Daily Archives: October 29, 2014

Nokias Lumia 630 blev rullet ud til danskerne, med bannerreklamer og plakater på hvert et busstoppested.

Fælles for reklamerne var, at det her er en tilbage til skole-telefon, med Microsofts produktivitet-apps i højsædet.

Om man er typen, der er helt vild med regneark og tabeller på en 4,5 tomme skærm, det skal være op til dig. Personligt foretrækker de fleste nok, at telefonen er til kortere kommunikation som sms’er og e-mails, mens længere skrivearbejde udføres ved en rigtig computer.

Men muligheden for at læse og redigere direkte i Word og Excel er bestemt ikke at kimse af.

Umiddelbart virker skole-segmentet dog mere oplagt at slå på end kontor-funktionerne.

For Nokia 630 er er ikke en flagskibsmodel, den er ikke spækket med det nyeste, men den er solid, den er simpel og den holder strøm. Det er altså, en kandidat til en rigtig fremragende børne- eller begyndertelefon.

Og hvad så, om det er Windows
Inden vi kommer rigtig i gang med telefonens hardware, så er der måske allerede nogen, som har deres forbehold: Det er jo en Windows Phone!

Det aftagelige bagcover afslører både et udskifteligt batteri og en udvidelsesport til et MicroSD kort.

Ja, det er det. Og nok er styresystemet det tredjestørste på markedet, så er det stadig som at få en bronze-medalje når der er tre som stiller op. Afstanden op til Android og iOS stadig enorm, og i de seneste målinger lader det ikke til at blive meget bedre.

Konkret betyder det, at Windows Phone-systemet står bagerst i køen når der skal laves apps – og at selv populære apps først kommer til Windows Phone længe efter de udkommet til iOS og Android. 

Det gælder ikke for alle apps, men det er en reel risiko som du skal være klar over inden du køber. Specielt hvis der er tale om en telefon til familiens yngre medlemmer, som vil tilbringe døgnets vågne timer med at plage dig om spil, som vennerne har, men som først kommer på Windows Phone i 2017. 

Men tal og statistikker er ikke alt, og Windows Phone er en værdig konkurrent til iOS og Android. 

En særlig ting ved Windows Phone er, at systemet trækker informationerne ud af de enkelte apps og placerer dem i såkaldte tiles på forsiden – på samme måde som Windows 8. 

Windows Phone trækker informationer ud fra dine programmer og gør ikonerne levende – såkaldte live tiles. Her er det blandt andet Facebook og Spotify, som er blevet mere personlige. Det er med til at gøre Windows Phone mere personlig og startskærmen mere dynamisk.

Samtidig har Windows Phone også en topbjælke med yderligere informationer eller notifikationer, sådan som man også kender det fra Android. Det er her, du kan se,om der er kommet nye beskeder eller mails.

Lumia 630 er plastik-fantastisk
Nokias Lumia- og Ashatelefoner er, på nær den noget kedelige business-orienterede Lumia 925, kendt for deres farvestrålende design.

Lumia 630 er heldigvis ikke nogen undtagelse herfra. Med sit aftagelige bagcover, som kan fås i 5 forskellige farver, er der både mulighed for at skifte farve og skifte batteri.

Netop batteriskifte er rart at have, men det nok knap så meget en killer feature som for 10 år siden. Ikke mindst fordi vi, ifølge Miljøministeriet, udskifter vores telefoner hvert 18. måned – længe før batteriet bliver et problem på de fleste moderne telefon.

En anden ting hvor Nokia 630 skille sig ud er valget af byggematerialer. I en tid hvor Sonys Z-serie har en bagplade i Gorilla-glas og HTC One (M8) er i metal, så er 630′eren det rene plastik.

Men i modsætning til de fleste entry-level telefoners glatte plastikflade, så føles Lumiaens cover som god, industriel kvalitetsplastik, med en børstet overflade, som skaber en smule friktion i hånden.

