Daily Archives: May 14, 2014

»Du skal være parat til, at dit projekt aldrig bliver til noget«

Uddannelse: Civilingeniør i mekanisk produktudvikling, DTU
Titel: Seniorprojektleder på udviklingsprojekt med 11 medarbejdere
Sted: Novo Nordisk Research & Development, Hillerød**

Frustrationen kan indimellem melde sig hos Morten Wainach Ølgaard, projektleder med medarbejderansvar for 11 ingeniører i Novo Nordisk Research & Development. Det sker, når ledelsen høfligt, men bestemt meddeler, at virksomheden ikke har tænkt sig at satse yderligere på det projekt, som han og hans team igennem længere tid har lagt al deres energi i. Ikke fordi projektet ikke er innovativt og gennemtænkt, men fordi det ikke er et aktuelt satsningsområde.

»Jeg er af natur resultatorienteret og vil gerne være en del af en succes, så jeg skal altid lige sunde mig, når et af mine projekter bliver lagt i skuffen,« fortæller Morten Wainach Ølgaard, der sammen med 280 andre ingeniører i R&D i Hillerød udvikler fremtidens insulinpenne.

Afdelingen arbejder ud fra en optionsbaseret tankegang, hvor det handler om konstant at have den rette palet af mulige løsninger. Det indebærer naturligt, at en stor del af løsningerne bliver droppet løbende.

»Du skal være parat til, at dit projekt aldrig bliver til noget. Sådan er det bare, og det gælder om at komme op på hesten igen og hurtigt finde motivationen til næste projekt,« siger Morten Wainach Ølgaard.

Når han skal pege på det, der tiltaler ham mest ved at arbejde i Novo Nordisk, er det den konstante søgen efter at gøre det lidt bedre. Udviklingsafdelingen har i løbet af de seneste fem år gennemgået radikale forandringer for at optimere designprocesserne, fortæller projektlederen og nævner blandt andet øget fokus på robusthed, leanprocesser og design thinking som nyeste skud på stammen.

Et ekstremt højt dynamisk niveau er kendetegnet for Novo Nordisk, mener Morten Wainach Ølgaard, der tidligere har været ansat i en familiedrevet virksomhed.

»Som ingeniør og projektleder er det fantastisk hele tiden at skulle presse fagligheden. Det betyder også, at konkurrencen mellem projekterne er stor. Vi arbejder ud fra mottoet ‘steal with pride’. Kan du bruge en andens idé, så gør det, hvis det bringer projektet videre.«

»Kvalitetsafdelingen er den store politibetjent«

Uddannelse: Civilingeniør i System­konstruktion, Aalborg Universitet
Titel: It-supporter
Sted: Novo Nordisk site 25A, Hillerød, Diabetes Finished Products

Produktionsstyringssystemet på Novo Nordisks fabrik site 25A i Hillerød hører til de mere avancerede af slagsen. Fabrikken, der er den mest automatiserede af virksomhedens produktionsenheder, producerer titusindvis af insulinpenne døgnet rundt og er under overvågning 24/7 af en fast stab af it-supportere.

En af dem er specialist i databasesystemet Oracle, Peter Nygaard Pedersen, der bl.a. udvikler skærmbilleder til fabrikkens operatører og sikrer, at de faktuelle oplysninger i de såkaldte batch-rapporter er korrekte.

»Når der sker fejl i systemet, er det mig, der stikker snablen i databasen og finder ud af, hvordan vi retter op på det hurtigst muligt. Det mest udfordrende er, når jeg skal kode mig frem til nye løsninger og kan trække på min erfaring som SQL-programmør,« fortæller han.

Det komplekse proceslandskab i produktionen betyder, at mange forskellige it-systemer skal tale sammen, men ikke altid gør det. Når kommunikationen går skævt, fordrer det et intenst samarbejde mellem Peter Nygaard Pedersen og hans kolleger.

»Mange nye procesmetoder i Novo Nordisk-regi testes på vores fabrik. Det er en udfordring hele tiden at skulle lære nye systemer at kende på kort tid og få de forskellige fagligheder i spil,« fortæller han.

Selvom den kreative programmering udgør en del af Peter Nygaard Pedersens hverdag, betyder skrappe produktionskrav, at review af kode og testplaner også fylder.

