Monthly Archives: March 2014

Der følger ofte en præinstalleret Windows med i forbindelse med købet af en computer. Det er blevet betegnet som en Microsoft-skat, fordi ikke alle ønsker at bruge det kommercielle program, men alligevel ender de inddirekte med at betale for det, da det er svært at købe en computer uden. Nu er det lykkedes Open Source-aktivist Ole Tange at få Acer til at refundere nogenlunde, hvad der svarer til licensen for styresystemet.

Alligevel er han dog ikke helt tilfreds med udfaldet af sagen, som startede i begyndelsen af oktober 2013.

»Jeg er ked af, det ikke er en afgørelse, alle kan bruge,« siger Ole Tange til Version2.

Ganske vist har han fået de de 692 kroner fra Acer, som open source-aktivisten havde fundet frem til, ville være en rimelig pris at få refunderet for den ubenyttede Windows-licens. Men Acer betragter det imidlertid ikke som en refusion, men en godtgørelse for lang sagsbehandlingstid. Det læses ud af en mailkorrespondance, Ole Tange har lagt ud på IT-Politisk Forenings hjemmeside.

Af mailudvekslingen mellem Acer’s support og Ole Tange fremgår det i første omgang, at Acer computeren skal sendes til Acer’s service-afdeling i Tyskland, og at brugeren skal betale forsendelsesomkostningerne. Her vil styresystemet så blive fjernet ligesom klistermærket med Certificate of Authenticity også vil blive fjernet fra computeren.

Ole Tange finder det dog ikke rimeligt at skulle sende computeren til Tyskland, hvor han vel at mærke selv skal betale forsendelsesomkostningerne.

Øjensynligt går Acer så med til at refundere 40 euro, svarende til 298,5 kroner uden at få computeren tilsendt. Acer henviser til, at det er det, virksomheden betaler for Windows-licenserne. Ole Tange er villig til at acceptere beløbet, såfremt Acer vil dokumentere, at virksomheden betaler 40 euro for Windows.

Den dokumentation får han dog ikke. Efter lidt skriven frem og tilbage, henviser Ole Tange i en mail til en fransk dom, hvor Acer har tabt en tilsvarende sag. Og i den forbindelse lægger han op til et sagsanlæg mod virksomheden.

Fire dage efter, 26. februar, modtager han en mail, hvor Acer tilsyneladende har ændret fuldstændig kurs. Af mailen fremgår det, at han godt kan få de 692 kroner fra virksomheden, han bad om i første omgang, uden at sende maskinen til Tyskland. Acer kalder det dog ikke tale om refundering for licensen, men for kompensation for den lange sagsbehandlingstid.

Afsenderen på den sidste mail, Robin, henviser til, at support-medarbejderne ikke har været opdateret på Acers procedurer på området, og det tager han det fulde ansvar for. Ifølge mailen er virksomhedens regelsæt på området, at maskinen skal returneres til Acer 30 dage efter købet, såfremt kunden ønsker at få refunderet Windows-licensen. Og forsendelsen skal ske for kundens regning.

Og den model giver Ole Tange ikke meget for.

»Jeg tror ikke, der er mange der vil gøre det – det giver ingen økonomisk mening at gøre det,« siger med tanke på forsendelsesomkostningerne til Tyskland,hvor support oprindeligt ville have ham til at sende computeren til.

Sagen leder tankerne hen mod Version2-blogger Poul-Henning Kamps kamp for at så refunderet en Windows-licens på en Lenovo-maskine. Dommeren i retten i Lyngby, endte med at vurdere, at Poul-Henning Kamp ikke havde krav på af få pengene refunderet.

Dommeren, Søren Holm Seerup henviste blandt andet til, at ‘sagsøger er for klog,’ og at den beskyttelse almindelige forbrugere er dækket af, derfor ikke gør sig gældende.

Selvom Ole Tange ifølge Acer endte med at få de 692 kroner som kompensation og ikke som refusion, så er han ikke utilfreds.

