»Du skal være parat til, at dit projekt aldrig bliver til noget«
Uddannelse: Civilingeniør i mekanisk produktudvikling, DTU
Titel: Seniorprojektleder på udviklingsprojekt med 11 medarbejdere
Sted: Novo Nordisk Research & Development, Hillerød**
Frustrationen kan indimellem melde sig hos Morten Wainach Ølgaard, projektleder med medarbejderansvar for 11 ingeniører i Novo Nordisk Research & Development. Det sker, når ledelsen høfligt, men bestemt meddeler, at virksomheden ikke har tænkt sig at satse yderligere på det projekt, som han og hans team igennem længere tid har lagt al deres energi i. Ikke fordi projektet ikke er innovativt og gennemtænkt, men fordi det ikke er et aktuelt satsningsområde.
»Jeg er af natur resultatorienteret og vil gerne være en del af en succes, så jeg skal altid lige sunde mig, når et af mine projekter bliver lagt i skuffen,« fortæller Morten Wainach Ølgaard, der sammen med 280 andre ingeniører i R&D i Hillerød udvikler fremtidens insulinpenne.
Afdelingen arbejder ud fra en optionsbaseret tankegang, hvor det handler om konstant at have den rette palet af mulige løsninger. Det indebærer naturligt, at en stor del af løsningerne bliver droppet løbende.
»Du skal være parat til, at dit projekt aldrig bliver til noget. Sådan er det bare, og det gælder om at komme op på hesten igen og hurtigt finde motivationen til næste projekt,« siger Morten Wainach Ølgaard.
Når han skal pege på det, der tiltaler ham mest ved at arbejde i Novo Nordisk, er det den konstante søgen efter at gøre det lidt bedre. Udviklingsafdelingen har i løbet af de seneste fem år gennemgået radikale forandringer for at optimere designprocesserne, fortæller projektlederen og nævner blandt andet øget fokus på robusthed, leanprocesser og design thinking som nyeste skud på stammen.
Et ekstremt højt dynamisk niveau er kendetegnet for Novo Nordisk, mener Morten Wainach Ølgaard, der tidligere har været ansat i en familiedrevet virksomhed.
»Som ingeniør og projektleder er det fantastisk hele tiden at skulle presse fagligheden. Det betyder også, at konkurrencen mellem projekterne er stor. Vi arbejder ud fra mottoet ‘steal with pride’. Kan du bruge en andens idé, så gør det, hvis det bringer projektet videre.«
»Kvalitetsafdelingen er den store politibetjent«
Uddannelse: Civilingeniør i Systemkonstruktion, Aalborg Universitet
Titel: It-supporter
Sted: Novo Nordisk site 25A, Hillerød, Diabetes Finished Products
Produktionsstyringssystemet på Novo Nordisks fabrik site 25A i Hillerød hører til de mere avancerede af slagsen. Fabrikken, der er den mest automatiserede af virksomhedens produktionsenheder, producerer titusindvis af insulinpenne døgnet rundt og er under overvågning 24/7 af en fast stab af it-supportere.
En af dem er specialist i databasesystemet Oracle, Peter Nygaard Pedersen, der bl.a. udvikler skærmbilleder til fabrikkens operatører og sikrer, at de faktuelle oplysninger i de såkaldte batch-rapporter er korrekte.
»Når der sker fejl i systemet, er det mig, der stikker snablen i databasen og finder ud af, hvordan vi retter op på det hurtigst muligt. Det mest udfordrende er, når jeg skal kode mig frem til nye løsninger og kan trække på min erfaring som SQL-programmør,« fortæller han.
Det komplekse proceslandskab i produktionen betyder, at mange forskellige it-systemer skal tale sammen, men ikke altid gør det. Når kommunikationen går skævt, fordrer det et intenst samarbejde mellem Peter Nygaard Pedersen og hans kolleger.
»Mange nye procesmetoder i Novo Nordisk-regi testes på vores fabrik. Det er en udfordring hele tiden at skulle lære nye systemer at kende på kort tid og få de forskellige fagligheder i spil,« fortæller han.
Selvom den kreative programmering udgør en del af Peter Nygaard Pedersens hverdag, betyder skrappe produktionskrav, at review af kode og testplaner også fylder.
