Monthly Archives: October 2014

Ovenpå en software-opdatering på slingrekurs hos Rejsekortet, har kortets kundeservice i de sidste tre dage oplevet en stigning på omkring 50 procent i indkomne kundeopkald.

Kundeservicen, som drives af transportselskaberne, har i de seneste uger fået gennemsnitligt 1.600 daglige opkald.

Ovenpå software-opdateringen er antallet i denne uge øget til 2.400 opkald om dagen.

“Denne forøgelse er forventelig med en større opdatering af rejsekort systemet,” forklarer Mogens Buch Larsen fra organisationen Bus og Tog.

Kuk i timeplanen
Baggrunden for presset på telefonlinjerne til Rejsekortet kommer af en software-opgradering i weekenden, der ikke forløb helt efter køreplanen.

Efter opgraderingen af it-systemerne har flere kunder oplevet, at de har fået tidsstemplet deres rejser forkert. Det betyder, at de enten har rejst for dyrt eller for billigt, når de skiftede mellem busser og tog i det ganske land.

Direktør for Rejsekortet, Bjørn Wahlsten, har ovenpå opgraderingen forklaret til Computerworld, at kunder kan have oplevet problemet med forkerte tidsstemplinger frem til i går onsdag.

Løbende fejlrettelser
Han kunne ikke sætte tal på, hvor mange kunder fejlen har berørt, men udtalte, at der formentlig er ryddet op i data-roderiet fredag.

I skrivende stund torsdag eftermiddag arbejder Rejsekortets it-folk stadig sammen med leverandøren Thales på at finde bugs og andet biks.

“Der arbejdes løbende med fejlrettelser på de områder, der giver knuder. Situationen forventes at være normal fra næste uge, hvorved jeg forventer at antallet af telefonhenvendelser til Rejsekort kundecenter vil falde til det normale niveau,” fortæller Mogens Buch Larsen fra Bus og Tog.

Læs også:

Brugere ramt af kuk hos Rejsekortet efter stor it-opdatering

John Renner Hansen, Dekan for Science. Fakultetets Dekan er fakultetets leder og har med reference til rektor ansvaret for fakultetets samlede udvikling og dets økonomi. Foto: KU.

I et nyt forslag, der er fremført af ledelsen for Science, som er det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, vil man sammenlægge datalogi og matematik i et fælles institut.

Det vil man gøre for at skabe en stærkere organisation, der kan tiltrække flere forskerpenge og samtidig kan udnytte stordriftsfordele i forbindelse med eksempelvis administration.

“Det er et forslag, og vi er i en drøftelsesfase. Men vi skal have nogle bæredygtige institutter, der er i stand til at tage nye initiativer, og som kan modstå opgang og nedgang i bevillinger,” fortæller John Renner Hansen, der er Dekan for Science, og han fortsætter:

“Vi har en klar og tydelig fornemmelse af, at det kræver en vis størrelse, før man kan opfylde de krav. Det er en af begrundelserne for at slå institutterne sammen.”

Uddannelsen af fremtidens dataloger på Københavns Universitet kommer altså ikke længere til at foregå i et selvstændigt institut, hvis ledelsens plan bliver gennemført.

For tre år siden havde universitetet en lignende diskussion, men valgte ikke at gennemføre en sammenlægning.

Mange ulemper
På Datalogisk Institut, også kendt som DIKU, er man langt fra henrykte for den plan.

“En sammenlægning mellem datalogi og matematik vil få konsekvenser for kvaliteten af vores undervisere, de studerendes faglige viden og ikke mindst for fagets identitet. Forslaget om sammenlægning er derfor meget bekymrende,” siger Martin Zachariasen, der er institutleder og professor på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet.

Den holdning har han en solid opbakning til at fremføre fra sine kollegaer på DIKU.

Martin Zachariasen peger på flere problemer i en sammenlægning mellem institutterne, der har en faglig fællesmængde, men langt fra indeholder de samme studieområder.

Bekymringen går primært på den faglige del.

“Det er to fag, der på overfladen ligner hinanden, men de er ret forskellige. Matematik har en meget lang historie, mens datalogi er en ret ny disciplin i hastig udvikling,” siger han.

Han peger på, at de forskellige udgangspunkter er et problem i en sammenlægning.

“Ligesom inden for mange andre fag indgår matematik som et vigtigt værktøjsfag på datalogi, men datalogi rummer mange andre ting, som kan betegnes som ingeniørfag. Det er eksempelvis programmering, konstruktion og design af software eller hele den måde it-systemer bygges på. Pensummæssigt fylder den del mere,” siger institutlederen.

Hans bekymring går også på den status, som datalogi har.

Skadeligt
“Matematik er et veletableret fag, og datalogi vil hurtigt blive identificeret med matematik på et fælles institut. Det vil være skadeligt både for nye studerendes opfattelse af datalogi, men også i forhold til rekruttering af nye forskere og undervisere. Mange topforskere har en meget stærk identitet i forhold til deres fag,” fortæller han.

Han peger ligeledes på, at erhvervslivet mangler folk med specialiserede it-kompetencer, og det drejer sig bestemt ikke kun om matematik-kompetencer.