Lumia 630 føles solid; men solid plastik betyder også forøget vægt og tykkelse.

Er det en Lumia 630, eller er du bare glad for at se mig?
Selvom Lumia 630 er udstyret med en 4,5 tommer skærm, så er det ikke den letteste telefon med sine 134 gram; og hvis du er typen som elsker dine skinny jeans, så kommer den nok også til at lave en lille bule med en tykkelse på 9,2 mm.

Til sammenligning vejer den meget udbredte iPhone 5S med 4-tommer skærm i alt 112 gram og er 7,6 mm tyk – og er væsentligt dyrere. 

Bulen i bukserne får desuden en lille ekstra bule, for som med de fleste andre Lumia-telefoner, så stikker kameraet lidt ud. Ikke meget, men nok til, at telefonen ikke kan ligge fladt på ryggen.

Kanterne på coveret er desuden en smagssag. De skråner i en trapez-form indad mod bagsiden, hvilket får det til at føles som om, at du holder på kanten af skærmen – lægger du telefonen skærmen vendt nedad, så kan den være lidt svær at få greb om igen.

Plastik eller ej, så er byggekvaliteten godkendt. Der er ingen skumle knirkelyde fra telefonen når den vrides og alt virker generelt solidt skruet sammen. 

Knapper og tilslutning vil næppe forvirre nogen
På forbindelsessiden er Nokias entry-level smartphone simpel.

Den har kun to fysiske knapper: En tænd/sluk knap og en volumenknap.

Desuden er der et 3,5 mm jackstik i toppen og et mikro-usb ladestik i bunden. Den dedikerede kameraknap, er altså desværre ikke kommet med på denne udgave, ligesom den heller ikke er med på modellen over, Lumia 730.

En udvidelsessmulighed, som telefonen ikke kan roses nok for er, at under coveret gemmer sig også en MicroSD-slot. Så selvom telefonens styresystem samt diverse medfølgende apps optager 3,5 gigabyte af de tilgængelige otte gigabyte intern hukommelse, så kan hukommelsen altså udvides med op til 128 gigabyte på et SD-kort.

De små knapper, som er integrerede i skærmen, kunne godt have været lavet mere stilfuldt.

Navigation på enheden foregår med digitale taster, som er en del af skærmen. Det betyder at knapperne optager en del af skærmen, hvilket virker som et spild af skærmplads.

Der er desuden blevet sparet på radioen, som ikke understøtter 4G netværk, ligesom der heller ikke er den nye AC Wi-Fi-forbindelse i telefonen. Så er overførsel af store mængder data et must, så kan det godt tage lidt tid med Lumia 630.

Skærm: Den er der
Det bedste at sige om skærmen er nok, at den er der. Den har farver og du kan trykke på den, for at navigere rundt.

Nokias IPS LCD skærm kan ikke just prale af livlige og i øjenfaldende farver. Tværtimod er de grumsede, og det er desværre tydeligt, at skærmen kun er i 854 x 480 og med en pixeltæthed på 221 ppi. Det er meget langt fra de moderne telefoner, hvor opløsningerne matcher fullHD-skærmene på et fjernsyn.

Læser du sorte bogstaver på hvid baggrund, så bliver bogstaverne ofte lidt uldne i kanten, på grund af den lave opløsning. Opløsningen, som også er kendt som FWVGA, er simpelthen ikke nok til, at læsning er behageligt for øjnene.

Betragtningsvinklerne er heller ikke noget at råbe højt om. For ser du på skærmen fra siden, så daler lysstyrken voldsomt. Det er ikke en telefon, som kan anbefales til filmaften for mere end én. Eller til filmaften generelt.

Windows styresystemets flise-system.

Skærmens lave opløsning bliver kun endnu mere udtalt, når der streames fra DRs arkiver, hvor de enkelte pixels kan ses. Der er et billede, men det er ikke en oplevelse der efterlader dig åndeløs efter mere.

