Daily Archives: May 26, 2014

Mange danske firmaer risikerer at blive overhalet indenom. I firmaernes databaser ligger ofte store datamængder – men de ligger helt stille og skaber dermed ikke værdi. Og det kan være dødsensfarligt.

Det mener den danske big data-ekspert Claus Jørgensen. Han arbejder i EMC og rådgiver nogle af virksomhedens store globale kunder på en række områder, herunder big data.

“Mange danske og nordiske virksomheder sidder på hænderne, når det handler om big data. Derimod er de amerikanske virksomheder i fuld gang,” siger Claus Jørgensen.

Og det er afgørende at komme i gang, mener han. For ellers kommer der en konkurrent, som har forstået at skabe værdi ud af sine data:

“De firmaer, som forstår det her, vil have en forretningsmæssig edge eller kant i forhold til konkurrenterne,” siger Claus Jørgensen.

Han nævner som et eksempel, at et stort antal danskere via deres tele-abonnement har adgang til gratis musik hos TDC Play eller Wimp. Alligevel vælger mange at købe et abonnement på Spotify. Hvorfor? På grund af brugeroplevelsen, som Spotify efter al sandsynlighed har optimeret ved hjælp af big data-analyser.

Glem håndteringen af data
“Big data-begrebet har i begyndelsen kun handlet om at konvertere rå data til information. Men nu er der tale om en helt anden tilgang: Big data skal ikke bare være information – det skal være grundlaget for beslutninger om forretningsmæssige investeringer og vurderinger om fremtidige markedsstrategier.”

“Dette betyder utrolig meget for it-afdelingen i organisationen. It er altid blevet betragtet som bare et costcenter, men nu kan it blive en del af forretningsudviklingen,” siger Claus Jørgensen.  

Hvis virksomheder ønsker at kapitalisere på big data, handler det ifølge Claus Jørgensen om at “tænke anderledes” – altså ikke at fokusere på “håndtering af data”, men “udbyttet af data”. Der er skjult værdi i den data virksomheden genererer, og ved at udnytte denne kan man skabe en konkurrencemæssig fordel.

“Man kan sige, at det handler om at træffe bedre beslutninger hurtigere og oftere for at afsløre nye gevinstgivende forretningsmuligheder i processen. Det er dét, vi i EMC kalder Make Me More Money,” siger Claus Jørgensen.

Artiklen fortsætter på næste side…

I løbet af det seneste år er antallet af mobile brugere af internettet steget med 48 procent.

Alene i april 2014 surfede én ud af seks personer på nettet med den mobile enhed. Det viser tal fra statistik-butikken Net Applications.

Den kraftige vækst på denne front kan imidlertid ramme Mozilla-folket og deres Firefox-browser hårdt.

Det skriver Computerworlds internationale nyhedstjeneste.

Firefox totale markedsandel i april var på 14,1 procent på samtlige platforme, det laveste tal i mange år.

I april-tallene er Firefox kun en lille bitte smule større end Apples Safari-udgave og efterhånden en del efter Googles populære browser, Chrome.

Ser man alene på, hvordan det går for Firefox på computerens skrivebord, er det også i nedadgående retning. I april var det 17 procent, af alle skrivebordsmaskiner, der kunne fremvise et ikon med Firefox.

Året før var tallet 20 procent.

Læs også: Ny Mozilla-direktør færdig efter få dage: Her er forklaringen

Mangler mobilstrategi
Problemet for Firefox er, at der mangler en skarp mobilstrategi.

I den nuværende situation er der en Firefox-udgave til Android, men udbredelsen er så lille, at Net Applications knap kan måle den.

Mozilla har også opgivet sin tidligere satsning på Firefox til IOS, og det ser ikke ud til, at de planer bliver genoptaget.

Og med Apples netglade-kunder er der en risiko for, at Firefox snart dumper ned på fjerdepladsen blandt de fem store browser-konkurrenter bestående af IE, Chrome, Safari og Opera.

Computerworld i USA vurderer, at det allerede kan ske indenfor de næste fire måneder, hvis tendensen fortsætter.

Der er dog et godt stykke ud af top fem. Opera på femtepladsen har nemlig en andel på under to procent.

Ifølge Net Applications ser browser-tallene for april (pc og mobil) ud på denne måde for de fem største browsere på verdensplan:

Microsoft Internet Explorer: 48 procent
Google Chrome: 20,9 procent
Mozilla Firefox: 14,1 procent
Apple Safari: 13,1 procent
Opera: 1,8 procent

Læs også:

Advarsel: Populær browser smaskfyldt med huller

Hackerne vælter ind over særlig applikation – findes på din computer

Alle dine browsere er blevet hacket sønder og sammen

199 kr. skal det fremover koste danske erhvervsfolk og deres ansatte at tale ubegrænset i hele EU, hvis de skriver under på en abonnementsaftale med teleselskabet Ipnordic. Det skriver børsen.dk.