“Der er en risiko for, at en sammenlægning vil betyde, at der fokuseres på grænselandet mellem datalogi og matematik, og mindre på de ikke-matematiske fag inden for datalogien. Det vil være en langsigtet konsekvens, som man skal tage med i overvejelserne,” siger Martin Zachariasen til Computerworld.

Martin Zachariasen er institutleder og professor på Datalogisk institut på Københavns Universitet.

Det skal give muskler
Dekanen på Science er naturligvis knap så skeptisk i forhold til en sammenlægning, og han afviser argumenterne fra DIKU.

Er DIKU’s bekymring for at bliver løbet over ende af matematik, og eksempelvis ikke få forskermidler, helt uden grund?

“Ja. Det er forskerne, der tiltrækker penge, det er ikke instituttet. Forskningens kvalitet gør, at fonde vil støtte med midler. Det har ikke noget at gøre med, hvad navnet på et institut er. Vores erfaring er, at sammenlægninger faktisk giver flere midler,” siger John Renner Hansen.

Så du ser det som et plus, at man gør institutterne større?

“Ja, ellers havde vi ikke foreslået det. Det er for at skabe et bedre og mere bæredygtigt miljø.”

Vil fagligheden på datalogi komme under pres i en større organisation?

“Nej, det er de samme mennesker, der er ansat. Jeg mener, at der vil komme mere faglighed, på tværs af faggrænserne. Som forsker og underviser skal man række ud, og det giver forslaget en mulighed for, men de forskellige discipliner indenfor datalogi skal naturligvis være selvstændige.”

Vil datalogi drukne i denne sammenlægning i forhold til den mere etablerede institutpartner?

“Nej, bestemt ikke. Kvaliteten afhænger af medarbejderne, og jeg ved, at datalogi har gode medarbejdere,” siger John Renner Hansen.

Forslaget om sammenlægningen er i øjeblikket i drøftelse på universitetet.

Læs også:
Direktør: Nørden er fremtidens leder – gi’ os nu flere af dem!

Så mange unge er optaget på de danske it-uddannelser

Her er Danmarks tre bedste programmører

Større udbredelse for Microsoft
Telenor estimerer, at cirka 600.000 danskere – alle Telenorkunder – vil få adgang til 100 gigabyte OneDrive, imens cirka 100.000 med familie-abonnementer vil blive tilbudt Office 365. 

Det er en meget stor mængde nye kunder for Microsoft, som har kæmpet lidt med at få overbevist private om Office 365′s abonnementsbaserede form fremfor den gamle model, hvor man købte et færdigt produkt. 

“Med samarbejdet åbner vi op for at komme ud til alle potentielle målgrupper. Både børn, unge, voksne og ældre vil jo kunne komme med i dette, og Telenor er rasende gode til at kommunikere ud til deres kunder om alle fordelene – langt bedre end vi, da de har meget mere erfaring med det,” forklarer Alexander Nordquist, dansk kategori-manager for Office og Windows i forbruger-regi. 

Det var Telenor, som kontaktede Microsoft om det mulige samarbejde, og Alexander Nordqvist er slet ikke i tvivl om, at samarbejdet har et stort potentiale. 

“Vi kan lære rigtig meget af Telenor, som i meget længere tid end os har arbejdet med abonnementsløsninger. Det er Microsoft jo først begyndt på for få år siden. Derfor er jeg også sikker på, at samarbejdet bliver en succes for begge parter,” tilføjer Alexander Nordqvist. 

Også “gaver” til virksomhederne
Også virksomheder vil mærke det nye samarbejde. Alle erhvervskunder på de to største Fri+ Business-abonnementer er siden december 2013 blevet tilbudt Office 365 uden merpris, men alle på Fri+ Business vil nu få adgang til 1 terabyte data i OneDrive.

Læs også: Stor cloud-test: Office 365 versus Google Apps i 2014

Læs også: Microsoft sætter sig tungt på skolerne: Giver gratis Office til studerende

Den svenske chef for Java i Oracle, Henrik Ståhl (th.), mener, at Java-applets er forældet. (Foto: Stig Øyvann)

Oracle Openworld/JavaOne i San Fransisco: Den svenske Oracle-boss, Henrik Ståhl, mener, at Java-applets er en forældet teknologi.

Det siger han til Computerworlds norske søsterside i forbindelse med den konference, der hedder JavaOne, som er en del af Oracles Openworld-konference med op mod 60.000 deltagere.

Oracle fik som bekendt Java med i købet, da selskabet i 2010 indlemmede Sun Microsystems i butikken.

Java bliver mere sikker
Java benyttes i mange forskellige sammenhænge, og der er mange eksempler på avancerede serverapplikationer til forskellige nettjenester, der er baseret på Java.

Disse tjenester er meget robuste og kan betjene rigtig mange samtidige brugere. Mange forbinder dog Java med mindre programmer, eller applets, der afvikles i browseren, og som alt for ofte kræver en opdatering af Java-komponenten på grund af sårbarheder i koden.

Selv om Java får mange tæv for dårlig sikkerhed, er det ikke alle, der er utilfredse.