Desuden oplevede vi under testen et lille slør, når jeg scrollede ned over startsiden, hvilket jeg ikke har set på den gamle topmodel Lumia 925. Det er ikke graverende, men alligevel værd at bemærke.

Til gengæld er det positivt, at Nokia fortsat bliver bedre og bedre til deres ClearBlack teknologi som betyder, at sollys ikke generer lige så meget, som jeg har oplevet det på andre telefoner.

På de fleste moderne telefoner er det efterhånden standard, at skærmen selv justerer lysstyrke alt efter om du står i under høj sol eller ligger i mørket under dynen. Det kan Lumia 630 ikke, og selvom funktionen til at skifte lysstyrke mellem lav, mellem og høj er pinnet i actioncenteret, Windows Phone 8.1 dropdown menuen, så er det stadig træls, at man selv skal skrue op og ned.

I realiteten ender den med hele tiden at stå på høj, hvilket nødvendigvis ender med at koste på batterilevetiden.

Kamera?
Ja. Der er et kamera, men kun på bagsiden. Så det her er bestemt ikke din go-to device når du skal tage selfier, groufier eller hvad du ellers lyster. Og vil du gerne holde Skype video-konference, så er det ikke muligt.

Billedet er taget med Lumia 630 og alt på auto og ingen efterfølgende redigering.

Desværre en skærm du bliver mødt af, hver gang du starter dit kamera.

Og når der er fokus på på manglende funktioner, så er vi igen nødt til at nævne den dedikerede kameraknap; der var engang, at det var et must på Windows Phones, så det er ærgerligt, at der er blevet slækket på det krav.

Men det kamera der nu er, er et 5 MP uden flash. Og det er hæderligt, uden at være prangende. Den medfølgende software en opvejer en del: I Nokia Camera-appen har du mulighed for at indstille ISO, hvidbalance, lysstyrke og manuelt fokus og smart sekvens-funktionen, som reelt er en burst mode der sikrer, at der nok skal være et enkelt godt billede i mellem.

Desværre så lider softwaren af det samme problem, som alle tidligere Lumia telefoner også har: Det tager to kopper kaffe at få startet kameraet op.

Det er måske en overdrivelse, men fra du trykker på Nokia Camera til du har taget billedet går der i hvert fald 4,5 sekunder så skal du tage et hurtigt snapshot, kræver det nok lidt planlægning i forvejen.

Når kameraet først er tændt og i gang, så betyder de 5 megapixels heldigvis at behandlingen går stærkt, så et klart plus for hurtige billeder.

Motorrum, Microsoft og en fjollet lader
Det her er ikke nogen ulv i fåreklæder. Det er en billig telefon med billige specifikationer. Processoren er en quadcore 1,2 gigaherz, Snapdragon 400. En budget processor, som leverer hvad den skal, samtidigt med, at den er økonomisk med batteriet.

Lumia 630 er desuden kun udstyret med 512 megabyte ram, hvilket jeg ikke oplevede hindrede den i almindeligt brug med mange programmer åbne, men det har sine begrænsninger på spil-fronten. Titler som Halo: Spartan Assault, Mass Effect: Infiltrator og Mirror’s Edge er alle udelukket på denne telefon, da de kræver en gigabyte i ram.

Det er synd, for det er solide spiltitler som disse, der måske kunne lokke flere casual gamers over på Windows platformen.

Når de fleste andre strømforsyninger har ladekablet siddende i en USB-port, så virker det gammeldags, ikke at kunne trække kablet ud og bruge som datakabel her.

En platform som trods alt kan være stolt af en glimrende integration med Microsofts services: Skype, Office, Nokia Maps etc.

Et andet punkt, som bare virker fjollet at spare på, er ikke telefonen, men den medfølgende lader. De fleste nyere telefoners kabler kan tages ud af strømforsyningen og har derved en ekstra funktion som USB til Micro-USB datakabel. Her er kablet bare et strømkabel.

