Daily Archives: May 27, 2014

De høje CO2-koncentrationer, der før kun var til stede i Arktis, har nu bredt sig til hele den nordlige halvkugle. Dermed har Verdens Meteorologske Organisation (WMO) for første gang målt månedlige gennemsnitskoncentrationer af CO2 på over 400 ppm på hele den nordlige halvkugle.

»Dette her bør være endnu et wake-up call om de konstant stigende mængder drivhusgasser, som driver klimaforandringerne. Hvis vi skal bevare vores planet til fremtidige generationer, har vi brug for omgående handling for at standse disse varmeopsamlende gasser. Tiden er ved at løbe ud,« siger generalsekretær for WMO, Michel Jarraud, i en pressemeddelelse.

Månedlige gennemsnitsværdier over 400 ppm har været målt på arktiske målestationer siden 2012, men med de nye målinger fra marts og april i år har denne tendens spredt sig til hele den nordlige halvkugle.

Niveauet af CO2 i atmosfæren topper hvert år på netop denne tid af året. Niveauet bliver lavest i løbet af sommeren, hvor særligt mange planter optager CO2.

I løbet af 2015 eller 2016 forventer WMO, at CO2-indhold over 400 ppm i gennemsnit ikke blot vil gælde enkelte måneder på den nordlige halvkugle, men det årlige gennemsnit på hele kloden.

På verdens ældste CO2-målestation, Mauna Loa på Hawaii, blev det månedlige gennemsnitsindhold af CO2 i atmosfæren målt til 401,3 PPM i april. Sidste år vakte det stor opsigt, da målestationen for første gang nogensinde kunne måle CO2-koncentrationer på over 400 ppm i et par dage.

Der indgår i alt 130 målestationer fordelt på 50 lande over hele verden i WMO’s CO2-målinger. Alle målestationerne er placeret i relativt uforurenede områder.

Biltrafikken er ansvarlig for en ottendedel af Europas samlede CO2-udledning. Derfor besluttede EU i 2008, at nye biler ikke må udlede mere end 130 g CO2/km i 2015 og 95 g CO2/km i 2021.

I 2013 var gennemsnittet nede på 127 g/km for nye biler – en reduktion på fire procent i forhold til 2012. Dermed er 2015-målet allerede nået to år før tid, til trods for at bilproducenterne, dengang målene blev vedtaget, påstod, at det ikke kunne lade sig gøre. Det skriver Transport & Environment i en pressemeddelelse.

Siden målene blev vedtaget i 2008, har den gennemsnitlige rate for fremskridt været 3,7 procent om året. Fra 2000 til 2008, hvor bilproducenterne havde sat frivillige mål for CO2-begrænsningerne, var det gennemsnitlige fremskridt kun på 1,4 procent om året.

I 2013 var Renault den største producent af energieffektive biler med minimal CO2-udledning og præsterede at reducere deres CO2-udledning med 7,8 procent på et år. Volvo stod dog for den største reduktion med 8 procent på et enkelt år.

Seks af de store producenter har endnu ikke nået 2015-målene: General Motors, Honda, Hyundai, Mazda og Suzuki. Hvis ikke producenterne når 2015-målene til tiden, kan de dog undgå sanktioner, hvis 75 procent af de solgte biler lever op til kravene.

Tre nicheproducenter, Ferrari, AvtoVAZ og Hyundai, nåede ikke deres 2013-mål. Disse selskaber kan få bøder på 95 euro pr. g CO2/km for hver solgt bil. Ferrari havde et mål på 303 g CO2/km, men nåede kun ‘ned’ på 323 g CO2/km. Derfor kan selskabet få tildelt en bøde på 3,5 mio. euro, svarende til 26 mio. kr.