“Jeg har netop set to exploit-kits (automatiserede hacker-værktøjer, red.), som har droppet supporten for Java. Det skyldes, at mængden af kode, der kræves for at udnytte Java gør, at det er alt for besværligt. Det er en helt ny udvikling,” fortæller den svenske direktør for produktudvikling i Oracles Java Platform Group, Henrik Ståhl, til Computerworld Norge, der er med på konferencen.

Hans vurdering er altså, at Java-sikkerheden er kommet langt.

“Vi er naturligvis ikke færdige med at udvikle sikkerhed, det bliver vi aldrig, men vi er helt sikkert kommet et godt stykke, så de it-kriminelle er begyndt at se sig om efter andre mål. Men det tager lang tid at genopbygge troværdighed i et marked, og det kommer vi nok til at slås med i lang tid. Vores fokus er, at forbedre teknologien til det punkt, at den selv kan bevise sine kvaliteter,” siger han.

Han mener dog ikke, at det er alle Java-teknologier, der er lige relevante mere.

Java-applets er forældet
Computerworld Norge spurgte til den norske BankID (Norges svar på NemID), der har droppet Java på klientsiden og i stedet anvender HTML5 og andre teknikker.

Og Oracle-chefens kommentar er ret klar:

“Vi opfordrer ikke til, at der udvikles nye applikationer, som er baseret på Java-applets. Modellen blev bygget for femten år siden, og verden var helt anderledes. Dengang var det en god ide men, hvis du skal bygge en applikation i dag, så er Java-applets en ringe metode. Det budskab har vi formidlet klart i det offentlige rum,” siger Henrik Ståhl.

“Min oprigtige mening er, at hvis du skal bygge en applikation, så byg den ikke med en Java-applet.”

Der er dog stadig mange applikationer, som anvender teknologien i dag, og han forsikrer, at teknologien stadig vil blive vedligeholdt og videreudviklet.

“Vi gør selvfølgelig vores hjemmearbejde for, at disse applets skal blive ved med at fungere. Der er netop det, som mange af ændringerne i Java 7 og Java 8 har drejet sig om,” siger han og fortsætter:

“På længere sigt kommer vi til at se en bevægelse væk fra Java-applets, og det har vi ingen problemer med.”

Han peger også på, at mange af udfordringerne består i at få opdateringerne, og derved sikkerheden, ind på slutbrugerens maskine.

“Det, vi hører fra vores kunder, er, at de gerne vil have, at vi fortsætter med arbejdet, for at sikre at Java fungerer i en overskuelig fremtid, og det forpligtiger vi os naturligvis til,” lyder det fra den svenske Oracle-direktør.

Læs også:

Oracle laver ‘en Microsoft’ med Larry Ellisons afgang som topchef

Vi er i gang med at prøve Windows 10 – men lidt ironisk driller installeren på Microsofts egen Surface Pro 2-maskine. En nulstilling af Windows 8.1 fik os forbi fejlbeskeden.

Windows 10 kommer først engang i løbet af 2015. Men kan du ikke vente på at se, hvad Microsoft har fundet på, så kan systemet downloades allerede nu.

Der er godt nok tale om en tidlig udgave, et såkaldte technical preview, men ud fra de demoer, der er tilgængelige på nettet, kan previewet give dig en god fornemmelse af, hvor Windows er på vej hen.

Bare vær helt sikker på, at den maskine, som du installerer Windows 10 technical preview på, ikke skal bruges til noget vigtigt – eller endnu bedre: Installer Windows 10 på en virtuel maskine.

Sådan gør du
Du kunne for eksempel bruge Oracles gratis Virtualbox, som du kan downloade her.

For at komme i gang med Windows 10 downloaden, skal du starte på https://insider.windows.com/ og hente en ISO-fil med styresystemet.

Filerne fylder mellem 2,93 og 3,81 gigabyte afhængigt af, om du tager en 32 eller 64 bit version.

ISO-filen kan du enten bruge direkte i Virtualbox, brænde til en DVD eller drøne over på en USB-stick, som du kan boote fra.

Bruger du USB, skal du have en USB-stick med mere end 4 gigabyte lagerplads og et program til at lave boot-bare USB-sticks med Windows.

Det kunne for eksempel være Microsofts eget værktøj til Windows 7. Hent det her. 

Vi er selv i fuld gang med at installere Windows 10 på en Surface 2 Pro-maskine for at se nærmere på muligheden for at skifte mellem det traditionelle desktop-miljø i Windows og så det touch-venlige Modern UI, som er blevet sendt i skammekrogen.

Desværre fejler installationen med den fantastiske fejlbesked: “Something happened” – der kan man bare se… Vi prøver igen, til det virker. 

Opdatering: Ved at bede Windows 8.1 om at geninstallere sig selv fik vi en ren maskine, som vi så kunne installere videre på. Nu er vi i gang.

Har du prøvet Windows 10 Technical Preview endnu? Del dine indtryk i kommentarfeltet herunder.

Da Apple i 2010 lancerede den første iPad, nuppede selskabet samtidig stort set hele det tablet-marked, der voksede frem sammen med iPad’en.

