Daily Archives: October 21, 2014

OnePlus One er en af årets absolut mest attraktive telefoner. En af grundene til, at den har fået den noget flatterende titel, er, at den kun koster 2.400 kroner for en 64 gigabyte model.

Det er halvdelen af prisen af en tilsvarende model hos Samsung, HTC, Sony eller LG.

Men telefonen har været mærket af en stor akilleshæl: Den har været nærmest umulig at få fat på.

Telefonen, som er produceret af det snart et år gamle firma OnePlus, har kun været til salg igennem et invite-system, hvor det krævede en invitation for at få lov til at købe telefonen.

Invites kunne kun fås igennem konkurrencer eller ved at skrive sig op til lange ventelister, og der har været rift om telefonen, hvilket har givet mange, lange ventelister.

Men det ser ud til at være slut nu – i hvert fald for en enkelt dag.

OnePlus One bliver sat til salg for alle i en form for pre-order-system på mandag 27. oktober mellem klokken 15 og 16.

Det er rigtigt: Kun en enkelt time.

Alle telefoner købt i den time vil blive solgt til forbrugerne.

Først bliver OnePlus’ lager tømt og derefter bliver der bygget telefoner svarende til antallet af pre-orders.

Du kan allerede nu indskrive en ordre på OnePlus’ hjemmeside og gemme den til mandag, hvis du er interesseret i telefonen.

Hvorfor sælger de den ikke bare normalt?
OnePlus One’s salgshistorie er noget atypisk.

Ideen om at tage et produkt og kun sælge det igennem særligt opbyggede invite-systemer er ikke unik, og bruges ofte til at skabe en form for hype omkring et givent produkt.

Det bliver pludseligt nok eksklusivt, som man bare må være have, og det har OnePlus One udnyttet til fulde – og måske endda også lidt for meget.

Vi kan se det samme ske med det sociale medie Ello for tiden, hvor sitet pludselig fik en gigantisk hype og interesse, selvom det er en noget sparsom oplevelse.

Googles Gmail var oprindeligt også en Invite-only tjeneste i en længere periode, hvilket også gav en vedvarende interesse.

Faktisk er det i dag en af de mest brugte cloud-mailklienter på markedet.

Invite-systemet er dog ved at give bagslag for OnePlus.

Mange har set sig utilfredse på det, og har – rent psykologisk – følt sig udstødt efter ikke at have fået muligheden for at købe en telefon: De har følt det som en afvisning ved natklubben.

Det har betydet et stigende utilfreds community, som ellers har været stærkt og støttende i lang tid.

OnePlus tjener ikke styrtende på OnePlus One, men det har heller ikke været meningen. Med OnePlus One har det kinesiske firma opbygget et renommé.

OnePlus One har bevist, at firmaet kan bygge en telefon, som ikke bare kan være billig, men som også kan udfordre de eksisterende telefoner på markedet.

Det er en investering for OnePlus: Sælg OnePlus One billigt og få flere kunder, når engang OnePlus Two kommer til salg til næste år til en højere pris.

Har du fået fat i telefonen så fortæl dine medlæsere, hvad du synes. Er den værd at købe på mandag, hvor alle kan få adgang til den? 

Læs også: OnePlus One er en toptelefon til bundpris

Vilde specs til prisen
Her hos Computerworld var vi glade for OnePlus One, da vi testede den.

Du kan læse hele testen her.

Selv om der nok findes bedre telefoner på markedet, både software-og hardwaremæssigt, så findes der ingen i den kvalitet til den pris.

Samsung Galaxy S5 eller Samsung Alpha giver hver gode oplevelser og er gode Android-telefoner, men S5 har ikke nær så god kvalitet som OnePlus One, og selvom Alpha har et fantastisk metallisk finish, så kan den på ingen måde hamle op med prisen på OnePlus One.

• 16 gigabyte – hvid/ 64 gigabyte – Sort (den testede) Ingen mulighed for SD
• 5.5 tommer 1080 x 1920 IPS skærm (401 PPI)
• 3 gigabyte ram
• 3G/4G
• 13 megapixel kamera (kan optage 4K) samt 5 megapixel frontkamera
• 162 gram

Mette With Petersen, nordisk direktør for kanal-salget.

Interview: Sas Institute vil ikke længere stå alene med salget af virksomhedens software til big data-løsninger.

