Daily Archives: October 29, 2014

Danske topledere klar til nye it-investeringer: Her er planerne

It-investeringerne vil vokse i det kommende år.

Det viser en ny undersøgelse blandt nordiske topledere, som IDC har foretaget i samarbejde med Huawei og SAP.

39 procent af respondenterne svarer i undersøgelsen, at de i 2015 vil øge it-investeringerne betydeligt eller i nogen grad.

42 procent svarer, at de venter, at de i 2015 vil have nogenlunde det samme investeringsniveau som i 2014.

Der er dermed trods alt udsigt til fornuftige vækstmuligheder for de it-virksomheder, der står på spring til at levere løsninger og ydelser til private og offentlige virksomheder i Norden.

Her skal pengene bruges
IDC-undersøgelsen peger også på, at selve holdningen til it og it-organisationerne i virksomhederne bevæger sig i den rigtige retning.

“36 procent af organisationerne mener, at it er en vigtig kilde til konkurrencefordele, og det viser helt klart, at it’s strategiske rolle rykker sig fremad.”

Analysefirmaet har bedt forretningslederne i undersøgelsen svare på, hvilke prioriteringer de har på it-fronten i 2015.

De vigtigste opgaver bliver at forbedre produktiviteten og effektiviteten, ligesom forretningsprocesserne skal optimeres, og omsætningen skal øges.

Spørger man it-lederne, lyder svaret, at det vigtigste i 2015 bliver at “udvikle løsninger, der forbedrer eksisterende forretningsprocesser.”

Samtidig er omkostningsreduktioner stadig en af de absolut vigtigste prioriteringer – og det er faktisk placeret højere på listen i år end tidligere, lyder det fra IDC.

“Fokus på omkostningerne vil fortsat udfordre it-afdelingerne, når forretningsenhederne går til cloud- og serviceudbydere for at få leveret it som en service og dermed omgår de traditionelle budget-processer,” udtaler Jason Andersson, der er head of research hos IDC, i en pressemeddelse.

Leverandørerne sukker efter vækst
Hvis forudsigelserne fra IDC viser sig at holde stik, vil de øgede it-investeringer i Norden falde på et tørt sted.

Computerworlds store Top 100-undesøgelse, der er baseret på regnskaberne fra 181 danske it- og televirksomheder, viser, at virksomhederne generelt kæmper med fald i omsætningen, ringere resultater og færre ansatte. 
Sammenholder man regnskaberne fra 2012 med 2013-regnskaberne, er der en række indikationer på, at selskaberne som helhed har et alvorligt problem.

Den samlede omsætning for de 181 selskaber er faldet med mere end en milliard kroner til 113 milliarder i 2013-regnskaberne.

De samlede resultater før skat faldt fra 8,1 milliarder kroner i 2012-regnskaberne til 7,4 milliarder kroner i 2013.

Selv antallet af ansatte i de 181 selskaber faldt med mere end 800 til i alt 44.266 personer i de seneste årsregnskaber.

Et andet analysefirma, Gartner, var for nylig ude med en liste over de teknologier, der i 2015 for alvor vil kunne give din virksomhed konkurrence-fordele, hvis du investerer i dem. Se listen her

Læs også:

Hård kamp for vækst: Her er virkeligheden for danske it- og televirksomheder

Gartner: Her er de vigtigste teknologier i 2015

Cheferne skifter mening: Vil ikke længere spare på it

It-chefer kæmper med fortiden: Anses stadig mest som drifts-folk

Posted in computer.

Storage-krigen hærger: Microsoft kommer med ubegrænset plads i OneDrive

Storage-krigen er for alvor i gang.

For blot to dage siden kom Dropbox med nye funktioner og sikkerhedscertifikater, så det kunne lokke flere business-brugere til at bruge selskabets cloud-storagetjeneste.

Det skete efter, at Google for et par måneder siden sænkede sin pris på selskabets Google Drive-tjeneste.

Nu kommer Microsoft så med sit ultimative stød: Gratis, ubegrænset plads på OneDrive så længe at du har et aktivt Office 365-abonnement.

Det er ellers ikke mere end en måned siden, at Microsoft hævede mængden af gratis lagerplads til 100 gigabyte til alle OneDrive-brugere og 1.000 gigabyte – én terabyte – til alle Office 365-kunder.

“Der er en meget stærk konkurrence på cloudstorage-området i øjeblikket, hvor firmaer som Box, Amazon, Google, Microsoft, Apple og selvfølgelig Dropbox kæmper om, hvem der kan lave det billigste tilbud på mest plads,” forklarer Anders Elbak, analytiker hos IDC til Computerworld.dk.

Kun få kan bruge så meget plads
Men Microsofts tilbud skal tages med et gran salt.

Allerede før havde Microsoft som førnævnt tilbudt 1 terabyte plads til alle Office 365-kunder, og det vil kun være meget få kunder, som rent faktisk vil få noget ud af det nye tilbud.

“Langt de fleste forbrugere bruger deres cloudstorage til enten backup eller fildeling, og det er kun meget få, som kunne komme op på den allerede eksisterende terabyte plads,” siger Anders Elbak.

Microsoft har ikke egne tal på, hvor meget data, hver enkelt bruger egentlig bruger på OneDrive. Men 11 milliarder billeder sammen med én milliard Office-dokumenter er ifølge Microsoft lagret på OneDrive.

“Det er mest af alt et marketingsstunt. Det lyder betryggende for en bruger, hvis han ved, at han bare kan fylde på uden at møde et loft på noget tidspunkt. Ubegrænset er virkelig et ord med masser af kraft, selvom du egentlig ikke kan bruge så meget,” siger Anders Elbak.

Annonce:


Distancerer sig fra konkurrenterne
Med den ubegrænsede plads distancerer Microsoft sig meget fra de andre konkurrenter på markedet.

Flere andre services, såsom Google Drive eller Dropbox, lover forhøjede pladsmængder i begrænsede perioder i to år, hvis man for eksempel køber en Android-telefon.

Ligeledes forsøger de alle at flotte deres fjer for business-segmentet med de stærkeste sikkerhedscertifikater, dyb integration i enten Office 365, Salesforce og lignende business applikationer.

“Med ubegrænset plads sætter Microsoft ligesom en streg under konkurrencen. Nu kan Google eller Dropbox ikke længere komme med et tilbud, som er bedre – i hvert fald ikke i forhold til pris og pladsmængde, ” siger Anders Elbak.