Siden kom særligt Samsung med til festen med de Android-tablets, som selskabet siden har haft så stor succes med.

Men nu mærker både Apple og Samsung konsekvenserne af, at rigtig mange hardwareproducenterne i dag har gode – og ikke mindst billige – tablet-pc’er at tilbyde forbrugerne.

I en ny markedsopgørelse skriver ABI Research, at der er heftig konkurrence om tredjepladsen på markedet blandt selskaber som Lenovo, Amazon og ASUS.

At eksempelvis Amazon mener det seriøst med tablet-markedet, så vi for få uger siden, da selskabet lancerede en stribe nye produkter i forskellige prisklasser, og også verdens største pc-producent, Lenovo, har godt gang i samlebåndene med nye tablets.

ABI Research venter, at udfordrerne til Apple og Samsung samlet set vil opnå en årlig vækst på 22,8 procent frem til 2018.

I 2019 ventes det eksempelvis, at Lenovo vil sidde på 7,3 procent af de globale marked for tablet-pc’er.

Allerede nu mærker Apple og Samsung dog i den grad konsekvenserne af den øgede konkurrence, lyder det fra ABI Research.

“I løbet 2013 eksploderede markedet med nye enheder, der påvirkede forbrugerne stærkt. De førende tablet-leverandører kom hurtigt til at dominere markedet, men nu mærker de presset og mister hurtigt kontrollen over markedsandelen,” skriver ABI Research.

Apple og Samsung har store problemer
Det er barske realiteter, tablet-kongerne Apple og Samsung må se i øjnene for tiden.

Fra første til andet kvartal i år oplevede Samsung et fald i væksten på hele 35 procent, mens Apple droppede med 19 procent ifølge ABI. 

De to selskabers samlede markedsandel lød i første kvartal 72 procent, men er nu nede på 66 procent, skriver ABI Research.

Alle angriber Apple og Samsung
Også et andet analysefirma, IDC, har for nylig været fremme med opgørelser, der bestemt ikke fremkalder jubel hos hverken Samsung eller Apple.

I IDC’s opgørelse var Apple fra andet kvartal 2013 til andet kvartal i år gået tilbage med 9,3 procent i antallet af tablet-forsendelser, mens Samsung havde en beskeden vækst på 1,6 procent.

En virksomhed om Lenovo havde i samme periode en vækst på 64,7 procent ifølge IDC.

Apples globale markedsandel i andet kvartal i år lød på 26,9 procent, mens Samsung landede på 17,2 procent, lyder det fra IDC. 

Lenovo ligger på 4,9 procent, efterfulgt af Asus med 4,6 procent af markedet – og så er der en stor gruppe af “andre” leverandører, der samlet står for 44,4 procent af det globale tablet-marked.

Læs også:

Amazon masse-lancerer nye tablets og e-readere

Tablet-markedet udvikler sig helt forkert for Apple:iPad-nedtur forude

Sværm af ultrabillige tablets på vej: Køb en tablet for et par hundrede kroner

Efter mere end halvandet års forsinkelse har løsningshuset Proactive netop afleveret et spritnyt planlægnings- og administrations-system til Hjemmeværnet.

Bag den store forsinkelse af leverancen gemmer sig en historie om dårlig projektledelse og stort overforbrug af konsulenttimer, som har kostet dyrt for firmaet.

I den oprindelige kontakt var der sat omkring 20.000 konsulenttimer af til udvikling af det nye it-system, som Proactive fik vandt gennem et offentligt udbud.

Men når Proactives direktør Max Sejbæk i dag gør regnestykket op, er det reelle timeforbrug endt med at være mere end fire gange så højt. Omkring 85.000 timer for at være mere præcis.

Regningen for overskridelserne i timeforbrug og leveringstid hænger Proactive selv på.

Det samlede tab løber ifølge Proactive-direktøren op i cirka 40 millioner kroner – en regning som har sat en grim plet i Proactives to seneste regnskaber (se boks).

I dag kan Max Sejbæk konstatere, at en del af miseren skyldes, at kontraktprisen allerede fra starten var sat for lavt. Og for at føje spot til skade løb projektet undervejs ind i problemer.

Projektet svulmede op
Manglende styring betød, at man i Proactive lod antallet konsulenter i projektteamet svulme op. Men lige lidt hjalp det.

For i takt med at flere og flere konsulenter blev tilknyttet projektet gik overblikket og styringen fløjten, fortæller Max Sejbæk.

“Har man en fornemmelse af, at tingene ikke går helt rigtigt, skal man bare stoppe op lang tid før. Det der med at tro, at man kan holde sig på sporet – jo større bliver ekstraregningen i den sidste ende,” siger Max Sejbæk.

Trods den store millionregning har man i Proactive valgt at tage ja-hatten på og prøve at lære af de fejl, som er begået undervejs.

Og først og fremmest er Max Sejbæk i dag tilfreds med, at Proactive ikke valgte at stikke halen mellem benene og i stedet kørte igennem til i dag, hvor det færdige system efter i alt tre års arbejde er klar til at blive taget i brug.