»Det er et skridt i den rigtige retning, hvor Poul-Henning Kamps sag var et skridt i den forkerte retning,« siger Tange og fortsætter:

»Jeg kan ikke være ked af det, jeg har jo fået det beløb, jeg bad om. Så kan jeg ikke være utilfreds. men jeg ville gerne have haft, at sagen var mere principielt.«

Version2 har rettet henvendelse til Acer, blandt andet for at få svar på, hvordan det kan være, computeren skal sendes til Tyskland. Virksomheden er ikke vendt tilbage inden deadline. Vi vender tilbage med en eventuel opfølgning.

Stigende efterspørgsel på forarbejdede fødevarer på de globale markeder har fået GEA Process Engineering til at sætte rekrutteringen af ingeniører i femte gear. Med fyldte ordrebøger og et rekordstort driftsoverskud på 1,4 milliarder kroner sidste år er der markant behov for tekniske hoveder i GEA’s hovedkvarter i Søborg samt i afdelingen i Skanderborg, fortæller Ulla Plüger Michelsen, HR-chef i GEA.

Opret et CV på Jobfinder og lad arbejdsgiverne komme til dig

»Det går rigtig stærkt i øjeblikket, og vi ansætter hele tiden. Indimellem må vi knibe os selv i armen og spørge: Kan det virkelig passe? Det føles lidt mærkeligt at storme derudaf i en tid, hvor mange andre virksomheder kun lige er begyndt at se lys for enden af tunnelen,« forklarer Ulla Plüger Michelsen.

GEA udvikler og designer produktionsanlæg til blandt andet mejeri-, bryggeri- og fødevareindustrien og er en del af den danske procesudstyrsindustri, som i disse år oplever store overskud. For at følge med væksten hyrede GEA 100 nye medarbejdere i 2013, hvoraf hovedparten var ingeniører, og den 650 mand store virksomhed forventer at skulle ansætte yderligere 50 nye medarbejdere i Danmark i løbet af det kommende år.

Og det er ikke bare de klassiske ingeniørretninger, GEA er på jagt efter, fortæller Ulla Plüger Michelsen.

»Vi har haft tendens til at ansætte meget tekniske ingeniører, men søger nu i stigende grad også efter folk med erfaring inden for projektledelse og salg. Vores projekter bliver større og større, og det stiller nye krav til medarbejderne,« siger Ulla Plüger Michelsen.

Fokus på flere unge

Næsten en tredjedel af GEA’s ordrer er i størrelsesordenen 75 millioner kroner eller derover. Blandt andet leverede virksomheden sidste år verdens største anlæg til spraytørring af mælk til mejerigiganten Fonterra på New Zealand. For at sikre, at virksomheden også i årene frem har den nødvendige tekniske ekspertise til at følge kæmpeprojekterne til dørs, har GEA fokus på at ansætte unge ingeniører.

»En del af vores medarbejdere nærmer sig pensionsalderen, og vi er derfor begyndt at ansætte flere nyuddannede for at have en pipeline af talenter. Mange af de unge kender intet til vores udstyr, og de begynder derfor deres karriere med at blive sendt over på vores testcenter, inden de specialiserer sig inden for projektledelse eller salg,« forklarer Ulla Plüger Michelsen.

Den markante tilgang af nye medarbejdere betyder, at GEA har måttet lægge ekstra kræfter i at få sluset nye kolleger ind både fagligt og socialt. Der er blevet investeret i flere introduktionskurser og bedre sidemandsoplæring.

»Al information skal være let tilgængelig for de nye medarbejdere, så de hurtigt føler sig integrerede og bliver hos os. Vi skal sørge for at få fuld valuta for den investering, det er at få så mange nye ind på så kort tid,« fortæller Ulla Plüger Michelsen.

Der bliver ikke bygget en eneste ny havvindmølle i Danmark, med mindre strømmen kan sælges billigere end de 1,05 kr. pr. kWh, som er prisen for havmølleparken ved Anholt.

Parken, som sendt i udbud i 2009, koster med den nuværende markedspris for strøm på ca. 25 øre pr. kWh de danske elkunder 1,3 milliarder kroner om året, skriver Jyllands-Posten. Det er for dyrt for den nye klima- og energiminister, Rasmus Helveg Petersen (R).