2021-målene bliver sværere

Målene for 2021 bliver nok ikke lige så lette at nå for de fleste af producenterne. Det er klart, at de, der er langt fremme allerede, ikke har lige så langt til målet. Regner man med den gennemsnitlige udvikling, vil producenterne, der når 2021-målene før tid, være Volvo og Toyota i 2018 og Peugeot-Citroën, Renault, Ford og Daimler, som følger trop i 2020.

VW og Nissan vil nå det til tiden, i 2021, mens Fiat først vil nå det i 2022, Suzuki i 2023, BMW og General Motors i 2024, Hyundai og Mazda i 2025 og Honda i 2027.

Målene er beregnet efter selskabets markedsandele. Det skyldes, at de forskellige producenter har forskellige mål, for at målene skal være fair og ikke belaste en bestemt sektor eller et bestemt mærke.

Generelt klarer europæiske producenter sig bedre med hensyn til at nå målene end de amerikanske og japanske.

Det er altid en glæde at snakke med engagerede politikere. I formiddags var det netop min oplevelse da jeg sammen med Jeppe Morgenthaler var inviteret på Borgen for at snakke logningsbekendtgørelse og overvågning med Socialdemokraternes Mette Reissmann.

Til forskel fra mine forsøg på at trænge igennem til Trine Bramsen gav Mette Reissmann udtryk for at være meget lydhør over for vores holdninger. Mettes indgang til emnet er en dyb viden om Persondataloven og forbrugerbeskyttelse, dermed har Mette Reissmann allerede et godt kendskab til problemstillingeren fra borgeren/forbrugerens side.

Vi gik selvfølgelig ikke fra mødet med nogle løfter, i den henseende adskiller politikerne sig ikke fra udviklere. Men et spørgsmål vil jeg gerne bringe videre: Ud over Statens overvågning snakkede vi også om den overvågning som Nets og andre virksomheder kan foretage af os. I lyset af Nets-skandalen hvad ønsker vi os så af politikerne? Hvad bør man fra politisk hold gøre for at får ledelsen i virksomheder som Nets til at opføre sig mere ansvarligt i forhold til de informationer de opsamler om borgerne?

Status for logningsbekendtgørelsen ved vi mere om efter det åbne samråd om EU-dommen på mandag.

Når it-cheferne i den offentlige sektor fremover skal købe en portion tablets til folkeskolen eller en bærbar til kontorfolket, kan det ske gennem den nye SKI-aftale 02.02, der nu er faldet på plads.

Og i den anden ende af røret vil det være enten KMD, Dustin eller Comm2ig, som står for at levere materiellet, da de tre leverandører blev vinderne af den potentielt ganske store ordre.

Omkring 20.000 institutioner i den offentlige sektor er omfattet af aftalen, men den er frivillig, og derfor er det umuligt at sige, hvor meget der vil blive købt gennem rammeaftale 02.02, som i første omgang løber et år, men kan udvides til i alt tre år.

Som hovedleverandør vil KMD kunne sælge udstyr direkte til de offentlige kunder, mens de to andre leverandører kommer i spil, hvis en indkøber ønsker at skærpe konkurrencen lidt med et mini-udbud. Så snart indkøbet kommer over en vis størrelse, er det i øvrigt et krav med et mini-udbud.

KMD glæder sig i en pressemeddelelse over at være endt som hovedleverandør, også fordi det vil kunne supplere de projekter med softwareløsninger, som KMD i forvejen har hos offentlige kunder.

»Udover salg af hardware som en selvstændig forretning, så er det et rigtigt godt element at have med, når vi eksempelvis leverer projekter på områder som uddannelse og health care. Det giver mange gange rigtig god mening at tænke device-infrastruktur og software sammen, og vi ser aftalen som en styrkelse af vores muligheder for at kunne tilbyde kunderne en samlet palette,« udtaler områdedirektør Morten Grønnebæk i pressemeddelelsen.

Den tidligere rammeaftale på området, 02.04, var udformet anderledes med syv leverandører at vælge imellem, hvor KMD var en af dem.

Læs mere om aftalen hos indkøbssamarbejdet SKI.