»I Novo Nordisk er kvalitetsafdelingen den store politibetjent, der skal have alt til gennemsyn. Det betyder en del administrativt arbejde, men jeg har lært at tage det sure med det søde.«

De strenge kvalitetskrav til medicinalindustrien gennemsyrer kulturen fra it-systemer til produktionshal. F.eks. må Peter Nygaard Pedersen og hans kolleger ikke bevæge sig hurtigt i de dele af produktionen, hvor insulinen fyldes på glas, da det øger risikoen for partikelspredning. Efter seks år i virksomheden sidder de fleste regler på rygraden. Visse procedurer kan dog stadig virke omstændelige:

»Der er en tendens til at gøre it-systemerne mere komplicerede end nødvendigt. Der er mange kokke indover, og det er ikke altid, at der lyttes tilstrækkeligt til brugerne.«

»Indlæringskurven har været ekstremt stejl«

Uddannelse: Civilingeniør i kemi, Aalborg Universitet
Titel: Driftssupporter
Sted: Novo Nordisk insulinproduktion, Kalundborg

Direkte fra universitetet begyndte civilingeniør Lasse Riisager sidste sommer som driftssupporter på Novo Nordisks insulinfabrik i Kalundborg.

I løbet af de seneste måneder er han gradvist blevet mere og mere fortrolig med processerne på verdens største insulinfabrik. Begreber som søjlekromatografi, isofældning og centrifugering er ikke længere bare teoretiske abstraktioner, men en del af hverdagen.

»Det har overrasket mig, at læringskurven har været så ekstremt stejl,« siger Lasse Riisager.

Med ansvaret for et af de kromatografiske oprensningstrin i Insulin Aspart-produktionen holder han til daglig øje med de procesparametre, der kan afsløre, om processen kører, som den skal.

Opstår der fejl i de kemiske processer, er det hans opgave at løse problemet. Det indebærer kontakt til en bred palet af kolleger, lige fra driftsoperatører og laboranter til medarbejdere fra Novo Nordisks kvalitetsafdeling. Med Lasse Riisagers ord fungerer han som en blæksprutte, der tager kontakt til alle relevante parter.

Den største udfordring i arbejdet har indtil nu været at forstå de særdeles skrappe myndighedskrav, som Novo Nordisk er underlagt.

»Det har været svært at finde ud af, hvad jeg må og ikke må: Hvilke dokumenter er jeg kvalificeret til at skrive under på, og hvilke opgaver må jeg udføre selvstændigt.«

Et faddersystem, hvor nyansatte følger en erfaren medarbejder, skal gøre det nemmere hurtigt at komme ind i Novo Nordisks arbejdsgange. Desuden har en uges praktikophold i produktionen gjort underværker.

»Det er altid fantastisk at forlade computeren og komme ned i fabrikken. Det er her, jeg virkelig har lært at forstå detaljerne i processen,« fortæller Lasse Riisager.

Bagsiden ved at arbejde i en produktion af Novo Nordisks størrelse er imidlertid, at der ifølge kemiingeniøren kan opstå træghed i systemet. Som for eksempel når arbejdsgangene på de forskellige fabrikker skal ensrettes.

»Organisationen kan indimellem føles for stor. Det kræver mange møder og tager meget lang tid at implementere ændringer. Det har jeg lige skullet vænne mig til,« siger han.

»Sygdom er et ømt emne at tale med fremmede om«

Uddannelse: Diplomingeniør, maskinretning fra DTU
Titel: Udviklingsingeniør
Sted: Novo Nordisk, Research and Development Devices, Hillerød

Diplomingeniør Mie Haraldsted har måttet dyrke helt nye sider af sig selv, efter at hun for to år siden blev ansat i Research & Development i Novo Nordisk. Med en fortid hos den engelske støvsugerproducent Dyson og mobiltelefongiganten Nokia skulle hun pludselig vænne sig til at designe udstyr til patienter med en livstruende sygdom.

»Udvikling af medicinalvareudstyr er noget helt andet end at udvikle en støvsuger. I modsætning til at designe en forbrugsvare er der jo ingen, der drømmer om at få en insulinpen,« forklarer hun.

Som fast del af sit arbejde bruger hun ofte tid hjemme hos diabetespatienter for at få inspiration til produktudvikling. Hun har blandt andet været i USA og England for at forstå udenlandske brugeres behov.

»Sygdom er et ømt emne at tale med fremmede om, og det har indimellem krævet en dyb indånding. Der er mange følelser på spil for brugerne,« fortæller Mie Haraldsted.

Evnen til at lytte og tilsidesætte egne idéer om, hvad der fungerer bedst, er ikke altid lige nemt, fortæller maskiningeniøren. Ikke desto mindre er det forudsætningen for at kunne designe et brugervenligt produkt.

»Som ingeniør føles det fremmed at være den, der ikke ved noget. Jeg har skullet vænne mig til at stille spørgsmål frem for at komme med svarene,« siger hun.

Inspirationen til at udvikle nye produkter komme ikke alene fra brugerne, men også fra de mange udenlandske kolleger, der er del af Novo Nordisk R&D. Engelsk er hovedsprog i afdelingen, og den internationale kultur bryder vanetænkningen, fortæller Mie Haraldsted:

»Mine kolleger fra Spanien og Irland genererer idéer på helt andre måder end os. De udfordrer hele tiden vores designprocesser.«

Du vækker opsigt, når du trækker en gigantisk mobiltelefon i samme gule farve, som normalt er forbeholdt dybtgående undervandsbåde, op af lommen. Er det en mobiltelefon, lyder det undrende fra selv fremmede mennesker i toget.