Abonnementet er uden opkaldsafgifter eller kontraktlige bindinger. Der er fri tale fra Danmark til udland og omvendt – og også fra udland til udland. Det sønderjyske selskab benytter TDC’s net.

“Det er i hvert fald frækt. Det er første gang i Europa, at nogen tør gøre det her, det er helt sikkert,” siger Ipnordics adm. direktør, Thorben Ginnerskov Jensen, til avisen.

Alligevel mener han, at Ipnordic blot er et skridt foran, og at fri tale i EU er noget, der unægteligt ville ske på et senere tidspunkt.

“Vi kan godt lide at lave noget, der er anderledes end alle de andres, og så kan vi jo også godt lide at lave noget, der er på forkant med udviklingen. Jeg tror fuldt og fast på, at det her vil ske alligevel. Man taler jo om at indføre lovgivning om at betale det samme i hele EU,” siger Thorben Jensen.

Ipnordic satser på, at tilbuddet vil bringe nye kunder ind i forretningen, som primært går ud på at sælge omstillingsanlæg og større telefoniløsninger.

“Det er ikke noget, vi spinder guld på i begyndelsen, men vi får forhåbentlig kunderne til at lægge noget mere i kurven. Vi bor jo nede ved grænsen, og hernede forærer man jo stort set også øl og vand væk for at få kunderne til at købe noget andet og derved tjene en masse penge,” forklarer Thorben Jensen.

Teleanalytiker John Strand er ikke i tvivl om, at det nye abonnement kommer til at skabe opmærksomhed.

“Hvis de får succes med det, bliver de andre nødt til at konkurrere. Det bliver derefter spændende at se, om konkurrencen kun vil være blandt de små spillere, eller om det vil flytte sig helt op hos de store operatører,” siger han til avisen.

EU-Parlamentet lægger op til at fjerne roamingafgifter fra december 2015. Men John Strand mener, at Ipnordics nye pakke er et direkte tegn på, at markedet ikke har brug for reguleringer.

“Det viser, hvordan konkurrencen fungerer, og hvor dynamisk markedet er. Den dynamik vi oplever, når teleselskaber konkurrerer, er meget stærkere og mere effektiv end den, politikere prøver at gennemføre ved regulering,” påpeger teleanalytikeren over for Børsen.

Læs også:

Undgå mobil-chok: Sådan slår du roaming fra på din telefon

Roaming-skandale griber om sig: Borgmester sagde i sms’er “ja” til kæmperegning

ComputerViews: Han havde – igen – fat i noget stort, Steve Jobs.

Det var tilbage i marts 2008, omkring otte måneder efter lanceringen af den første iPhone, at Apple-stifteren præsenterede et software developer kit og en App Store til den stadig mere populære smartphone.

“Vores udviklere vil kunne nå hver eneste iPhone-bruger via App Store. Det er den måde, vi vil distribuere apps til iPhone på,” forklarede Steve Jobs.

Og han havde fat i et koncept, som både udviklerne og forbrugerne forstod – og elskede – fra dag et.

Verden gik app-amok, pengekassen bugnede endnu mere hos Apple, og snart fulgte konkurrenterne trop med Android Market, Windows Phone Store og App World til BlackBerry.

Selv traditionelle styresystemer som Windows og Mac OS X er i dag også bygget op om, at brugerne henter apps fra app stores, der er knyttet til de respektive platforme.

Der er bare ét problem: App stores er ikke nødvendigvis et koncept, som vi er bedst tjent med i det lange løb.

Der mangler noget. Der mangler et link. Linket. 

Vi kender alle debatten om native apps versus HTML5-løsninger. Den har stået på i flere år, og argumenterne for og imod de to typer af løsninger er allerede belyst i adskillige artikler på Computerworld.

Det ser imidlertid ikke ud til, at app-butikkerne har fået det sværere, selv om browser-teknologierne er blevet mere og mere modne og avancerede.

For apps er stadig hotte. Der udvikles native apps – også når browser-teknologierne sagtens kan understøtte de funktioner, den mobile løsning skal have.

Og konceptet med app stores griber om sig.

Det er måske kun lige begyndt
Nyeste bølge af app stores finder vi hos bilproducenterne, hvor mærker som BMW, Hyandai, Renault og Ford er i fuld gang med at tænke apps ind i bil-designet på lige fod med gas-pedalen.

Samtidig står eksempelvis Apple også på spring til at udnytte mulighederne på dette spirende marked med sit bud på, hvordan iOS skal se ud i en moderne bil – CarPlay.

