Daily Archives: May 16, 2014

Seks Sikorsky-helikoptere af typen VH-92 får nu en opgradering til knap syv milliarder kroner, der skal gøre dem egnede til brug for en kommende amerikansk præsident og andre topfolk i 2019.

Detaljerne omkring de nye helikopterer er få, men ifølge nyhedssitet Verge bliver de blandt andet udstyret med en høj grad af redundans i de elektroniske systemer samt større kabiner og høj modstandsdygtighed over for sammenstød med fugle.

Gennemprøvet model

Den grundlæggende udgave af VH-92 er allerede blevet produceret i mere end 200 eksemplarer, hovedsageligt til olie- og gasindustrien samt redningsopgaver.

Sikorsky har leveret helikoptere til USA’s præsident siden 1957, da Dwight Eisenhower var den første præsident til at bruge en helikopter som transportmiddel.

I 2009 var Lockheed Martin ved at overtage rollen som præsidentens helikopterleverandør, men omkostningerne i det projekt løb pludselig så meget løbsk, at prisen blev fordoblet – præsident Obama beskrev projektet som ‘et eksempel på en indkøbsprocess, der går amok’.

Siden kom opgaven i et nyt udbud, hvor kun Sikorsky bød – og fik ordren, skriver Reuters.

Efter opgraderingen af de seks eksisterende helikoptere, skal 15 nye produceres inden 2023. Opgraderingen og nyindkøbet har været efterspurgt af forsvaret i mere end et årti, da flere af præsidentens helikoptere er fra 1974.

Energibesparelser og -effektivitet er et varmt emne, som mange ingeniører er optaget af. Måske er det en af forklaringerne på, at Danfoss i år er gået frem på samtlige parametre og genvinder sin 2.-plads i Ingeniørens profilanalyse.

»Jeg tror, vi har været bedre til at kommunikere, hvad Danfoss gør, med nogle konkrete eksempler på løsninger på de projekter, vi har,« siger kommunikationsdirektør Mette Refshauge.

Blandt andet har der været stor opmærksomhed om løsninger til de nye vækstmarkeder som f.eks. Kina, hvor virksomheden arbejder med fjernvarme og genanvendelse af overskudsvarme fra det lokale stålværk.

»Det er en god sag som global virksomhed,« siger hun.

Desuden har Danfoss haft travlt med at bygge ud i Indien, og endelig har årsrapporten og de finansielle resultater vist, at Danfoss er stærk på vækstmarkederne, fremhæver Mette Refshauge:

»Det er med til at tegne en skarp og stærk profil af Danfoss.«

Energieffektiv løftestang

Siden sidste år er der desuden kommet mere fokus på energieffek­tivitet, fremhæver Mette Refshauge, der ser hele den politiske energi­effektivitetsagenda som en klar løftestang for ingeniørernes syn på Danfoss’ image.

»Der har især været fokus på løsninger, der har kort tilbagebetalingstid, og som står klar inden for en kort tidshorisont. Det er en af de helt store trends for Danfoss og det område, hvor vi har en stor del af vores produkter inden for. Så der er vi måske blevet mere synlige og mere aktuelle for omverdenen,« vurderer hun.

På årets liste er Danfoss gået fra en 4.-plads til en 1.-plads på punktet Ansvarlighed over for omgivelser og miljø. Til gengæld – og lidt paradoksalt – mener kun en femtedel af de uddannede ingeniører, at Danfoss signalerer ‘social ansvarlighed’, når man beder dem sætte værdiord på virksomheden. For at tage den gode nyhed først mener kommunika­tionsdirektøren, at det er energieffektivitets­agendaen, der gør, at virksomheden scorer højt på Ansvarlighed over for omgivelser og miljø.

»Men jeg ved ikke, hvorfor kun 19 procent synes, vi er ‘socialt ansvarlige’. Jeg tror, at det er vigtigere for vores interessenter, at produkterne er af høj kvalitet,« siger hun.

Stadig tung bagi

Danfoss’ kerneværdier er kvalitet, troværdighed og innovation, og ingeniørerne giver virksomheden en høj score inden for ‘kvalitetsbevidsthed’.

Til gengæld halter det stadig med at klistre et ord som ‘nyskabende’ på en af Danmarks største virksomheder. Det vil kun en tredjedel af ingeniørerne.

»Vi er nyskabende, når der er god fornuft i det. Men det undrer mig ikke, at vi på det danske marked er associeret med mere traditionelle værdier, end vi er på andre markeder,« forklarer Mette Refshauge.

»Men vi kommer til at bruge nogle kræfter på at fortælle den fremadrettede fortælling om Danfoss, for vi er helt opmærksomme på, at danskerne har den opfattelse af os, mens vi på andre markeder – som vækstmarkederne – opfattes meget mere som innovative og fremadskuende.«

Hvis hun skal sammenligne med sin ‘konkurrent’ i profillistens top, Novo Nordisk, har de været gode til at få hele befolkningen til at forbinde insulinpenne med innovation.

»Så hvis vi skal slå Novo, skal vi kommunikere bedre om, hvilke trends vi bidrager med inden for energi, klima, infrastruktur og cold chain, som er nogle megatrends globalt,« siger hun.

I scorer også lavt på værdiordene ‘energisk’ og ‘vinderkultur’, men højt på ‘gammeldags’. Det kunne tyde på en lidt tung organisation. Er det, som det skal være?

»Vi er meget stolte af vores arv, historie og tradition – men nej, vi har en ambition om at fortælle en mere opdateret, fremadskuende fortælling om Danfoss, og det vil vi arbejde med i det kommende år,« lover hun.