Ja, både og. Version2 har stiftet bekendtskab med en ‘phablet’ – i dette tilfælde Nokias Lumia 1520, som dog blot følger i fodsporene på Samsungs Galaxy Note-serie, der for alvor banede vejen for den kategori af gigantiske smartphones, som er blevet døbt phablet, fordi de er en mellemting mellem en smartphone og en tablet.

Nokia Lumia 1520 er den første i denne kategori med Windows Phone, men selve telefonen er mindre interessant i forhold til phablet-kategorien, som vi ikke tidligere har haft lejlighed til at afprøve i længere tid på redaktionen.

Så om Lumia 1520 er blot at sige, at det er endnu en udmærket Windows Phone fra Nokia, kameraet måtte dog godt være lidt hurtigere, og den gule plastik har det med at blive smudset, men ellers er det størrelsen, der gør forskellen.

Allerede før Samsungs Galaxy Note havde eksempelvis Dell forsøgt sig i kategorien af smartphones i størrelse XL. Den første Galaxy Note var i lang tid et nicheprodukt, men pludselig tog fanden ved phablet-markedet.

I Samsungs hjemland er smartphones med 6 tommer-skærme mere reglen end undtagelsen, og i takt med at mange af de mere almindelige topmodeller herhjemme har lagt sig tættere på 5 tommer end sølle 4, så ser man også flere kæmpetelefoner i Danmark.

Er den for stor?

Det er nærliggende at tro, at en kæmpetelefon ligger bedst i store næver, men faktisk er det vigtigere at have fingerbehændighed. Især hvis man forsøger at tage selfies med en så stor telefon, så er der ikke megen margin til at fumle.

Steve Jobs havde dog en meget rimelig pointe, da han angiveligt mente, at en smartphone ikke måtte være større, end tommelfingeren på den hånd, man holdt telefonen med, skulle kunne nå rundt på skærmen. Det skal man være Elastigirl for at kunne på en 6 tommer-skærm, og det kan godt give lidt ømhed i tommelfingeren, hvis man forsøger.

I stedet bør man navigere som på en lille tablet, hvor man holder telefonen i én hånd og bruger den anden til at klikke sig rundt.

Til trods for størrelsen, som de første mange dage virker komisk, hver gang man hiver telefonen frem, så kan den være i de fleste lommer. Visse inderlommer og jakkelommer kan dog være problematiske, men forlommen på et par jeans er ikke noget problem.

Let at læse

Med skærme, der efterhånden kører fuld HD-opløsning eller højere, så begynder det at udfordre selv mennesker med nogenlunde normalt syn at læse tekst, der bliver skaleret ned, så bogstaverne er en millimeter høje på skærmen. Uanset pixeltæthed, så kan det være anstrengende for øjnene.

Dér hjælper phablet-formatet. Den store skærm betyder, at teksten i eksempelvis Facebooks mobil-app er meget mere behagelig at læse, og man skal heller ikke anstrenge sig for at læse de små skrifttyper i sine mails.

Dog har de større bogstaver den ulempe, at tekst, der skaleres til en størrelse, der er beregnet til mindre mobilskærme, kan blive absurd stor, så sidemanden i toget ikke har problemer med at læse med.

Den store skærm er naturligt nok også et plus, hvis man ser video på sin smartphone.

Er det lettere at arbejde på en stor skærm?

Samsung har i sine Galaxy Note-reklamer slået meget på muligheden for at være kreativ og klippe klistre i billeder og tekst direkte på telefonen. Lidt som på en tablet, så er fingerspidser på glas ikke et præcisionsværktøj, og en stylus, som Samsung tilbyder, lukker gassen ud af spontaniteten.

Det er lidt lettere at ramme små links i menuer på hjemmesider, som ikke er optimeret til mobiltelefoner, men man skal ikke regne med at kunne sætte Photoshop og pc’en til salg i Den Blå Avis, blot fordi man køber en phablet.

Især fordi en phablet er svær at bruge med én hånd, så føles den større skærm heller ikke som en stor hjælp til eksempelvis at beskære billeder. De små bevægelser på en lille telefon føles mindre anstrengte.

Tastaturet skalerer også op. Det gør tasterne lettere at ramme, men igen er det svært at skrive med én hånd, og i bredformat med to tommelfingre er telefonen faktisk også for stor. Når man finder det greb, der passer én bedst, så rammer man dog tasterne mere præcist.

Stor telefon = stort batteri

En skærm på 6 tommer kræver mere strøm end en skærm på 4 tommer. Men en telefon, der har plads til en større skærm, har også plads til et større batteri. Det mest overraskende i afprøvningen af Lumia 1520 var, at telefonen kunne klare at blive brugt moderat i flere dage uden at blive ladt op.

