Daily Archives: October 23, 2014

Afskriver banksystemer for over 2 milliarder: Nordea vil bygge nyt it-fundament

Nordea vil over de kommende år udskifte bankens nuværende it-systemer med en samlet løsning, der skal fungere som en fælles platform på tværs af lande. Af bankens regnskab for 3. kvartal fremgår det, at der skal investeres yderligere 30-35 pct. mere i it over de næste 4-5 år, svarende til 500-700 mio. kroner. Ved samme lejlighed afskriver Nordea 344 mio. euro på de nuværende it-systemer, svarende til 2,6 mia. kroner.

De nye it-investeringer skal bruges til at opbygge en samlet platform, som den fremtidige it-udvikling skal bygges på.

»Nordea afskriver nogle gamle it-systemer, som de nok havde regnet med havde levet lidt længere, end de nu kan se bliver tilfældet. De er nødt til at gå over til nye it-platforme, som er gearet til den verden, kunderne også befinder sig i,« siger seniorpartner i konsulentvirksomheden PlusCon Henning N. Jensen, som blandt andet rådgiver om betalingsteknologier.

Han peger i den forbindelse på, at en anden bank har været igennem en lignende udvikling med at opbygge en samlet it-platform.

»Danske Bank foretog jo et lignende skifte for en del år siden, dog i noget mindre målestok. Og måske Nordea også burde have gjort det tidligere, så de var mere på forkant med udviklingen, end tilfældet er nu.«

Den digitale udvikling i bankverdenen viser sig blandt andet i form af bankforretninger foretaget fra mobile enheder. Af Nordeas kvartalsregnskab fremgår det, at antallet af login fra bankens mobil-løsning er steget med 50 pct. fra 3. kvartal 2013 til 3. kvartal 2014. I samme periode er antallet af transaktioner foretaget via mobilbanken steget med 90 pct.

Om den udvikling siger Claus Christensen, Head of Group Identity og Communications i Nordea:

»Det er som sådan ikke en overraskende udvikling. Men væksten i mobile transaktioner er jo et billede på, hvor stærkt digitaliseringen går i samfundet.«

En samlet platform

Claus Christensen beskriver Nordeas øgede investering i it i de kommende år som bankens svar på den generelle digitalisering af samfundet, hvor alting bliver mere online og mobilt. It-investeringen skal konkret munde ud i en samlet platform, der skal erstatte de forskellige platforme, Nordea i dag anvender.

»Ingen ved jo, hvad kunderne konkret efterspørger om 4-5 år, men vi ved, at det kommer til at skulle gå stærkt med at kunne levere nye løsninger og produkter. Og for at opnå den hurtighed og fleksibilitet tror vi, det er rigtigt at mindske kompleksiteten og bygge et nyt fundament,« siger Claus Christensen.

Han forventer, at kunderne i fremtiden i stigende grad vil have skræddersyede løsninger. Og i den forbindelse skal den kommende platform på Big Data-vis hjælpe med at samle kundedata, så de kan bruges til at målrette løsninger.

»Vi skal have enkle processer og en enkelt platform, der kan bygges kundeløsninger oven på. I den forbindelse konsoliderer vi også vores data, så det bliver lettere at samle data og målrette tilbud til kunderne,« siger Claus Christensen.

Lovgivningskrav

Derudover er der løbende lovgivningskrav til bankens systemer, der giver anledning til at tilpasse it-systemerne.

»Vi skal kunne scanne alle transaktioner for, om de er mistænkelige i forhold til hvidvask og den slags ting, som vi skal rapportere til myndigheder. Og i dag bygger man systemer oven på gamle systemer for at leve op til disse krav. Og det er med til at øge den generelle kompleksitet,« siger Claus Christensen og påpeger, at gamle systemer i denne sammenhæng vil sige 4-5 år.

Henning N. Jensen vurderer, at netop EU-regulering af den finansielle sektor spiller en væsentlig rolle for Nordeas beslutning om at bygge en ny it-platform op i stedet for at vedligeholde forskellige nationale systemer. Han peger i den forbindelse på, at Nordea på nuværende tidspunkt er økonomisk gearet til at foretage investeringen i ny it.

»Det er klart, at EU-lovgivning spiller en væsentlig rolle for denne beslutning. Hvis udvikling på fire forskellige nationale platforme kan erstattes af udvikling på en fælles platform for at leve op til lovgivningen, så er det jo en god begrundelse for at bevæge sig videre ud ad den vej. Og når Nordea nu har økonomien til det, er det jo fint at tage hele afskrivningen af de gamle it-systemer i et hug,« siger han og tilføjer:

»344 millioner euro er mange penge. Men Nordea, der er blandt Europas største banker, har et overskud, hvor de kan tåle at tage afskrivningen.«

Posted in computer.