Derfor er firmaet gået på jagt efter cirka 20 nye venner i den danske underskov af forhandlere og partnere, som skal hjælpe til med salgsarbejdet – primært rettet mod mellemlaget i dansk erhvervsliv.

Sas Institute vil nemlig stadig have en salgsorganisation indenfor egne rækker til at tage hånd om de helt store løsninger.

Kan ikke klare det selv
Via forhandler- og partner-netværket vil firmaet sælge big data-løsninger til mellemstore danske virksomheder, og det produkt, der primært skal sælges til virksomhederne, er Visual Analytics.

Arbejdet har Sas sat i søen sammen med en nyansat kvinde, Mette With Petersen, der skal være spydspidsen rettet mod partner- og forhandlermarkedet i Norden.

Hvorfor opbygger i et partner- og forhandlernetværk? Kan I ikke selv sælge produkterne?

“Vores egen salgsorganisation er typisk rettet mod enterprise-markedet. Vi kan ikke række ud til alle de nye kunder i denne målgruppe, og vi har heller ikke erfaringen i denne del af markedet. Derfor er det helt naturligt at alliere sig med dem, der ved noget om de mellemstore firmaer,” siger Mette With Petersen, nordisk direktør for kanal-salget.

Ligeledes peger hun på, at forhandlerne kan dække vertikaler – eksempelvis indenfor procesindustri – hvor Sas Institute ikke er i dag.

“Løsningerne og teknologien bliver billigere og billigere, hvilket betyder, at dette segment kan få glæde af big data- og analyseværktøjer til en overkommelig pris,” fortæller hun.

“Løsningerne er også blevet langt mere brugervenlige, og de er ikke kun for statistikere, men også ganske almindelige erhvervsfolk.”

Det samme – bare mindre
De mellemstore firmaer er da også en helt ny produktkategori for Sas, der typisk har haft fokus på de helt store.

Er det en light-løsning, som partnerne skal sælge til virksomhederne i mellemklassen?

“Nej, det er det ikke. Det er komplette løsninger, der bare er skaleret ned i størrelse. På den måde kan en kunde begynde på en fire core-cpu og ikke et kæmpe it-setup. Software og funktioner er de samme.”

Har I fundet partnere i Danmark endnu?

“Ja, vi har indgået en aftale med IT-Kompagniet. Vi skal nok finde yderligere 10 til 20 forhandlere og partnere lidt afhængig af, hvem vi finder frem til.”

Vil I med tiden skubbe hele salget væk fra Sas Institute og ud til forhandlerne?

“Lige nu handler det om at etablere partnerskaber i kanalen, der kan hjælpe os med salget. Det er bare et ekstra ben i salgsarbejdet.”

Løsningerne som partnere og forhandlere skal sælge består af lejeaftaler af den software som Sas Institute udvikler som leveres på dedikeret hardware.

Der er ikke løsninger i skyen?

“Ikke lige nu, men det er noget, vi arbejder hårdt på at få til at fungere.”

Hvor mange penge skal der omsættes for på dette marked?

“Vi skal gerne op på en omsætning på cirka 500 millioner kroner indenfor de næste sæsoner.”

Globalt partnernet
Ideen om et forhandlernetværk er ikke begrænset til Danmark men et led i en international strategi.

Det fortæller virksomhedens amerikanske grundlægger og direktør, Jim Goodnight.

Sas institute vil opbygge et globalt forhandler- og patner-net, der kan servicere og sælge til de mellemstore virksomheder i hele verden.

Firmaet har i den forbindelse tegnet en verdensomspændende aftale med firmaet Arrow ECS, der skal være distributionspartner af Sas-software, og som skal opbygge et forhandler- og partnernetværk.

Læs også:
Salesforce får nu eget analyseværktøj i skyen

Mangel på nye it-talenter? Her oplærer vi dem selv

Den amerikanske elbil-producent Tesla Motors har netop lanceret en ny D-serie, hvor D’et står for ‘Dual Motor.’�

Tesla fortæller, at model S således vil komme i en D-udgave med to motorer og firehjuls-træk.

Topmodellen bliver Tesla Model S P85D, hvor de to motorer – en i hver ende – har en samlet effekt på 691 heste fordelt på 470 heste bag og 221 foran.

Det gør angivelig el-lynet i stand til at komme fra 0 til 100 på 3,2 sekunder.

I sin præsentation af D-modellerne fortæller Tesla-grundlæggeren Elon Musk, at det føles som at lette med et jagerfly fra et hangarskib.