ABI Research estimerer, at der vil blive downloadet omkring 12 milliarder apps til biler i 2019.

Men det virkelig interessante spørgsmål her er, hvem der vinder kampen om at stå for de app-butikker, hvorfra forbrugerne henter bil-apps – og dermed nupper en betydelig del af omsætningen?

“Generelt vil producenter vælge enten den dedikerede app store eller den tilgang, hvor det kører via smartphonen. Det ser ud til, at producenter af premium-biler med større sandsynlighed vil ønske kontrol over look and feel i app stores, hvorimod det er mere sandsynligt, at man med billigere biler vil overveje at køre apps via smartphonen,” skriver analysefirmaet.

Lignende kampe imellem app-platforme ser vi også i forhold til it-smarte ure og briller, på de moderne fjernsyn med internetopkobling og i forhold til det intelligente hjem, hvor der ikke findes én, men mange mulige platforme hvorfra apps vil kunne leveres.

Apps kan give problemer
Mens den intense konkurrence og den imponerende innovation naturligvis altid er positiv og til gavn for forbrugerne, er der også en bagside af medaljen ved de mange app stores og app-platforme.

Den mest åbenlyse problemstilling er, at du ikke kan tage dine apps med fra en platform til en anden. De indkøb, du foretager dig på iOS, hører til der – og selv om de samme producenter leverer de samme apps til eksempelvis Android, kan du langt fra altid regne med, at du gratis kan hente den app, du allerede har betalt for.

De fleste kender også til, at de mange apps på smartphonen hele tiden skal opdateres, fordi der er er kommet nye versioner.

Selv om der i dag er mulighed for baggrunds-opdateringer på de fleste platforme, skal softwaren stadig opdateres – i modsætning til en browserløsning, hvor opdateringen sker centralt hos leverandøren.

En af de største styrker ved World Wide Web er, at der er tale om et stort, globalt netværk af sider og tjenester, hvor der kan linkes og kommunikeres frem og tilbage. Apps står i mange tilfælde for det stik modsatte.

Et konkret eksempel er de mange besked-apps, der buldrer frem – WhatsApp, Viber, Facebook Messenger, iMessage, Snapchat. De leverer hver for sig fin funktionalitet – men er ikke i ret høj grad i stand til at tale sammen.

Hvorfor skal vi have apps?
Men er der ikke noget med, at man med native apps kan en masse ting, der ikke kan lade sig gøre med browser-løsningerne?

Både og. En native app kan potentielt være mere integreret med telefonen eller tablet-pc’ens indbyggede teknologier – eksempelvis GPS og kamera – og typisk kan tingene rent grafisk også gøres lidt mere lækre i en app.

Men der er bare rigtig mange muligheder fra en browser i dag, og med en browserløsning optages der ikke plads på enheden, løsningen skal ikke hele tiden opdateres – og den er ikke bundet fast til én bestemt platform.

Et godt eksempel på en browser-baseret løsning, der fungerer ganske glimrende på tværs af platforme, er DR TV, hvorfra man kan streame indhold fra arkiverne og live.

Omvendt gør DR’s Ramasjang-app sig godt som netop app. 

Man må også give eksempelvis Netflix, at det ser lidt mere lækkert ud det hele, når en video-løsning laves som en app. Og det samme gælder Flipboard, Spotify, Endomondo og andre tjenester, der bare passer godt til app-skabelonen. 

Men der er tilfælde, hvor en app ikke giver den store mening set fra forbrugerens vinkel:

- Medier: Er vi bedre tjent med at skulle hente apps til hver enkelt medie, vi følger? Det samme gælder online-butikker og handels-platforme som Amazon og DBA. Det bliver en masse små universer, der lever et liv hver for sig på smartphonen – i stedet for en fælles indgang, som browseren kan være.

- Kogebøger: En browser-løsning vil vel i de fleste tilfælde være fuldt ud tilstrækkeligt?

- Vejr-apps: Kan femdøgnsudsigten ikke vises i browseren?

- Apps, der slet ikke er apps: En hel del af de “apps,” man i dag kan hente, er i virkeligheden bare en app-skal omkring en browser-løsning. Dermed får man lidt af begge verdener uden at få det bedste fra nogen af dem.

Dermed ikke sagt, at der ikke i mange tilfælde kan være argumenter for at lave en app frem for at satse på en browser-løsning.

Et eksempel er CityMaps2Go, der via en app lader dig downloade kort til telefonen, så du ikke skal roame, når du er i udlandet og har brug for at finde vej.