»Jeg er ked af, at prisen på strøm fra Anholt-havmølleparken er så høj. Jeg synes, at det er alt for meget at betale 1,05 kr. pr. kilowatt-time (kWh). Det er min klare målsætning, at kommende havmølleparker skal betydeligt ned i pris,« siger han til avisen.

Staten planlægger med energiforliget fra 2012, som alle partier undtagen Liberal Alliance står bag, yderligere to havmøllerparker, Horns Rev 3 i Nordsøen og Kriegers Flak i Østersøen.

Jyllands-Posten har spurgt Rasmus Helveg Petersen, om han er ’villig til at tage parkerne af bordet, hvis strømprisen bliver for høj’.

»Ja, selvfølgelig,« svarer ministeren ’uden omsvøb’, som avisen formulerer det.

De økonomiske vismænd opfordrede i sidste uge til at genoverveje beslutningen om de to nye havmølleparker.

De borgerlige partier med Venstre i spidsen har desuden krævet genforhandling af energiforliget, som efter deres mening er blevet for dyrt.

I starten af marts opstiller det norske institut for naturforskning (NINA) to UV-lamper i nærheden af Norges første vindmøllepark på øen Smøla. Lamperne skal lyse lige op i luften.

Lyset, der er usynligt for det menneskelige øje, er rettet mod fugle og skal få dem til at ændre retning, hvis de er på vej ind i vindmølleparken. Vindmøllernes rotorblade kræver ifølge Teknisk Ukeblad hvert år adskillige fugleliv – heriblandt store og forholdsvis sjældne fugle som Kongeørnen.

»Der er en del studier, der viser, at fugle reagerer på lys inden for UV-spektret, som vi mennesker ikke kan se. Hvis vi finder ud af, at fuglene på Smøla reagerer på det lys, vi sætter op, kan vi bruge UV-lys til at lave en slags hegn rundt om vindmøller for på længere sigt at forhindre, at fugle flyver ind i dem,« siger afdelingsingeniør ved NINA Øyvind Hamre til Teknisk Ukeblad.

Sorte møller og pulserende lys

Testen er en del af et større projekt, ledet af elselskabet Statkraft, der skal nedbringe antallet af døde fugle i vindmølleparker. Sidste år blev otte turbiner i parken blandt andet malet sorte i håb om, at fuglene ville opdage, at de var på kollisionskurs med møllen.

Den sorte maling er dog ikke så effektiv om natten, og det bliver også i de mørke timer, at UV-lyset skal testes. For at sikre, at fuglene ikke vænner sig til lyset, vil folkene bag projektet blandt andet forsøge sig med pulserende lys, der udsendes i to forskellige bølgelængder.

En radarstation skal så opfange, om fuglene reagerer som forventet på det usynlige lys. I første omgang vil lamperne blive placeret uden for selve vindmølleparken for ikke at forstyrre et andet projekt, der også involverer radarmålinger.

Projektet kører fra starten af marts til maj, hvorefter nætterne bliver så lyse, at lamperne ikke har nogen effekt. Hvis projektet bliver en succes, vil lamperne blive opstillet i parken.

Irakiske forskere har udviklet en syre, der kan nedbryde cellulosen i plantedele og omdanne den til sukker. Syren kan på den måde erstatte dyre enzymer ved fremstilling af bioethanol af planterester.

Det særlige ved syren er, at den er fremstillet af risskaller, som er et restprodukt i store dele af verden og dermed utrolig billig, forklarer forskernes danske samarbejdspartner, Per Morgen, der er lektor ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet.

»Patenterede enzymer er dyre i indkøb. Vi præsenterer nu en helt enzymfri teknik, der ikke er patenteret, og som heller ikke er kostbar, og derfor kan teknikken frit benyttes af alle,« siger Per Morgen, der har testet den nye syre for de irakiske forskere, som han kom i forbindelse med ved et tilfælde.