Konklusion
Nu har jeg læst min anmeldelse igennem nogle gang, og jeg får et lidt negativt indtryk af den lille farverige Nokia, som ikke stemmer overens med, hvad jeg virkelig synes om den. Jeg kan faktisk rigtig godt lide den.

Den har et simpelt interface qua Windows Phones flise-interface, den holder strøm, den er solid og jeg har ikke haft nogen mærkelige nedbrud eller uregelmæssigheder med den.

Men er det nok i dag hvor moderne telefoner er små computere med farverige højopløselige skærme? Ikke rigtigt. Derfor er karakteren blot 2 ud af 6. 

Men til prisen, som er under 1.000 kroner er telefonen rigtig god.

Hvis du går til telefonen med åbne øjne overfor dens svagheder: Ringe skærm, hæderligt kamera og en hardware begrænsning på 512 megabyte ram, så er den en rimelig smartphone – og du kan roligt lægge en karakter oven i vores score.

Kan du se igennem fingre med det, eller har du ikke den store referenceramme til high-end telefoner, så er Lumia 630 et godt valg. Det er nok også derfor, at vi ser den som en perfekt begyndertelefon eller børnetelefon.

Læs også:
Hands on: Billige Windows Phone-mobiler fra Microsoft

Test af Nokia 930: Jeg overvejer seriøst en skilsmisse og en ny model

Microsoft: Vi skal selv udbygge vores smartphone-marked

21-årige Xiao Wang nåede kun at arbejde seks måneder på et lille værksted i den kinesiske millionby Szenchen, før han blev indlagt på hospitalet med en forgiftning udløst af det organiske opløsningsmiddel n-hexane.

Sammen med 16 andre kolleger lavede Xiao Wang skærme til iPhones. Hans arbejde bestod blandt andet i at rengøre glasskærmene med det farlige stof.

Men efter kort tids arbejde blev den unge kineser ramt af følelsesløshed i tæer og fingre. Symptomerne bredte sig op gennem hans ben og arme, og gav ham besvær med at holde balancen.

På hospitalet kunne lægerne konstatere en alvorlig forgiftning. Samme skæbne havde ramt fire af hans kolleger herunder en gravid kvinde, som senere aborterede på grund af forgiftningen.

Xiao Wangs skæbne er et af eksemplerne i en rapport fra Danwatch, som fokuserer på, hvordan offentlige it-indkøbere kan sikre sig at de produkter, som de køber, er blevet til under ordentlige forhold.

[b]En umulig opgave[/b]
Ifølge Danwatch-rapporten er offentlige indkøbere reelt på herrens mark, hvis de vil være sikre på, at hardware fra kabler og computere til mobiltelefoner og servere er produceret under forhold, som lever op til internationale standarder for arbejdsmiljø og løn og arbejdsforhold.

Mange europæiske lande har indført regler og procedurer på området.

Det skal sørge for, at skatteydernes penge ikke ender hos producenter, som ser stort på miljøet eller som overtræder internationale regler om arbejdsmiljø eller de ansattes ret til at forhandle om løn og arbejdstid.

Ifølge rapportens forfatter, Frederik Johannisson fra Danwatch, er de offentlige it-indkøbere sat på en umulig opgave, hvis de vil leve op til de gode hensigter.

Det betyder, at det offentliges indkøb af it-udstyr i realiteten ikke lever op til de officielle krav og de internationale konventioner på området, mener han.

“Der er ikke nogen brands, der producerer it i produktionslande, som lever op til de sociale standarder, vi har i Danmark. Så for offentlige indkøbere er det som at løse en gordisk knude. Fairtrade-it findes simpelthen ikke, og derfor ser vi heller ikke offentlige indkøbere, som vælger produkter fra, fordi der ikke er noget alternativ at vælge som er bedre,” siger Frederik Johannisson til Computerworld.

Forbud mod fagforeninger
Ifølge hans rapport er farlige kemikalier, nedslidende arbejde og arbejdsuger på op til 80 timer hverdag på mange fabrikker i Asien.