Læs også: Ny monster-elbil er en ren Tesla-dræber

Foto: Tesla.

Tesla forsyner bilerne med en autopilot.

Mere interessant er dog den nye køreteknologi, som er bygget ind i bilens computer.

Den beskrives som en autopilot, der selv kan navigere og læse omgivelserne, eksempelvis fartskilte.

Funktionen benytter en kombination af radar og en 360-graders ultralyds-sonar til at fortælle elektronikken hvad, der sker i bilens omgivelser.

Ligeledes er navigationen baseret på kameraer og billedgenkendelse. Systemet kan blandt andet fotogenkende andre biler eller eksempelvis et stop- eller hastighedsskilt.

Autopiloten kan også skifte vejbane på motorvejen.

Føreren skal vippe blinklyset i den ønskede retning, herefter kontrollerer bilen selv omgivelserne og skifter til yderbanen.

Det fortæller blandt andet The Verge.

Læs også: Her er verdens sejeste elbil

Ikke selvkørende
Der er ikke tale om en selvkørende bil i stil med den Google arbejder på, men et system, som skal reducere risikoen for ulykker, da bilen selv kan opdage forhindringer under kørsel.

Systemet byder også på mulighed for automatisk parkering og en James Bond-funktion, hvor du kan kontakte bilen via en app på telefonen, hvorefter den selv kører fra p-pladsen og hen til din dør.

Det skriver tek.no.

I videoen kan du få en fornemmelse af, hvordan it-systemet virker.

Flere billeder: Se vores store galleri af Tesla Model S

Se også: Video: Sådan virker kæmpe-skærmen på Tesla S

Sådan ser grafikken på en NFC-terminal ud. Foto: Nicolai Devantier.

Fra tredje kvartal i 2015 vil Dankortet løbende få indbygget den lille chip. Det sker i en fællesaftale mellem alle bankerne i Danmark.

Men allerede nu har Danske Bank indbygget NFC-teknologien (Near Field Communication) i et af bankens betalingskort kaldet MasterCard Direct.

Hos betalingsterminal-firmaet Point er man også i fuld gang med at udskifte terminalerne hos de handlende med den nødvendige læseteknologi til de nye kort.

Det kontaktløse kort er udstyret med en chip og en antenne, som kommunikerer med terminalen, og betalingen gennemføres ved at holde betalingskortet over den trådløse kortlæser. Et bip og en lille blinkende lampe fortæller, at betalingen er aflæst korrekt.

Læs også: Sådan virker trådløs NFC-betaling i Danmark

England giver den trådløs gas
I andre europæiske lande er man allerede i fuld gang med de trådløse betalinger, der eksempelvis hitter i England.

Ifølge UK Cards Association foretages der i Storbritannien over 370 kontaktløse betalinger hvert eneste minut, og i marts 2014 blev der handlet for 100 millioner pund, svarende til lige knap en milliard danske kroner.

Systemet kan blandt andet anvendes i Londons offentlige transportsystem, på McDonalds og hos kaffegiganten Starbucks.

I Danmark blev den første trådløse løsning præsenteret i cafe-kæden Joe and the juice i august.

Så sikkert er det
Danske Banks vicedirektør, Jesper Nielsen, er en af initiativtagerne til løsningen hos Joe and the juice, og han er ikke bekymret for sikkerheden.

“Vores erfaringer fra Englang, hvor der er 38.000.000 NFC-kort viser, at der ikke er problemer med svindel,” siger Jesper Nielsen fra Danske Bank.

“Faktisk er der mindre svindel, blandt andet fordi der er koder på mobilerne (i Danmark vil de trådløse chip dog være på betalingskortet i første omgang, red.).”

At teknologien er sikker bekræftes af Bo Skeel, sikkerhedsmand i firmaet Bitdefender.

“En trådløs transaktion foregår maksimalt ti centimeter fra terminalen, og der er en unik, indbygget sikkerhedskode til at identificere hver transaktion. Hvis en enkelt kode bliver brugt flere gange, bliver transaktionen blokeret,” fortæller han.

Ligeledes peger han på den lave beløbsgrænse som en ting, der ikke inviterer svindlere til at bruge tid på at fifle med teknologien.

“Du kan kun bruge kontaktløs betaling uden PIN-kode til mindre beløb, Nets forventer at beløbsgrænsen i Danmark bliver på 200 kroner. Derudover skal man hver femte gang indtaste sin PIN-kode.”