Han tilføjer, at fremstilling af bioethanol fra cellulose som for eksempel majsstængler er interessant, fordi cellulose netop findes overalt i naturen i rigelige mængder.

Silikat spiller hovedrollen

Aske fra afbrændte risskaller har et højt indhold af silikat, og det er netop silikat, der spiller hovedrollen i produktionen af den nye syre. Forskerne har parret silikat-partiklerne med chlorsulfon-syre og fik syre-molekylerne til at sætte sig fast på silikat-forbindelserne, hvorved de fik et helt nyt molekyle, syren RHSO3H.

Per Morgen kalder det et gennembrud, at det er lykkedes at finde en organisk syre, der kan sidde fast på en overflade, fordi den dermed bliver stabil og nemmere at håndtere som katalysator i kemiske processer:

»Indtil videre er der udelukkende tale om succesfulde laboratorieforsøg, men jeg har da fået et par henvendelser fra virksomheder i Mellemøsten, der gerne vil arbejde videre med at opskalere processen,« siger han.

Nemt håndterbar syre

At designe et produktionsanlæg til bioethanol, der anvender den nye syre, ser Per Morgen ikke som en særlig udfordring. Han påpeger, at dels findes der allerede industrianlæg, der arbejder med syrer, dels er den nye syre netop nemmere at håndtere, fordi den er stabiliseret og derfor kun virker som katalysator på netop cellulosen.

Per Morgen har – sammen med, K. M. Hello, H.R. Hasan og M.H. Sauodi fra University of Baghdad og Al-Muthanna University i Irak – begået en videnskabelig artikel om opdagelsen i det vindeskabelige tidsskrift ‘Applied Catalysts A’.

Flere hundrede lysår. Så stor fejllæsning kan en satellit få, blot stativet i satellitkonstruktionen bevæger sig en tusindedel millimeter. Derfor er termisk stabilitet af satellit- og instrumentstrukturen helt afgørende, når internationale aktører sender deres satellitter af sted ud i rummet.

En af de virksomheder, der udvikler og producerer konstruktionerne, er danske Falck Schmidt Defence Systems (FSDS), der er baseret i Odense og primært leverer udstyr til militærapplikationer globalt. Men de seneste tre år har virksomheden også haft rumteknologi som sit forretningsområde, og i november fik virksomheden 8,2 millioner kroner til et stort udviklingsprojekt for det europæiske rumagentur, ESA.

»Det er en rigtig spændende opgave. Det er så tilpas nørdet, at vi er nogle stykker i udviklingsafdelingen, der gnider os i vores små hænder. Vi skal lave nogle rigtigt dyre stræbere, som ikke bevæger sig mere end en tusindedel millimeter, hvis vi udsætter dem for fugt, kulde og varme,« siger produktchef i FSDS Damir Ljubicic begejstret.

ESA-projektet går ud på at udvikle nogle stræbere (de gitterelementer, der tilsammen udgør stativet til ­satellitter og satellitinstrumenter), der dels er meget lettere end dem, man anvender i dag, dels kompenserer for det fugtoptag, som alle kompositkonstruktioner er udsat for. For når stræberne optager fugt, afføder det bevægelse i hele konstruktionen.

Når projektet slutter om halvandet år, regner Damir Ljubicic at have opnået, at stræberne er 30-70 procent lettere end tilsvarende stræbere, og at CME (coefficient moisture expansion) og CTE (coefficient thermal expansion) er på praktisk taget nul.

»Og så kommer vi i den situa­tion, at disse strukturelle elementer kan leveres af Falck Schmidt Defence Systems som de eneste i verden,« konstaterer han.

Fugten skal styres

Idéen er i korte træk at designe stræberne, sådan at fugten bliver styret det rette sted hen i oplægningen ved selve produktionen af gitteret, for man kan ikke helt undgå fugt. Til gengæld er det svært at forudsige, hvilken mængde fugt man skal designe op imod, for det kommer helt an på, hvor man opsender satellitten fra og hvornår. Men udvidelser på selv to hundrededele millimeter har stor indflydelse ude i rummet.