Samtidig mister Microsoft ikke længere kunder ved, at der pludselig kommer et bedre tilbud fra en anden udbyder, som gør det bedre.

Man kan formode, at der snart kommer et lignende tilbud fra en af de andre cloud-tjenester, og så vil det hele handle om brugeroplevelse og funktioner frem for kolde tal om pladsmængde.

De penge, som ikke fås på OneDrive bliver i stedet tjent på de potentielt flere Office 365-kunder, som kan blive hentet med tilbuddet.

Den ubegrænsede, gratis plads til Office 365-kunderne kunder (privat-brugere) kommer hen over de kommende måneder og i løbet af 2015 vil også OneDrive for Business modtage samme store opdatering. 

Læs også: Snart har vi alle ubegrænset storage - men hvad bliver prisen?

Posted in computer.

Emailens endeligt? Derfor er Google på vej mod en ny slags mail-service

ComputerViews: Det var noget af en revolution (og mange troede, at det var løgn), da Google 1. april 2004 præsenterede Gmail – en gratis webmail med dengang uhørte 1Gb lagerplads.

Nu er tiden måske ved at være inde til, at vi kan begynde at se en slags afslutning på mail-tjenesten Gmail, som vi kender den.

I hvert fald forsøger Google sig – igen – med en mere avanceret og personificeret kommunikations-tjeneste, der har til formål at få mere ud af Googles mange mailbrugere ved at levere mere orden i data.

Tidligere har vi set Google Wave, som de danske brødre, Lars Rasmussen og Jens Rasmussen, stod bag, og som du kan læse mere om her: Danskere hovedarkitekter bag ny Google-tjeneste

Google Wave klarede den ikke og blev lukket ned i 2012. Du kan læse vurderingen af tjenesten her: Her er testernes dom over Google Wave

Senere forsøgte Google sig med Google+, der på mange måder med sine sociale funktioner og brede vifte af funktionaliteter på samme vis var tænkt som en naturlig arvtager for emailen. Igen uden det store held.

Nyt interface
Nu prøver Google altså med det nye mail-interface, Inbox, som du kan læse mere om her: Google genopfinder mail-klienten med Inbox.

Her er tale om en stærkt udbygget og intelligent mail-tjeneste, hvor alverdens oplysninger fra mange forskellige kilder flettes ind i mail-boksen.

Her får brugeren en slags newsfeed til hver mail, ligesom Google Now er blevet bygget direkte ind i mail-klienten, så brugeren kan få præsenteret en lang række supplerende oplysninger til hver mail.

Eksempelvis vil Google Now kunne levere forslag til fede mountainbike-spor i nærheden af dig i forlængelse af din mail om mountainbike til din cykel-kammerat.

Ligeledes kan Inbox identificere adresser, telefonnumre, indkøb, fly-afgange og lignende i dine mails og lægge supplerende oplysninger ind ved disse mails.

Søgefunktionen er med andre ord en vigtig funktion, som gennemfører søgninger baseret på indholdet i dine mails og beskeder, hvorefter de fremskaffede oplysninger lægges i forlængelse af de pågældende mails.


Væk fra de torskedumme kanaler
Hvorfor skal det hele nu også være så avanceret? Og hvorfor er Google ikke bare tilfreds med Gmail?

Svaret skal vi finde flere steder.

Grundlæggende ved Google, at mange unge i dag ikke betragter email som en primær kommunikations-kanal, men mere som en old school-funktion, som man skal have til formel kommunikation med skole, arbejdspladser og lignende.

De anvender i stedet de langt flere og mere varierede muligheder i de sociale medier til at kommunikere med deres venner og bekendte.

Det er en udvikling, som Google gerne vil følge – ikke mindst fordi de teknologiske muligheder for at indflette og integrere informationer fra mange forskellige kilder kan øge det data-grundlag, som Google anvender til at fremvise målrettede annoncer.

Hertil kommer det mest basale af alle argumenter: Penge.

Annonce:


Der er sket en markant teknologi-udvikling inden for webtjenester og software og sociale mekanismer, siden Google, Yahoo, Microsoft og de øvrige lancerede deres webmail-tjenester.

Email er i udgangspunktet derfor meget simpelt og enkelt og blev i udgangspunktet udviklet som det, som amerikanerne kalder for en ‘dumb pibe’ – altså en flad og uintelligent kanal, der anvendes til at skovle ting igennem til modtageren, der kan skovle ting – som mails – den anden vej.

Modsætningen er selvfølgelig en intelligent løsning, som kan ‘læse’ brugeren og som på baggrund af de leverede oplysninger automatisk kan sørge for både at supplere med informationer samt for at holde irrelevante oplysninger væk fra brugeren – altså en slags ‘gatekeeper’-funktion.

Samtidig kan leverandørerne anvende de indsamlede data fra de intelligente løsninger til forskellige for former for analyser af brugervaner, identitet-kendskab og lignende.

No such thing as a free lunch
Det er en balancegang, for brugerne vil ofte foretrække de flade og tomme kanaler, som leverandørerne som udgangspunkt ikke er glade for.

De flade kanaler bedømmes på helt konkrete og sammenlignelige ting som pris, hastighed, oppetid, lagerplads.

For leverandørerne er det dødens pølse, fordi indtjeningsmarginerne i så enkle – og simpelt målbare – produkter har det med at være meget lave.

De vil langt hellere have skubbet brugerne over i avancerede systemer med et væld af muligheder, add ons, applikationer og sociale funktioner, som dels kan indfange og fastholde brugerne i deres helt personlige – og avancerede – opsætning, dels kan målrette relevant data til brugeren og dels generere data om den pågældende bruger, som leverandøren kan anvende.

Med det nye Inbox-interface ser Google altså ud til at have droppet ideen om at lancere et helt nyt produkt, der skal tiltrække brugerne helt fra scratch og i stedet udbygge kæmpe-successen Gmail med disse nye funktioner, der blandt andet bringer udbydere af varer, produkter og tjenester helt ind i din inbox og ganske tæt på den kommunikation, som du har med andre.

Det ligger ganske godt i forlængelse af Googles forretningsmodel: At bringe en form for orden i kaos og levere udvalgte og filtrerede resultater, som du kan bruge til noget.

