De første tre danskere er døde, efter at de er blevet smittet med en særlig stafylokok, MRSA CC398, som har inficeret de danske svinestalde. Med 30 millioner grise i det danske landbrug burde der være grund til at slå alarm og sikre sig, at smitten ikke griber om sig.
De ansvarlige ministre for fødevarer og sundhed har gjort det modsatte og stukket hovedet i busken. Ingen af dem har lyst til at sætte tiltag i værk, som kan forhindre, at smitten bliver til en epidemi. Faktisk vil de ikke engang stå frem og forklare, hvorfor de bliver siddende på hænderne.
Derfor kan vi kun gætte på, at de måske synes, at tre dødsfald er for lidt til at reagere. Der dør trods alt tusindvis af danskere hvert år af forskellige infektioner, og resistente bakterier på hospitalerne slår langt, langt flere ihjel end svine-MRSA. Den tavshed kan ikke forsvares. For alle fakta peger på, at vi kun er ved begyndelsen på problemet.
CC398 opstod i mennesker, men først da den fandt vej til svin, udviklede den resistens på grund af landbrugets forbrug af antibiotika. Endnu kan bakterien i de fleste tilfælde slås ned med antibiotika, men multiresistent MRSA er set.
Første infektion med svine-MRSA blev fundet i 2006. Siden er antallet af diagnosticerede smittebærere steget støt og mere end fordoblet fra 2012 til 2013 til 643 personer. I starten blev kun medarbejdere på svinefarmene ramt, men i 2012, hvorfra de seneste tal stammer, var 49 smittet uden at have været i kontakt med dyrene. Det gælder også for alle de tre afdøde: Ingen af dem havde været på et landbrug. Samtidig viser amerikanske undersøgelser, at naboer til svinefarme har fordoblet risikoen for at blive smittet.
77 pct. af de slagtesvin, som Fødevarestyrelsen i 2012 kontrollerede, bar MRSA-bakterien. Siden har ministeriet helt uforståeligt og i strid med forskernes anbefaling ikke villet bevilge penge til en ny undersøgelse. Vi ved derfor ikke, om der er millioner af smittede svin på de farme, som mange danskere bor tæt på, som en af forskerne konstaterede i Ingeniørens oprulning af sagen. Men vi kan godt gå ud fra, at der bliver flere raske smittebærere, som spreder bakterien stadig længere ud i samfundet. Det kan ramme os alle og ikke kun medarbejdere i landbruget.
Desværre er det ikke længere tilstrækkeligt at bede landbruget om at skrue ned for antibiotikaforbruget. Bakterien er nemlig allerede resistent, og der skal mere radikale løsninger til at fjerne den fra staldene.
Heldigvis har landbruget tidligere vist, at en målrettet indsats kan bære frugt. De fleste af os husker de mange år, da det var strengt forbudt at spise rå æg. I dag har danske fjerkræavlere sammen med myndighederne så godt som afskaffet salmonella herhjemme. I 2012 fik vi særstatus i EU, så vi kan afvise udenlandske æg med salmonella. Så sent som sidste år blev reglerne strammet igen, så danske æg er underlagt Europas skrappeste salmonellakontrol. De fleste har nu glemt, at op imod 20.000 danskere årligt blev syge af salmonella i større eller mindre omfang gennem 00’erne.
Salmonellahandlingsplanen kostede milliarder, og det bliver dyrt at slippe af med svine- MRSA. Men vi har ikke råd til at lade være.
Leave a Reply