Efter 25 års tro tjeneste er nettet nu totalt smadret. Men hvad gør vi så?

ComputerViews: Der kommer en folkelig modreaktion på spionage og overvågning i alle afskygninger, om det så kaldes big data eller terrorbekæmpelse.

Der er nemlig ikke brugerne, der har interesse i den udvikling, der i øjeblikket sker på internettet. Det er alene virksomheder og stater.

Alt peger i retning af, at de kommercielle og statslige interesser sætter sig på nettet, mens dine og mine interesser bliver sendt til tælling.

Samtidig er det en internettradition, at når brugerne ikke gider mere, siger de tak for tiden og bevæger sig videre.

Tænk bare på den nedtur, som har ramt fortidens giganter i form af eksempelvis Netscape, Yahoo eller danske Jubii.

Disse to elementer danner en cocktail, der efter 25 gode år vil sende internettet på pension, i hvert tilfælde i den form, som vi kender det i dag.

“Når brugerne ikke gider mere, siger de tak for tiden og bevæger sig videre”

Amerikanerne bekæmper nettet
Den skrift på vægen kan selv Facebook-opfinderen Mark Zuckerberg, med langt over en milliard brugere under huden, se.

Mark Zuckerberg har i den forbindelse grebet knoglen og ringet til Mr. President of the United States, Barack Obama.

Læs også hans opslag på Facebook, hvor han adresserer problemerne. 

I opslaget skriver Mark Zuckerberg blandt andet, at den amerikanske regering burde få nettet til at blomstre i stedet for at bekæmpe nettet ved at være en trussel mod brugerne (på grund af overvågning).

“Or otherwise people will believe the worst,” skriver han og fortsætter:

“I’ve called President Obama to express my frustration over the damage the government is creating for all of our future. Unfortunately, it seems like it will take a very long time for true full reform.”

Med andre ord: Det ser ikke ud til, at der er ændringer på vej for amerikanerne, tværtimod.

Min påstand er, at ændringerne heller ikke kommer fra Kina, Rusland, EU, Sydamerika eller nogen anden region.

Ændringerne vil komme fra brugerne.

Farvel til troværdigheden
Det, der for alvor sparkede gang i overvågningsdebatten blandt it-folket, var den amerikansk producerede Stuxnet-malware, som var beregnet til at kigge ind i iranske atomkraftværker, men som amerikanerne mistede herredømmet over, så den inficerede maskiner over hele kloden.

Læs også: Sådan vil NSA inficere millioner af computere med avanceret implantat-system

Whistlebloweren Edward Snowden spredte som bekendt budskabet til de brede masser uden for it-verdenen.

Men det er ikke kun stater, der trækker troværdighedsgulvtæppet væk under nettet.

Den stigende grad af it-kriminalitet og eksempelvis digitale identitetsrøverier tvinger ligeledes nettets troværdighed i knæ, og igen vil brugerflugt blive en konsekvens.

Også den stigende udbredelse af big data-løsninger, der kan analysere brugerens mindste bevægelse på nettet (og måske i den fysiske verden), vil også få mange til at trække net-stikket.

Læs også: Bare vent: Så vild bliver overvågningen af dig

De statslige og forretningsmæssige aktører har en vidtstrakt fri adgang til kolossale datamængder, der er interessante, fordi de er skabt af borgerne og afslører vores adfærd, tanker, føleler og indkøb.

Men den går ikke i længden.

Ingen ønsker, eller kan holde ud, at blive kigget over skulderen hele tiden.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>