Selv med synkronisering af mail og sociale medier krævede telefonen ikke mere end to ugentlige opladninger. Og selv på dage med mere tungt forbrug med mange fotos og lidt GPS var der ingen fare for at løbe tør.

Det er uvist, om det er unikt for Lumia 1520, eller om de større smartphones med nyere processorer og nyere styresystemer er blevet bedre til at spare på strømmen. Men for Lumia 1520′s vedkommende er der i hvert fald ingen grund til panik, hvis man glemmer at slutte den til opladeren ved sengetid.

Phablets er ikke for alle

Kolossale smartphones er blevet mere accepterede i gadebilledet, men det er ikke ensbetydende med, at vi alle render rundt og skyder selfies med 6-tommer-giganter næste sommer. Kategoriens øgenavn antyder, at der er tale om et kompromis.

Man bruger sin tablet mindre, når man har en smartphone i denne størrelse, men man får også visse af ulemperne. Den er stor, og den fylder i lommen, og det er lige på grænsen af kikset at tage billeder med den.

Hvis man er flittig tablet-bruger, så er en phablet ikke den oplagte smartphone. Så kan man i mange tilfælde vælge en mindre model, der kan være i de små lommer og diskret kan hives frem til en hurtig sms, mens tabletten bruges til at ordne netbanken.

Men hvis man gerne vil nøjes med én enhed, så er det oplagt at se nærmere på en phablet, fordi man kan mange af de samme ting. Selv desktop-versioner af websites fungerer nogenlunde på en 6 tommer-skærm.

Har man først prøvet en mastodont-telefon, så vil den gamle smartphone med 3,7-tommer skærmen føles lige så latterlig, som den skriggule 6-tommer vulgaritet føltes, da man først forsøgte at gribe om den med de pludselig alt for små hænder.

Hos GTS-instituttet Delta kan kunderne hurtigt få et bud på om deres ide til et produkt har en gang på jorden. M

»Det gælder om at finde fejlene og få lukket et projekt – og det skal helst gå hurtigt,« forklarer Morten Wagner.

Han leder en afdeling hos Delta kaldet IndemoLab, der har set masser af projekter, som af den ene eller anden grund får lov til at leve alt for længe:

Udgangspunkt for de nye metoder, som Delta bruger til at teste produkter, kommer fra Maker- og Do-It-Yourself-kulturen. Her er der tale om en bred vifte af mennesker, som interesserer sig for at udvikle nye produkter selv. Mest fremtrædende står alle de folk, som har kastet deres kærlighed på muligheder inden for 3D-print, men Maker-bevægelsen findes også inden for håndværk, it, CNC-maskiner, elektronik og bioteknologi.

Begrebet ligger tæt op af ‘Do-It-Yourself’-kulturen, hvor kreative mennesker sætter sig ud over de store virksomheders løsninger og vælger selv at udvikle produkter. Derfor er der også en tendens til hele tiden at prøve ideer af, diskutere dem og hurtigt kassere dem, som ikke duer.

Sådan vil Delta også gerne arbejde.

»Hos os kalder vi det for ‘elektroniske skitser’. På den måde kan vi få ideen afprøvet ude hos brugere, finde alle fejlene og hurtigt komme videre, hvis det ikke dur,« siger Morten Wagner.

De elektroniske skitser har været kendt i nogle år, men arbejdet med dem har altid foregået lidt i det skjulte, for hvem ville havde lyst til at vise projektet frem, som ingen var stolt af, og som kunne blive udsat for kritik? Derfor kræver det også en vis tilvænning hos Deltas kunder:

»Kunderne har måske en oplevelse af, at når vi har arbejdet med et produkt, så har vi et færdigt svar. Men i virkeligheden kommer vi med et spørgsmål: Er det her noget, der fungerer – for hvis ikke, skal det lukkes hurtigt. Derfor arbejder vi heller ikke med at fremstille fine prototyper. Vores elektroniske skitser er nogle værre fuglereder,« siger Morten Wagner.

For at blive inspireret samarbejder Delta med personer fra den danske del af Maker-bevægelsen og med Maker-platformen Republikken i København.

Morten Vagner deltog i Børsen IT Value i Bella Center, hvor en af konferencesporene handler om 3D-print.

En fabrik i tyske Dormagen bliver den første, som udnytter CO2 til produktion af polyuretanskum til blandt andet madrasser, bilsæder og bygningsisolering.

Fabrikken, der skal sende de produkter på markedet i 2016, kommer til at producere 5.000 ton polyuretanskum om året, forventer Bayer. Selskabet producerer allerede i dag polyuretanskum til blandt andet madrasser, bildele og isolering af bygninger.