Løn er ikke løn

Et parameter, der i høj grad har været med til at trække Danfoss op i år, er Løn og goder. Dér er virksomheden gået fra en samlet 12.-plads til en 4.-plads – helt uden at ændre noget.

»Vi har selvfølgelig ikke været ude at skrue op for lønningerne i det år, der er gået,« slår Mette Refshauge fast.

»Men når man spørger til det i profilanalysen, tror jeg ikke nødvendigvis, folk ser på tallet på lønsedlen. Det er motiverende at være en del af en succes og nogle konkrete og spændende løsninger. Så vi er nok mere blevet bedre til at fortælle, hvilken virksomhed vi er,« gætter hun.

Og nogle af de øvrige parametre kunne tyde på, at hun gætter rigtigt, for virksomheden er gået fra en 7.-plads til en 4.-plads på Karrieremuligheder og fra en 7.-plads til en 4.-plads på Faglig udvikling. På parameteret Balance mellem familie- og arbejdsliv er Danfoss desuden gået fra en 5.-plads til en 1.-plads.

»Der har ikke været konkrete historier på området, så jeg tror, det handler om sammenhængen mellem en spændende virksomhed og en attraktiv arbejdsplads,« vurderer Mette Refshauge.

Drømmen om 1.-pladsen

Sidste år gik det ikke efter Danfoss’ adm. direktørs hoved. Niels B. Christiansen satsede på at slå den mangeårige vinder, Novo Nordisk, men røg i stedet fra en 2.-plads ned på en 6.-plads.

Så med dette års genvundne selvtillid tror Mette Refshauge igen på udsigterne til en 1.-plads næste år.

»Vi er ikke utilfredse med at ligge nummer to, men vi vil selvfølgelig altid gerne være bedre,« siger hun.

»Derfor bliver vi ved at fortælle historien om Danfoss – med fokus på Danfoss som arbejdsplads og på det bidrag, vi yder til vores omgivelser.«

Læs magasinet Profil 2014

De første tre danskere er døde, efter at de er blevet smittet med en særlig stafylokok, MRSA CC398, som har inficeret de danske svinestalde. Med 30 millioner grise i det danske landbrug burde der være grund til at slå alarm og sikre sig, at smitten ikke griber om sig.

De ansvarlige ministre for fødevarer og sundhed har gjort det modsatte og stukket hovedet i busken. Ingen af dem har lyst til at sætte tiltag i værk, som kan forhindre, at smitten bliver til en epidemi. Faktisk vil de ikke engang stå frem og forklare, hvorfor de bliver siddende på hænderne.

Derfor kan vi kun gætte på, at de måske synes, at tre dødsfald er for lidt til at reagere. Der dør trods alt tusindvis af danskere hvert år af forskellige infektioner, og resistente bakterier på hospitalerne slår langt, langt flere ihjel end svine-MRSA. Den tavshed kan ikke forsvares. For alle fakta peger på, at vi kun er ved begyndelsen på problemet.

CC398 opstod i mennesker, men først da den fandt vej til svin, udviklede den resistens på grund af landbrugets forbrug af antibiotika. Endnu kan bakterien i de fleste tilfælde slås ned med antibiotika, men multiresistent MRSA er set.

Første infektion med svine-MRSA blev fundet i 2006. Siden er antallet af diagnosticerede smittebærere steget støt og mere end fordoblet fra 2012 til 2013 til 643 personer. I starten blev kun medarbejdere på svinefarmene ramt, men i 2012, hvorfra de seneste tal stammer, var 49 smittet uden at have været i kontakt med dyrene. Det gælder også for alle de tre afdøde: Ingen af dem havde været på et landbrug. Samtidig viser amerikanske undersøgelser, at naboer til svinefarme har fordoblet risikoen for at blive smittet.

77 pct. af de slagtesvin, som Fødevarestyrelsen i 2012 kontrollerede, bar MRSA-bakterien. Siden har ministeriet helt uforståeligt og i strid med forskernes anbefaling ikke villet bevilge penge til en ny undersøgelse. Vi ved derfor ikke, om der er millioner af smittede svin på de farme, som mange danskere bor tæt på, som en af forskerne konstaterede i Ingeniørens oprulning af sagen. Men vi kan godt gå ud fra, at der bliver flere raske smittebærere, som spreder bakterien stadig længere ud i samfundet. Det kan ramme os alle og ikke kun medarbejdere i landbruget.

Desværre er det ikke længere tilstrækkeligt at bede landbruget om at skrue ned for antibiotikaforbruget. Bakterien er nemlig allerede resistent, og der skal mere radikale løsninger til at fjerne den fra staldene.

Heldigvis har landbruget tidligere vist, at en målrettet indsats kan bære frugt. De fleste af os husker de mange år, da det var strengt forbudt at spise rå æg. I dag har danske fjerkræavlere sammen med myndighederne så godt som afskaffet salmonella herhjemme. I 2012 fik vi særstatus i EU, så vi kan afvise udenlandske æg med salmonella. Så sent som sidste år blev reglerne strammet igen, så danske æg er underlagt Europas skrappeste salmonellakontrol. De fleste har nu glemt, at op imod 20.000 danskere årligt blev syge af salmonella i større eller mindre omfang gennem 00’erne.

Salmonellahandlingsplanen kostede milliarder, og det bliver dyrt at slippe af med svine- MRSA. Men vi har ikke råd til at lade være.