“Hvis vi havde valgt den mere konfrontatoriske vej og havde forsøgt at komme ud af kontrakten, tror jeg simpelthen det havde givet for meget badwill omkring vores navn. Vi har fået utrolig mange positive tilkendegivelser fra vores forskellige kunder og fra Hjemmeværnet selv for, at vi har leveret og ikke er løbet fra vores ansvar,” siger Max Sejbæk.

Han peger samtidig på, en række forskellige områder, hvor Proactive har fejlet undervejs i forløbet.

“Vi har lært, at man selv skal tage ansvaret for at drive projektledelsen. I det her tilfælde havde vi en ekstern partner på projektledelse. Det var en stor fejl fra vores side,” fortæller han.

Noget var rivende galt
Projektet begyndte i slutningen af 2011, men først omkring et år senere gik det op for virksomheden, at noget var rivende galt.

“Vores chefarkitekt sagde til mig, at vi var på vej ned af et forkert spor, og at vi skulle stoppe op. Og jeg kunne se, at vi arbejdede efter nogle deadlines, hvor der bare skulle flere og flere folk på projektet. Samtidig løb folk sådan lidt forvildede rundt som hovedløse høns uden nogen koordinering og styring,” fortæller han.

Allerede på dette tidspunkt – i slutningen af 2012 – var antallet af konsulenttimer fordoblet i forhold til den oprindelige plan.

“Der kunne jeg bare mærke, at der var det på tide at sige stop. Så går vi til kunden og siger, at vi ikke når i mål med en løsning, og vi er nødt til nærmest at starte projektet forfra med et nyt kerneteam.”

“Så har man en fornemmelse af, at tingene ikke går helt rigtigt, skal man bare stoppe op lang tid før. Det der med at tro, at man kan holde sig på sporet – jo større bliver ekstraregningen i den sidste ende,” siger Max Sejbæk.

Kunden skal styres
En af årsagerne til at Hjemmeværnsprojektet var på vej til at køre af sporet var, at man havde forsømt at gøre det klart for kunden, hvad man kunne forvente fra leverandøren.

“Man skal være enige med kunden om, hvad det er kunden forventer og få det afklaret, inden man begynder at kode. Ellers kommer kunden tilbage og siger: Nej, det var ikke lige det, jeg havde forestillet mig. Og det er svært at styre kontrakter på den måde,” siger Proactive-direktøren, som også har et bud på, hvordan man styrer uden om de faldgruber, som Proactive endte i.

“Jeg tror, at man skal bryde kontrakterne meget mere op, så man har nogle klare exit-kriterier for hver enkelt del, som også forpligter kunden. Og så skal man sætte det rigtige team fra starten, og bruge den tid, der er nødvendig for at forstå samarbejdsformen, og hvad der skal leveres, så man ikke bare går i gang efter en urealistisk deadline. Det fører til, at man ender med et alt for stort konsulentteam, hvor man så risikerer at miste styringen,” siger han.

Hoveder er rullet
Max Sejbæk understreger flere gange, at ansvaret for at tingene gik skævt i sidste ende falder tilbage på ham selv og resten af Proactives ledelse.

Men han lægger ikke skjul på, at sagen også har kostet hoveder internt i Proactive.

“Der blevet talt med store bogstaver undervejs, og der er selvfølgelig også nogle medarbejdere, som ikke er hos os længere, fordi de ikke har levet op til deres ansvar. Der er nogen, som ikke har set alvoren i det her og bare har tænkt, at det nok skulle gå. Så der er nogen, der er røget i svinget på den her konto,” siger Max Sejbæk.

“Man kan ikke skælde folk ud for ikke at have de rigtige kompetencer. Men der har været nogen indenfor teamet, der ikke har taget det ansvar, der følger med. Og da vi først fik skåret teamet til, kørte det rigtig godt, men det første år så det ikke kønt ud.”

Det er ikke første gang et it-projekt går galt. Ser du det her som en klassisk historie?

“Det er svært at generalisere. Vi har ikke prøvet at stå i denne her situation så mange gange før. Men jeg tror som sagt, at rigtig meget ligger i, om man får startet projekterne rigtigt op og om det team, man sætter. Det betyder meget mere end kontrakter, specifikationer, om man kører agilt og alt muligt andet,” siger Max Sejbæk.

Så bortset fra Proactives tab på 40 millioner kroner er historien ifølge Proactive-direktøren endt lykkeligt. Og i Hjemmeværnet er man ifølge Max Sejbæk glade for det system, som man nu kan tage i brug.

“Det er det, der er lidt paradoksalt, for alle er sådan set glade nu bortset fra, at vi sidder med regningen, men vi havde jo også et ansvar selv, for vi bød jo på den kontrakt. Sådan er det jo at være i konkurrence. Nogle gange byder man på noget, man taber på. Her tabte vi, og vi tabte stort, men vi fik også leveret,” slutter Max Sejbæk.