I skovens dybe stille ro: På besøg hos den ukendte it-mangemilliardær Jim Goodnight



Jim Goodnight, chef og stifter af Sas Institute.

Om Sas Institute:

Sas Institute udvikler software til analyse af data samt konsulentydelser til forretningsmæssige problemstillinger.

Virksomheden blev grundlagt i 1976 og har hovedkontor i Cary i North Carolina i USA.

Interview:  Jeg får øje på Jim Goodnight, mens jeg sidder og spiser frokost i Sas Institutes kantinen i bygning C i firmaets hovedkvarter i North Carolina.

Han sidder tre borde væk og spiser.

Der er åbenbart ikke forskel på, hvor manden, der gennem mange år er blevet bedømt til at være blandt de 40 rigeste i verden af erhvervsmagasinet Forbes, og hans ansatte i denne bygning, spiser frokost.

Den kantine, vi i øjeblikket deler, er bare et lille hjørne af de 360 hektar – det svarer til 3,6 millioner kvadratmeter – skov i byen Cary i North Carolina i det østlige USA, som han har forvandlet til hovedsæde for it-virksomheden Sas Institute.

Området dækker over Sas Institutes campus.

Ud over 6.000 arbejdspladser rummer det egne læger, tandlæger, skoler, børnehaver, sportsanlæg og endda færdselspoliti, der uddeler bøder på 15 dollar, hvis du overskrider hastighedsbegrænsningerne.

Han har bygget sin helt egen verden i dette hjørne af skoven i North Carolina, hvor de ansatte ikke skal bekymre sig om andet end at udvikle software.

Det er en model, der har gjort ham styrtende rig, men dog altså med jordforbindelse nok til at spise sammen med sine ansatte.

Efter frokosten skal Computerworld mødes med den 74-årige rigmand.



Sas Instututes hovedkvarter i North Carolina.

Træt og stolt
Jim Goodnight er en høj mand og hans grå hår er kortklippet.

Han kommer ind i rummet iført en skjorte, der er åben i halsen men uden det slips, der ellers er så dominerende i det amerikanske erhvervsliv.

Han bevæger sig lidt stift og langsomt og ser lidt træt ud, men han udstråler stadig autoritet. Han ligner en stolt mand, der er glad for at være omgivet af sit livsværk.

Selv om han er teknologimand, har han gjort sig til fortaler for – eller rettere til kritiker af – at der ikke gøres nok for at uddannelsessystemet lærer studerende at udvikle og skabe vækst med udgangspunkt i teknologiens muligheder.

Det er noget, som han meget gerne vil snakke om.

Jeg vil dog hellere vide, hvordan man kan få gang i den digitale, datadrevne virksomhed.

Mennesket, uddannelsen og teknologien
Da Jim Goodnight som ung statistik-studerende i 1970′erne sammen med vennen John Sall udviklede et computerprogram til optimering af majsdyrkning i North Carolina, havde han næppe forestillet sig, at den software ville gøre ham til en af verdens rigeste mænd med sin helt egen campus i det smukke skovområde.

Men programmet kunne også bruges i finansbranchen, og det blev springbrættet til det, der i dag er en af verdens største softwarefirmaer med speciale i dataanalyse og big data-løsninger.

I Danmark har vi en udfordring, og jeg håber du kan hjælpe med at løse den. Digitaliseringsgraden i vores lille kongerige er meget høj, og masser af virksomheder har software og værktøjer til at foretage dataanalyse. Men det er kun ganske få, der skaber ny datadrevet forretning. Hvordan skal vi få ændret kulturen og få gang i den proces?

“Jeg tror i bund og grund ikke, at det er så svært. Det handler om en åben ledelse, der skal finde de rigtige folk. Eksperter, der forstå data og analyse. Det er også derfor, at jeg er så optaget af uddannelse. Der er alt for få, der har teknisk forståelse og nysgerrighed, der kan udvikle virksomhederne.”

Tænk nyt
Hvordan er man en god leder i en digital virksomhed i forhold til en traditionel virksomhed?