»Hvis du forestiller dig, at stræberne består af en gitterstruktur, så bliver strukturen forvrænget, hvis gitrene giver sig i længderetningen,« forklarer produktchefen.

»Hvis de nu ikke giver sig, så har vi løst problemet. Så sammen med DTU Space arbejder vi på et design, hvor vi accepterer optag af fugt ved at styre, hvor fugten bevæger sig hen i strukturen.«

Kulfiber hele vejen

Det andet formål med ESA-projektet er at designe og producere stræberne i 100 procent kulfiberforstærket epoxy.

Normalt er kulfiberstræbernes ender – såkaldte fittings – lavet af metal (titanium, invar eller alumi­nium). Men FSDS skal udvikle fittings, der er produceret i samme materiale som stræberne, fordi metalfittings bevæger sig termisk mere end kulfiber/epoxy. Mate­rialeændringen vil samtidig reducere vægten med 30-70 procent i forhold til metallerne, hvilket også er et mål, ellers ville man kunne anvende invar, der er stabilt i forhold til termisk påvirkning. Men det er tungere.

Rent produktionsteknisk kunne man vælge at vikle stræber og fittings ud i ét, men det har Falck Schmidt fravalgt.

»Det er svært at lave fittings, der ligger parallelt med hinanden, og det er ikke altid, man skal bruge det. Så det er mere fleksibelt at have stræbere og fittings hver for sig,« siger Damir Ljubicic.

»Den anden grund er, at vi arbejder med tolerancer, der hedder +/- en tusindedel, så det er rart at have en samling, man kan justere på. For det er faktisk ret svært at komme ned på de tolerancer.«

Stabil soludforskning

Falck Schmidt Defence Systems er etableret i 1935 som leverandør til redningsvirksomheden Falck Group og har siden udviklet sig til i dag primært at levere udstyr til militært forsvar i både ind- og udland. For tre år siden slog virksomheden sig på rumteknologi og købte Fredericia-virksomheden Xperion ACE, der har lang erfaring med vikling af kulfiberforstærkede epoxyrør.

Siden Falck Schmidt Defence Systems gik ind i forretningsområdet ‘space’, har virksomheden leveret sine kulfiberstræbere til blandt andre Nasa, ESA og IAI (Israeli Aerospace Industry). Og i øjeblikket arbejder FSDS på en ordre til ESA, der går ud på at levere stræbere til instrumentbroen på satellitten Solar Orbiter, som skal udforske heliosfæren og øge vores forståelse for Solen.

Ekstreme temperaturudsving

Falck Schmidt Defence Systems arbejder gerne med krav, der lyder på temperatursvingninger mellem -256 til +300 grader celsius, og samarbejder med flere danske universiteter i forbindelse med de både teoretiske og praktiske udfordringer, som alle rumfartsprojekter er udsat for.

»Når vi taler om almindelige satellitter, taler vi -30 til -40 grader, men Solar Orbiter skal længere væk fra Jorden, hvor der ikke er lige så meget refleksion af varme fra Jorden. Så selvom Solar Orbiter skal se på Solen, er den tilstrækkeligt langt væk fra både Solen og Jorden, til at den skal kunne klare en temperatur på -170 grader,« siger Damir Ljubicic.

Solsatellitten skal efter planen sendes af sted i 2017.

Jeg indrømmer det. Jeg sidder klistret til skærmen hver mandag når ”Kender du typen” sendes. Her går hyggelige Mads Steffensen, smarte Christian Grau og hende der damen rundt i kendte folks boliger og gætter på hvilken type person, der bebor huset. Det er jo nærmest skræmmende, hvad de kan finde ud af. Men når jeg tænker tilbage på forskellige typer IT ledere, som jeg har mødt, så synes jeg faktisk også at man kan genkende nogle gennemgående typer.