»Skum fra fabrikken i Dormagen vil blive produceret med 30 pct. ’affalds-kuldioxid’, der kommer fra et kraftværk,« sagde bestyrelsesformand i Bayer Material Science Patrick W. Thomas ved et presseevent i København tirsdag.

»Dette her er første skridt mod at bruge kuldioxid frem for oliebaserede materialer,« fortsatte han.

Det første større anvendelsesområde bliver sandsynligvis madrasproduktion, skriver Bayer onsdag i en pressemeddelelse.

Bayer har arbejdet på konceptet siden 2010, da selskabet opførte et pilotanlæg. Flere andre i branchen arbejder på lignende projekter, men den tyske fabrik bliver den første kommercialisering af metoden.

CO2 i produktionen af polyuretan gør det muligt at bruge mindre oliebaseret propylenoxid og dermed mindske CO2-aftrykket af produktionen.

Anlægget vil producere polyether polykarbonat polyoler (PPP) af CO2 og propylenoxid. Denne PPP benyttes derefter til produktionen af polyuretan.

Den lave energitæthed og store stabilitet i CO2 har tidligere gjort det svært at udnytte drivhusgassen i denne type processer. En zinkbaseret katalyse har dog løst dette ved at binde gassen med mindre aktiveringsenergi.

Aarhus Universitet er med til Shell Eco-marathon for anden gang med bilen Zenith33, der kører i klassen for sol- og eldrevne biler. Karosseriet er en kopi af PAC-car, som universitetet i Zürich har gennemtestet og udviklet over flere år.

Aarhus Universitet har købt retten til at bruge det ydre design, men i år planlægges små forbedringer i aerodynamikken på det selvbærende kulfiberkarosseri – blandt andet efter et besøg i Velux’ vindtunnel i Østbirk i december sidste år.

Sidste år blev bilen nummer 5 ud af 27 med 661 km per kWh. I år satser de studerende på at nå op på 1.000 km per kWh.

Den årlige universitetskonkurrence for specialdesignede biler er over os. Danmark bliver i år repræsenteret af tre hold fra Aalborg, Aarhus og DTU, der skal dyste om, hvem der kan køre længst på, hvad der svarer til én liter benzin.

3.000 studerende på mere end 220 hold deltager i årets konkurrence for europæiske og afrikanske universiteter. Sidste år var 30.000 tilskuere vidner, da DTU’s Roadrunners snuppede førstepræmien inden for kategorien for bybiler.

»Bilen fungerede ganske glimrende, da den endelig kørte sidste år, men det var ikke et optimalt motorsetup, fordi vi var i tidsproblemer. Så det endte med en kompromisløsning. Vi havde en motor med planetgear og kædetræk. Nu har vi tandhjulstræk i stedet,« siger Simon Zdrenka fra Aarhus Universitet, som har været med, siden starten med arbejdet med Zenith33 gik i efteråret 2012.

Det var en motor, som var nem at lave motorstyring med og meget pålidelig.

»I år har vi prioriteret at forbedre udsynet højt. Sidste år havde vi nogle problemer med ruderne og refleksioner inde i kabinen. Det er blevet meget bedre nu,« fortæller Simon Zdrenka.

»Desuden har vi fået keramiske lejer i hele bilen fra Ceramicspeed, som sponsorerer holdet. Helt nyt motorophæng og motorstyring. Vi har opdateret vores batteri-management-system, og sågar vores solcellekonverter er blevet optimeret. Generelt har vi optimeret næsten alle komponenter,« siger han.

Ingeniørerne har for 14. år i træk givet Novo Nordisk topkarakterer og cementerer dermed insulingigantens image som Danmarks mest attraktive arbejdsplads for ingeniører.
Det er netop blevet offentliggjort på Mediehuset Ingeniørens Profil-seminar, ‘Employer Branding’.

Skønt det efterhånden ligner en naturlov, at virksomheden modtager prisen, betonede Søren Karmdal, rekrutteringspartner i Novo Nordisk Product Supply, at virksomheden bestemt ikke hviler på laurbærrene:

»Vi er ydmyge og opfatter ikke os selv som de bedste. Der er rigtig meget, vi kan gøre bedre, når vi kigger på os selv,« sagde han.

Læg dit cv på Jobfinder og bliv synlig for din næste arbejdsgiver.

Trods virksomhedens skyhøje popularitet læner HR-direktør Lars Christian Lassen sig ikke tilbage i kontorstolen. Med udsigt til at skulle ansætte 2.000 nye medarbejdere i Danmark over de kommende fire år er der ikke tid til at hvile på laurbærrene.

»Vi er meget glade for placeringen, men også ydmyge. Vi står over for at skulle ansætte rigtig mange nye ingeniører, og selvom vi er en populær arbejdsplads, kan det blive en udfordring at skaffe nok med naturvidenskabelig og teknisk baggrund. Det er bestemt ikke noget, vi kommer sovende til,« forklarer han.