“Man skal tænke nyt. Et eksempel er de valgkampagner, der i øjeblikket kører i North Carolina. Her bruger man millioner og millioner af dollar på valgreklamer på tv, som ingen ser og alle er trætte af. Man kan ramme vælgerne langt mere effektivt gennem data, men der er ikke en vilje til at gøre forsøget. Hvis du vil være en god leder, så skal du altså være nysgerrig og klar til at prøve noget nyt. Ved du ikke selv hvordan man skal gribe tingene an, så må man ansætte nogen, der kan,” siger han.

“Jeg er simpelthen så træt at de valgreklamer. Det er helt forfærdeligt”


Annonce:


Den software, som din virksomhed producerer, virker meget avanceret. Burde man ikke udvikle software, der tilpasser sig brugeren fremfor at uddanne brugeren, så han passer til programmet?

“Der er sket meget med brugervenligheden, og vi forsøger naturligvis at gøre det så nemt som mulig at analysere data. Men det kræver altså uddannelse at forstå, hvordan man kan bruge software til noget fornuftigt eller hvilke modeller, man skal anvende. De datastørrelser, som vi arbejder med i dag, er enorme, og det kræver både struktur og overblik af brugeren,” siger han.

Hvordan bygger man god software?

“Man udvikler over mange år. Og så spørger man brugerne. Det er en lang rolig proces.”

Funktioner i en iPhone 6
Nu har du arbejdet med teknologi i en menneskealder, hvad har været din største tech-oplevelse?

“Jeg er stolt af mange ting og kan også stadig fascineres at teknologi – ikke mindst de hastigheder som computerne i dag er i stand til at levere med, men den gang jeg så en computer første gang, står stadig som et af højdepunkterne.”

Big data-manden vurdering er altså, at det handler altså om at finde de rigtige folk og få sat kul på uddannelsen af de naturvidenskabelige og matematiske kandidater, og det er aldrig for sent at lære.

“Jeg er stadig i gang med at lære alle funktionerne på min nye iPhone 6, og skal have koblet den sammen med mit Apple TV,” lyder det fra Jim Goodnight.

Læs også:

Sådan analyseres Big Data af mesteren selv

Her er it-arbejdspladsen fra dine vildeste drømme

Posted in computer.

Google genopfinder mail-klienten med Inbox

Google revolutionerede forbrugermails tilbage i 2007, hvor Gmail blev gjort åbent for alle.

Søgeselskabet har efterfølgende fortsat udviklingen, hvilket både har givet gode og dårlige resultater. Blandt andet har selskabets seneste store opdatering, hvor indbakken er blevet opdelt i forskellige faner, skabt blandede følelser hos forbrugerne.

Måske er det derfor, at Google har skabt Inbox som en selvstændig app.

Inbox er en ny mailklient, som er tænkt i en lidt anderledes retning end de klassiske mailklienter. Nu handler det ikke om en lang og monoton liste af mails, men i stedet mere luft og mere liv i hver mail.

“Emails startede med at være simple og blev kun brugt til at sende digitale noter rundt på arbejdet. Nu 30 år senere har vi telefonen i lommen og sender mails til alle i verden, med alverdens indhold. Det kræver et andet syn på mail som helhed,” skriver Google i en blogpost.

Google Now og Newsfeed
I Inbox ligger der nu et form for newsfeed, ligesom fra Facebook, hvor hver mail bliver præsenteret på en langt flottere måde.

Samtidig har Google implenenteret Google Now-assistenten direkte i mailklienten, så hver mail kan få opfølgende informationer, der passer til mailens indhold.

Er det for eksempel en mail fra Amazon med en tracking-kode, så står der i feltet under, hvornår pakken ender hos dig og hvor den er lige nu, uden at du behøver åbne linket.

Et andet eksempel er, at du har skrevet med en ven omkring cykelture i lokalområdet, og Google Now vil, hypotetisk set, vise dig lokale cykelruter i området.

Det kan jo give privatlivsaktivister små ticks i det højre øje, men Google kigger allerede med i dine mails i Gmail, hvor selskabet optimerer reklamer efter, hvilke mails du modtager. Dette er dog kun en algoritme, hvilket Google Now også vil være.

Du kan se en forsmag på Inbox i videoen herunder, og tilmelde dig ventelisten for at prøve Inbox ved at sende en mail til inbox@google.com – en lidt anderledes måde at gøre det.

Læs også: 10.000 danske Gmail-konti er lækket – skift dit password

Posted in computer.

Sådan får du gavn af Apples nye smarte Continuity-funktioner

Det kræves der:

- Du skal have en Mac med OS X Yosemite samt en iPhone med iOS 8.1. Continuity virker også mellem en iPad og en iPhone.