Samtidig forbyder mange arbejdsgivere deres ansatte at være medlem af en fagforening, som har mulighed for at forhandle løn og arbejdsforhold med fabriksejerne.

Rapporten fra Danwatch kigger blandt andet nærmere på forholdene i Kina og Sydkorea, som hvert år producerer it-komponenter og udstyr for et firecifret milliardbeløb som underleverandører til globale it-producenter som eksempelvis Samsung og Apple.

Nogle producenter gennemfører ganske vist inspektioner af arbejds- og miljøforholdene hos deres underleverandører.

Men systemet lider ifølge Danwatch under, at inspektionerne foretages af private firmaer uden pligt til at dele resultaterne af deres undersøgelser med myndigheder, fagforeninger eller forbrugerorganisationer. Og i mange tilfælde bliver inspektionerne også annonceret på forhånd.

Det offentlige køber hver femte computer
Offentlige myndigheder i Europa står for en stor del af forbruget af it-produkter. Eksempelvis bliver omkring hver femte solgte computer i Europa købt af en offentlig myndighed.

I teorien burde det offentligt derfor gennem indkøbspolitik have gode muligheder for at løfte arbejdsforholdene i lande som Sydkorea og Kina til et højere niveau, mener Frederik Johannisson.

Han peger samtidig på et nyt uafhængigt initiativ, som under navnet Electronics Watch arbejder med at sikre større gennemsigtighed på området, som kan gøre det nemmere for offentlige indkøbere at indarbejde social ansvarlighed og bæredygtighed i deres indkøbspolitik.

“Dette initiativ skal ses som udtryk for, at der i dag ikke eksisterer en velfungerende og troværdig monitorering, hverken fra producenter eller de offentlige indkøbere, af om producenterne lever op til kundernes krav til at produktionen foregår på ordentlige vilkår,” siger Fredrik Johannisson.

“Men det er ikke bare et spørgsmål om løn og arbejdsmiljø, men om at reformere hele den måde, som it-industrien fungerer på,” slutter han.

Læs også:

Apple fjerner giftige kemikalier fra iPhone-produktion

Springer de ansatte stadig ud fra taget hos Foxconn?

Den afgående EU-kommissær Neelie Kroos når inden sin afgang på fredag lige at dele verbale lussinger ud til den ungarske regering.

Lussingen i form af en advarsel til landet med cirka 10 millioner indbyggere skyldes, at den ungarske regering for nyligt har foreslået en lov, der skal gøre det muligt at inddrage en internet-skat på 150 forinter (3,62 kroner) for en gigabyte data.

Forslaget til at øge landets indtjening har siden mødt solid kritik i Ungarns hovedstad Budapest.

Her var flere tusinde demonstranter i søndags på gaderne med deres mobiltelefoner hævet højt over hovederne i protest mod regeringens lovforslag, mens der blev råbt ‘Free wifi! Free internet! Free Hungary!’.

Regeringen i Ungarn har så siden søgt et kompromis ved at foreslå et månedligt betalingsloft på 700 forinter svarende til knap 17 kroner, ligesom den også har understreget, at regningen skal ramme teleselskaberne.

Der er dog ingen tvivl i befolkningen om, at regningen i sidste ende vil havne i deres postkasser.

Kan ramme alle EU-lande
EU-kommissær Neelie Kroos har i dag tirsdag sendt sin talsmand Ryan Heath på talerstolen for at fortælle mere om, hvorfor sagen er så alvorlig for ungarsk og europæisk økonomi.

Ryan Heath understeger, at der i Ungarn er tale om et forslag, der vil skræmme folk væk fra internettet frem for til tasterne, så der kan produceres og udvikles nye ideer til gavn for økonomien.

“Det er ikke okay at skubbe folk væk fra internettet med skattebetalinger, der ikke vil virke, udover det er det principielt er forkert at opkræve en internet-skat,” siger han og understreger, at EU med den snart forhenværende Neelie Kroos vil gøre noget ved problemet, før det bliver til en reel lov i Ungarn.