Det bliver alligevel ikke muligt for borgere at afprøve den nye JavaScript-baserede NemID-løsning, der også skulle fungere til mobiltelefoner, i slutningen af maj, som Digitaliseringsstyrelsen ellers tidligere har bebudet.

Det fremgår af styrelsens hjemmeside, hvor kontorchef Cecile Christensen er citeret for følgende:

»Det er meget beklageligt med denne udmelding i sidste øjeblik. Der er lige inden lancering af pilotversionen fundet fejl, der kræver rettelser. Det betyder, at vi skal teste alle de systemer, som indgår i log-in processen igen. Borgernes brug af en offentlig selvbetjeningsløsning går typisk via borger.dk til NemLog-in, som er den sikkerhedssluse, hvor man skal bruge sit NemID. En rettelse ét sted i kæden kræver tests i alle led, så vi er sikre på, at alt virker, som det skal.«

Så sent som for en uge siden forlød det ellers fra Digitaliseringsstyrelsen, at NemID i JavaScript-udgaven ville kunne afprøves på enkelte offentlige hjemmesider fra 28. maj – altså i morgen, onsdag. Trods udskydelsen er det planen, at NemID JavaScript bliver taget i drift inden sommerferien i år, oplyser styrelsen.

»Vi arbejder benhårdt på en ny leveranceplan i fællesskab med alle leverandørerne. Og før den er der, og vi kan tage hinanden i ed på, at løsningerne vil fungere, melder vi ikke en ny dato ud for lancering af den nye udgave af NemID til mobile enheder. Mobil digital selvbetjening afhænger ikke af, om ét system er klar, men af, om alle led i kæden er på plads, og i den sammenhæng har vi fokus på NemID, NemLog-in og borger.dk. Vi går ikke på kompromis med kvalitet og sikkerhed i løsningerne. Det er helt essentielt, at brugerne kan være trygge og tilfredse ved at logge på offentlige hjemmesider og selvbetjeningsløsninger,« er Cecile Christensen citeret for at sige.

Det er meningen, at NemID i JavaScript-udgaven modsat den nuværende Java-baserede også vil køre på mobiltelefoner. Ligesom det heller ikke vil være nødvendigt at installere Java på desktop-pc’ere for at kunne anvende den kommende NemID.

Java har flere gange været udskældt for i sig selv at udgøre en øget sikkerhedstrussel på klientmaskiner. Ligesom NemID-leverandøren Nets har haft problemer i forbindelse med lanceringen af en ny Java-version.

Version2 har forsøgt at få uddybende kommentarer fra Digitaliseringsstyrelsen, men indtil videre forgæves.

Resultatet af søndagens præsidentvalg i Ukraine er længe ventet godt nyt for danske Søren Thomsen, grundlægger og administrerende direktør i den ukrainske it-virksomhed Interlogic.

Udsigten til, at det bliver den 48-årige rigmand Petro Porosjenko, der sætter sig i præsidentstolen, giver håb om konstruktiv dialog mellem Ukraine og Rusland efter måneders konfrontation og væbnet konflikt, vurderer danskeren, der siden 2004 har drevet virksomhed fra det uroplagede land.

Lad Jobfinder finde det næste job til dig. Opret en jobagent

»Det er hårdt hele tiden at skulle forholde sig til truslen om en russisk invasion. Med Porosjenko ved roret er risikoen forhåbentlig formindsket, men uroen stopper først helt, når Putin vælger, at den skal stoppe,« skønner Søren Thomsen.

Da han for 10 år siden valgte at slå sig ned i Ukraine, havde han med egne ord ’aldrig troet, at en russisk invasion var noget, man behøvede frygte’. Men med Ruslands indmarch på Krimhalvøen i februar er sikkerhedspolitiske overvejelser blevet en del af hverdagen for den danske iværksætter.

