk.

I alt er der tale om over 60 digitale magasiner og blade, to digitale aviser og 43.000 bøger fra Mofibo, og samtidig giver et abonnement hos Plenti også fri adgang til Tivoli.

“Med 5.000 kunder i forretningen er vi dér, hvor vi håbede på, vi ville være på nuværende tidspunkt, og vi er godt i gang med at få opbygget kendskab til vores koncept,” udtaler Peter Mægbæk, der er medstifter og direktør i Plenti. 

“Vi har generelt mødt rigtig mange positive kunder og er ydmyge overfor den tillid, vi er blevet mødt med. Samlet betyder det, at vi er godt på vej til at indfri vores forventninger inden for de første par år,” siger han videre.

Så langt er der til målet
Peter Mægbæk var i sin tid medstifter og administrerende direktør i Fullrate, som TDC købte i 2009 i en kæmpehandel. Han har også været administrerende direktør i Viasat.

Den anden stifter – og bestyrelsesformand – er Morten Strunge, der stod bag teleselskabet Onfone, som TDC købte for omkring 300 millioner i 2011.

Han er også stifter og direktør hos ebogstjenesten Mofibo – den ene af de tjenester, der indgår i Plentis pakke.

Læs også: Opbrud og uro i den danske telebranche: Derfor slår Hiper og Plenti til netop nu

Peter Mægbæk har tidligere forklaret til Computerworld, hvad det primære mål for Plenti er til at starte med:

“Vi skal selvfølgelig have noget volumen i antal kunder, før forretningen hænger sammen. Sådan er det jo i denne her type forretning.”

“En tommelfingerregel i forhold til vores egne beregninger er, at hvis vi har en 30-40.000 kunder inden for de første par år, er forretningen selvkørende. Men vores ambition er højere: Vi mener, at vi skal op på 100.000 inden for det første år eller to.”

“Det er i forhold til et marked, hvor der er syv millioner, og der i hvert fald er 100.000 , der skifter teleselskab hver måned,” har Peter Mægbæk forklaret.

Plenti er i øvrigt ikke det eneste nystartede danske teleselskab, der i øjeblikket forsøger at kapre kunder fra de etablerede spillere.

På bredbåndsmarkedet har selskabet Hiper i de seneste måneder været i stand til at hente et betydeligt antal kunder – læs mere om det her.

Læs også:

Teleselskabet Plenti klar med indholdspakke: Kan dette produkt kapre danske telekunder?

Opbrud og uro i den danske telebranche: Derfor slår Hiper og Plenti til netop nu

Nyt dansk teleselskab på vej: Stiftere fra Fullrate og Onfone søsætter spritnyt teleselskab

Ny dansk priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Nyt dansk teleselskab live på nettet – her er tidsplanen

Splinternyt dansk teleselskab indgår første aftale: Her er forretningskonceptet

Opbrud og uro i den danske telebranche: Derfor slår Hiper og Plenti til netop nu

“Vi får engagement, og så er det en måde at udtrykke stolthed over, at vi sammen har skaffet et godt resultat. Når det går godt, vil vi gerne belønne det.”

Sådan lyder det fra direktør i software- og designhuset Mjølner Informatics, Brian Gottorp Jeppesen, når han skal forklare, hvad der ligger bag firmaets overskudsdelings-ordning.

I år udløser ordningen, der har eksisteret siden 2005, i alt 1,4 millioner kroner, som går til firmaets godt 70 fastansatte medarbejdere.

Det er virksomhedens største overskudsdelingssum til dato, og pengene hentes som en fast procentdel af selskabets overskud, som i det seneste regnskab endte på 15,9 millioner kroner før skat ud af en rekordomsætning på 94 millioner kroner.

Hvordan pengene præcis fordeles til de ansatte, er dog ikke noget, Mjølner-direktøren ønsker at gå i detaljer med.

Brian Gottorp Jeppesen fortæller, at ordningen er en fast del af medarbejdernes ansættelsesvilkår. Han ser det som en del af en virksomhedskultur, der sætter den enkelte medarbejder i centrum.

Har ikke målt effekten
“Det kan nemt komme til at lyde meget klicheagtigt. Men for os er det helt naturligt. Vores succeser er skabt i fællesskab og derfor skal alle også være en del af fejringen. Vi lever af gode ideer og viden og derfor er det en integreret del af vores kultur, at tage vare på de kloge hoveder – vores medarbejdere. Mjølner-ånden handler om fællesskab, og bygger på hjælpsomhed og at vi behandler hinanden ordentligt,” siger han.