EU-modstanden mod lovforslaget skyldes, at den digitale udvikling ifølge Ryan Heath er en af hovedpillerne til at holde Europa væk fra en decideret recession.

“Hvis Ungarn har held til at få indført lovforslaget, så kan det blive et problem i andre EU-medlemslande, og dermed et problem for væksten i EU. Enhver regering, der forsøger med noget lignende (intetnet-beskatning, red.), vil fejle,” pointerer EU-talsmanden.

Dobbelt dumt med data-skat
Ryan Heath lægger ikke skjul på, at en internet-beskatning med udgangspunkt i en datapris er dobbelt dumt.

“Når du prøver at beskatte igennem databrugen, er det dobbelt så forkert, fordi datatilvæksten er så enorm, at ingen kan forudsige, hvor vi ender henne,” siger han fra talerstolen.

Du kan selv se Ryan Heath fra EU-talerstolen, hvor han på talerstolen, hvor han taler om, hvorfor det ungarske forslag bør affejes, inden der er kommet en reel lov ud af det.

Læs også: 
Dansk telebranche: Film-afgift på internet vil være helt urimelig

Flere og flere kapper forbindelsen til den traditionelle fastnettelefon.

Ifølge Erhvervsstyrelsen faldt den danske telebranches omsætning på fastnettelefoni med 12 procent fra 2012 til 2013 til samlet set lidt mere end 3,8 milliarder kroner.

Og det er blot seneste led i en årelang nedtur for den traditionelle fastnettelefon, der må forventes at ringe af for sidste gang inden for en overskuelig årrække.  

“Sidste private fastnetkunde vil forlade skuden i 2020, hvis ikke TDC får bremset de seneste års negative udvikling i kundebasen,” lød det eksempelvis for nylig i en analyse fra Sydbank.

Sådan kommunikerer vi i dag
Virksomhederne har også for længst fået øjnene op for, at den traditionelle fastnettelefon bør sendes på pension og erstattes af nye løsninger, der i højere grad understøtter den måde, man kommunikerer på i dag.

For de fleste virksomheder er det dog ikke nok bare at skifte den gamle fastnettelefon ud med en mobiltelefon, som det typisk er tilfældet i de private hjem.

I virksomhederne er der snarere tale om et sammensurium af forskellige kommunikations-kanaler og -teknologier, der smeltes sammen i det, der rent konceptmæssigt betegnes som unified communications – og her spiller smartphonen naturligvis også en stadig vigtigere rolle.

“Virksomhederne ændrer i mikset af skrivebordstelefoner og softphones, og nogle virksomheder rykker en betydelig del af medarbejderne over på softphones og mobiltelefoner,” lyder det i en ny “Magic Quadrant-rapport fra Gartner, hvor analysefirmaet har gennemgået de løsninger, der typisk er i brug, når store virksomheder skal have en telefoni-løsning.

“Efterhånden som brugerne bliver mere og mere mobile, er organisationerne interesserede i at koble indkomne kald til skrivebordet i virksomheden sammen med de mobile enheder.”

“Når it-afdelingerne byder mobile enheder velkomne i virksomhederne, vil man i organisationerne kræve løsninger, der integrerer mobiltelefonen tættere med virksomhedens telefoni-løsning og med brugernes foretrukne smartphones,” skriver Gartner blandt andet i rapporten.

Sydbanks analyse af frafaldet af private fastnetkunder.

Her er de førende leverandører
Når det kommer til de integrerede tele-løsninger i store virksomheder, er det det en lille håndfuld leverandører, der ofte dominerer markedet.
 
Gartner udpeger i den nye rapport således Cisco, Avaya, Alcatel-Lucent, Unify og Microsoft som markedsledere.

Hvordan ser jeres tele-løsning ud i dag?
Gartner beskriver i rapporten også, hvordan tele-løsningerne kommer til at fungere i fremtiden.

