Entreprenør kæmpede forgæves mod flere fejl i varmetæpper

Rustbeskyttelsen af verdens tredjestørste hængebro skulle have været et stolt internationalt flagskib for det britiske entreprenørselskab Spencer Group, men sådan kom det ikke til at gå.

»Der er altid noget, der er lidt anderledes,« siger en ærgerlig Andrew MacDonald, projektchef hos Spencer Group, der i foråret jublede over at have vundet den 70 millioner kroner store kontrakt på Storebæltsbroen.

Oprindelig var det Spencers plan at færdiggøre projektet med at isolere kablerne ved at bevikle med en beskyttende kappe i år, men de nåede kun det halve.

Allerede ved projektstart i foråret stødte de nemlig på vanskeligheder med de varmetæpper, der skulle anvendes til at smelte de to lag Cableguard elastomer-membran sammen og krympe kappen rundt om kablerne, fortæller Andrew MacDonald:

»Vi startede i april og opdagede hurtigt problemer med varmeelementet, lavede et hurtigt redesign, men stødte i juli på nye problemer. Dels varmede varmetæpperne ikke så hurtigt, som de skulle, dels havde de ikke den lovede holdbarhed.«

Troede spændingsforskelle var årsagen

Østbroens hovedkabler består af 18.648 stålwirer og 21 procent hulrum, hvor der kan opstå fugt og rustdannelse. For at sikre, at affugtet luft kan strømme de op til 300 meter fra ind- til udblæsningsmufferne, er det nødvendigt at gøre de næsten tre kilometer lange hovedkabler lufttætte. Det sikres ved at bevikle kablet med en armeret elastomer (Cableguard). Først påfører et beviklingshjul hovedkablet en armeret 1,1 mm tyk elastomer-membran i 20 cm brede baner og med 50 procents overlap, så den får en total tykkelse på 2,2 mm. Derefter vikles et 75 cm bredt varmetæppe omkring kablet, temperaturen hæves til 127 grader i otte minutter, og på den måde bliver membranen stykke for stykke smeltet sammen, krympet og fastgjort.

»Vi lavede mange undersøgelser i juni og troede en overgang, at fejlen skyldtes spændingsforskelle mellem spændingen i Danmark og det niveau, som varmetæppet var designet til. Men der er jo sket en EU-harmonisering.«

»Det viste sig, at underleverandøren havde lavet en mindre ændring i designet, så varmeelementet ikke producerede tilstrækkelig varme. Varmetæpperne levede simpelthen ikke op til de krav, Spencer Group og Cableguard-leverandør D.S. Brown havde stillet til den amerikanske underleverandør,« konkluderer Andrew MacDonald.

Affugtningsteknikken er ellers ikke ny. Den stammer fra 2003 og er blevet anvendt på Lillebæltsbroen og flere andre af Vejdirektoratets broer. Også kabelkravlerne har tidligere været i sving, i både England, Skotland og på Älvsborgbroen i Gøteborg. Men affugtningsprojektet på Storebæltsbroen var det hidtil største.

Showcase for kabelkravlerne

For den britiske entreprenør er designfejlen ærgerlig, for projektet var udset som showcase for de hidtil største kabeltrukne arbejdsplatforme, der netop skulle have gjort det muligt at afslutte projektet i oktober.

I stedet har Spencer netop demonteret sit kabelkravlersystem, som først bliver sat op igen til foråret.

»Men nu er varmetæpperne blevet redesignet, så de producerer 30 procent mere varme pr. kvadratmeter,« siger Andrew MacDonald.

Spencer går i gang med at forberede affugtningen på den resterende halvdel af østbroens hovedkabler til marts. I april genoptager de selve projektet, som efter planen skal være færdigt i juli 2015.

»Om det bliver entreprenøren Spencer Group, leverandøren D.S. Brown eller den amerikanske underleverandør, der skal betale de ekstra omkostninger til projektet, ved jeg ikke endnu, men det bliver ikke de danske skatteydere,« fastslår Andrew MacDonald.