»I Novo Nordisk er kvalitetsafdelingen den store politibetjent, der skal have alt til gennemsyn. Det betyder en del administrativt arbejde, men jeg har lært at tage det sure med det søde.«
De strenge kvalitetskrav til medicinalindustrien gennemsyrer kulturen fra it-systemer til produktionshal. F.eks. må Peter Nygaard Pedersen og hans kolleger ikke bevæge sig hurtigt i de dele af produktionen, hvor insulinen fyldes på glas, da det øger risikoen for partikelspredning. Efter seks år i virksomheden sidder de fleste regler på rygraden. Visse procedurer kan dog stadig virke omstændelige:
»Der er en tendens til at gøre it-systemerne mere komplicerede end nødvendigt. Der er mange kokke indover, og det er ikke altid, at der lyttes tilstrækkeligt til brugerne.«
»Indlæringskurven har været ekstremt stejl«
Uddannelse: Civilingeniør i kemi, Aalborg Universitet
Titel: Driftssupporter
Sted: Novo Nordisk insulinproduktion, Kalundborg
Direkte fra universitetet begyndte civilingeniør Lasse Riisager sidste sommer som driftssupporter på Novo Nordisks insulinfabrik i Kalundborg.
I løbet af de seneste måneder er han gradvist blevet mere og mere fortrolig med processerne på verdens største insulinfabrik. Begreber som søjlekromatografi, isofældning og centrifugering er ikke længere bare teoretiske abstraktioner, men en del af hverdagen.
»Det har overrasket mig, at læringskurven har været så ekstremt stejl,« siger Lasse Riisager.
Med ansvaret for et af de kromatografiske oprensningstrin i Insulin Aspart-produktionen holder han til daglig øje med de procesparametre, der kan afsløre, om processen kører, som den skal.
Opstår der fejl i de kemiske processer, er det hans opgave at løse problemet. Det indebærer kontakt til en bred palet af kolleger, lige fra driftsoperatører og laboranter til medarbejdere fra Novo Nordisks kvalitetsafdeling. Med Lasse Riisagers ord fungerer han som en blæksprutte, der tager kontakt til alle relevante parter.
Den største udfordring i arbejdet har indtil nu været at forstå de særdeles skrappe myndighedskrav, som Novo Nordisk er underlagt.
»Det har været svært at finde ud af, hvad jeg må og ikke må: Hvilke dokumenter er jeg kvalificeret til at skrive under på, og hvilke opgaver må jeg udføre selvstændigt.«
Et faddersystem, hvor nyansatte følger en erfaren medarbejder, skal gøre det nemmere hurtigt at komme ind i Novo Nordisks arbejdsgange. Desuden har en uges praktikophold i produktionen gjort underværker.
»Det er altid fantastisk at forlade computeren og komme ned i fabrikken. Det er her, jeg virkelig har lært at forstå detaljerne i processen,« fortæller Lasse Riisager.
Bagsiden ved at arbejde i en produktion af Novo Nordisks størrelse er imidlertid, at der ifølge kemiingeniøren kan opstå træghed i systemet. Som for eksempel når arbejdsgangene på de forskellige fabrikker skal ensrettes.
»Organisationen kan indimellem føles for stor. Det kræver mange møder og tager meget lang tid at implementere ændringer. Det har jeg lige skullet vænne mig til,« siger han.
»Sygdom er et ømt emne at tale med fremmede om«
Uddannelse: Diplomingeniør, maskinretning fra DTU
Titel: Udviklingsingeniør
Sted: Novo Nordisk, Research and Development Devices, Hillerød
Diplomingeniør Mie Haraldsted har måttet dyrke helt nye sider af sig selv, efter at hun for to år siden blev ansat i Research & Development i Novo Nordisk. Med en fortid hos den engelske støvsugerproducent Dyson og mobiltelefongiganten Nokia skulle hun pludselig vænne sig til at designe udstyr til patienter med en livstruende sygdom.
»Udvikling af medicinalvareudstyr er noget helt andet end at udvikle en støvsuger. I modsætning til at designe en forbrugsvare er der jo ingen, der drømmer om at få en insulinpen,« forklarer hun.
Som fast del af sit arbejde bruger hun ofte tid hjemme hos diabetespatienter for at få inspiration til produktudvikling. Hun har blandt andet været i USA og England for at forstå udenlandske brugeres behov.
»Sygdom er et ømt emne at tale med fremmede om, og det har indimellem krævet en dyb indånding. Der er mange følelser på spil for brugerne,« fortæller Mie Haraldsted.
Evnen til at lytte og tilsidesætte egne idéer om, hvad der fungerer bedst, er ikke altid lige nemt, fortæller maskiningeniøren. Ikke desto mindre er det forudsætningen for at kunne designe et brugervenligt produkt.
»Som ingeniør føles det fremmed at være den, der ikke ved noget. Jeg har skullet vænne mig til at stille spørgsmål frem for at komme med svarene,« siger hun.
Inspirationen til at udvikle nye produkter komme ikke alene fra brugerne, men også fra de mange udenlandske kolleger, der er del af Novo Nordisk R&D. Engelsk er hovedsprog i afdelingen, og den internationale kultur bryder vanetænkningen, fortæller Mie Haraldsted:
»Mine kolleger fra Spanien og Irland genererer idéer på helt andre måder end os. De udfordrer hele tiden vores designprocesser.«
Leave a Reply