Kun tiden vil vise, om brugerne vil tage Inbox til sig. Tidligere har Google ikke haft den store succes med at udvide arsenalet og kompleksiteten i sine kommunikationsløsninger, for brugerne foretrækker som altid de dumme kanaler, der jo er enkle og aldrig forstyrrer.

Vi kan dog være sikre på, at Google vil fortsætte med at forsøge sig med lignende avancerede modeller – også hvis Inbox ikke vinder indpas, ligesom vi må regne det for stensikkert, at de øvrige mail-leverandører følger nøje med i udviklingen, som de står klar til at kopiere.

Grund: Det er her, at pengene ligger.

Læs også: Virksomhed ville droppe emailen: Her er resultatet

Posted in computer.

Efter otte års udviklingsarbejde: Nu er HTML5 endelig færdig

Efter næsten otte års udviklingsarbejde melder World Wide Web Consortium (W3C) sig omsider færdig med udviklingen af HTML5-standarden.

Det betyder, den hele basale web-teknologi nu er færdig-udviklet til anvendelse i mobile enheder som tablet-computere og smartphones samt til de avancerede cloud-baserede internet-applikationer.

“HTML5 vil føre til web’ens næste fase. Det er ikke lang tid siden, at web’en handlede om at browse rundt i statiske dokumenter. I dag er det en langt mere dyb og rig platform,” lyder det fra direktøren for W3C, Jeff Jaffe.

Allerede i bred anvendelse
Mange udviklere er i dag forlængst begyndt at anvende dele af HTML5-specifikationen, som imidlertid ikke før nu har været færdigt-formuleret.

W3C kalder selv den endelige specifikation for en ‘anbefaling,’ som sikrer, at den kode, der udvikles ifølge specifikationen, vil være fremtidssikre og anvendelig og funktionsdygtig fremover, uanset hvad der sker på den teknologiske front i web-teknologierne.

Ifølge Jeff Jaffe betyder det eksempelvis, at udviklerne er garanteret, at al kode, der skrives efter HTML5-specifikationerne, kan køre i alle browsere.

“Uden komplet og total interoperabilitet ville der ikke være ét web,” siger han.

Det var briten Tim Berners-Lee, der i 1989 stod bag den første version af HTML, der blev udviklet som en metode til at formattere og sammenkoble materiale, så det hele kunne læses på internettet.

Dokumentet er på i alt 1.370 sider, og W3C oplyser, at der er blevet udvekslet mere end 45.000 emails i arbejdet med at formulere dokumentet.

Folk fra Google, Microsoft, IBM og Apple har stået i spidsen for arbejdet.

Den HTML5-specifikation er ifølge W3C tænkt som en “skriv én gang, kør overalt”-platform.

Det betyder med andre ord, at ideen har været, at udviklere ved at følge HTML5-specifikationen vil kunne undgå at skulle skrive forskellige applikationer til de forskellige mobile platforme som Android, iOS og andre.

W3C arbejder for tiden på at udvikle fælles standarder til blandt andet realtids-kommunikation, elektroniske betgalinger og applikations-udvikling.

Du finder de endelige og fuldstændige specikationer på HTML5 her.

Posted in computer.

Sådan går du til modangreb mod kæmpe USB-brist

I sommers kom det frem, at der er et stort sikkerhedshul i den måde, som USB-enheder kommunikerer på, når de bliver tilsluttet en computer.

Sikkerhedsbristen blev døbt BadUSB, og tidligere på måneden blev der spyttet et proof of concept ud på nettet.

Derved kan it-kriminelle detaljeret granske, hvordan de kan udnytte sårbarheden i USB-controllere, der er indlejret i mange typer af USB-nøgler.

Ondsindet enhed gemmer sig
Bristen er udråbt som en af de værste sikkerhedssårbarheder nogensinde, da USB-enheder i dag anvendes som en helt normal og integreret del af dagens computerbrug.

Annonce:


Det danske sikkerhedsfirma CSIS Security Group har i kølvandet på denne store USB-trussel udsendt en række anbefalinger til Windows-administratorer om, hvordan de kan dæmme op for misbruget.

“Sårbarheden opstår, idet det er muligt at ændre firmware i udvalgte USB-enheder. Efter udskiftning af koden med ondsindet firmware, vil USB-enheden blive præsenteret for operativsystemet som en anden type enhed eksempelvis tastatur, mus eller netværkskort. På den måde kan skadelig kode plantes på OS’et ved indsættelse af en ‘BadUSB’-device,” indleder sikkerhedsfirmaet med.

Efterfølgende beskrives det, hvordan du kan sætte en prop i sikkerhedsrisikoen ved at benytte USB-enheder.

Sæt en prop i Windows
Ifølge CSIS Security Group er der flere måder at begrænse din eksponering over for sårbarheden på – eksempel vis ved at arbejde med ‘white- og blacklist’-begreber.

“Under Microsoft Windows, er det muligt at begrænse den gruppe af enheder, der er anerkendt, og hvor enheden automatisk installeres via white- eller blacklist princippet,” skriver CSIS.

“For at aktivere blacklist, skal du navigere til ‘Editor til gruppepolitikobjekter’ (gpedit.msc) lokaliser punktet ‘Computer Konfiguration’ -> ‘Administrative skabeloner’ -> ‘System’ -> ‘Installation af enhed’ -> ‘Begrænsninger for installation af enhed’,” lyder det videre i CSIS’ anbefalinger.



I denne menu, editor til gruppepolitikobjekter, kan du aktivere din blacklist.

Eksempler på GUID-numre

4d36e96b-E325-11CE-BFC1-08002BE10318 styrer automatiske installation af USB-tastaturer.

4D36E972-E325-11CE-BFC1-08002BE10318 svarer til NIC (network interface controller)

e0cbf06c-cd8b-4647-bb8a-263b43f0f974 er bluetooth.

Du kan finde flere GUID-numre hos Microsoft.

“Det er muligt at anvende en whitelist ved at vælge ‘Tillad installation af enheder, der svarer til en af disse enheds-id’er’,” lyder rådet fra sikkerhedsselskabet CSIS Security Group. 
 

Annonce:


“Du skal dernæst aktivere ‘Forbyd installationer af enheder, der bruger drivere, som svarer til disse enhedskonfigurationsklasser’ og vælge de klasser af enheder via deres GUID forbud,” beskriver sikkerhedsselskabet denne tilgang til USB-problematikken på.