Ofte er det bare mere producentens behov, der er i fokus, når der laves en app, ligesom virksomhederne bag app-butikkerne naturligvis også nyder godt af den del af app-omsætningen, de får.

Derfor venter der store udfordringer
Mens vi har kunnet leve fint med de mange apps og app stores, siden Apple sparkede gang i hele ballet i 2008, kan det give langt mere bøvl, når alt fra køleskabe til fjernsyn og biler også begynder at anvende apps.

For app stores er som udgangspunkt systemer, der er centreret omkring den enkelte producents løsninger – ikke omkring det store åbne net, hvor alt er linket sammen på kryds og tværs.

Alle taler om internet of things og machine-to-machine som de nye hotte trends.

Måske vi kunne starte med at gentænke app-konceptet, så der bliver skabt en større sammenhæng imellem de voksende antal digitale enheder, vi anvender?

Som du kan læse her, har nogle studerende på et amerikansk universitet netop udviklet en løsning, der gør det muligt at køre eksempelvis iOS-applikationer på en Android-tablet.

Løsningen, som du kan se demonstreret herunder, er næppe noget, der vil revolutionere app-industrien.

Men den er interessant, fordi den er et udtryk for, at der mangler den der “lim” der kan binde vores smartphones og tablets sammen på tværs af producenter og platforme.

Og fjernsyn, køleskabe, biler, briller og alt muligt andet. 

Et sted mellem 14.000 og 15.000 danskere skal dagligt tilmelde sig Digital post hver dag frem til november.

Sådan lyder de barske krav, hvis Digitaliseringsstyrelsen skal nå i mål med at få flyttet stort set alle 4,7 millioner danskere over 15 år over på Digital post-løsningen inden 1. november.

Så hurtigt går tilmeldingen langt fra i dag, og med sidste års febrilske kapløb med tiden om at få virksomhederne ind på Digital post in mente kunne man forvente en smule panik i sommervarmen hos Digitaliseringsstyrelsen i København.

Men her tager man situationen ganske køligt.

For modsat Digital post til virksomheder har de fleste borgere allerede NemID, og selve tilmeldingen til Digital post fra det offentlige kan ske på få sekunder ved at klikke nogle flueben af i enten deres eBoks-konto eller på Borger.dk.

“Det er egentlig ikke så slemt, fordi fire millioner har en eBoks-konto og 4,2 millioner har NemID. Så mange borgere er så at sige allerede nede i systemerne og vant til digitaliseringen,” fortæller kontorchef Lone Berglykke fra Digitaliseringsstyrelsen.

Derfor skal vi nok nå det
I dag er cirka 1,8 millioner borgere tilmeldt Digital post, hvilket giver et efterslæb på knap tre millioner, der mangler tilmeldingen.

Samtidig budgetterer styrelsen med et sted mellem 500.000 og 900.000 fritagelser fra løsningen på grund af eksempelvis handicap.

Det lander den resterende del på groft regnet 2,2 millioner danskere, der ikke har tilmeldt sig ordningen endnu.

“Uanset hvad får alle, der ikke er fritaget, automatisk oprettet en Digital post-konto fra den 1. november. Vores mål er ikke, at alle danskere skal være tilmeldt, men at alle danskere fra 1. november skal være bekendte med den digitale postkasse,” forklarer Lone Berglykke.

Hun tilføjer, at der kommer et popup-vindue på eBoks, hvor man kan tilmelde sig på få sekunder, mens der også vil køre kampagner i løbet af efteråret.

“Jo før folk tilmelder sig, jo bedre,” lyder opfordringen.

Fritaget på dit glatte ansigt
For borgernes vedkommende er fritagelseskravene til Digital Post samtidig noget mere lempelige sammenlignet med virksomhedernes ditto, hvilket kan presse det endelige antal tilmeldte betragteligt nedad.

Ved fritagelsen skriver en borger under på en tro og love-erklæring om rigtigheden i fritagelsen, og så får man papirbreve fra offentlige myndigheder i den gammeldags postkasse som hidtil.

Det bliver ikke testet, hvorvidt en borger reelt også bør fritages eller ej.

Hvis du ikke er blevet fritaget og ikke åbner din digitale post, vil du første gang få et papirbrev fra det offentlige om, at der er post til dig i den digitale postkasse.

Ligeledes kan du blive adviseret om Digital post i din normale email-indbakke, hvis du opgiver din mail-adresse. 

Sideløbende med at få danskerne gjort bekendte med Digital post er Digitaliseringsstyrelsen i gang med at forberede udbuddet til den næste generation af Digital post, som du kan læse mere om her. 

Læs også: 
Ups: Myndigheder har syltet digital post i flere år

3,3 millioner danskere skal med: Vil gigantisk it-projekt kunne lykkes?