- Du skal bruge samme iCloud-konto på alle enheder, de skal være tilsluttet samme wifi og have Bluetooth slået til.


- Dine enheder skal understøtte bluetooth 4.0. Det gør alle Macs fra midten af 2011 og frem, iPhone 4S og alle efterfølgende iPhones samt iPad 3 og alle efterfølgende iPads.

Den såkaldte Continuity-funktionalitet var den helt store nyhed, da Apple i juni præsenterede to nye styresystemer – iOS 8 til iPhone og iPad samt OS X Yosemite til Mac-computerne.

Med Continuity bliver de to styresystemer knyttet tættere sammen end nogensinde før.

Det bedste eksempel på dette er, at en Mac-computer nu er i stand til helt gnidningsløst at snylte på en iPhones dataforbindelse, hvilket betyder, at det er muligt at sende sms-beskeder og foretage telefonopkald direkte fra computeren. 

Selvom Yosemite og iOS 8 nu har været på gaden i henholdsvis seks dage og lidt over en måned, er det ikke alle Continuity-funktionerne, der har været tilgængelige fra begyndelsen.

Eksempelvis blev der først åbnet for sms-funktionen i forbindelse med den seneste softwareopdatering til iOS 8.1.

Men hvad kan de forskellige funktioner, og hvordan slår man dem til? Det spørgsmål vil vi besvare herunder.

Annonce:


Videresendelse af sms
Du har længe kunne bruge din Mac til at modtage og sende beskeder via Apples eget besked-system iMessage, men nu kan du altså også sende og modtage almindelige sms-beskeder direkte på din Mac. 

Android-brugere har i øvrigt gennem flere år haft adgang til en lignede funktion, hvis de har brugt appen Mighty Text.

For at komme i gang med at bruge Apples sms-funktion, skal du slå den til ved at gå ind i indstillingsmenuen på din iPhone, vælge “beskeder” og dernæst “videresendelse af sms”.

Herefter dukker der en kode op på skærmen af din Mac, som du skal indtaste på din telefon. Når du har gjort det skulle sms-beskeder i fremtiden også dukke op på din Mac. 

Hvis du ikke kan få det til at virke, så skyldes det ifølge Apple-mediet Macrumors muligvis, at du ikke har tilføjet din e-mail-adresse som modtager-adresse for iMessage-beskeder.

Du skal i øvrigt være opmærksom på, at e-mail-adressen skal være den, som du også bruger i dit Apple-ID. 

Du tilføjer e-mail-adressen ved at vælge punktet “send og modtog” i “besked-menuen” på din iPhone.


Modtag telefonopkald
Continuity gør det også muligt at bruge din Mac til at foretage og modtage telefonopkald via en iPhone. 

Funktionen gør brug af Facetime, og hvis det ikke umiddelbart virker, bør du sikre dig, at funktionen er slået til i Facetime. 

Det gør du ved at åbne Facetime, vælge indstillinger og herefter sørge for, at der er sat flueben i feltet “Tillad iPhone mobilopkald.” Derudover skal du naturligvis også sikre dig, at du er logget ind i Facetime med samme Apple-ID, som på din iPhone.

Annonce:


Internetdeling direkte fra Mac’en
iPhone og Android-brugere har længe kunne brugere deres telefoner som trådløst internet-hotspot. 

Men med de nye Continuity-funktioner er det muligt at slå funktionen til direkte fra menulinjen på Mac’en uden, at du skal fiske din telefon op fra jakkelommen eller tasken.

Når din iPhone er inde for bluetooth-rækkevidde dukker den op som et trådløst netværk, når du klikker på wifi-ikonet i menulinjen.


Hand-off
Med funktionen Hand-off kan du gnidningsfrit skifte mellem din Mac, iPad og iPhone, mens du arbejder. Eksempelvis kan du starte med at skrive en mail på din iPhone, og herefter sætte dig hen foran din computer og skrive den færdig. 

Handoff virker naturligvis med Apples egne programmer. Herunder Apples gratis kontorpakke, iWork, men tredjeparts apps får angiveligt også mulighed for at benytte sig af den. 

På både din Mac og din iOS-enhed kan du slå Handoff til og fra ved at gå ind i indstillings-menuen og herefter vælge generelt.



Et Safari-ikon dukker op i docken på min Mac, når jeg anvender Safari på min iPhone. Ikonet indikerer, at jeg ved at klikke på det, vil kunne fortsætte mit “internet-surferi” i browseren på min Mac.