Beløbsgrænsen er dog ikke fastsat, og den vil sandsynligvis rykke sig med tiden, og der er da også observeret snyd, fortæller han.

“Mange kontaktløse kort bruger radioteknologi (RF) eller det nyere Near Field Technology (NFC), der forvandler din smartphone til en digital tegnebog. Men undersøgelser har i løbet af det sidste årti vist, at kriminelle kan stjæle data ved at bruge en forstærker og en antenne, der er lille nok til at være i en rygsæk,” siger han, og konkretiserer:

“University of Surrey påstod sidste år at have opsnappet transaktionsdata med 45 centimeters afstand, og vi ved, at nogle kunder i britiske Marks & Spencer har oplevet at betale ved et uheld”.

Terminalproducenten Point påpeger dog, at der er lagt sikkerhed ind i den software, der er i terminalerne for at undgå uheld eller aflytning af de data, der bevæger sig trådløst mellem chip og terminal.

“Vi har arbejdet længe med den software, der er i terminalerne. Vi er underlagt strenge certificeringer fra Visa og MasterCard, der skal overholdes,” siger Chris Lund-Hansen fra Point.

PCI-krav
Sikkerhedskravene udstikkes med PCI-regelsættet (Payment Card Industry Data Security Standard), der er en fællesstandard for kortbrug.

“Det betyder, at der er helt klare regler for eksempelvis kryptering mellem NFC-chip og læser, så uvedkommende ikke kan lægge sig imellem en betaling. Visa og MasterCard har bygget sikkerheden ind i chippen, så man køber simpelthen en certificeret chip.”

PCI-standarden fastsætter blandt andet også regler for opbevaring af kortdata, og at der skal være kryptering fra væg til væg.

Sikkerhedsmanden peger da også på, at der er flere fordele end ulemper ved de trådløse betalinger.

“Der er ingen tvivl om at kontaktløs betaling er fremtiden og mulighederne er uendelige Forbrugerne og detailhandelen går en meget spændende tid i møde,” siger han.

Foto: Nicolai Devantier.

Sådan er du på den helt sikre side
Brist i sikkerheden bunder ofte i uopmærksomhed fra brugeren, og Bo Skeel giver følgende tre råd til dig, der vil anvende de trådløse muligheder med størst mulig sikkerhed.

En trådløs chip kan blive udsat for aflæsningsangreb, fordi enhver kan kommunikere med en NFC-chip, hvis man har den nødvendige teknologi.

Derfor anbefaler han, at du altid benytter en kortholder eller tegnebog for at beskytte mod uønsket scanning af kortet.

Hackede terminaler er et andet problem, siger han.

“Disse angreb foregår ved, at legitime betalingsterminaler udskiftes med falske terminaler. De hackede terminaler kan opfange kundens data, herunder PIN-koden. Det er meget vanskeligt at opdage en hacket terminal. Vær opmærksom på alt mistænkeligt,” lyder rådet.

Sidste tip fra Bo Skeel handler om de såkaldte relay-angreb, hvor en hacket terminal sender gerningsmanden offerets data til en medskyldig, der så kan bruge data til at gennemføre en anden ulovlig transaktion.

“Du kan nedbringe risikoen ved at vælge tjenester med bedre kryptering,” siger han.

Hvis uheldet er ude, er reglerne de samme som eksempelvis gælder for svindel med et Dankort. Bankens dækningsregler er også de samme.

Der har allerede været forsøg med NFC-betalinger i Danmark: Smart NFC-teknologi erstatter kontanterne på Roskilde

Læs også:

NFC-telefoner skaffer ejeren øl på Roskilde

Vil Apple dræbe NFC med denne teknologi?

Dansk NFC-pioner vil gøre din pung overflødig

Måske har du en bredbåndsforbindelse på 2, 10 eller 20 mbit/s, eller måske du ligefrem den lykkelige bruger af en 50 eller 100 mbit-forbindelse?

Det er den slags hastigheder, der typisk er i spil, når det gælder danske bredbåndsbrugere, og selvom mange almindelige forbrugere nok finder det helt tilstrækkeligt, så er der også dem, der godt kunne tænke sig langt højere hastigheder. 

Hvis du i løbet af efterårsferien har drømt om en ny bredbåndsforbindelse, der kan give din nuværende baghjul, så burde du måske være rejst til Sydkorea i stedet for til Vesterhavet.

I hvert fald er man i Sydkorea i gang med at tage hul på 10 Gbit/s-æraen.