Novo Nordisk forventer blandt andet at udvide deres forskningsaktiviteter markant og regner med at ansætte 500 nye forskningsmedarbejdere i 2014, derunder både biostatistikere, proteinkemikere og mekanikingeniører. Derudover stiger produktionen også markant med 500 nye stillinger i 2014, og alene til virksomhedens fabrik i Kalundborg skal der findes 100 ingeniører.

»Jeg ville være et skarn, hvis jeg klagede, for vi får mange gode ansøgninger. Samtidig må vi konstatere, at danske ingeniører ikke er så mobile. Vi kommer helt sikkert til at skulle gøre en ekstra indsats for at tiltrække så mange ingeniører til Kalundborg,« siger Lars Christian Lassen.

Jagten på de mange nye ingeniører foregår både i Danmark og i udlandet. Specielt svenske ingeniører er i kikkerten. Med en svensk lægemiddelindustri, der ikke rigtigt har slået rod, er Danmark ifølge Lars Christian Lassen blevet en populær arbejdsdestination for svenske ingeniører.

Sidste år rekrutterede Novo Nordisk 42 svenskere til forsknings- og udviklingsafdelingen, der er arbejdsplads for godt 4.000 medarbejdere, herunder 245 svenskere. For en virksomhed i international konkurrence er det naturligt at rekruttere internationale talenter, fastslår HR-direktøren:

»Det er ikke nok at være verdensberømt i Danmark og blive kåret som danske inge­niørers favorit. Vi arbejder også benhårdt på at gøre os kendte i udlandet. Vi kan ikke tillade os at regne med, at ingeniørerne kommer af sig selv.«

Skyd ikke på budbringeren – vi afspejler bare, hvad der ligger offentligt tilgængeligt på nettet.

Sådan har det lydt i årevis fra Google, der som leverandør af internettets helt dominerende søgemaskine har en helt central rolle for, om oplysninger på en hjemmeside bliver fundet af andre eller ej.

Og netop denne position på internettet giver Google et stort ansvar, lyder det nu i en opsigtsvækkende dom fra EU-Domstolen, der tvinger Google til i nogle situationer at fjerne søgeresultater, hvis en person ønsker dem væk.

»Søgemaskiner er hjertet og motoren i internettet i dag, og dommen bekræfter den centrale rolle, som søgemaskiner nu spiller. Denne centrale rolle gør, at der i visse situationer kan være pligt til at fjerne søgeresultater,« fortæller Michael Hopp, partner hos advokatfirmaet Plesner og ekspert i persondataret, til Version2.

Hvor man tidligere måtte gå efter den hjemmeside – for eksempel en netavis – som havde offentliggjort informationer, man ikke ønskede lå offentligt på nettet, mener EU-Domstolen altså nu, at en søgemaskine som Googles også har et stort ansvar for, at oplysninger bliver kendt offentligt. Det er nemlig gennem de ’alvidende’ søgemaskiner, at selv obskure hjemmesider med gamle drukhistorier fra ungdommen kan dukke op i al fremtid, når man googler et navn.

»Den slags er meget svært at finde frem til uden en søgemaskine. Så en søgemaskine er reelt forskellen på, om de oplysninger bliver fundet eller ej,« forklarer Michael Hopp.

I sagen, som EU-Domstolen skulle behandle, ønskede en spansk mand at få fjernet oplysninger om en tvangsauktion, han var igennem i 1998. Disse data lå på en avis-hjemmeside, som Google havde indekseret, og tvangsauktionen dukkede derfor op, når man googlede den spanske mands navn.

Der var intet ulovligt isoleret set i hverken avisens offentliggørelse eller Googles indeksering. Men ifølge den nye dom skal man som borger altså i visse situationer kunne få fjernet den slags fra listen med søgeresultater. Det betyder dog ikke, at der er frit slag for at få fjernet alverdens uheldige historier, man ikke bryder sig om ligger offentligt på nettet.

»Der er tale om en helhedsvurdering, hvor det blandt andet vil være relevant, om oplysningerne har en negativ påvirkning af din fremtidige livsførelse, og hvor gamle oplysningerne er. Det er på den ene side en afvejning mellem individets integritetsbeskyttelse og privatlivets fred og på den anden side søgemaskinens lovlige virksomhed og andre internetbrugeres interesse i at kunne finde disse oplysninger,« fortæller Michael Hopp.

»Er man en offentlig person, vil man derfor ikke have samme adgang til at få fjernet noget fra søgemaskinerne, mens ’almindelige borgere’ bedre kan argumentere for, at det ikke er i offentlighedens interesse, at gamle private oplysninger om dem stadig kan findes på nettet,« fortsætter han.

