Én blokering over dem alle: Danske telefirmaer vil stå sammen om DNS-blokeringer

Falder der dom over en internetudbyder om krænkelse af ophavsrettigheder på et site, så forpligter samtlige internetudbydere sig til at følge dommen.

Det sikrer en ny såkaldt ‘code of conduct,’ som Teleindustrien har indgået med Rettighedsalliancen.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Det betyder eksempelvis, at hvis Rettighedsalliancen på vegne af en rettighedshaver kræver The Pirate Bay blokeret hos Telenor og vinder sagen i retten, så skal resten af teleindustrien følge dommen hurtigst muligt og inden for syv arbejdsdage følge op med en DNS-blokering af sitet.

Klare rammer
Teleindustriens direktør, Jakob Willer, er glad for, at der kunne indgås en aftale, som kan gøre reglerne lettere for hans medlemmer at efterleve.

“Aftalen er indgået for at skabe klare rammer for, hvordan og hvornår blokeringer skal ske. Vi vil ikke blokere en side, medmindre en domstol afgør det. Men når der så først er afsagt dom i en sag, så giver det kun mening, at alle retter ind i stedet for at den samme sag skal føres mod hver teleudbyder,” siger Jakob Willer.

Teleindustrien ser mere optimistisk på blokeringer
Tidligere har teleindustriens brancheforening ikke været synderligt begejstret for, at skulle udøve censur på nettet, men den nye ‘code of conduct’ bidrager positivt til både teleindustrien og domstolene, mener Jakob Willer.

“Vi synes, at det er vigtigt, at det ikke er os som teleudbydere, der skal vurdere, om en side skal blokeres eller ej. Vi lever i et retssamfund, og det er domstolen, som skal beslutte, hvilke sider der skal blokeres,” siger Jakob Willer.

Hvis teleselskaberne kan slippe for flere retssager end allerhøjest nødvendigt, så er det kun en fordel.

For som reglerne er nu, så er det teleselskaberne, som står på anklagebænken, når rettighedshaverne vil have lukket en side.

Jakob Willer opfordrer altid hjemmesidernes bagmænd til at deltage i de danske retssager, men langt oftest må den danske internetudbyder stå på mål i retten for indholdet.

DNS-blokeringer alene har en tvivlsom effekt
Ordningen, som omfatter Teleindustriens medlemmer, vil ikke være mere vidtrækkende end en DNS-blokering af de hjemmesider, som leverer det ulovlige indhold.

Det er samme type blokering, som er blevet brugt i tidligere sager mod eksempelvis musiktjenesten Grooveshark og fildelingssitet The Pirate Bay. Fælles for de to er, at DNS-blokeringer er lette at omgå, og derfor ikke har den store effekt mod de brugere, som i forvejen har lidt teknisk snilde.

Jakob Willer forklarer at DNS-blokeringer heller ikke skal ses som den endelige løsning på problemet, men som en del af en tre-trins raket:

“Det er vores grundlæggende synspunkt, at den mest effektive måde at bekæmpe piratkopiering på er, at levere gode digitale tjenester med digitalt indhold. Dernæst skal budskabet om disse tjenester udbredes, eksempelvis via sharewithcare-projektet.”

“Blokeringerne er altså ligeså meget en mulighed for at dirigere folk i den rigtige retning,” siger Jakob Willer.

Læs også:
Ingen straf for ulovlige downloads i Storbritannien
Danskernes snyd bremser lovlige tjenester