Daily Archives: March 13, 2014

Udsigten til store udbytter får investorer til at flokkes om Nordens største it-forhandler, Atea.

Det seneste år har Atea udbetalt næsten en milliard kroner i udbytte til sine aktionærer. Og på selskabets generalforsamling i næste måned lægger bestyrelsen med hovedaktionær og bestyrelsesformand Ib Kunøe i spidsen op til endnu en solid økonomisk gevinst i form af seks kroners udbytte pr. aktie.

Det svarer i Atea-sammenhæng til en yderligere gevinst for aktionærerne på 600 millioner kroner, der bringer aktionærernes samlede udbytte over det seneste halvandet år op på den gode side af halvanden milliard kroner.

“Det skal nok passe,” lyder den umiddelbare kommentar fra Ib Kunøe, da Computerworld fanger ham på en telefon.

“Vi startede med at give udbytte i 2007 eller 2008, hvor vi startede stille og roligt, og så er vi gået opad. Jeg mener, vi (siden 2007, red.) har givet 19,5 krone i udbytte. Det er næsten to milliarder i alle årene, fra vi blev børsnoteret,” fortæller han.

“Så længe vi tjener penge, udbetaler vi penge til aktionærerne. Det er vores politik”

Det seneste års store udbytte på Atea-aktien hænger sammen med et kuldsejlet forsøg på at sælge koncernen tilbage i 2012. Siden da har Ib Kunøe og resten af Ateas bestyrelse lagt kursen om og er gået målrettet efter at skabe udbytte til aktionærerne.

“Vi har ændret politik”
“Vi har ændret politik og er blevet en udbytteaktie. Vi har også ændret strukturen af vores aktionærer, som er blevet pensionskasser, der gerne vil have et højt udbytte,” siger Ib Kunøe.

De 600 millioner kroner i udbytte for 2014 blev annonceret i forbindelse med fremlæggelsen af koncernens årsregnskab i begyndelsen af februar. Siden da har udsigten til kontant gevinst drevet kursen på Atea-aktien markant i vejret.

I december i fjor lå kursen omkring 56, og siden februar er aktiekursen steget fra omkring kurs 58 til kurs 64 – en stigning på godt ti procent på bare en måned.

“Ja, nu nærmer vi os jo udbyttebetalingerne, og så bliver folk jo lidt mere interesserede,” siger Ib Kunøe.

Fortsættes …

For ret præcis 25 år siden gik britiske Sir Timothy Berners-Lee i det europæiske forskningscenter i Cern i Schweiz og syslede med den udvidelse af internettet, som vi i dag kender som World wide web.

Med ét slag var hjemmesider en realitet. Men hovedmanden bag denne nye grundlæggende innvation mener nu, at brugen af internettet skal reguleres, så det ikke er muligt for regeringsmagter og virksomheder at overvåge uskyldige menneskers adfærd på nettet.

“Vi har brug for en global forfatning, en slags lov over rettigheder,” siger Tim Berners-Lee til The Guardian med brugen af det britiske udtryk ‘bill of rights’, som blandt andet er blevet brugt om de første tilføjelser i den amerikanske forfatning.

Det er ikke naivt at tro på
World wide web-faderens opfordring kommer som et led i den større ‘Det web vi ønsker’-kampagne fra en lang række it- og humanitære organisationer. 

“Med mindre vi har et åbent, neutralt net uden bekymringer om, hvad der sker ved bagdøren, kan vi ikke have en åben regering, et godt demokrati, god sundhedspleje, forbundne fællesskaber og forskelligartet kultur,” siger Tim Berners-Lee til The Guardian og fortsætter:

“Det er ikke naivt at tro, at vi kan få det, men det er naivt at tro, at vi bare kan sidde tilbagelænet og vente på at få det,” lyder det fra en af internettets nøglepersoner.

Kig 25 år frem
Tim Berners-Lee er kendt for at være en stærk kritiker af den overvågning, som amerikanske og engelske efterretningstjenester har udført, og som er dukket frem efter whistlebloweren Edward Snowdens afsløringer.

“Vores rettigheder bliver krænket mere og mere hver dag, og faren er, at vi vænner os til det. Så jeg vil bruge 25 års-jubilæet til at få alle til at tage nettet tilbage i vores egne hænder og definere World wide web, som vi ønsker det i de næste 25 år,” siger Tim Berners-Lee til The Guardian.

Denne web-forfatning skal i Tim Berners-Lees optik også indeholde afsnit om ophavsret, pirateri og andre problemstillinger, som vi har set i World wide webs første 25 år.

Kom til tasterne: Hvad mener du, vi skal have med i en internet-grundlov?

Læs også:
Nyt globalt web-indeks – men hov: Hvor er Danmark?

Sådan løser du problemet med alt for sløve websider