Annonce:


Hvad kan vi forvente mere?
Da Apple tidligere på ugen fremlagde et historisk godt kvartalsregnskab antydede virksomhedens administrerende direktør Tim Cook, at Continuity vil komme til at spille en endnu mere central rolle i Apples produkttilbud. 

“Brug jeres fantasi og tænk over, hvor Continuity er på vej hen,” sagde han ifølge Macrumors til virksomhedens investorer og tilføjede, at funktionen i fremtiden vil blive ekstrem vigtig for Apples kunder. 

Det vides naturligvis ikke præcist, hvad Tim Cook henviser til. Men principperne bag Continuity ser også ud til at spille en central rolle i det kommede Apple Watch. Eksempelvis gør uret brug af iPhonens internetforbindelse og kan videresende sms-beskeder og telefonopkald til telefonen. 

Der er næppe nogen tvivl om, at Tim Cook og Apple har en ambition om, at virksomhedens mange produkter i fremtiden skal fungere endnu mere sømløst med hinanden. Noget der både kan være en glæde og en forbandelse for kunderne, der på den ene side vil få glæde af at blive en del af et stort og “smooth” økosystem, men som samtidig også vil få sværere ved at bryde ud af systemet og vælge produkter fra andre producenter.

Læs også:
Nu kommer Apple Pay: Derfor får Apple-løsningen det svært

Prøvekørt: Med Yosemite bliver din Mac smukkere end nogensinde

Her er Apples nyheder: Nu skal iOS og Mac’en for alvor flette fingre 

Posted in computer.

Android L: Disse telefoner får den nye version af Android

Hver eneste gang Google kommer med en ny version af Android, sidder alle brugere af systemet altid med den samme frygt: Bliver min enhed nu overset?

Android har altid været kendt for at have et meget fragmenteret økosystem, hvor de mange milliarder Android-telefoners systemer spænder over alt fra Kitkat til Jelly Bean – nogle endda ældre.

Det er en kendsgerning, som specielt Apple har været god til at prikke til, da langt flere iOS-enheder har den nyeste version af iOS, end der er Androidtelefoner, som har den nyeste version af Android.

Med offentliggørelsen af Android 5.0 Lollipop retter Google op på en masse æstetiske hakker i systemet, og batterilevetiden på langt de fleste enheder bliver langt bedre, lyder det fra Google.

Her er hele listen over hvilke udbydere, som har udtalt sig om sine enheder.



Nexux 9 fra HTC. Foto: HTC

Google (Nexus)
De første enheder som modtager Android L er selvfølgelig Googles egne.

Nexus-serien er en form for promotion-serie, som Google selv bygger i samarbejde med forskellige OEM’er.

LG byggede Nexus 5, og den nyeste Nexus 6 er fremstillet af Motorola.

De nyeste Nexus 6 og tabletten fra HTC, Nexus 9, kommer selvfølgelig med Android L fra begyndelsen, men også ældre enheder som Nexus 4,5, 7 og 10 får alle opdateringen.

Har du nogle af de amerikanske Motorola-enheder, så kan du også regne med at se Android L meget snart sammen med de specielle Google Play-versioner af for eksempel Samsung S5 Play edition eller HTC One (M8) Play Edition.

Begge sælges dog ikke i direkte i Danmark.



HTC One (M8). Foto: HTC

HTC
HTC har ikke altid været de hurtigste til at udkomme med den nyeste software til HTC’s enheder.

HTC lover dog at komme “snart” med Android L til HTC One og HTC One (M8), men der er ifølge Mobil.nu, ikke nogen info på HTC’s andre nyere telefoner.

Eftersom at Nexus 4 – der er fra 2012 – stadig ender med at få systemet, så burde der ikke være nogen undskyldning for, at HTC’s Desire-serie, som ellers har været en mid- til low-range serie, ikke også skulle få opdateringen.

Der har heller ikke været udtalelser om den nye Desire Eye, som bliver en “selfie”-telefon af dimensioner.



Sony Xperia Z3. Foto: Sony

Sony
Sony kommer ud med Android L til langt de fleste af de nyeste Sony-telefoner.

Faktisk må man rose japanerne for at have en meget stor liste af deres telefoner, som ender med at få Android L.

Der er endnu ikke nogen endelig dato på det, men forvent begyndelsen af 2015.

Alle Sonys Z-liste får Android L-opdateringen.

