Nu får de første danskere afkalket vand i hanerne

Brøndby Kommune har som den første i landet givet tilladelse til, at kommunens vand bliver blødgjort. Hofor (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) forventer at kunne blødgøre kommunens vand ved hjælp af den såkaldte pellet-metode i løbet af 2016.

»Lige nu er vi ved at afprøve pellet-metoden, som vi agter at tage i brug i kommunen i 2016. Nu ser det ud til, at det virker, som det skal, og at vi kan levere en vandkvalitet, som er ca. ti hårdhedsgrader, sådan som vi har lovet,« siger chefkonsulent Søren Lind fra Hofor.

Hofor håber at kunne udbrede blødgørelsen af vandet i de kommende år, så hele hovedstaden kan have blødere drikkevand i 2022. Det kræver dog politisk godkendelse fra alle områdets kommuner.

Selskabets egne beregninger viser, at en gennemsnitsfamilie på fire i hovedstaden vil kunne spare omkring 500 kr. årligt som følge af blødere vand. Ifølge beregninger fra Cowi vil hovedstadens husstande tilsammen kunne spare 228 mio. kr. om året på at have afkalket vand.

Indtil videre har Hofors bestyrelse, herunder hovedstadskommunernes repræsentanter, sagt god for forsyningsselskabets planer, men det kræver konkrete godkendelser fra de enkelte kommuner, før projektet kan udbredes yderligere.

Hertil kommer, at ombygningen af vandværker og koordinationen mellem de forskellige værker og kommuner tager tid. Når vandets hårdhed kan reduceres, skal det beregnes, hvordan blødt vand reagerer, når det blandes med væsentligt hårdere vand. Hvis der er for stor forskel i hårdheden, kan vandet overmættes med kulsyre og skabe såkaldt aggressivt vand.

»Risikoen ved et højt kulsyreindhold er, at det kan ætse på de eksisterende belægninger i rørene og skabe meget urent vand og slide på rørene,« siger Søren Lind.

Derfor sænkes vandets hårdhed nu til hårdhedsgrad ti, men ikke lavere.

Kvartssand skal standse kalk

Pellet-metoden, der skal bruges til at udfælde kalk fra drikkevandet i Brøndby, indebærer, at kvartssandet skal ‘svæve’ i vandet i et syv meter højt rør. Her pumpes vandet igennem fra bunden mod toppen. Undervejs udfældes kalk fra vandet på kvartssandet, fordi der samtidig er tilsat natriumhydroxid til reaktoren, som skaber krystallinsk udfældning af kalciumkarbonat på kvartskornene.

Den basiske natriumhydroxid kræver dog, at det afkalkede vand skal pH-neutraliseres igen, når det kommer ud af reaktoren, fortæller Søren Lind.

»Vi tilsætter et lille overskud af natriumhydroxid. Det betyder, at vandet ikke er egnet til drikkevand, før der er tilsat kulsyre for at nedjustere pH til normalt drikkevand.«

Hvordan påvirker det vandet, at der har været tilsat både natriumhydroxid og kulsyre?

»Man påvirker jo vandet, så snart man gør noget ved det. Natriumhydroxiden bliver fuldstændigt pH-neutraliseret af kulsyren, men det, der ikke bliver fjernet, er natrium fra den tilsatte mængde natriumhydroxid,« siger Søren Lind.

Han påpeger dog, at indholdet af natrium vil stige, men stadig vil ligge pænt under grænseværdien i det blødgjorte vand. Et natriumindhold højere end grænseværdien ville give vandet en let saltet smag.

Metoden har desuden den fordel, at blødgøringsprocessen medudfælder 95-100 pct. af den mængde jern og mangan, der findes i vandet, så blødgøringen kan erstatte det normale forfilter på vandværket.

Når tilstrækkeligt meget kalk har udfældet sig på et kvartskorn, ender det i bunden af reaktoren, hvor tilkalkede kvartskorn, de såkaldte pellets, bliver aftappet flere gange i døgnet. Modsat findes der i toppen af reaktoren kvartskorn, der er næsten rene. Hofor forventer, at de mange kasserede pellets bliver godkendt som jordforbedringsmiddel til landbruget.