Guerillalederen

Denne type har meget tilfælles med folk som Tito, Che Guevarra og Fidel Castro, som gemmer sig med sin lille gruppe af hengivne krigere oppe i bjergene. IT versionen kan dårligt færdiggøre en sætning uden at sige agil, sprint eller tavlemøder. Han har typisk øjnene stift rettet mod næste deadline. Alt hvad der kommer før eller efter eksisterer simpelthen ikke. Han vil typisk sidde med et mindre hold, være kritisk overfor ledelsen, kæmpe for gratis cola og have mindst et bordfodbold bord indenfor en radius af 20 meter fra sit kontor. Enhver beslutning træffes på rygmarven inden en kolibri kan nå et enkelt vingeslag. Stillingsmæssigt vil han typisk have titel af teamleder, projektleder, afdelingsleder eller IT chef.

Guerillalederen er uundværlig, hvis du har et job som bare skal gøres. Han er fantastisk til at skabe stemning og mening med livet for medarbejdere. Guerillalederen har måske lidt sværere ved at se de langsigtede perspektiver og vil ikke være den rigtige til at lave en mere gennemgribende transformation, som implementering af ERP system, større infrastruktur projekter og organisatoriske tilpasninger. Han vil også opfatte ordrer og strategier som ”vejledende”.

Generalen

Generalen kender vi som ham, der sidder i bunkeren og styrer slagets gang med modeller af slagmarken og direkte linier til fronten. I IT verdenen vil han være dybt afhængig af rapporter og statusopdateringer og sandsynligvis være på fornavn med chefen for BI afdelingen. Hans skrivebord vil typisk være helt rent og han vil gå med jakke eller jakkesæt afhængig af industri. Han har IT strategien for de næste 3 år memoreret og den kan eventuelt ses på natbordet derhjemme af vennerne, der er inviteret til Risk aften. Hvis der ikke er en strategi vil han sørge for at lave en, påvirke nogen til at lave en eller lave sin egen for sit eget område. Hvis man går hen til ham og siger Gartner, forretningsorienteret eller IT Governance lyser hans øjne op, og han ved du er en venligtsindet. Beslutninger er altid informerede og alternativerne er blevet vejet i en eller anden grad. Generalen vil ofte have titel af CIO, IT direktør, IT chef eller programleder. Alt hvad der har at gøre med større ændringer vil tiltrække generalen.

Hvis man har brug for at få styr på et område eller gennemføre større ændringer, er generalen den rigtige: Han vil finde en plan som igennem flere koordinerede indsatser vil nå målet. Han vil monitorere, korrigere og være vedholdende. Generalen føler sig ikke begrænset af succes eller fiasko i enkelte projekter, men fokusere på at nå det endelige formål. Der kan derfor godt opstå utilfredshed og modløshed lokalt i områder under ham.

Politikeren

Politikeren er skakspilleren, der er til for at regere og styre. Han har muligvis nogle idealer som i større eller mindre grad styrer hans handlinger, men er motiveret af magten og viljen til at styre og bestemme. I IT versionen vil han bruge det meste af sin tid på at finde ud af, hvad andre synes og gætte på, hvad de vil gøre. Man møder ikke denne type tilfældigt på gangen eller til frokost. Det er altid nøje planlagt. Han vil kunne ændre mening fra et øjeblik til et andet. Målet for politikeren er at gennemføre, hvad end den fraktion han tilhører, går ind for. Han vil være svært glad for ord som kompromis, fremtiden og ”god ide!” (uden at mene det). Derudover vil han aldrig sige noget negativt offentligt og almindelige mennesker vil typisk tro de er hans ven. Beslutninger er hans livsblod så alle handlinger leder mod en eller anden beslutning, som passer ind i det store spil. Politikerens titel vil være CIO, IT direktør, IT chef, koncern direktør, afdelingsleder i hvert fald noget med linie ledelse, hvor der er en magt position.

Politikeren vil over et langt træk med meget skiftende omstændigheder kunne holde en kontinuitet baseret på nogle grundværdier. Hvor guerillalederen og generalen måske kan vinde krigen er politikeren den eneste, der kan vinde freden. Politikeren vil ikke være populær blandt alle og kan have en tendens til ikke at følge tingene til døren, hvis de pludselig mister politisk interesse. Derfor vil opfattelsen af en politiker oftest være meget blandede.