Forestil dig, at du kunne opbevare indholdet af 14.000 blu-ray-diske på hver 50 gb i en lille dråbe DNA, der kunne balancere på lillefingeren.
Sådan kan fremtidens lagringspotentiale se ud, når man ser på det seneste gennembrud fra to Harvard-forskere.
Det er lykkedes for dem at lagre omkring 700 terabyte i ét enkelt gram DNA. Dermed slår de den tidligere rekord for lagring af data i DNA med omkring tusind gange, skriver Extremetech.com.
I stedet for at bruge magnetiske diske eller halvleder-chips fra flashhukommelse, så har forskerne lagret informationen i DNA, hvor lagringspotentialet er langt større.
Måden forskerne gjorde det på, var ved at omsætte binære data til DNA-strengenes format, hvor hver base repræsenterer en binær værdi. Herefter bliver værdierne syntetiseret.
Da hver base i DNA’et repræsenterer en bit og kun er på størrelse med et par atomer, kan der presses enorme mængder af data ned på meget lidt plads. I forskernes eksperiment fyldte de 700 terabyte data kun én kubikmillimeter.
»Informationstætheden og skalaen kan sammenlignes med andre eksperimentelle lagringsmetoder fra biologien og fysikken,« siger Sri Kosuri, der er en af forskerne bag opdagelsen.
Når forskerne skulle omsætte informationen fra DNA-strengene igen, sekventerede de dem ved hjælp af ny teknologi baseret på mikrovæskechips. Hvor det tidligere tog flere år at kortlægge den menneskelige arvemasse, kan den nye teknologi gøre det på et par timer.
Det gør dog ikke lagringsmetoden særlig hurtig, men det kan bruges til langsigtet arkivering af store mængder data ifølge Extremetech.
Leave a Reply