Det vil sige, at de oprindelige Xperia Z, ZL, ZR, Tablet Z får opdateringen, og både Z1-serien, Z2-serien og selvfølgelig også den nyeste Z3-serie får Android L.

Det bliver dog de nyeste enheder, Z3-serien, som i første omgang får Android L.



LG G3. Foto: LG

LG
LG’s Nexus-modeller står selvfølgelig til at få Android L rimeligt hurtigt, men derudover er der ikke megen information på, hvornår – eller overhovedet – systemet kommer til de nyere G3-modeller eller tidligere top-modeller såsom G2 eller Optimus 2.

LG G3 får højst sansynligt Android L, men det er uvist, om andre modeller endnu får opdateringen.



Samsung Galaxyt S5. Foto: Samsung

Samsung
Samsungs produkter vil højst sandsynligt få en opdatering.

Samsung Galaxy S5, Alpha og Note 4 (og 3 for den sags skyld), vil nok snarligst få en opdatering, selv om der nok stadig vil gå et par måneder.

Faktisk har Samsung allerede vist en video med Samsungs Touchwiz sammen med Android’s Material Design, så folk med de nyere versioner af Samsungs telefoner kan godt føle sig sikre.

Også på tabletfronten kan kommer Android L til, men mange vil nok føle sig skuffede, da det kun vil være de tre nyeste Tab-tablets, Tab S, TabPRO og Tab 4, som vil få opdateringen.

Mange af de andre af Samsungs tablets har knap nok fået KitKat endnu.

Også Galaxy S4 og S5 mini får opdateringen. Har du en Note 2 eller en S3, så må du leve uden Android L.

Annonce:


Andre
Derudover har også OnePlus One meldt ud, at CyanogenMod-versionen af Android inden for de næste tre måneder vil få en opdatering til Android L.

CyanogenMod har altid været kendt for at være hurtigt ude med de nyeste opdateringer – ofte hurtigere end de mere professionelle OEM’er.

Også Asus, som ikke er så kendt herhjemme for telefoner, lover Android L på Zenfone 5 og Memo 8 vil også få en opdatering.

Vi ved endnu ikke hvornår.

Også Nvidia har lovet, at der kommer Android L til Nvidia Shield tablet, men igen er der ikke givet en specifik dato for det.

Hvilken telefon har du, og hvordan har du oplevet Android-udrulninger tidligere?

Læs også: Så mange bruger den nyeste [b]Android-version[/b]

Posted in computer.

Overraskende direktørskifte i dansk spilgigant: Dansk direktør ude – topnavn tager over


Navn: David Helgason

Titel: Medstifter af Unity Technology. 

Alder: 36

Født: Reykjavik, Island.


Islandskfødte David Helgason stopper som administerende direktør for den dansk-stiftede spilsucces Unity, som han selv har været med til at grundlægge.

Det fremgår af et blogindlæg på Unitys hjemmeside, hvor David Helgason skriver, at direktørposten overtages af John Riccitiello, der er et relativt stort navn i den internationale tech-verden og i forvejen medlem af Unitys bestyrelsen

Riccitiello har en fortid som administrerende direktør for spilgiganten Electronic Arts, og sammen med U2-forsangeren Bono har han været med til at stifte venturekapital-virksomheden Elevation Partners. 

I blogindlægget på Unitys hjemmeside skriver David Helgason: 

“Det glæder mig, at jeg i dag kan byde John Riccitiello velkommen på Unitys team, hvor han bliver vores nye CEO. Jeg ved det lyder underligt, fordi det samtidig betyder, at jeg selv må fratræde rollen. Men det er en fantastisk sejr for Unity.”  

Direktørskifte kommer efter opkøbsrygter
Ifølge det amerikanske tech-medie Venturebeat kommer David Helgasons afgang blot få uger efter, at der begyndte at florere rygter om, at Unity var ved at blive solgt.

Google blev angiveligt nævnt som en mulig køber af virksomheden. 

Unity har efterfølgende afvist rygterne, og i et interview med Computerworld tidligere året slog David Helgason ligeledes fast, at han ikke har ambitioner om hverken at sælge ellers børsnotere virksomheden.

“Vi er profitable og har stærke investorerer bag os. Og gennem de seneste år har vi kunnet se, at virksomheder går længere og længere, før de bliver børsnoteret eller vælger at sælge, og vi regner også bare med at fortsætte med at være Unity,” sagde David Helgason til Computerworld.