Blandt nøglefunktionerne finder vi video- og konference-funktionerne og integrering med samarbejdsværktøjer, chat og e-mail.

“Det skal være let og gnidningsløst for brugerne at skifte imellem de forskellige kommunikationskanaler, og det skal tilbyde et lavere TCO (total cost of ownership) for it-afdelingen end at håndtere separate kommunikationskanaler.”

Vi kunne godt tænke os at høre om tele-løsningen på din arbejdsplads.

Afgiv gerne dit svar i debatten herunder og uddyb med en kommentar i debatten.

Lige siden 2001, hvor Marc Prensky skrev artiklen “Digital Natives, Digital Immigrants”, er det blevet populært at referere til de digitalt indfødte i betydningen dem, der er vokset op med tablets, mobiltelefoner, computer og så videre.

Udlægningen af begrebet har ofte været, at fordi de digitalt indfødte er født ind i den digitale verden, kan vi antage, at disse og kommende generationer er godt klædt på til at anvende digitale løsninger.

Det bliver eksemplificeret ved, at selv små børn kan finde ud af at bruge en tablet.

At børn skulle være født digitale, er selvfølgelig det rene vrøvl.

Det siger sig selv, at børn, der fødes i dag, ved fødslen ikke ved mere om digitale løsninger, end børn, der blev født for 100 år siden.

Til gengæld er der heller ikke nogen tvivl om, at børn, der fødes i dag, har bedre forudsætninger for at lære at leve i den digitale verden end tidligere – for børn lærer hurtigere og nemmere end voksne.

Sproget er en interessant parallel
Læring af sprog er en interessant parallel.

Forskning har vist, at børn har meget nemmere ved at lære sprog, og at dette bliver sværere og sværere med alderen.

Min nevøs dreng, der har tilbragt flere år af sin barndom i Kina, kan nu i en alder af otte år tale flydende dansk, kinesisk og engelsk.

Hvis han var vokset op i Sønder Bjert ved Kolding og havde gået i den lokale, så var det nok lidt mere begrænset med det kinesiske.

Det er netop pointen.

Det kan godt være, at man som barn i dag har bedre forudsætninger for at lære at leve i et digitalt samfund.

Men børn skal stadig have mulighed for at lære det – det er ikke noget medfødt.

Hvor lærer børn de digitale kompetencer?

Indtil skolealderen er der ingen tvivl om, at forældrene er den vigtigste kilde til viden om it, mens der derefter tegner sig et billede af indflydelse fra både forældre, lærere og venner.

Dette underbygges i en canadisk undersøgelse fra i år, der konkluderer, at forældre og lærere er børns vigtigste kilder til viden om digitale løsninger.

Ikke så gode, som vi tror
Undersøgelsen konkluderer også, at børn i dag generelt ikke har så gode digitale kompetencer, som man går rundt og tror.

Andre undersøgelser viser, at der er forskelle mellem børns digitale kompetencer afhængig af for eksempel socialgruppe og forældrenes indkomstniveau.

Hertil kommer, at der givetvis også er store forskelle i folkeskolen på de forskellige skoler – hvor mantraet ofte synes at være, at “det må drives af de mest it-interesserede lærere”.

Fokus bør derfor være, hvordan vi bruger børns store evne til at lære digitale kompetencer for at ruste dem til det digitale samfund – og ikke en antagelse om, at børn født i den digitale verden automatisk bliver digitale.

Interessant nok var det faktisk også den pointe, som Marc Prensky havde i 2001 – og som er blevet misforstået lige siden.

Han stillede netop spørgsmålet, om vores uddannelsessystem, befolket af digitale indvandrere, er godt nok rustet til at lære børnene de digitale færdigheder?

Marc Prensky konkluderer blandt andet:

“Vi bliver nødt til at opfinde nye metoder for de digitale indfødte inden for alle fag og alle niveauer, og lade vore studerende guide os på vej.”

Denne proces er heldigvis startet siden 2001 – men der er lang vej endnu.