»I de seneste mange måneder har jeg tjekket nyheder på mobilen konstant for at holde mig opdateret. Vi har levet i konstant frygt for, at uroen skulle brede sig fra øst til vest. Putin har vist sig uforudsigelig, og det giver en meget ubehagelig usikkerhed,« siger Søren Thomsen, hvis virksomhed er beliggende i byen Lviv i det vestlige Ukraine, hvor han også selv bor med sin ukrainske hustru og deres barn.

Ingen tiltro til russiske banker

Selvom Interlogic med sin beliggenhed i Vestukraine ikke har oplevet de voldelige optrin fra første parket, har Ruslands invasion af Krim og de efterfølgende sanktioner fra Vesten haft konsekvenser for virksomheden.

Risikoen for, at sanktionerne også ville ramme de russiske bankers mulighed for at overføre og udbetale likvider, fik for nylig Søren Thomsen til at skifte virksomhedens russiske bank ud med en provestlig.

»Indtil nu har det ikke været et problem at have en russisk bank, men nu tør vi ikke længere,« fortæller Søren Thomsen.

En russisk invasion ville ifølge danskeren betyde, at en stor del af de ukrainske medarbejdere ville forlade landet – og dermed virksomheden. Den usikre situation, der begyndte med efterårets massedemonstrationer mod tidligere præsident Viktor Janukovitj, har præget stemningen blandt medarbejderne. Flere medarbejdere deltog i protesterne med støtte fra deres danske chef.

»Mange tog af sted i weekenderne, men havde de brug for mandagen, bad jeg dem ordne det med kunderne. Selv vores receptionist tog til Kiev for at lave mad til demonstranterne,« fortæller Søren Thomsen, der desuden valgte at aflyse julefrokosten og i stedet sende pengene til demonstranterne.

Kunderne har ifølge den danske iværksætter været mærkbart nervøse over udviklingen i landet, og der har været langt færre kundebesøg i Lviv. Alligevel har opbakningen fra kundernes side været tydelig, fortæller Søren Thomsen. Flere af kunderne, der blandt andet tæller danske TDC og legetøjsgiganten TopToy, har haft tilbudt de ukrainske medarbejdere mulighed for ophold uden for landet i tilfælde af opblusning af konflikten.

Statsbankerot kommer i anden række

Sideløbende med uroen er risikoen for et ukrainsk statsbankerot vokset måned for måned over det seneste år. Landets valuta er faldet markant, og recessionen er blevet stadig dybere. Men et forestående økonomisk sammenbrud er ikke top of mind hos ukrainerne, fortæller Søren Thomsen, der heller ikke selv har skænket det mange tanker.

»Det er pudsigt, men ingen taler økonomi. Truslen om krig fylder alt. Alt andet må vi løse hen ad vejen,« siger Søren Thomsen, der trods truslen fra øst og kriseøkonomi tror på en fremtid for Interlogic i Ukraine:

»Så længe vi har strøm, internet og programmører, så er vi kørende.«

Dele af den danske softwareindustri foretrækker at være så usynlig som muligt. Her er produktet nemlig tophemmelige værktøjer til spionage-arbejde, og kunderne er blandt andet efterretningstjenester rundt omkring i verden.

Men nu kaster en ny bog lys over disse firmaer, som altså normalt gør hvad de kan for at undgå omtale. Det skriver Business.dk.

I bogen ‘Spionfabrikken – Danmarks hemmelige overvågningsindustri‘ ser tidligere Computerworld-journalist Kristian Hansen nærmere på danske firmaer, der producerer værktøjer til overvågning.

Og med tal fra Erhvervsstyrelsen viser bogen, hvordan eksport af teknologi til overvågning – som kræver tilladelse fra myndighederne – er steget voldsomt i årene fra 2005 til 2013, nemlig fra 4 millioner kroner til 92 millioner kroner sidste år.

Eksporten af dansk overvågnings-teknologi kan dog være langt højere end det, da nogle firmaer også har fået en generel eksporttilladelse og ikke skal søge om en særskilt tilladelse for hver ordre.

