Overvågning: "Vi skal ikke være bekymrede – vi skal være vrede"

Danmark er som resten af de europæiske lande et særdeles udsat mål for amerikansk cyberspionage.

Det skyldes helt simpelt, at der ud over tyske SAP ikke findes et eneste softwareselskab på det europæiske kontinent med samme muskelmasse og brugerskare som de amerikanske it-giganter Microsoft, Google og Facebook.

Det efterlader europæerne mere sårbare, da vi slet ikke har samme muligheder for informationsindsamling og indsigt i, hvilke informationer der indsamles om os, forklarer den finske sikkerhedsekspert Mikko Hypponen fra it-sikkerhedsselskabet F-Secure.

Det gælder både på det politiske og på det kommercielle niveau, når vi bliver masseovervåget uden nogen egentlig mistanke. 

“Når vi går til en søgemaskine som Google, er vi mere ærlige og direkte i vores forespørgsler, end vi er over for vores ægtefæller”

“Vi skal ikke være bekymrede over udviklingen med overvågningen. Vi skal være vrede,” fastslår Mikko Hypponen til de omkring 170 danske deltagere fra offentlige og private selskaber på Infinits sikkerhedskonference, der bliver afholdt i Industriens Hus i København.

“Af historiske årsager går store dele af internettrafikken gennem USA, hvor de store internetselskaber også findes. Men bare fordi det er teknisk muligt at indsamle informationerne, er det ikke rigtigt,” siger Mikko Hypponen.

Bedste kunde og værste fjende
Han understreger samtidig, at samspillet mellem de amerikanske it-giganter og den amerikanske regering med efterretningstjenesten NSA på samvittigheden er ret mudret.

“Microsoft, Google og Yahoo er på deres egen måde også ofre for overvågningen, da de bliver nødt til at følge amerikansk lovgivning. På den måde er Microsofts største kunde, den amerikanske regering, på samme tid også selskabets værste fjende,” siger Mikko Hypponen.

Og vi er alle sammen med til at give overvågningstjenester som NSA data at arbejde med, ifølge den finske sikkerhedsekspert.

“Ved internettets start for omkring 20 år siden brugte vi alle øgenavne på nettet. I dag bruger vi vores rigtige navne og uploader gladeligt billeder af os selv,” forklarer F-Secures chief research officer.

“Når vi går til en søgemaskine som Google, er vi mere ærlige og direkte i vores forespørgsler, end vi er over for vores ægtefæller. Vi skal bare huske på, at der ikke er noget, der hedder en ‘gratis frokost’. Derfor er der heller ikke noget, der hedder ‘gratis apps’,” fortsætter han.

Dermed indikerer Mikko Hypponen, at data om dig og mig er en valuta, der kan omsættes til kroner og øre i markedsføringens navn.

Artiklen fortsætter på næste side…