Det er SK Broadband, der ifølge stopthecap.com netop har lanceret en 10 Gbit/s-løsning, og det er ikke mindst noget landet lægger vægt på i det konstante teknologi-kapløb med USA.

“I 1960′erne holdt verden øje med NASA, der sendte mænd til månen, og mange af os voksede op med en forbløffelse over de konstante fremskridt hos amerikanerne. Nu holder amerikanerne øje med os,” udtaler en Natsuki Kumagai i forbindelse med præsentationen af 10 Gbit-løsningen.

SK Broadband forklarer ifølge stopthecap.com, at hvor det i dag tager 80 sekunder at downloade en film på 1 GB på en gennemsnitlig forbindelse i Sydkorea, så ryger det ned på 0,8 sekunder med den nye forbindelse.

Hvad med uploadhastighederne?
Historien melder sjovt nok ikke noget om uploadhastigheden, selvom det ofte er på den front, at udviklingen står noget i stampe. 

For nylig viste en britisk undersøgelse, at mens den gennemsnitlige downloadhastighed i England nu er på 18,7 mbit/s, så hedder uploadhastigheden kun 2,4 Mbit, og billedet er stort set det samme i Danmark.  

Selvom det rent teknisk sagtens kan lade sig gøre at øge upload-hastigheden, så er mange kommercielle løsninger typisk baseret på asymmetriske forbindelser, eksempelvis 10/1, 25/2 eller 5/10.

Denne figur fra Erhvervsstyrelsen viser udviklingen i medianen på markedsførte download-og uploadhastigheder i fra 2007 til 2013 i Danmark.

Det hurtigste bredbånd i Danmark
Selvom de danske top-hastigheder blegner noget, når man sammenligner med Sydkoreanernes, så er også danske selskaber i gang med at sætte turbo på bredbånds-udviklingen.

Eksempelvis har en del borgere i Dronninglund i dag adgang til op til 1 Gbit/s-forbindelser hos Bredbånd Nord.

Hos Waoo kan man i dag over fibernettet få hele 500/500 Mbit/s - hvis man altså vil betale 999 kroner om måneden. 

Her er de danske bredbånds-muligheder
Ifølge Erhvervsstyrelsens bredbåndskortlægning (PDF) havde 70 procent af de danske husstande og virksomheder medio 2013 mulighed for at få en bredbåndsforbindelse på 100 Mbit/s i downloadhastighed – i 2010 var det kun 23 procent, der havde adgang til den slags hastigheder.

Selvom upload-mulighederne halter noget bagefter, går det trods alt også frem på den front. 

I 2010 havde 22 procent af adgang til 10 Mbit/s i uploadhastighed – det var i 2013 steget til 55 procent, skriver Erhvervsstyrelsen i rapporten.

Læs også:

Kæmpe bredbånds-rapport offentliggjort: Sådan klarer Danmark sig

Derfor er danske internethastigheder et utroværdigt skønmaleri

Din næste bil kan være udstyret med forlygter, der er programmeret til, at billisterne forude ikke bliver blændet, når de passerer eller bare har dig i bakspejlet.

Hvordan fungerer teknologien?
“At opfange andre biler er den nemmere del: Mazda bruger et kamera og lasere, der allerede er monteret i bilerne for at undgå sammenstød. Nu bliver kameraet og laserne brugt til at spore en modkørende bil op til 400 meter væk og spore baglygterne af en forankørende bil mere en cirka 120 meter forude.” siger en repræsentant for Mazda til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Teknologien er dog ikke helt ny. BMW har nemlig allerede lanceret en lignende teknologi på forskellige af selskabets luksus-modeller.

Forskellen fra BMW’s teknologi er, at der her er en lille motor, der driver en klap, som så dækker en del af forlygten, når der er brug for det.

Baseret på LED
Mazdas forlygter er delt op i fire “blokke” af LED-lys, som kan slås til og fra.

Når bilens sensorer opfanger en bil, slår computeren automatisk det lys fra, der rammer den modkørendes blik. På den måde vil modkørende ikke blive blændet og har bedre sigtbarhed forude.

Mazda har også prøvet på at udvikle andre ting til at forbedre sikkerheden for chaufføren i bilen.

Der bliver arbejdet på at få udviklet en automatisk forlygtehæver, hvilket betyder, at forlygten vil hæve sig, når bilen opnår en bestemt hastighed.