I december 2011 offentliggjorde Wikileaks en liste over firmaer, der producerer overvågningsværktøjer, og her var tre danske firmaer med: Spectronic Systems, Napatech og EFI Group, der siden er blevet opkøbt af amerikanske BAE Systems.

Her kom det blandt andet frem, at EFI Group/BAE Systems udviklede software, der kan genkende stemmer fra telefonovervågning, hvilket for eksempel gør det nemmere at finde frem til bestemte personer i høstakken af masseovervågning, uanset hvilket nummer de ringer fra. For nyligt blev det således afsløret, at NSA optager alle telefonsamtaler i fire lande i verden, herunder Kenya og Afghanistan.

BAE Systems har i Danmark nu omkring 220 ansatte, efter en fyringsrunde i 2013 skar arbejdsstyrken ned med 51 personer.

Er du stadig afhængig af en Windows XP-installation og vil ikke betale Microsoft for ‘udvidet support’, efter at det aldrende styresystem i april måned officielt blev pensioneret?

Så kan et fikst lille ‘hack’ sikre strømmen af sikkerhedsopdateringer fra Microsoft i fem år endnu. Det skriver Betanews.com.

Med en ændring i registreringsdatabasen kan man få styresystemet til at forklæde sig som Windows Embedded Industry, der tidligere hed Windows Embedded POSready. Det er et styresystem beregnet til for eksempel kasseapparater og andre maskiner i erhvervslivet, som er baseret på Windows XP Service Pack 3.

Microsoft bliver ved med at sende sikkerhedsopdateringer ud til Windows Embedded Industry frem til april 2019, og disse patch-pakker skulle altså være helt kombatible med en normal Windows XP-installation. Ud over Betanews har også tech-mediet Zdnet testet tricket med succes.

Hvor længe den lille fikse genvej til gratis opdateringer virker, er dog uvist, for Microsoft kunne finde på at lægge forhindringer ind for dem, som omdøber deres Windows XP.

Indtil da må firmaet nøjes med at advare kunderne mod fremgangsmåden. Ifølge Microsoft risikerer man som XP-bruger at få problemer med opdateringerne beregnet til et andet styresystem, da de ikke er testet med Windows XP. Det skriver Zdnet.

Da stemmerne fra søndagens valg skulle tælles sammen i Belgien, og 3,5-tomme-disketter med resultater fra de forskellige valgsteder ankom og blev indlæst, var der noget galt. Sammentællingen af stemmerne kunne simpelthen ikke passe.

Leverandøren af det gamle system til e-valg måtte arbejde på overtid natten til mandag, og i stedet for at komme først med resultaterne, kunne områder med e-valg levere resultater fra valget som de sidste, i løbet af mandag. Det skriver IDG News Service.

I den flamsk-talende del af Belgien bliver der brugt to forskellige systemer til e-valg, hvor borgerne stemmer ved hjælp af en maskine på valgstedet. Et nyere Linux-baseret system, og så det gamle system, der er baseret på hardware fra 1980′erne.

Maskinerne i det gamle system kører på DOS, der bliver bootet fra en 3,5-tomme-diskette, og nøjes med én megabyte RAM. Vælgerne kører et kort med magnetstribe igennem en kortlæser, så deres valg bliver indlæst på kortet, som så kan aflæses igen, når det bliver afleveret i valgurnen.

Når valgstederne lukker, bliver stemmerne fra systemet læst ud på disketter, som så skal videre til regionale optællingssteder, hvor de samlede resultater bliver beregnet. Det var i denne del af processen, at det gik galt, og ifølge de belgiske myndigheder var der ikke fejl i selve afstemningen og i de data, som blev overført til den samlede sammentælling.

Men det har belgierne kun myndighedernes ord for, ingen beviser, og derfor bør afstemningen gå om, mener organisationen VoorEVA.be, som arbejder for at stoppe brugen af e-valg i landet.