Her er det værd at notere sig, at GUID (Globally Unique Identifier) har forskellige numre, som du kan se i faktaboksen til højre for denne artikel.

Når du defineret din blacklist, kan du anvende en whitelist ved at vælge følgende:

“Tillad installation af enheder, der svarer til en af disse enheds-id’er”.

Undgå automatisk USB-installation
CSIS Security Group angiver en anden mulighed ved, at du deaktiverer den automatiske installation af nye USB-enheder.

“En administrator vil være i stand til at installere dem manuelt via Device Manager,” forklarer CSIS og beskriver, hvordan du kommer i gang.

Igen skal du ind i Group Policy Editor (gpedit.msc) og denne gang også navigere til fanebladet ‘Computer Konfiguration’ og videre til ‘Administrative skabeloner’ -> ‘System’ -> ‘Installation af enhed’ -> ‘Begrænsninger for installation af enhed’.

“Her skal du aktivere funktionen ‘forbyd installation af flytbare enheder’ og ‘Tillad administratorer at tilsidesætte politikker om begrænsning af enhedsinstallation’,” lyder CSIS’ anbefaling.

Sikkerhedsselskabet angiver, at det under denne proces er vigtigt at informere brugerne om ændringen, og hvordan de skal forholde sig, hvis de ønsker at installere en ny enhed.

“Det kan blandt andet ske ved at vise en brugerdefineret meddelelse, når installation af en enhed er forhindret af en politik,” foreslår CSIS.

Luk for døde porte
Mere lavpraktisk bliver det også foreslået, at USB-porte, der ikke anvendes, bliver deaktiverede.

Samtidig bør du som it-administrator også overveje at oprette procedurer for gennemgang af ikke-godkendte USB-enheder.

Samtidig opfordrer sikkerhedsselskabet til, at dine brugere bør mindes om, at de ikke skal tilslutte USB-enheder fra en ukendt eller usikker kilde.

De skal heller ikke tilslutte deres egne USB-enheder på ukendte maskiner og systemer, ligesom de heller ikke skal betragte en midlertidigt forsvundet USB-enhed som sikker.

Læs også:
Kode til kæmpe USB-sikkerhedsbrist lækket på nettet

Kæmpe sikkerhedsproblem kan ramme alle dine USB-enheder

Posted in computer.

Windows 10 får Mac-lignende Touchpad-tricks

Windows 10 blev offentliggjort for en måned siden med stor entusiasme fra Microsoft selv og stor interesse fra både medier og brugere.

Fokus i Windows 10 er tydeligt: Enterprise og power-brugere, som har følt sig overset i forbindelse med Windows 8, der var sigtet efter forbrugerne med sine flotte, farverige flader og touch-system.

Derfor kommer der også et nyt fokus på den nok lidt oversete touchpad til Windows-computerne, som ellers i stor stil er blevet udstyret med touchskærme.

Allerede i Windows 8 fik Windows touchpad to nye finger-bevælgelser (gestures), men begge var som en “nødløsning” til dem, som ikke havde en touchskærm for at trække “charms” eller multitasking-menuen frem.

Med Windows 10 bliver det anderledes. Tidligere har det været sådan, at OEM’erne selv har haft mulighederne for at lave de gestures, som de ville. Blandt andet har Asus altid haft ekstra touchpad-gestures, som for eksempel trak “alt-tab”-vinduet op.

I nedenstående videokan du se, hvordan Microsofts Joe Belfiore demonstrerer de nye touchpad-bevægelser, som minder meget om nogle af de funktioner, som findes på Apples Mac-computer, eller som man har kunne bruge i programmer som Dexpot til PC.

Kærlighed til flere skærme
Apple og Windows har altid lånt desktop-features fra hinanden og “inspireret” eller ej, så er det en funktion, som mange Windows-brugere længe har efterspurgt. 

De nye funktioner indebærer blandt andet “tre fingre ned” for at minimere alle programmer og samme bevægelse op for at åbne dem. Tre fingre til siderne bevæger mellem apps i den nye “Task View”-oversigt.

Ud over touchpad-opgraderinger, kommer der også en længe ventet opgradering til, hvordan man får programmer til at spille sammen på flere skærme. Noget som også længe har været ønsket af mange power-brugere.

De nye features skulle snart komme som et preview-build, så entusiaster og beta-testere kan få fingrene i fingerbevægelserne.

Læs også: 10 interessante facts om Windows 10

Læs også: Din næste Windows hedder Windows 10: Her er alle nyhederne

Posted in computer.

Windows versus Mac OS X: Hvilket styresystem er bedst i 2014?

Det korte svar på, hvem der har det bedste styresystem, er, at det afhænger af, hvilke behov og ønsker, brugeren har.

Det lidt længere svar er, at selvom Windows og Mac OS X på mange områder er to forskellige verdener, så det trods alt stadig styresystemer, vi har med at gøre – og de kæmper imod hinanden på markedet.

Derfor er det også fair at stille styresystemerne op overfor hinanden.

Windows 8.1 versus Yosemite
De to selskabers seneste styresystemer er henholdsvis Windows 8.1 og Mac OS X Yosemite.

Hvor Apples nye version kun har været frigivet i få uger, har Windows 8.1 og de senere opdateringer af det styresystem været tilgængeligt i mange måneder efterhånden.

Microsoft er allerede i fuld sving med at udvikle det næste Windows, Windows 10, men den version ventes dog først at være klar i butikkerne i midten af 2015, så 2014-kampen hedder altså: Windows 8.1 versus Mac OS X Yosemite.

Sammenligner man de to systemer på en række parametre – eksempelvis design, brugervenlighed, sikkerhed, ydelse og funktioner – så får man en idé om, hvad man umiddelbart får mest ud af at vælge, hvis man i dag står og skal købe en helt ny computer med tilhørende styresystem.



Mac OS X Yosemite.



Windows 8.1.

Hvad man får for pengene
Begge styresystemer er gratis for de brugere, der allerede har nyere maskiner, så på den front er der hverken vindere eller tabere.

Ser vi på den tilhørende hardware, er der prismæssigt en meget stor variation i Windows-land, mens det er er et lidt mere simpelt billede i Mac-butikken.

Om man skal bruge spareskillingerne det ene eller det andet sted, afhænger dog stadig i høj grad af de specifikke behov og ønsker, man har.