Læs også:

Proactive hårdt ramt af fejlskud på 40 millioner

På besøg i Saxo Bank: 800 internationale it-folk og benhård projektstyring

Store it-projekter: Sådan styrer du dem sikkert i mål

Efter problemerne med Windows 8, der aldrig rigtigt har fanget an, har Microsoft store forventninger til det nye Windows 10, som selskabet tirsdag løftede sløret for, hvilket du kan læse mere om her: Din næste Windows hedder Windows 10: Her er alle nyhederne

Et af de primære mål med Windows 10 bliver at indfange de omkring 100 millioner personer, der i dag anvender Windows 7 og få dem til at skifte til det nye styresystem.

Windows 7 blev lanceret i 2009 og er i dag det mest udbredte Microsoft-styresystem i verden, mens brugerne til gengæld aldrig har taget den seneste Windows-version, Windows 8, til sig.

Microsoft frygter en gentagelse af det kaotiske forløb, der fulgte pensioneringen af det ekstremt populære Windows XP tidligere på året, som brugerne ikke ønskede at slippe, selv om det for længst var udløbet og erklæret pensionsmodent, og Microsoft stoppede med enhver form for support og sikkerhedsopdatering.

Det kan du læse mere om her: Ni grunde til at sige nej: Derfor klamrer XP-brugerne sig til XP

Microsoft vil indtil videre levere support til Windows 7 til 2020.

Jagten sættes ind
Men allerede nu sætter selskabet altså jagten ind på de 100 millioner brugere, som Microsoft vil have til at skifte til Windows 10.

Og der vil blive spillet på flere strenge, der blandt andet inkluderer den helt nye præsentationsmodel med fremvisningen af tirsdagens tidlige test-udgave.

Ved tidligt at få skubbet Windows 10 ud til it-administratorer, udviklere og lignende, håber Microsoft, at selskabet kan få etableret en række velvilligt indstillede ambassadører, der kan berette om Windows 10 videre ud i de hundredetusindevis af organisationer, der i dag kører med Windows.

Ifølge tal fra analysehuset IDC kørte der ved udgangen af 361,2 millioner pc’er i erhvervslivet med Windows 7, mens blot 16 millioner erhvervs-pc’er var udstyret med Windows 8 (og 224 millioner kørte med XP).

Microsoft er i fuld gang med en massiv kursændring, der sigter mod at få fat i brugerne der, hvor de nu er, fremfor som tidligere at forsøge med alle tænkelige midler at få folk over på Windows.

Det kan du læse mere om her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid

Læs også:

Din næste Windows hedder Windows 10: Her er alle nyhederne

Nyhedsanalyse: Med Windows 10 flytter Microsoft fokus tilbage på virksomhedsbrugerne

10 interessante facts om Windows 10

Analysefirma: Kom væk fra Windows 7 i tide

Microsoft løfter sløret for Windows 9: Så meget er spil efter bommerten Windows 8

Dystre tal for Microsoft 22 måneder efter lancering: Windows 8 halter efter udskældte Vista

Ekstremt vigtigt produkt
Det ændrer imidlertid ikke på, at Windows med sin enorme udbredelse fortsat er et ekstremt vigtigt produkt for Microsoft – ikke mindst når det gælder kampen om mobilbrugerne, hvor Microsoft trods flere års forsøg fortsat er en lillebitte myre i forhold til de to markedsledende systemer, Apples iOS og Googles Android.

Det er Microsofts håb, at satsningen mod erhvervslivet med Windows 10 vil kunne bidrage til med it-chefers og CIO’ers hjælp at få flere brugere skubbet over på en Windows-telefon.

Windows 10 kommer til at kunne flyde frit mellem både pc’er, smartphones og tablet-computere, og Microsoft tror, at it-cheferne kan se en stor fordel i fremover at investere i Windows-maskiner hele raden rundt fremfor at forsøge at indrette sig efter deres medarbejderes egne indkøb af Android og iPhones.

Med i dette billede er, at Microsoft eksempelvis har indbygget en funktion i Windows 10, hvor brugeren kan adskille bruger- og virksomheds-information, da arbejds-data og bruger-data opbevares to forskellige steder i systemet.

Det betyder, at erhvervs-rettede applikationer alene vil kunne arbejde med erhvervs-data, som it-administratoren kan pålægge alle nødvendige kontroller, mens private data og applikationer vil blive holdt helt adskilt.

Den rigtigt balance
I de kommende måneder vil Microsoft indsamle en veritabel flodbølge af feedback fra brugere, der har prøvet test-versionen.

Målet vil i høj grad blive at finde den rigtige balance mellem brugernes professionelle- og private behov, der skal gøre, at de 100 millioner Windows 7-brugere får lyst til at prøve kræfter med Windows 10.

Hertil kommer, at vi endnu ikke ved, hvordan Microsoft vil angribe server

Hvad skal der til for at du vil tage Windows 10 til dig? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Din næste Windows hedder Windows 10: Her er alle nyhederne

Nyhedsanalyse: Med Windows 10 flytter Microsoft fokus tilbage på virksomhedsbrugerne

10 interessante facts om Windows 10

Analysefirma: Kom væk fra Windows 7 i tide

Microsoft løfter sløret for Windows 9: Så meget er spil efter bommerten Windows 8

Dystre tal for Microsoft 22 måneder efter lancering: Windows 8 halter efter udskældte Vista

Man skal så meget ondt igennem, før det kan blive godt.