Kildekoden til e-valg-systemerne bliver offentliggjort efter valget, men det er ikke nok til at bevise, at der ikke kan pilles ved resultaterne, mener organisationens talsmand Kommer Kleijn.

Han nævner eksempler på fejl i systemet tidligere år, hvor for eksempel et valgsted i 2003 endte med 4096 flere afgivne stemmer, end der var registrerede vælgere, og i 2006 hvor antallet af stemmer på nogle kandidater faldt undervejs.

Tekniske problemer med hardwaren er også normalt, og ved valget i søndags var der brug for support 600 gange i løbet af dagen, for eksempel hvis skærmen eller kortlæseren ikke fungerer.

Belgien er et af de få europæiske lande, der bruger e-valg, men primært i den flamske del af landet. I den fransk-talende del af Belgien bruger man papir og blyant på 80 procent af valgstederne.

Cd-brænderne blev almindelige i både hjemmene og på kontorerne i slutningen af 1990′erne, og der ligger formentlig adskillige terabyte af data på cd og dvd, der er brændt som backup af dokumenter og fotos. Men hvor længe kan de holde sig, før dataene bliver ulæselige?

Det spørgsmål holder Statens Arkiver løbende øje med, for siden cirka 1998 har Statens Arkiver benyttet sig af optiske lagermedier i form af først cd-rom, senere dvd og måske snart blu-ray.

Specialkonsulent René Mittå har siden begyndelsen holdt nøje øje med de optiske lagermedier i arkiverne.

»Referencedisken her fra 2007 er stort set uforandret. Det er stadig en superflot disk, men vi kan se, at antallet af fejlkorrektioner er fordoblet helt inde ved diskens centrum. Det er langt fra grænsen, og mit gæt er, at den stadig vil være fin om yderligere syv år, og den vil sikkert også kunne læses om syv år derefter. Men vi kan se begyndende nedbrydning, så den er sat på observationslisten,« siger René Mittå, da Version2 bliver vist rundt i laboratoriet, hvor Statens Arkiver tester sine lagermedier.

En dvd til brænding består af et farvestof, som reagerer ved brænderens laserlys. Farvestoffet ligger i et tyndt lag på en plastskive og er dækket med en lak. Det betyder, at der er mange variable i produktionen og brændingen af en dvd, som kan påvirke holdbarheden, og derfor vil René Mittå heller ikke sætte tal på holdbarheden.

»Vi monitorerer vores medier over tid. I hvert batch brænder vi reference-cd’er, som vi tester med cirka et års mellemrum, så vi kan måle nedbrydningen over tid,« fortæller René Mittå.

Et batch hos Statens Arkiver består af 600 dvd’er, svarende til en kasse fra producenterne. Der er dog ikke tale om blot en hvilken som helst type brændbare dvd’er eller cd’er.

Tester løbende lagermedier for fejl

Hver gang der bliver indkøbt en ny brænder, bliver den testet sammen med medier fra forskellige producenter. Og lagermedierne bliver indkøbt med flere ugers mellemrum, så man får et begrænset antal fra hvert produktionsbatch hos producenten.

Det skal mindske skaden i tilfælde af, at man modtager en kasse med lagermedier, hvor små fejl i produktionen er sluppet forbi producentens kvalitetskontrol. Eksempelvis kan der efter et produktionsstop på fabrikken kortvarigt opstå ujævnheder i påføringen af farvestoffet, refleksionslaget eller lakken.

»Vi har en stribe parametre for vores optiske lagermedier. Vi skal vide, hvor de kommer fra – ikke bare mærket, men også historien bag vores kasse, så vi ikke får en kasse, der har stået i en 40 grader varm container på en havn i fire uger,« forklarer René Mittå.

Det afslører også én af de andre parametre, som er afgørende for holdbarheden af optiske lagermedier, nemlig opbevaringen. Statens Arkiver opbevarer dvd’erne i særlige klimakontrollerede rum med konstant lav temperatur og luftfugtighed.