Eksempelvis koster en Mac typisk mere end en Windows-maskine, hvis man alene kigger på RAM, processor og storage.

Omvendt må man også give Apple, at der er brugt en del kræfter på at designe slanke og smukke maskiner – ligesom man eksempelvis får glimrende foto- og videoredigerings-software med i prisen, når man køber en en Mac.

Vælger man Windows, kan man vælge imellem et hav af forskellige produkter i forskellige prisklasser, så man kan skræddersy løsningen efter meget specifikke behov. Et plus til Microsoft-lejren.

På den måde er der argumenter for og imod begge platforme, når man skal investere i en ny computer.

Men hvis vi for en stund lige kaster de økonomiske betragtninger ud på sidelinjen, hvordan tager kampen imellem Windows 8.1 og Yosemite sig så ud?

Windows 8.1 versus Mac Yosemite
Vores kolleger på det det amerikanske Infoworld har testet begge styresystemer og forsøger i en længere anmeldelse at vurdere, hvor systemerne har deres styrker og svagheder – og hvilket styresystem, der står som den samlede vinder.

Blandt andet sammenlignes brugervenligheden i de to styresystemer.

Her løber Yosemite med sejren med karakteren 9 af 10 mulige mod karakteren 7 til Windows 8.1.

Det skyldes ikke mindst, at Yosemite bygger videre på et allerede meget brugervenligt styresystem, Mavericks, og føjer nye funktioner til, der er med til at øge brugervenligheden endnu mere.

“Yosemite kommer med nogle få, mindre forbedringer til brugergrænsefladen: En af dem er, at Notification Center – ligesom i iOS 8 – nu kan indeholde widgets som information om aktier, vejret og tredjepartsnotifikationer, inklusiv opdateringer fra Evernote,” lyder det blandt andet i artiklen fra Infoworld.

Noget hårdere er ordene om Windows 8.1:

“Til trods for enkeltheden, kan Metro-miljøet være forvirrende. Store-app’en og Internet Explorer er eksempelvis svære at navigere rundt i, og kan let få dig til at gå i ring.”

“En årsag til dette: Der er et begrænset åbenlyst hierarki i Metro-apps, og du må ofte bruge navigation bar’en for at at navigere hen til specifikke funktioner i stedet for at navigere sidelæns via den synlige navigation-kontrol.”

Infoworld roser også Yosemite for de to nye funktioner, Handoff og Continuity, der gør det let at skifte frem og tilbage mellem Mac og iPhone/iPad, når man arbejder.

Skribenten forklarer dog også, at Handoff endnu ikke virker helt stabilt, når man ønsker at slippe arbejdet på én enhed og fortsætte det på en anden.

Admin-mulighederne
For mange it-afdelinger er styringen og administrationen af maskinerne stadig ganske afgørende.

Selvom Apple i stigende grad bejler til erhvervsbrugerne, er det fortsat Microsoft og Windows, der er førende på det område – hvis man ellers er villig til at betale for eksempelvis Microsofts System Center.

“Remote installation, policy-håndhævelse, monitorering af applikationer, software-opdateringer og så videre er alt sammen tilgængeligt,” skriver Infoworld, der dog også roser Apple for at føje nye erhvervsfunktioner til Mac OS X med Yosemite.

“Men den grad af kontrol, der er tilgængelig for Windows-administratorer – ligesom antallet af værktøjer til at udøve den kontrol – er stadig langt større, end det er tilfældet for OS X-administratorer.”


Her er dommen
Efter en længere gennemgang af plusserne og minusserne ved Windows 8.1 og Mac OS X Yosemite ender Infoworld ud med en samlet karakter på 7,8 til Microsofts styresystem og 8,7 til Apples.

“OS X Yosemite er helt klart et bedre styresystem end Windows 8.1. Det er bedre designet, er i stand til mere og understøtter – i modsætning til hvad mange tror – de gængse behov for sikkerhed og styring i virksomheden.

“Men Windows understøtter et meget bredere univers af apps, så mange mennesker kan kun forsvare at bruge en pc,” skriver Infoworld også i konklusionen.

Samtidig skriver mediet dog, at Windows 7 fortsat er at foretrække for mange brugere, og at Windows 8.1 – selvom det er bedre end Windows 8 – stadig lader meget tilbage at ønske.

Dommen fra Infoworld er således ganske klar: Yosemite er det bedste af de to styresystemer i øjeblikket.

Annonce:


Hvad mener du?
En del af de problemer, der var ved Windows 8, blev udbedret med Windows 8.1 – og når Windows 10 rammer markedet i 2015, venter vi en langt mere helstøbt brugeroplevelse i Microsofts styresystem.

Vi har tidligere prøvekørt technical preview-versionen af Windows 10 her.

I skrivende stund eksisterer dog kun Windows 8.1 og Apples Yosemite – og så naturligvis de forskellige Linux-distributioner.

Fortæl gerne om dine egne overvejelser om valg af styresystem: Hvad skal et topmoderne styresystem kunne, og hvordan ser du på kvaliteten af de styresystemer, der er på markedet?

Posted in computer.

Test: Nokia Lumia 630 er et billigt bud på en begyndertelefon


Nokias Lumia 630 blev rullet ud til danskerne, med bannerreklamer og plakater på hvert et busstoppested.

Fælles for reklamerne var, at det her er en tilbage til skole-telefon, med Microsofts produktivitet-apps i højsædet.

Om man er typen, der er helt vild med regneark og tabeller på en 4,5 tomme skærm, det skal være op til dig. Personligt foretrækker de fleste nok, at telefonen er til kortere kommunikation som sms’er og e-mails, mens længere skrivearbejde udføres ved en rigtig computer.

Men muligheden for at læse og redigere direkte i Word og Excel er bestemt ikke at kimse af.

Umiddelbart virker skole-segmentet dog mere oplagt at slå på end kontor-funktionerne.

For Nokia 630 er er ikke en flagskibsmodel, den er ikke spækket med det nyeste, men den er solid, den er simpel og den holder strøm. Det er altså, en kandidat til en rigtig fremragende børne- eller begyndertelefon.

Og hvad så, om det er Windows
Inden vi kommer rigtig i gang med telefonens hardware, så er der måske allerede nogen, som har deres forbehold: Det er jo en Windows Phone!



Det aftagelige bagcover afslører både et udskifteligt batteri og en udvidelsesport til et MicroSD kort.