Det er den korte udlægning af arbejdet med Ubuntus telefonplatform, der nu er færdig i første version – efter flere udsættelser.

Først forsøgte folkene fra Canonical, firmaet bag distributionen, at samle penge ind til telefonforsøget gennem crowdfunding, men det gik knap så godt.

Det kan du læse mere om her: Ubuntu mangler 110 millioner kroner inden i morgen

I december 2013 fortalte den sydafrikanske grundlægger af Linux-distributionen, Mark Shuttleworth, at der var fundet en løsning på pengeproblemerne.

Ordene faldt på web-konferencen Le Web i den franske hovedstad Paris, hvor Mark Shuttleworth oplyste tilhørerne om, at der var underskrevet en kontrakt med en telefonleverandør, som er klar til Linux-platformen.

Her fortalte han også, at der kommer telefoner på markedet i løbet af 2014.

Canonical fortæller, at der er indgået aftaler med mobilproducenterne bq fra Spanien og kinesiske Meizu om at producere telefonerne til verdens forbrugere.

Til december?
Efter lang ventetid kommer den platform, som telefonerne skal forsynes med, i form af et software-produktet fra Linux-distributøren – dog i en release to manufacturing eller rtm-udgave, der henvender sig til udviklere og producenter.

Med rtm-versionen på plads er der en forhåbning om, at hardware-produkterne også snart dukker op.

Den første udgave kan meget vel blive Meizu MX4 Ubuntu Edition, som Ubuntu-folkene har udviklet i samarbejde med den kinesiske producent.

Hvis alt går efter planen, kan den blive færdig til december i forskellige versioner med processor fra MediaTek, 20.7 mega-pixel-kamera og en skærmopløsning på 1920 x 1152 pixel.

Der bliver nævnt et prisniveau mellem 200 og 400 dollar (1.180 til 2.360 kroner), hvilket placerer telefonerne i den billige ende af smartphone-skalaen.

Hvis du ikke kan vente på en færdig pakke med telefon og software, kan du selv installere Ubuntu på eksempelvis Nexus 4, Nexus 7 eller Nexus 10.

20 millioner brugere, men …
En unik ting ved Ubuntus telefon-software er, at platformen er designet til dobbelt-brug.

I praksis betyder det, at der er tale om både en telefon og en arbejdscomputer.

Det er nemlig muligt at docke sin telefon og bruge applikationerne i desktopmode med mus og tastatur.

Ifølge Ubuntus webside bruges distributionen af 20 millioner computerbrugere verden over, og derfor forudser virksomheden selv, at der er god plads til den nye telefonplatform.

Historien viser dog, at det er svært for en ny mobilplatform at bide sig fast i et marked, der er domineret af Android og til dels af Apples software.

Det kan Microsoft nok skrive under på. Firmaet har – trods solide penge- og pr-muskler – mere end svært ved at få Windows Phone til at få fodfæste.

Samme vurdering lyder fra en analytiker.

“For det første er 20 millioner brugere ikke særligt mange, og for det andet viser Microsofts erfaring, at selv om man har mange desktop-brugere, så er det stadig ikke let at bide sig fast som mobilplatform,” siger Anders Elbak, der er it-analytiker i IDC.

“Det bliver rigtig, rigtig svært for Ubuntu at få fodfæste som mobilplatform. Der er kun et lille salgspotentiale, og derfor bliver det ligeledes svært at få telefonproducenterne med på vognen, hvilket er en ond cirkel.”

“Det bliver et niche-produkt for ganske få entusiaster,” siger han.

I forbindelse med mobilplatformen er der også lanceret et udvikler-kit (SDK) til at bygge apps til Ubuntu.

Du kan læse mere om projektet her.

I videoen fortæller Mark Shuttleworth om Ubuntu-strategien.

Læs også:
Ny spændende Nokia-konkurrent fra telefonrebeller

Nokia er kongen af Windows Phone

Ubuntu mangler 110 millioner kroner inden i morgen

Ubuntu vender telefon-fiasko til en ny succes

I gamle dage var tv-kiggeri en relativt simpel oplevelse. Du tændte for tv’et og valgte en kanal.

Anderledes ser det ud i dag.

Nu er et tv ofte udstyret med et utal af dimser. En tv-boks fra din kabeludbyder, et Apple-tv, en Chromecast, bluray-afspillere og spillekonsoller.

De medfølgende fjernbetjeninger fylder hele sofa-bordet, og du skal skifte mellem en række forskellige brugerflade af varierende kvalitet. 

Med andre ord. Den moderne tv-oplevelse kan være en forvrirrende og frygteligt rodet oplevelse. Måske især for de tv-seere, der ikke er helt så meget på teknologisk hjemmebane som den gennemsnitlige Computerworld-læser.

Det erkender den danske kabel-tv-udbyder Stofas administrerende direktør Ole Fruekilde Madsen, der for nylig er tiltrådt som administrerende direktør for Stofa.