»De er især følsomme over for ultraviolet lys, så de skal opbevares mørkt. Man skal også undgå hurtige temperatursvingninger eller høj luftfugtighed, men et almindeligt kontormiljø er fint, bare det ikke er i vindueskarmen,« siger René Mittå.

En ting er selve lagermedierne, men brændingen betyder også noget. Hvert mærke af brændbare lagermedier har forskellige optimale hastigheder for brænding med forskellige dvd-brændere. Dem har Statens Arkiver selv testet sig frem til.

Det sker ved hjælp af softwaren Plextools og specielle drev, som kan bruges til at måle kvaliteten af en optisk disk. En dvd eller cd indeholder en stor mængde data, der fungerer som checksummer til at korrigere for data, der ikke kan læses. Der vil altid blive foretaget korrektioner, men ved over tid at måle antallet af korrektioner på et område af disken kan man se, om den er ved at blive nedbrudt.

Man kan også måle, hvor meget laseren bevæger sig fra side til side for at følge sporet, ligesom man kan måle intensiteten af det lys, der reflekteres fra disken.

Måtte brænde 1.200 dvd’er om

Det er som regel allerede under testen af en ny kasse med brændbare dvd’er, at problemer med lagermedierne bliver opdaget. Hvis en fejl opdages undervejs, kan batchet brændes om med nye lagermedier, men hvis den først opdages senere, så bliver alle diske fra samme batch brændt over på nye medier. Blot en enkelt gang har Statens Arkiver måttet brænde 1.200 dvd’er igen, da der blev opdaget et problem.

I praksis har Statens Arkiver dog ikke oplevet, at hverken dvd’er eller cd’er er blevet ødelagt på grund af mediernes holdbarhed.

»Vi har en migreringsstrategi og skifter medie. Efter syv til otte år bliver diskene kasseret. Vi forventer ikke, at de skal kunne holde i 20, 30 eller 40 år. Alle lagringsmedier bliver nedbrudt. Selv runesten,« siger René Mittå.

Flytning af arkiverede data er en velkendt storage-strategi for langtidslagring, fordi man netop kan sikre sig mod ubehagelige overraskelser fra lagermedier, man havde forventet ville have en lang holdbarhed.

3-4 kopier af alle data

Der er kemi involveret i alle typer lagring. Statens Arkiver brænder altid to kopier af data til to forskellige typer brændbare dvd’er med forskellige brændere og henholdsvis DVD+ og DVD- for at sprede risikoen.

Men selvom man forsøger at sikre sig med lagermedier fra forskellige producenter, så kan der være kemikalier, som i sidste ende stammer fra samme fejlramte produktserie hos en underleverandør. Magnetbånd regnes for at være noget af det mest holdbare, men bånd fra nogle få år i 1970′erne viste sig at begynde at klistre sammen på grund af kemien efter et stykke tid.

Hos Statens Arkiver bliver data ikke kun opbevaret i to kopier på optiske medier. De bliver også lagt på magnetbånd eller harddiske hos Statsbiblioteket i Aarhus, så alle data findes i tre til fire kopier på forskellige lagermedier.

Lige nu overvejer Statens Arkiver, hvorvidt dvd’erne skal udskiftes med blu-ray, som dog er lidt mere skrøbelige at håndtere end dvd’erne. Alternativer som et harddiskbaseret storagesystem eller bånd er også på tale, men lige nu er optiske medier stadig en billig måde for Statens Arkiver at opbevare data på.

Også selvom dataene ikke kan blive liggende på de samme medier i mere end 7-8 år, før de bliver flyttet. Netop denne skæringslinje er dog sat for at give en sikker margin, så hvis noget kom i vejen for migreringen, ville det ikke gå ud over kvaliteten af data, selvom migreringen måtte udsættes i en årrække.