Ja, det er det. Og nok er styresystemet det tredjestørste på markedet, så er det stadig som at få en bronze-medalje når der er tre som stiller op. Afstanden op til Android og iOS stadig enorm, og i de seneste målinger lader det ikke til at blive meget bedre.

Konkret betyder det, at Windows Phone-systemet står bagerst i køen når der skal laves apps – og at selv populære apps først kommer til Windows Phone længe efter de udkommet til iOS og Android. 

Det gælder ikke for alle apps, men det er en reel risiko som du skal være klar over inden du køber. Specielt hvis der er tale om en telefon til familiens yngre medlemmer, som vil tilbringe døgnets vågne timer med at plage dig om spil, som vennerne har, men som først kommer på Windows Phone i 2017. 

Men tal og statistikker er ikke alt, og Windows Phone er en værdig konkurrent til iOS og Android. 

En særlig ting ved Windows Phone er, at systemet trækker informationerne ud af de enkelte apps og placerer dem i såkaldte tiles på forsiden – på samme måde som Windows 8. 

Windows Phone trækker informationer ud fra dine programmer og gør ikonerne levende – såkaldte live tiles. Her er det blandt andet Facebook og Spotify, som er blevet mere personlige. Det er med til at gøre Windows Phone mere personlig og startskærmen mere dynamisk.

Det virker meget bedre på en telefon end på en desktop-pc og giver startsiden et mere dynamisk udtryk, end man kender fra iPhone. På Android kan du finde de såkaldte widgets, som minder om funktionen, men Windows Phone fliserne giver et mere dynamisk udtryk.

Samtidig har Windows Phone også en topbjælke med yderligere informationer eller notifikationer, sådan som man også kender det fra Android. Det er her, du kan se,om der er kommet nye beskeder eller mails.

Lumia 630 er plastik-fantastisk
Nokias Lumia- og Ashatelefoner er, på nær den noget kedelige business-orienterede Lumia 925, kendt for deres farvestrålende design.

Lumia 630 er heldigvis ikke nogen undtagelse herfra. Med sit aftagelige bagcover, som kan fås i 5 forskellige farver, er der både mulighed for at skifte farve og skifte batteri.

Netop batteriskifte er rart at have, men det nok knap så meget en killer feature som for 10 år siden. Ikke mindst fordi vi, ifølge Miljøministeriet, udskifter vores telefoner hvert 18. måned – længe før batteriet bliver et problem på de fleste moderne telefon.


Annonce:


En anden ting hvor Nokia 630 skille sig ud er valget af byggematerialer. I en tid hvor Sonys Z-serie har en bagplade i Gorilla-glas og HTC One (M8) er i metal, så er 630′eren det rene plastik.

Men i modsætning til de fleste entry-level telefoners glatte plastikflade, så føles Lumiaens cover som god, industriel kvalitetsplastik, med en børstet overflade, som skaber en smule friktion i hånden.

Lumia 630 føles solid; men solid plastik betyder også forøget vægt og tykkelse.

Er det en Lumia 630, eller er du bare glad for at se mig?
Selvom Lumia 630 er udstyret med en 4,5 tommer skærm, så er det ikke den letteste telefon med sine 134 gram; og hvis du er typen som elsker dine skinny jeans, så kommer den nok også til at lave en lille bule med en tykkelse på 9,2 mm.

Til sammenligning vejer den meget udbredte iPhone 5S med 4-tommer skærm i alt 112 gram og er 7,6 mm tyk – og er væsentligt dyrere. 

Bulen i bukserne får desuden en lille ekstra bule, for som med de fleste andre Lumia-telefoner, så stikker kameraet lidt ud. Ikke meget, men nok til, at telefonen ikke kan ligge fladt på ryggen.

Kanterne på coveret er desuden en smagssag. De skråner i en trapez-form indad mod bagsiden, hvilket får det til at føles som om, at du holder på kanten af skærmen – lægger du telefonen skærmen vendt nedad, så kan den være lidt svær at få greb om igen.

Plastik eller ej, så er byggekvaliteten godkendt. Der er ingen skumle knirkelyde fra telefonen når den vrides og alt virker generelt solidt skruet sammen. 

Knapper og tilslutning vil næppe forvirre nogen
På forbindelsessiden er Nokias entry-level smartphone simpel.

Den har kun to fysiske knapper: En tænd/sluk knap og en volumenknap.

Desuden er der et 3,5 mm jackstik i toppen og et mikro-usb ladestik i bunden. Den dedikerede kameraknap, er altså desværre ikke kommet med på denne udgave, ligesom den heller ikke er med på modellen over, Lumia 730.

En udvidelsessmulighed, som telefonen ikke kan roses nok for er, at under coveret gemmer sig også en MicroSD-slot. Så selvom telefonens styresystem samt diverse medfølgende apps optager 3,5 gigabyte af de tilgængelige otte gigabyte intern hukommelse, så kan hukommelsen altså udvides med op til 128 gigabyte på et SD-kort.



De små knapper, som er integrerede i skærmen, kunne godt have været lavet mere stilfuldt.

Navigation på enheden foregår med digitale taster, som er en del af skærmen. Det betyder at knapperne optager en del af skærmen, hvilket virker som et spild af skærmplads.

Der er desuden blevet sparet på radioen, som ikke understøtter 4G netværk, ligesom der heller ikke er den nye AC Wi-Fi-forbindelse i telefonen. Så er overførsel af store mængder data et must, så kan det godt tage lidt tid med Lumia 630.

Skærm: Den er der
Det bedste at sige om skærmen er nok, at den er der. Den har farver og du kan trykke på den, for at navigere rundt.

Nokias IPS LCD skærm kan ikke just prale af livlige og i øjenfaldende farver. Tværtimod er de grumsede, og det er desværre tydeligt, at skærmen kun er i 854 x 480 og med en pixeltæthed på 221 ppi. Det er meget langt fra de moderne telefoner, hvor opløsningerne matcher fullHD-skærmene på et fjernsyn.

Læser du sorte bogstaver på hvid baggrund, så bliver bogstaverne ofte lidt uldne i kanten, på grund af den lave opløsning. Opløsningen, som også er kendt som FWVGA, er simpelthen ikke nok til, at læsning er behageligt for øjnene.