“Vores medarbejdere udviser et stort engagement og initiativ i deres daglige arbejde. Det er dem, der driver succesen. Derfor er det også helt naturligt, at vi deler overskuddet og det er en god måde at booste stolthed og engagement på, på en helt konkret måde.”

Men hvad får virksomheden ud af det?

“Vi har ikke på den måde målt effekten af det. Det er svært, når det i 10 år har været en fast del af vores hverdag, men det her er også en måde at udtrykke stolthed over, at vi har skaffet et godt resultat.”

Bruger I det for eksempel som argument, når I skal rekruttere nye medarbejdere?

“Nej, når jeg taler med dig om det, er det faktisk første gang, at vi kommunikerer det ud af huset. For os er det en del af vores ansættelsesvilkår på linie med, at vi for eksempel har en 37 timers arbejdsuge med fuld fleks,” siger Brian Gottorp Jeppesen.

Læs også:

Her er Årets It-komet 2015: Aarhusiansk it-firma har vækst på 1.686 procent

Offentlig milliard-aftale til disse 60 it-firmaer

IBM har bygget en kvante-processor med fem qubits, som selskabet via cloud’en vil gøre tilgængelig for offentligheden, som vil få mulighed for at teste applikationer og køre beregninger på forskellig måde.

Med beslutningen om at åbne for adgangen, kommer fremtidens kvantecomputer et skridt nærmere.

Hidtil har de ganske få kvante-computere, der findes, været henvist til forskernes laboratorier og ganske få og meget pengestærke virksomheder og organisationers maskinrum.

Selskabet D-Wave har således en kvantecomputer i drift, men den anvendes alene af eksempelvis Google, Locheed Martin og et par forsknings-institutioner.

Ifølge Jay Gambetta, chef for kvantecomputer i IBM, er IBM’s kvantecomputer imidlertid bygget til en række bredere opgaver end D-Waves computer.

Ifølge Jay Gambetta vil de få mulighed for at arbejde med qubits, dykke ned i forskellige tutorials og køre simulationer via cloud’en.

Et ‘crash kursus’
Ideen er, at forskere og andre får et ‘crash kursus’ i den måde, som en kvantecomputer fungerer på. Programmering og anvendelse er nemlig anderledes end i klassiske computer-systemer.

Ifølge Jay Gambetta vil der være nogle programmer, som ikke kan afvikles ordentligt. Her vil brugerne opleve fejlmeldinger, når qubitsense kommer ud af kontrol.

Ifølge ham hører det til virkeligheden i arbejdet med en kvante-computer, og derfor er det vigtigt, at brugerne også stifter bekendtskab med denne side af maskinen.

Jay Gambetta vil ikke fortælle noget om den præcise dato, hvor IBM vil åbne for adgangen.

Men han siger, at det vil ske ‘snart’ samt, at det ‘er muligt,’ at adgangen vil blive gratis.

Kvante-computere er markant hurtigere end de computere, som vi kender i dag, og der er store forventninger til computer-typen, som dog i dag fortsat er i sin vorden.

IBM har arbejdet på at udvikle en kvantecomputer i årevis og har gennem årene investeret flere milliarder kroner i arbejdet.

Selskabet håber at kunne udvikle en kvantecomputer på mellem 50 og 100 qubits inden for de kommende 10 år.

Adgangen til den nuværende kvantecomputer vil ske gennem den såkaldte IBM Cloud Bluemix-platform, hvorigennem man vil kunne oploade applikationer, som skal testes af kvantecomputeren og finde software, API’er og forskellige udviklings-værktøjer.

Rent teknisk er computeren i en speciel køle-enhed, som IBM kalder for en “cryogenix dilution refrigerator,” der er med til at holde alle processerne stabile.

Har du nogen erfaringer med kvante-computere? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Ny måde at tænke data-behandling på: Sådan kommer IBM’s supercomputere til at fungere

Fup eller fremtid: Mystik om ny kvante-computer

Google vil udvikle kunstig intelligens med kvantecomputer

Kæmpe-projekt: EU sætter 7,5 milliarder kroner af til it-projekt