Denne mand modtog (og sendte) den allerførste danske e-mail

For et år siden blev der på Datalogisk Institut på Københavns Universitet afholdt en konference, hvor man fejrede 30 års jubilæet for internettets tilblivelse.

En af hovedpersonerne var Keld Simonsen, der for mange år siden var studerende på universitetet.

“Det endte med, at de ansatte mig,” fortæller Keld Simonsen om dengang.

Og det var med base på universitetet, at han kom med i en international netværksgruppe, som løb internettet i gang i Danmark.

“I begyndelsen var tanken at sende mail-beskeder. Men der var ingen web på det tidspunkt,” siger han.

Faktisk var Keld Simonsen organisator for nummer tre land i Europa, der blev koblet på nettet.

Og den første dansker der modtog og sendte en internet e-mail på dansk grund.

Flere mails end breve på posthus
Keld Simonsen havde haft job på et posthus i København – og med set-uppet i Danmark kunne han hurtigt se, at der faktisk blev sendt flere mails, end der løb igennem posthuset.

Kort efter internettets start var der altså flere mails, end der var breve på det pågældende posthus.

“Så vi kunne godt se, at det her ville blive stort,” siger han.

Især adskilte mailen sig fra fax-beskeder ved, at man kunne ændre i en besked og sende den videre.

“Det kunne man jo ikke med en fax,” forklarer Keld Simonsen.

I begyndelsen var de kun fire organisationer og firmaer i kundegruppen.

Og Keld Simonsen skrev til universitets ledelse:

“På længere sigt må det påregnes, at en lang række firmaer og institutioner vil ønske at koble sig på nettet, også flere end DIKU uden større gener kan klare med sit udstyr,” fortæller Keld Simonsen og kan da heller ikke lade være at kluk-le af den forudsigelse, som altså var baseret på fire kunder.

Ændrer folks liv
Men at internettet 30 år efter skulle ændre folks liv så radikalt, lige fra indkøb, bankforretning, selvbetjening på nettet og mange mere, kunne de naturligvis ikke forudse dengang.

Imidlertid gjorde man meget ud af, da man siden lavede DK Hostmaster som registrerede domæner, at fortælle virksomheder, hvor vigtigt det var at bruge de nye muligheder.

“Der var mulighed for at sende beskeder internt, men også til kunder,” fortæller Keld Simonsen.

Netværket i Europa blev startet af hollænderen Teus Hagen, og med kom også det daværende Sovjetunionen, da netværket ikke have nogle ideologi eller bestemt politisk formål.

Ideen var sådan set at lave en parallel til USA, hvor amerikanske midler fra militæret var givet til forskningsinstitutetter til at bygge et net, hvor forskere kunne sende beskeder til hinanden, forklarer Keld Simonsen.

Herhjemme var der ingen midler til at skyde det i gang.

“Til gengæld skulle folk så betale for at bruge det,” siger han.

Imidlertid havde nettet en politisk betydning længe inden “det arabiske forår”, hvor blandt andet sociale medier blev tilskrevet en del af æren for flere diktatorers fald i Mellemøsten, forklarer Keld Simonsen.

“Ifølge vores netværk brød alle kommunikationsmidler, tv, radio og telefon i Sovjetunionen ned. Men via beskeder på nettet lykkedes det alligevel at kommunikere,” siger Keld Simonsen.

Han understreger, at det ikke er historisk dokumenteret, men altså er oplysninger fra hans netværk fra dengang.

Al overvågningen i dag
I dag bruges internettet af efterretningstjenester til at overvåge folks færden.

Keld Simonsen, der fortsat er aktiv i it-branchen, mener, at man bør tage nogle flere forholdsregler.

Faktisk bifalder han forslag fra eksempelvis Brasilien og andre om at lave mere selvstændige netværk med udlandstrafik uden om USA.

“Det er en god idé, og så må man jo også bare sige, at amerikanerne er dygtige,” siger han.

Han peger på de meget anvendte tjenester som Facebook og Google, som høster gevaldige datamængder, fordi brugerne simpelthen bruger tjenesterne ekstremt meget – over hele verden.

Imidlertid ser han også en anden vej for internettet til at komme ud af overvågningens kløer.

“Der er jo indbygget betalte bagdøre i kommercielt programmel, blandt andet Microsoft Windows. Der er nok også bagdøre i åben kildetekst.”

“Men fordi programteksten er åben, så alle kan gennemse det, er der med open source en chance for med tiden at få fjernet alle bagdørene og de tilsigtede programfejl,” lyder det fra Keld Simonsen.

“Erhvervslivet på globalt plan vil undgå, at der kan laves industrispionage på dem, og derfor vil de på sigt skifte fuldstændig over til open source.”

“Også kryptering ses som værende rimeligt sikker, her kan man sætte krypteringsparametrene til de højeste generelt brugelige værdier, og være godt sikret i en længere årrække,” mener Keld Simonsen.

Mail-clinch med borgmester
Til slut afrunder han med lige at kommentere en kommende internetfestival i Aarhus, hvor han er havnet i en mail-clinch med byens borgmester.

Keld Simonsen mener, at man skal huske at have fakta på plads vedrørende nettets tilblivelse.

“Det duer jo ikke med historieforvanskning,” lyder det.

Læs mere om tvisten med Aarhus-borgmesteren her.