I EU-dommen går dommerne ind i en helhedsvurdering af den konkrete sag og siger, at 16 år gamle oplysninger om en tvangsauktion over personens hus på grund af gæld til en social sikringsordning skal slettes, med mindre der er en vægtig interesse for offentligheden i at få adgang til oplysningerne – og overlader det herefter til den spanske domstol at vurdere, om det er tilfældet.

Brøndby Kommune har som den første i landet givet tilladelse til, at kommunens vand bliver blødgjort. Hofor (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) forventer at kunne blødgøre kommunens vand ved hjælp af den såkaldte pellet-metode i løbet af 2016.

»Lige nu er vi ved at afprøve pellet-metoden, som vi agter at tage i brug i kommunen i 2016. Nu ser det ud til, at det virker, som det skal, og at vi kan levere en vandkvalitet, som er ca. ti hårdhedsgrader, sådan som vi har lovet,« siger chefkonsulent Søren Lind fra Hofor.

Hofor håber at kunne udbrede blødgørelsen af vandet i de kommende år, så hele hovedstaden kan have blødere drikkevand i 2022. Det kræver dog politisk godkendelse fra alle områdets kommuner.

Selskabets egne beregninger viser, at en gennemsnitsfamilie på fire i hovedstaden vil kunne spare omkring 500 kr. årligt som følge af blødere vand. Ifølge beregninger fra Cowi vil hovedstadens husstande tilsammen kunne spare 228 mio. kr. om året på at have afkalket vand.

Indtil videre har Hofors bestyrelse, herunder hovedstadskommunernes repræsentanter, sagt god for forsyningsselskabets planer, men det kræver konkrete godkendelser fra de enkelte kommuner, før projektet kan udbredes yderligere.

Hertil kommer, at ombygningen af vandværker og koordinationen mellem de forskellige værker og kommuner tager tid. Når vandets hårdhed kan reduceres, skal det beregnes, hvordan blødt vand reagerer, når det blandes med væsentligt hårdere vand. Hvis der er for stor forskel i hårdheden, kan vandet overmættes med kulsyre og skabe såkaldt aggressivt vand.

»Risikoen ved et højt kulsyreindhold er, at det kan ætse på de eksisterende belægninger i rørene og skabe meget urent vand og slide på rørene,« siger Søren Lind.

Derfor sænkes vandets hårdhed nu til hårdhedsgrad ti, men ikke lavere.

Kvartssand skal standse kalk

Pellet-metoden, der skal bruges til at udfælde kalk fra drikkevandet i Brøndby, indebærer, at kvartssandet skal ‘svæve’ i vandet i et syv meter højt rør. Her pumpes vandet igennem fra bunden mod toppen. Undervejs udfældes kalk fra vandet på kvartssandet, fordi der samtidig er tilsat natriumhydroxid til reaktoren, som skaber krystallinsk udfældning af kalciumkarbonat på kvartskornene.

Den basiske natriumhydroxid kræver dog, at det afkalkede vand skal pH-neutraliseres igen, når det kommer ud af reaktoren, fortæller Søren Lind.

»Vi tilsætter et lille overskud af natriumhydroxid. Det betyder, at vandet ikke er egnet til drikkevand, før der er tilsat kulsyre for at nedjustere pH til normalt drikkevand.«

Hvordan påvirker det vandet, at der har været tilsat både natriumhydroxid og kulsyre?

»Man påvirker jo vandet, så snart man gør noget ved det. Natriumhydroxiden bliver fuldstændigt pH-neutraliseret af kulsyren, men det, der ikke bliver fjernet, er natrium fra den tilsatte mængde natriumhydroxid,« siger Søren Lind.

Han påpeger dog, at indholdet af natrium vil stige, men stadig vil ligge pænt under grænseværdien i det blødgjorte vand. Et natriumindhold højere end grænseværdien ville give vandet en let saltet smag.

Metoden har desuden den fordel, at blødgøringsprocessen medudfælder 95-100 pct. af den mængde jern og mangan, der findes i vandet, så blødgøringen kan erstatte det normale forfilter på vandværket.

Når tilstrækkeligt meget kalk har udfældet sig på et kvartskorn, ender det i bunden af reaktoren, hvor tilkalkede kvartskorn, de såkaldte pellets, bliver aftappet flere gange i døgnet. Modsat findes der i toppen af reaktoren kvartskorn, der er næsten rene. Hofor forventer, at de mange kasserede pellets bliver godkendt som jordforbedringsmiddel til landbruget.

I perioden fra 1. januar til og med april blev der solgt 407 elbiler i Danmark. Det er en syvdobling i forhold til samme periode sidste år. Det viser tal fra De Danske Bilimportører.

I spidsen ligger Nissans gennemprøvede model Leaf med 190 solgte eksemplarer i år mod 58 i samme periode sidste år. Leaf’en er samtidig den mest solgte elbil i verden med over 100.000 styk eller næste halvdelen af alle solgte elbiler.