Stiftet på Nørrebro


Unity udvikler digitale værktøjer, der bliver brugt til spiludvikling, og virksomhedens værktøjer bliver i dag brugt af mere end 600.000 spiludviklere over hele verden.

Unitys kunder tæller både små uafhængige spiludviklere og store virksomheder og organisationer som Electronic Arts, Lego og Nasa.

Virksomheden blev stiftet i 2002 af David Helgason, Nicholas Francis og Joachim Ante.

De etablerede virksomheden i et kælderlokale i Kronborggade på Nørrebro i København, og knap syv år senere fik virksomheden tilført knap 30 millioner danske kroner i kapital fra en af verdens største venturekapital-virksomheder, Sequoia Capital. 

I dag har Unity mere end 400 ansatte over hele kloden, og David Helgason er selv bosat i Californien.

Virksomheden har dog fastholdt sin tilknytning til København, og Unitys største afdeling ligger på Søtorvet i København, hvor der er knap 100 ansatte. 

David Helgason oplyser på Unitys blog, at han forbliver i virksomheden i en strategisk rolle.

Læs også:
Dansk iværksætter-succes: “Vi ser intet loft for vores vækst”

Mød danskeren der udlever drømmen i Silicon Valley

Posted in computer.

Shell har 10.000 applikationer – derfor skal de i skyen

Med 92.000 medarbejdere og en omsætning i omegnen af 2.500 milliarder kroner er energi- og olieselskabet Shell blandt de større drenge i it-klassen.

Det gælder også i forhold til brugen af cloud computing, hvor Shell i de senere år har haft gang i et projekt, der vil kunne bringe sveden frem på panden hos de fleste CIO’er.

Det engelske it-medie V3 skriver, at Shell har migreret 75 procent af dets it-infrastruktur ud i skyen.

Oskar Brink, enterprise product manager hos Shell, forklarer på en Amazon-konference, at Shell har gang i det arbejde for blandt andet bedre at kunne kontrollere omkostninger og risici og for at kunne sikre den fornødne agilitet i it-miljøet, der består af 10.000 applikationer.

“At flytte infrastruktur-elementerne til skyen hjælper os til at have omkostningerne mere under kontrol,” udtaler Shell-manden.

Samtidig sætter Shell pris på, at cloud giver en øget mulighed for on demand, så man kan slå it-løsninger til og fra.

“Vi betragter cloud som en mulighed for on/off – faktisk siger vi oftere off end on. Det, vi ikke bruger, når vi slår det fra, betaler vi ikke for,” udtaler Oskar Brink til V3.

Shells store it-transformation blev påbegyndt tilbage i 2008, hvor 25 procent af it-miljøet blev virtualiseret.

Siden da har Shell satset på blandt andet Amazon Web Services, og nu er 75 procent af it-løsningerne rykket ud i skyen, skriver V3.

Læs også:

IKEA ikke i tvivl: Derfor er cloud computing alt for dyrt

Nu er vi klar til cloud computing 2.0: Så vildt bliver det

Posted in computer.

Blog: SAP TechEd 2014 – dag 3 HCI og PO samt heterogene integrationslandskaber





Efter endnu en lang dag på TechEd står en ting klart for mig. SAP bruger mange ressourcer på at tale API Management, Mobility, HANA Cloud Integration, Cloud, Cloud, Cloud ect. Alt sammen vil medvirke til at gøre vores landskaber mere heterogene og øge behovet for system integration dramatisk. Det er jo herligt når man arbejder som integrations arkitekt og PO udvikler, men samtidig med at systemlandskaberne bliver mere heterogene, så gør integrationslandskabet det også. Af integrationsplatforme jeg ind til videre har hørt om på konferensen er: PI/PO, HCI, SAP Gateway, API Manager, Data Services, MII og jeg har sikkert glemt nogen her. For mig at se, har SAP givet op på SOA tankegangen og målet om et centralt integrationsrepository. Det giver virksomhederne udfordringer i forhold til governance og arkitektur men også organisatorisk i IT organisationen. Det er essentielt at arkitektur ansvaret for alle platforme samles i samme gruppe af arkitekter, for at sikre at den rigtige teknologi bliver brugt til den rigtige opgave.

