Ja, Computerworld har været der før.
Men brugernavne og password bliver solgt som varmt brød på nettet, og sikkerheden omkring dine cloud-konti til Gmail, Facebook og Office 365 er under stigende pres.
For hvem ved, om det netop er din konto med det nøje valgte password og det unikke brugernavn, der ligger i bunken, næste gang der opdages og sælges brugeroplysninger ulovligt på nettet.
Du kan selv på få minutter stramme gevaldigt op på sikkerheden på dine forskellige webkonti ude på nettet.
Det kan gøres med to-faktor-autentifikation, som hverken er specielt svært eller kryptisk at forstå eller komme i gang med.
Til gengæld vil hackere få meget, meget sværere ved at komme ind på dine konti og få fat i dine beskeder, billeder eller hvad du nu har liggende på diverse cloud-tjenester.
Kort om to-faktor-autentifikation
To-faktor-autentifikation er to lag af sikkerhed, som du eksempelvis kender fra NemID.
På NemID har du et password og engangskoder på et nøglekort, der tilsammen udgør to-faktor-autentifikationen.
Derved har du adskilt sikkerhedsløsninger i den fysiske og den virtuelle online-verden fra hinanden, hvilket gør det meget svært for hackere at samle de to nøgler for at komme ind til dine konti.
Fler-faktor-autentifikation har længe været benyttet i erhvervslivet, hvor det er følsomme data, der skal beskyttes. Efterhånden er det blevet standard at tilbyde to-faktor-autentifikation i mainstream-løsninger som Facebook og Gmail.
Udover NemID’s noget udskældte papkort, kan engangskoder fremsendes via sms eller ved hjælp af en kode-generator/token.
“To-faktor-autentifikation øger sikkerheden betragteligt, og det er stærkt tilrådeligt, hvis du har noget, som du virkelig skal passe på. Hvis man kun bruger brugernavn og password, kan det sniffes fra blandt andet en åben Wi-Fi-forbindelse,” forklarer teknisk direktør Peter Kruse fra it-sikkerhedsfirmaet CSIS Security Group.
Sikkerhed versus brugervenlighed
Du kender selv løsninger med to-faktor-autentifikation fra din NemID, hvor du har et brugernavn og password. Så langt er der tale om en en-faktor-autentifikation.
Når man så lægger nøglekortet oveni, så er vi oppe på to faktorer, der skal brydes, hvis de it-kriminelle skal have adgang til din netbank-konto eller personlige oplysninger hos det offentlige.
På samme måde kan ekstra-sikkerhedskoder sendes til din mobiltelefon eller genereres i en såkaldt token, en lille enhed, som fra gang til gang vil producere en unik engangskode, hvilket afhænger lidt af den tjeneste, som du benytter dig af.
Sikkerhedsekspert Peter Kruse fortæller, at selvom to-faktor-autentifikation har eksisteret i flere år i især i erhvervslivet, så er der ingen af de store tjenester som Gmail og Facebook, der som standard kræver en to-faktor-autentifikation af sine brugere.
“Folkene bag tjenesterne ved, at de fleste brugere jo ikke logger helt ud af deres konti, når de er på deres egen computer. Så vi har at gøre med en meget fin balance mellem sikkerhed og brugervenlighed, som er helt klassisk inden for it,” siger Peter Kruse.
Han fortæller dog, at nogle steder, som eksempelvis Facebook og Google, er der en slags ‘halvanden-faktor-autentifikation’. Den bliver aktiveret i form af blandt andet sikkerhedsspørgsmål, hvis man logger på sin konto fra en computer, der befinder sig et andet geografisk sted, end man normalt logger på fra.
Flere ulemper
Peter Kruse forklarer, at hvis man slår sin to-faktor-autentifikation til som standard, så man er tvunget til at logge på sine tjenester, selvom man sidder på sin egen computer.
Sådan kommer du i gang
Hvis du ønsker at benytte to-faktor-autentifikation på nettet, så er her samlet en lille buket af populære webtjenester.
De tilbyder alle to-faktor-autentifikation (også kaldet ‘totrinsbekræftelse’).
Microsoft (Outlook og andre Microsoft-tjenester)
Google (Gmail og andre Google-tjenester)
Apple ID (iCloud, iTunes og andre Apple-tjenester)
Office 365 (på engelsk til virksomheder)
Dropbox (engelsk)
Twitter (engelsk)
LinkedIN (engelsk)
“Her får man dog det fulde udbytte af to-faktor-autentifikation,” lyder det fra sikkerhedseksperten, som selv går rundt med fire forskellige nøgleringe med tokens til generering af engangskoder.
“Den slags er så også lidt bøvlet, fordi man bliver totalt afhængig af sine engangskoder på mobiltelefonen eller i nøgleringene, som man under ingen omstændigheder skal tabe. Også det med at logge på hele tiden er en ulempe,” forklarer Peter Kruse.
Han understreger samtidig, at det ekstra bøvl er ingenting i forhold til at få indbrud på en af sine cloud-konti, da det kan medføre en lang og ubehagelig periode med stjålne filer, penge og sågar identitetstyveri.
Netop disse ubehageligheder risikerer de danskere, der afleverer brugernavn, password og billede af deres NemID-nøglekort, hvilket er blevet et større sikkerhedsproblem end netbank-indbrud.
På en skala fra 0 til 100
Peter Kruse forklarer, at på en skala fra 0 til 100, hvor 0 er frit tilgængelige data på en hjemmeside, og 100 er verdens mest sikrede it-system, så ligger det almindelige brugernavn plus password og svæver omkring en score 30.
Hvis man derimod får tilsendt engangskoder via mobilen, en token eller på et nøglekort som NemID, så er vi oppe i et sikkerhedsniveau på mellem 60 og 70.
“Vi opnår aldrig en sikkerhed på 100, men kan stræbe efter det. Det kunne man blandt andet gøre med en tre-faktor-autentifikation,” siger Peter Kruse.
En tre-faktor-autentifikation er så yderligere et sikkerhedslag ovenpå dit password og engangskode.
Det kunne eksempelvis være biometriske data som fingeraftryk og iris-scanning, som i den fysiske verden bliver brugt som adgangskontrol til datacentre og lignende steder.
I online-verden forklarer Peter Kruse, at man også benyttet tre-faktor-autentifikation i visse militære og finansielle systemer. Han ønsker dog af sikkerhedsmæssige årsager ikke at nævne konkrete systemer.
Læs også:
Få medarbejderne til at forstå it-sikkerhed: Sådan kan du gribe det an
Den væsentligste hindring for it-sikkerhed: Hverdagens travlhed
Leave a Reply