Betragtningsvinklerne er heller ikke noget at råbe højt om. For ser du på skærmen fra siden, så daler lysstyrken voldsomt. Det er ikke en telefon, som kan anbefales til filmaften for mere end én. Eller til filmaften generelt.



Windows styresystemets flise-system.

Skærmens lave opløsning bliver kun endnu mere udtalt, når der streames fra DRs arkiver, hvor de enkelte pixels kan ses. Der er et billede, men det er ikke en oplevelse der efterlader dig åndeløs efter mere.

Desuden oplevede vi under testen et lille slør, når jeg scrollede ned over startsiden, hvilket jeg ikke har set på den gamle topmodel Lumia 925. Det er ikke graverende, men alligevel værd at bemærke.

Til gengæld er det positivt, at Nokia fortsat bliver bedre og bedre til deres ClearBlack teknologi som betyder, at sollys ikke generer lige så meget, som jeg har oplevet det på andre telefoner.

På de fleste moderne telefoner er det efterhånden standard, at skærmen selv justerer lysstyrke alt efter om du står i under høj sol eller ligger i mørket under dynen. Det kan Lumia 630 ikke, og selvom funktionen til at skifte lysstyrke mellem lav, mellem og høj er pinnet i actioncenteret, Windows Phone 8.1 dropdown menuen, så er det stadig træls, at man selv skal skrue op og ned.

I realiteten ender den med hele tiden at stå på høj, hvilket nødvendigvis ender med at koste på batterilevetiden.

Kamera?
Ja. Der er et kamera, men kun på bagsiden. Så det her er bestemt ikke din go-to device når du skal tage selfier, groufier eller hvad du ellers lyster. Og vil du gerne holde Skype video-konference, så er det ikke muligt.




Billedet er taget med Lumia 630 og alt på auto og ingen efterfølgende redigering.



Desværre en skærm du bliver mødt af, hver gang du starter dit kamera.

Annonce:


Og når der er fokus på på manglende funktioner, så er vi igen nødt til at nævne den dedikerede kameraknap; der var engang, at det var et must på Windows Phones, så det er ærgerligt, at der er blevet slækket på det krav.

Men det kamera der nu er, er et 5 MP uden flash. Og det er hæderligt, uden at være prangende. Den medfølgende software en opvejer en del: I Nokia Camera-appen har du mulighed for at indstille ISO, hvidbalance, lysstyrke og manuelt fokus og smart sekvens-funktionen, som reelt er en burst mode der sikrer, at der nok skal være et enkelt godt billede i mellem.

Desværre så lider softwaren af det samme problem, som alle tidligere Lumia telefoner også har: Det tager to kopper kaffe at få startet kameraet op.

Det er måske en overdrivelse, men fra du trykker på Nokia Camera til du har taget billedet går der i hvert fald 4,5 sekunder så skal du tage et hurtigt snapshot, kræver det nok lidt planlægning i forvejen.

Når kameraet først er tændt og i gang, så betyder de 5 megapixels heldigvis at behandlingen går stærkt, så et klart plus for hurtige billeder.

Motorrum, Microsoft og en fjollet lader
Det her er ikke nogen ulv i fåreklæder. Det er en billig telefon med billige specifikationer. Processoren er en quadcore 1,2 gigaherz, Snapdragon 400. En budget processor, som leverer hvad den skal, samtidigt med, at den er økonomisk med batteriet.

Lumia 630 er desuden kun udstyret med 512 megabyte ram, hvilket jeg ikke oplevede hindrede den i almindeligt brug med mange programmer åbne, men det har sine begrænsninger på spil-fronten. Titler som Halo: Spartan Assault, Mass Effect: Infiltrator og Mirror’s Edge er alle udelukket på denne telefon, da de kræver en gigabyte i ram.

Det er synd, for det er solide spiltitler som disse, der måske kunne lokke flere casual gamers over på Windows platformen.



Når de fleste andre strømforsyninger har ladekablet siddende i en USB-port, så virker det gammeldags, ikke at kunne trække kablet ud og bruge som datakabel her.

Plus:

  • Farverigt og simpelt design
  • Hurtig navigation i menuer
  • Prisstærk

Minus:

  • Ringe skærm
  • Middelmådigt kamera
  • Windows Phone er ikke for alle

Karakter:


Priser fra EDBpriser

En platform som trods alt kan være stolt af en glimrende integration med Microsofts services: Skype, Office, Nokia Maps etc.

Et andet punkt, som bare virker fjollet at spare på, er ikke telefonen, men den medfølgende lader. De fleste nyere telefoners kabler kan tages ud af strømforsyningen og har derved en ekstra funktion som USB til Micro-USB datakabel. Her er kablet bare et strømkabel.

Konklusion
Nu har jeg læst min anmeldelse igennem nogle gang, og jeg får et lidt negativt indtryk af den lille farverige Nokia, som ikke stemmer overens med, hvad jeg virkelig synes om den. Jeg kan faktisk rigtig godt lide den.

Den har et simpelt interface qua Windows Phones flise-interface, den holder strøm, den er solid og jeg har ikke haft nogen mærkelige nedbrud eller uregelmæssigheder med den.

Men er det nok i dag hvor moderne telefoner er små computere med farverige højopløselige skærme? Ikke rigtigt. Derfor er karakteren blot 2 ud af 6. 

Men til prisen, som er under 1.000 kroner er telefonen rigtig god.

Hvis du går til telefonen med åbne øjne overfor dens svagheder: Ringe skærm, hæderligt kamera og en hardware begrænsning på 512 megabyte ram, så er den en rimelig smartphone – og du kan roligt lægge en karakter oven i vores score.

Kan du se igennem fingre med det, eller har du ikke den store referenceramme til high-end telefoner, så er Lumia 630 et godt valg. Det er nok også derfor, at vi ser den som en perfekt begyndertelefon eller børnetelefon.

Læs også:
Hands on: Billige Windows Phone-mobiler fra Microsoft

Test af Nokia 930: Jeg overvejer seriøst en skilsmisse og en ny model

Microsoft: Vi skal selv udbygge vores smartphone-marked

Posted in computer.

En Chromebox eller dukaBOX under fjernsynet?

Posted in computer.

Blog: Ny kryptokrig? Kun et mindre tab – vores digitale privatliv

Af Sidsel Jensen og Peter Toft

I dette blog-indlæg har jeg inviteret min gode ven Sidsel Jensen med. Vi laver for tiden konferencen DrivingIT 2014 og har tidligere lavet Linuxforum og Open Source konferencer sammen.