Nummer to er Teslas luksus-model S med 126 styk. Den var slet ikke på det danske marked sidste år i den periode. Det samme gælder for de øvrige på listen: VW E-Up! med 53 styk, Renault Zoe med 34 styk og BMW i3 med 4 styk.

På listen er ikke medtaget de over 100 Renault Fluence, som lige nu videresælges af en jysk forhandler. Han købte dem af Renault, som havde købt dem tilbage fra skuffede Better Place-abonnenter efter selskabets konkurs.

Biludlejningsfirmaet Avis har bestilt 400 styk Nissan Leaf, men bilerne er endnu ikke leveret og optræder derfor ikke i statistikken.

Salget på det danske marked følger de internationale forudsigelser med den undtagelse, at andelen af plugin-hybridbiler i Danmark er noget nær nul. I år er der solgt tre Opel Ampera til 648.000 kroner mod bare fem styk i hele 2013. Der er endnu ikke solgt nogen Volvo V60 plugin-hybrid, som er prissat til 999.990 kroner.

Næste milepæl i introduktionen af elbiler i Danmark bliver til september, når VW sender den elektriske Golf på markedet. Den kan køre 130-190 km på en opladning og kommer til at koste omkring 290.000 kroner.

Elbiler fylder dog stadig forsvindende lidt på det danske bilmarked. I årets første fire måneder blev der solgt 64.355 nye biler herhjemme, en stigning på 11 procent i forhold til sidste år.

Hvis noget skal laves om, brokker de sig. Hvis der ikke skal laves noget om, brokker de sig også. De fleste af os kender dem, brokkerøvene, som fra deres plads i hjørnet altid er parat med en negativ kommentar. Vi kender dem på deres dybe, opgivende suk – og måske får vi et lille glimt af én, når vi kigger os i spejlet.

Som leder kan du lige så godt opgive at please brokkerøvene. De har låst sig fast i en negativ forventning om, at der aldrig er noget godt i vente – hverken fra livet eller fra ledelsen, forklarer Susanne Teglkamp, direktør og managementkonsulent i Teglkamp & Co..

Står din karriere i stampe? Sæt den i gang med et cv på Jobfinder.

Men deres evindelige kritik skal stoppes. Brokkerøvene kan nemlig være farlige for virksomheden, for deres sortsyn er smitsomt og kan påvirke en hel afdeling. Men heldigvis er der hjælp at hente, hvis du vil lokke brokkehovedet ud af sit skumle hjørne og tilbage i lyset, forklarer hun.

Tag en samtale:

Ingen er født som brokkerøv, så den stakkels sortseer må have haft skuffelser, der gennem tiden har formet det negative livssyn. Første skridt er derfor at tage en samtale med brokkerøven om den galde, der i en lind strøm flyder ud af et sort hul hos ham eller hende.

Ingen universal løsning:

Brokkerøvene er lige så forskellige som alle andre mennesker, og derfor findes der ikke en universalløsning. Nogle kan komme ud af brokkeriet, hvis man viser dem tillid eller involverer dem. Andre kan hjælpes, hvis man fortæller dem, hvordan deres opførsel påvirker dem selv og deres omgivelser.

Endelig findes der enkelte, som ikke er indstillet på at ændre adfærd. Støder man ind i én af dem, må man på et tidspunkt stille dem over for et valg: Enten stopper de deres brokkeri, eller også stopper de i virksomheden.

Ikke al kritik er brok

Indimellem kan en kværulant faktisk have ret. Derfor skal man passe på med at falde i den grøft, hvor man afviser al kritik som brok. Gør man det, går man glip af fine forbedringsmuligheder. Det gælder derfor om at vurdere, hvad der er formålet med en kritisk bemærkning. Hvis formålet er at nedgøre kolleger og ledere for at hævde sig selv, hører det hjemme i kategorien brok. Hvis kritikken derimod bunder i et ønske om at finde en bedre løsning eller minimere risici, er der tale om konstruktiv kritik.

Skab miljø med plads til kritik

Uden konstruktiv kritik bliver vi ikke bedre. Hvis en løsning skal være perfekt, kræver det derfor, at nogen har kastet et kritisk blik på detaljerne, og at andre har taget kritikken alvorligt. Det kan kun ske i et miljø, hvor konstruktiv kritik er velkommen, hvor man er lydhør over for hinanden, og hvor ingen er i tvivl om, at kritikken bunder i et ønske om at tjene det fælles bedste.

Hva’ med dig selv

Det er let at pege fingre ad andre og kalde dem for brokkerøve, men mon ikke de fleste af os har ladet pessimismen og negativiteten få overtaget? Tænk over, hvad der får dig over i brokkehjørnet – og hvad der får dig væk igen. Måske kan du bruge dine egne erfaringer, næste gang du møder en brokkerøv.