Kløvermarken og den jyske hede er to af de steder, som rumfartsarkitekt Kristian von Bengtson nævner som mulige placeringer for en fremtidig testby for boliger på Mars.
I øjeblikket leder den danske rumfartsentusiast efter egnede placeringer til testboligerne. Han er medarbejder i organisationen MarsOne, der vil give 24 mennesker en envejstur til Mars inden 2026.
Kristian von Bengtson er allerede i dialog med flere danske virksomheder, som ventes at levere de første moduler til Mars-byen. Går alt efter planen, vil den første del af byen være klar til test med mennesker i slutningen af 2014. Danmark bliver blot hjemsted for en af flere marsbyer, og senere skal de mange erfaringer samles i en by, muligvis i det nordlige Holland.
Få nyheder om MarsOne i din indbakke med Ingeniørens nyhedsbrev
I første omgang skal byen bestå af seks kapselformede moduler på hver fem gange fem meter samt to oppustelige moduler med en længde på 25 meter, som især skal tjene som beboelsesområde og til produktion af mad.
2015: Træning af udvalgte astronauter begynder.
2018: Kommunikationssatellit bliver opsendt og anbragt i kredsløb om den røde planet for at etablere en kommunikationsforbindelse.
2020: En marsrover med tilhørende trailer bliver opsendt. Roveren undersøger den bedste location med særligt øje for et højt vandindhold i overfladen. Roveren rydder også områder til at placere store solpaneler.
2020: Endnu en kommunikationssatellit ankommer i kredsløb om Mars.
2022: Seks moduler bliver sendt mod Mars. To beboelsesmoduler, to forsyningsmoduler og to moduler med teknik til at opretholde livet (Life Support Unit).
2023: Marsroveren placerer solpaneler og aktiverer Life Support Unit, der kan trækker vand ud af Mars-overfladen samt producere ilt. Før beboernes ankomst indeholder beboelsesmodulerne iltrig luft med et tryk på 0,7 bar. Life Support Systemet har også forproduceret 3.000 liter vand og 120 kilogram ilt til opbevaring. På toppen af beboelsesmodulerne vil roveren placerer marsjord for at beskytte mod stråling.
2024: Første gruppe mennesker og forsyninger bliver sendt af sted.
2025: De første mennesker lander på Mars. I deres dragter bliver de transporteret fra landingsmodulet til deres boliger af mars-roveren.
2026: Andet hold lander på Mars.
Kilde: MarsOne
De første moduler er dog forsimplede udgaver, der skal give MarsOne-folkene erfaringer at bygge videre på.
I øjeblikket er antallet af udvalgte astronauter skåret ned fra 200.000 til 1.000 mennesker.
Kristian von Bengtson arbejder også på et projekt om at sende mennesker på en envejstur til Jupiters måne Europa, men turen til Mars er langt mere realistisk, siger han.
»Projekt Europa er urealistisk i min levetid, mens MarsOne ikke kræver nye teknologier. Det er en kompleks mission, hvor vi kan støde på alle mulige uforudsete udfordringer, men det er en ganske realistisk mission. F.eks. skal vi ikke udvikle nye løfteraketter, men kan bruge det private firma SpaceX´, som vi har dialog med,« siger Kristian von Bengtson.
Men helt ærligt … Hvad er meningen med at sende en flok mennesker på en envejstur til Mars?
»Vi, der arbejder med det her til daglig, stiller slet ikke det spørgsmål. For os er det fuldstændig indlysende, at vi som mennesker er nødt til at udforske verden omkring os. Jeg tror aldrig, at vi har befundet os i en tid på Jorden, hvor det enkelte menneske har brugt så lidt tid på at udforske verden. Meget er druknet i fladskærme, læderstole og House of Cards. Der er brug for at ruske op i folk og huske os selv på, hvor vi er i dag, og hvor vi skal hen,« siger Kristian von Bengtson.
Men tror du helt ærligt på, at projektet vil lykkes?
»En del af mig har altid erkendt, at man må turde satse for at rykke noget. Det er, hvad jeg gør med det her projekt, og jeg tror, at det er muligt at gennemføre. For os i den her branche er der ikke den store forskel mellem at bosætte sig i Skandinavien og på Mars. I Skandinavien tilpasser vi os med vanter, huer og opvarmede huse. På Mars bruger vi bare nogle andre teknikker,« siger Kristian von Bengtson.
Leave a Reply