Vi var nok en del, der var ved at få kaffen galt i halsen da vi læste følgende artikel på Berlingske (link her til berlingske.dk) – om hvordan Troels Ørting, der er chef for Europols cybercrimecenter, EC3, mener at man bør ofre sin grundlovssikrede ret til privatlivets fred på det store dekrypteringsalter.

For siden Snowdens afsløringer er en del IT-folk naturligt nok blevet fokuseret på at bruge krypteringsoftware (f.eks. BitLocker). For at kaste yderligere brænde på det bål, har Apple nu (endelig) i forbindelse med lanceringen af iOS 8 annonceret, at de har lukket en meget alvorlig sikkerhedsfejl i iPhonen, der gør at det nu er muligt at kryptere alt på telefonen, i stedet for blot en lille del af data.

Apple påstår, at de ikke længere har muligheden for at omgå sikkerheden – altså ikke længere nogen “golden key”. Det har så tilgengæld fået bl.a. FBI helt op i det røde felt. Nu kan de jo ikke længere bare åbne en telefon uden en retskendelse – og straks skal vi brugere trues med bål og brand for denne ukontrollerede kryptering kan ifølge FBI-chefen »lede os allesammen til et meget, meget mørkt sted,« hvor børnemishandlere, mordere og andre kriminelle går fri. Helt til forskel fra det meget meget mørke sted hvor alt privatliv er ophævet, der ikke længere findes nogen brevhemmelighed og man skal mistænkeliggøres fordi man krypterer sine data? Det er et en sygelig mistanke, at dem som krypterer data nok har noget at skjule. Har jeg indbrud og mister en harddisk hjemme, så synes jeg ikke meget om at tyven render med mine private billeder, evt. sygejournaler, diskussioner med skole/hjem om problemer, kontakter med nye mulige arbejdsgivere og hvad vi nu ellers ikke har lyst til at dele med andre. Der er ikke så meget hemmeligt i det – men det giver rigtig god mening at holde dette hemmeligt for andre.

Sikkerhedseksperten Bruce Schneier er heldigvis meget klar i spyttet omkring deres overdrivelser.
Mange af deres argumenter, virker i den grad som dejavu – for tilbage i 90’erne udkæmpedes en større kryptokrig – hvor man i USA netop forsøgte at begrænse kryptering og prøvede at skræmme folk med alverdens scenarier. Dengang kaldte man dem: the Four Horsemen of the Infocalypse : pædofile, kidnappere, pushere og terrorister. Prøv at læse ovenstående citat fra FBI-chefen igen – der er faktisk ikke noget der har ændret sig i argumentationen.

Til gengæld kan Electronic Frontier Foundation (EFF) nu finde alt deres materiale fra dengang frem fra gemmerne igen. Hos EFF morer de sig faktisk lidt for tilbage i 1996 kørte de en hel “golden key” kampagne MOD den amerikanske regerings krav om bagdøre i den stærke kryptografi. Deres hjemmeside her er også værd at genlæse.

For faktum er jo, at kryptering er til glæde og gavn for rigtig mange og et forbud vil helt sikkert ikke stoppe de kriminelle. Dernæst vil det jo være grundlovsstridigt idet Digitaliseringsstyrelsen skriver: “Privatlivets fred er en grundlæggende rettighed i Danmark, manifesteret ved blandt andet paragraf 71 og 72 i Grundloven….Privatlivets fred handler om at beskytte “retten til at være alene” – eller som formuleret i Den Europæiske Menneskeretskonventions artikel 8: “Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance”. ”Essensen af dette er måske netop individets kontrol over hvornår og hvordan personhenførbare informationer frigives. Og her kommer vi måske til kernen idet hele – for med Snowdens afsløringer har det været tydeligt at den magtbalance. der har være imellem staten og borgeren er tippet helt over og den stigende kryptering hos private er effekten af dette. Båret af en overskrift om “kampen mod terrorismen” har vi overgivet ekstrem magt til bl.a. NSA – som endda pt. tapper data på danske fibre – som bruges til meget andet end “kampen mod terrorisme” (se her). Det er ikke bare Gmail, Hotmail og andre amerikanske web-services, som må anses for at være usikre – det er stort set alle vores internet forbindelser!

Vi vil som borgere have kontrollen tilbage og selv bestemme over hvor og hvornår vi deler vores informationer med verden. Spørgsmålet, der står tilbage, er hvordan sikrer vi at lovens lange arm fortsat har de beføjelser, der er nødvendige UDEN at gå på kompromis med sikkerheden og UDEN at indskrænke privatlivets fred. Har sikkerhedsmyndighederne ikke allerede muligheder nok? Det er f.eks. ikke en særlig god løsning at tvinge mistænkte til at udlevere deres kodeord til deres krypterede data, sådan som man gør i en række andre lande.

Dette er f.eks. gældende i England, hvor man i princippet kan retsforfølges hvis man blot ejer en krypteret fil og det er allerede blevet misbrugt til f.eks. at indhente information om journalisters kilder – hvilket ellers er beskyttet ifølge europæisk lov. Man skal godt nok fange mange pædofile og terrorister før det ophæver den negative effekt af et kryptoforbud for et helt land.

Lad os også lige for god ordens skyld få slået fast med syv tommers søm – man kan ikke lave en sikker gylden-lås-alt-op-nøgle. Hvis du først indbygger en bagdør, hvad denne gyldne-nøgle reelt er, kan du ikke garantere at kun “the good guys” går igennem den. Vi må ligesom Wired konkludere, at hvis der er noget Snowdens afsløringer har lært os, så er det hvad sikkerhedseksperter har prædiket i årevis : stærk kryptering af vores data er en basal nødvendighed og ikke et blot luksus gode!

Hvad er din holdning? Hvordan finder vi en god middelvej?

P.S. Du kan høre meget mere om emnet privacy og være med til at forme debatten på konferencen DrivingIT – der finder sted fredag d. 14/11 – her kan du bl.a. møde Peter Kofod, der er privacy aktivist og har dækket Hackersagen mod CSC den sidste tid. Det kan også anbefales at se det sidste nye interview med Edward Snowden. Intervieweren er Lawrence Lessig, en kendt politisk aktivist, medskaber af Creative Commons licensen og professor ved Harvard Law School.

Posted in computer.