Derved vil det blive nemmere for chaufføren at se vejen længere fremme.

Industrigiganten Samsung er en af de aktører, der arbejder på at finde løsningen på den næste generation af mobilteknologi til dig og mig, længe før dagens 4G/LTE netværk er rullet ud i hele verden.

Det koreanske selskab har netop lukket lidt op for posen med testresultater, og oplyser, at de har opnået datahastigheder på 7,5 Gbit per sekund i en stationær opstilling, hvilket svarer til cirka 30 gange den maksimale hastighed i det eksisterende netværk.

Der er dog stadig lidt vej op til den forventede hastighed i 5G-netværket på 10 Gbit per sekund.

Ligeledes har firmaet testet teknikken i bevægelse, og her kunne forskerne bygge en stabil overførselshastighed på 1,2 Gbit per sekund i en specielbygget Huyndai-minivan, der kørte 110 kilometer i timen på Everland-racerbanen i Sydkorea.

Firmaet betegner selv testen som første gang, det er lykkedes at nå 1,2 Gbit per sekund med 110 kilometer i timen.

Det skriver Computerworlds internationale nyhedsbureau.

I den forbindelse har firmaet optaget denne video af forsøget.

Ikke 5G
Firmaet kalder selv radioteknologien for 5G, men det er nok at tage munden lidt for fuld, for der er endnu ikke fastlagt specifikationer for, hvad 5G skal være.

Danske forskere er faktisk helt med fremme i udviklingen af 5G’s epic-center.

På Aalborg Universitet sidder en stribe forskere, som skal være med til at definere – og ikke mindst finde frem til – den teknologi, der skal bygge infrastrukturen til den næste generation af det mobile netværk.

Samsung har baseret forsøget på en 28 GHz radioteknologi, men andre teknologiselskaber benytter forskellige frekvensbånd i sine test at den næste generation mobilnet.

NTT DoCoMo, Ericsson og Nokia har eksempelvis kørt test af deres teknologier i 70 GHz-frekvensbåndet.

En ny net-verden
Den næste generation vil ikke bare betyde hurtigere datapakker, som kort fortalt skiller 3G og 4G fra hinanden.

Der er tale om en helt ny type netværk og hastigheder, der vil revolutionere it-forståelsen og tvinge alt fra bilfabrikanter til medicinalindustri til at tænke på en helt ny måde.

Forvent en overførselshastighed på 10 gigabyte eller en fuldfed spillefilm per sekund.

Du kan læse mere om 5G her: Sådan bliver fremtidens 5G-netværk og her: Derfor bliver 5G et totalt anderledes mobilnetværk

Ikke et netværk uden problemer
5G-netværk er en helt ny type netværk, der kræver en helt ny infrastruktur, så der skal graves en masse kabler ned og foretages en masse andre forberedelser.

Ligeledes skal mastedækningen være langt mere massiv, end den er i dag. Så selve forberedelserne med at bygge en ny infrastruktur er en kæmpeopgave og derfor også en stor barriere.

Det har Wen Tongs, Vice president of wireless research i firmaet Huaweis teknologiafdeling tidligere fortalt, da Computerworld interviewede ham om 5G-fremtiden.

Vi spurgte ham også, hvornår den almindelige forbruger kan regne med at få glæde af teknologien?:

“Jeg forventer, at teknologien er klar i 2020, men herefter er det svært at spå om tidsperspektivet. Det bliver markedet eller eksempelvis politikerne, der skal tage beslutninger om udrulningshastigheden. I de store byer vil det naturligvis komme hurtigere end i de områder, hvor der er langt mellem folk, specielt fordi infrastrukturarbejdet er så omfattende,” lød vurderingen.

For at sætte tingene lidt i perspektiv så er Huawei, der står for udruldningan af TDC’s 4G-netværk, lige blevet færdig med den øvelse på Sjælland.

Men der er stor sydkoreansk interesse for, at komme først.

Myndighederne sagde i januar, at de var parate til at smide en halv milliard dollar i udviklingen af 5G-teknologier.

En af statens begrundelser for at give den solide klat penge er blandt andet, at de olympiske vinterlege skal afholdes i Pyongchang i 2018, hvor man gerne vil have mulighed for at anvende 5G-teknologien.

Læs også:
Huawei: 5G er så potent, at vores viden om it og netværk skal genstartes

5G på vej: Sådan skal Europa komme først med vild teknologi

Derfor bliver 5G et totalt anderledes mobilnetværk