 Vi har igennem et stykke tid hørt meget om Hana Cloud Integration (HCI) nu, og at det IKKE er en PO implementering i skyen – det er et nyt produkt bygget fra bunden. Jeg har haft to HandsOn Sessioner, hvor jeg har arbejdet med HCI, Odata og APIs og må sige at jeg er begejstret. Som erfaren PO udvikler, er det umiddelbart lige til at sætte sig til at udvikle på HCI, objekterne og metodologien er så lige frem og ligner PO så meget at det for den enkelte udvikler, vil være lige meget om det er den ene eller anden platform der skal udvikles på. Desuden kan de vigtigste artifakter migreres mellem de to systemer. Det mest tidskrævende ved de fleste integrations opgaver er mappingsopgaven. Mappings er direkte til at eksportere og importere mellem systemerne, lige som datatyperne vil være det (som XSD). Er HCI så en erstatning for PO – Ikke ifølge SAP, de lover at de innovationer som laves til HCI også kommer til PO. Et eksempel på det er SAP Gateway, som nu kører på en HCI installation, kommer til deployment på en PO med næste SP. Det er gode nyheder, ikke kun fordi vi ikke skal migrere alle PO installationer til skyen, men fordi at en PO installation med SAP Gateway integreret, er en stort skridt i en homogenisering af integrationslandskabet.

 En spændende session om netop det landskab omhandlede blandt andet Internet of Things, som jeg skrev om i går, og den M2M (Machine to Machine) integration det vil medføre. Her ses SAP Gateway og Gateway manager som to produkter der skal løfte SAP ind i den forbundne tidsalder. Dog vil nogle M2M scenarier medføre ekstreme dataflows, som skal håndteres anderledes end det vi kender i dag fra Gateway og PO integrationerne. Derfor har SAP indgået partnerskab med en hardware leverandør, som levere hardware med integreret integrationsfunktionalitet. Med den kan de håndtere op til 450K asynkrone beskeder i sekundet med persistens. For synkrone beskeder uden persistens kan den håndtere op til 20 gange flere beskeder.

Rollen som Peter Kreiner spilles i år af hans Jyske SideKick Mikkel Iversen. Jeg driver NNIT’s jyske SAP konsulentforretning, men har stadig hænderne dybt begravet i konsulentarbejdet med Integration og Workflow i centrum. Se mere her: https://www.linkedin.com/profile/view?id=3518867&trk=nav_responsive_tab_profile

Posted in computer.

Atea scorer kassen efter fyringsrunder

Trods massefyringer og omstruktureringer formåede it-forhandleren Ateas danske afdeling at øge både omsætning og indtjening markant i årets tredje kvartal.

Sammenlignet med samme kvartal i fjor øgede Atea Danmark sin omsætning med 17,5 procent til næsten 1,3 milliarder kroner, mens overskuddet (EBITDA) skød i vejret med næsten en tredjedel (32 procent) til 77 millioner kroner.

Dermed ser Atea i Danmark ud til at være tilbage i storform efter at den danske del af forretningen i et par år har haft svært ved at holde trit med resultaterne i resten af koncernen.

Den danske fremgang står dog ikke alene.

Ifølge selskabets regnskab for tredje kvartal, som blev offentliggjort tidligere i dag, øgede Atea-koncernen sin samlede omsætning med 11 procent til 4,6 milliarder danske kroner sammenlignet med samme kvartal i fjor. Også overskuddet voksede med tæt ved 30 procent til godt 180 millioner danske kroner.

Ifølge Atea er det salget af hardware – og især klienter – der første og fremmest driver væksten. For hele koncernen steg hardwaresalger med 17 procent, mens salget af software og services var stort set uændret.

En anden væsentlig årsag til det pæne resultat er dog også sidste års voldsomme fyringsrunde, hvor Atea skilte sig af med omkring 300 ansatte, som led i en spareplan på 200 millioner kroner.

I Danmark kostede det alene 100 ansatte jobbet. Det blev i august i år fulgt op med en større dansk chefrokade, hvor Ateas ny danske direktør Morten Felding slankede ledelsen og samtidig indførte en ny struktur i hele den danske forretning.

“Men faktisk har vi i løbet af 2014 ansat folk, så vi i dag kun er cirka 50 færre ansatte i Danmark, end vi var for et år siden,” lyder det fra Morten Felding.

Han understreger, at væksten i Danmark ikke kun kommer fra hardwaresalget.

“Væksten kommer også fra outsourcing og de services, vi bygger op omkring vores hardwaresalg som for eksempel klargøring af iPads og andre klienter, finansiering af udstyr til kundernes medarbejdere, træning og uddannelse,” siger han.

Læs også:

Atea-ejer: “Jeg er ikke nogen steder, hvor jeg ikke har kontrol”

Mail-bommert: Atea er under voldsomt pres

Posted in computer.