Sweater eller t-shirt – hvor koldt eller varmt skal der være i datacenteret?

Der var en gang, hvor firmaets computermand ofte kunne genkendes på sin tykke sweater. Da der stod ‘maskinstue’ på døren til datacenteret var det ikke ualmindeligt at holde temperaturen på under 15 grader. I dag kan servere og andet udstyr imidlertid holde til drift i rum ved temperaturer på over 40 grader, men det er ikke ensbetydende med, at islændersweater og varm kaffe skal byttes ud med bermudashorts og piña colada.

»Der er nogle serverproducenter, der garanterer, at deres udstyr kan tåle op til 40 grader, men man kan jo ikke køre med 40 grader i sit datacenter, bare fordi man har to servere, der kan tåle det,« siger enterprise account manager Jørgen Bjerg fra Schneider Electric til Version2.

Jo tættere man ligger på den øvre grænse for, hvad udstyret kan tåle, jo mindre margin har man til at reagere, hvis noget af køleudstyret bryder sammen, eller belastningen og dermed varmeudviklingen pludselig stiger voldsomt.

»Der er også mere elektrisk slid, jo højere temperatur man har,« påpeger Jørgen Bjerg.

Den elektriske modstand stiger, når temperaturen stiger, så alle komponenter i det varme datacenter bliver belastet hårdere i et varmt datacenter. Den højere temperatur kan desuden også udtørre eksempelvis olien i kuglelejer i blæserne hurtigere.

Til gengæld skal der bruges mindre energi til at køle udstyret, hvis man kan tåle en højere temperatur. Selv i et mindre datacenter med en håndfuld rackskabe kan det være en energibesparelse på mange tusinde kroner om året.

Anbefalingen lyder i øjeblikket på at holde en temperatur i datacenteret på cirka 27 grader. Der er dog mange, der vælger en lidt lavere temperatur på eksempelvis 23 grader for at gøre det mere udholdeligt for medarbejdere, som skal opholde sig i datacenteret i længere tid.

I de gamle datacentre var det almindeligt at køle hele rummet ned. Nu bliver mange datacentre konstrueret med kolde og varme gange, hvor køleluften og den opvarmede luft holdes adskilt.

Det sker blandt andet ved at lægge et tag over gangen mellem rackskabene og sætte døre på enderne. Samtidig forsegles alle åbninger i racket med afblændingsstykker, så luften kun passerer gennem blæserne.

»Det lyder banalt, at man skal bruge blændeplader, men folk flytter en server og har så pludselig huller, så der sker en ‘kortslutning’, hvor den kolde luft kan smutte ud til den varme. Man skal tvinge luften den rigtige vej gennem systemet,« siger Jens Krogh Løppenthien, direktør for Schneider Electrics IT Business-afdeling, til Version2.

Byt rundt på kold og varm luft

Den mest almindelige model med kolde og varme gange er at isolere den kolde luft i en lukket gang og så lade den varme luft fylde selve rummet. Men i sit eget datacenter har Schneider Electric valgt at gøre det omvendt og isolere den opvarmede luft i en lukket gang.

»Regner man på det, så er der en lille fordel ved at isolere den varme luft,« siger Jørgen Bjerg.

Det skyldes, at man ved at køle hele rummet med it-udstyr ned og så holde den varme luft indespærret i en lukket gang, også får kølet nødstrømsanlæg, eltavler og andet udstyr. Samtidig er det ofte mere behageligt at opholde sig i den kolde luft end i den varme luft, der har været en tur gennem serverne.

Modellen, som Schneider Electric har valgt, kan dog ikke bruges alle steder. Hvis man har sit udstyr stående hos en co-locationudbyder, så skal man ofte dele en hal med flere andre kunder, hvor man ikke kan kontrollere, hvor gode de er til at holde på den varme luft.

Derfor vil det i sådan en delt datacenter bedre kunne betale sig at isolere den kolde luft og så blæse den varme luft ud i hallen.

Glasdøre i rackskabet forbudt

Selv hvis man ikke har et egentligt datacenter, men blot et lille serverrum, så kan der også være besparelser at hente ved at se på luftstrømme og temperatur. Det kan eksempelvis være at holde styr på alle kabler, så man ikke blokerer for ventilationen i udstyret, og så skal man måske pille døren af rackskabet.

»Vi ser stadig racks med glasdøre. Det ser sexet ud, men det isolerer, og der kommer ikke luft igennem. Så i dag bruger vi perforerede døre, der sikrer ventilation,« siger Jens Krogh Løppenthien.

Regnestykket for, hvornår det kan betale sig at rydde op i datacentret og gøre kølingen mere effektiv, indeholder adskillige faktorer. Eksempelvis kan besparelsen afhænge af, hvorvidt man kan trække sit energiforbrug fra. Den mulighed har kommuner eksempelvis ikke, og derfor vil en sparet kilowatttime have en større økonomisk besparelse, end hvis energiudgiften kan trækkes fra.

Samtidig koster det at opgradere sine rackskabe og køleanlæg, så besparelsen skal have en vis størrelse i forhold til afskrivningsperioden, før det bliver en god forretning. Og endelig er det en balancegang mellem at bruge mindre energi på at køle datacenteret eller serverrummet ned og så undgå for høje temperaturer, som kan nedsætte levetiden på de elektroniske komponenter, der kan koste i driftsstabilitet og vedligeholdelse.