“Det er ikke optimalt, når hardwaren går ind og bliver et forstyrrende element. Jeg har aldrig mødt en kunde, der ønsker øget kompleksitet, og derfor mener jeg også, at tv-bokse er noget, som på sigt skal fjernes. De skal bare væk. De eksisterer kun, fordi teknologien i øjeblikket er på et stadie, hvor det endnu ikke er muligt at fjerne det,” siger han.

Vil skabe orden i rodet
Stofa er netop blevet kåret som telebranchens bedste virksomhed i forbindelse med Computerworlds årlige Top100-konkurrence, og ifølge Ole Fruekilde Madsen er en del af Stofas succesopskrift, at virksomheden arbejder på at skabe en mere enkel og overskuelig oplevelse i et ellers forvirrende miljø.

Netop dette bliver en af de væsentligste opgaver for kabeludbydere i fremtiden, mener Ole Fruekilde Madsen.

“I fremtiden bliver det vores opgave at være den integrator, der gør det muligt for forbrugeren at få let adgang til indhold uden at skulle skifte mellem en masse forskellige brugerflader. Vi skal fjerne kompleksitet for brugerne,” siger han.

Den bedste løsning på dette problem vil i mange tilfælde stadigvæk være en tv-boks, mener Ole Fruekilde Madsen.

Stofa tilbyder derfor en smart-tv-boks, der i lighed med de fleste af den slags bokse ikke bare giver adgang til almindelig flow-tv, men også tilbyder en række interaktive tjenester. Folk får eksempelvis adgang til et tv-arkiv med ældre udsendelser, de får mulighed for at genstarte et program og brugerne får desuden adgang til et bredt et udvalg af film, som de kan leje.

Ifølge Ole Fruekilde Madsen vil det næste skridt være at integerere flere forskellige streamingtjenester på Stofas platform og dermed gøre det mindre påtrængende for brugeren at tilslutte flere dimser til deres tv.

Stofa der har mere end 500.000 kunder i Danmark har sit hovedsæde i Horsens.

Stor i Danmark, men lille internationalt
Selvom Stofa med sine mere end 500.000 kunder er en stor spiller på det danske marked, så er virksomheden en lille spiller på det internationale marked.

På trods af det udvikler Stofa selv brugerfladen til sine tv-boks. Det er et relativt lille udvikler-team på 20 personer, der løfter denne opgave.

Men i kampen om at sikre brugerne den bedste tv-oplevelse skal Stofa konkurrere med softwareløsningerne fra nogle af verdens største virksomheder. Eksempelvis Google, Apple og Samsung, der har enorme ressourcer til rådighed samt adgang til nogle af verdens mest talentfulde ingeniører og brugerflade-designere. 

Ole Fruekilde Madsen vurderer dog, at Stofa på indholdssiden har en konkurrencefordel, fordi virksomheden er leveringsdygtig i dansk indhold.

“Den store udfordring for de store globale spillere er at få nok relevant lokalt indhold, så hvis vi gør det let for brugerne at tilgå de internationale tjenester gennem en Stofa smart-tv-boks og samtidig har bedre lokalt indhold, så tror jeg, at vi står stærkt,” mener Ole Fruekilde Madsen. 

Apple-tv vil være en mulighed
Der har længe været rygter om, at Apple udover virksomheden eksisterende tv-boks, Apple TV, også vil introducere et Apple-fjernsyn. Noget der meget vel kan vise sig at være en “gamechanger” for både fjernsyns-producenterne og kabel-udbyderne.  

Introduktionen af et Apple-fjernsyn kan udgøre en trussel for kabel-tv-udbydere som Stofa, fordi Apple traditionelt set ønsker så stor kontrol med brugeroplevelsen som mulig.

Det kan true med at reducere kabeludbydere til en simpel  leverandører af indhold uden indflydelse på brugeroplevelsen, og i værste fald kan de ende som en netværksleverandør, der blot forsyner tv-seerne med båndbredde, som i stedet bliver brugt på internetbaserede streamingtjenester som Netflix.

I det lys er det måske ikke helt overraskende, at amerikanske medier har hævdet , at Apples tv-projekt er blevet sat på standby, fordi de amerikanske kabeludbydere og Apple ikke kan blive enige om et samarbejde.

Angiveligt vil kabeludbyderne hellere fastholde indhold og funktioner på sine egne tv-bokse i stedet for at integrere dem i et Apple-tv

Men hvis Apple introducerer et fjernsyn, så vil Stofa som udgangspunkt ikke se det som en trussel, men som en forretningsmulighed, der kan gøre det muligt for Stofa at tilbyde en enkel og integreret brugeroplevelse til sine kunde, fortæller Ole Fruekilde Madsen.

“Det er ikke noget, som jeg er nervøs for. Der vil være et behov for flow-tv eller om ikke andet noget dansk-produceret tv, og derfor vil Apple være nød til at tale med Stofa, der har en halv million kunder i Danmark,” siger han.

For at forklare hvilke muligheder et Apple-fjernsyn kan skabe for Stofa, drager han en parallel til Apples indtog på mobilmarkedet:

“Det der revolutionerede mobiltelefon-markedet var jo lige netop, at der var et firma, der introducerede en telefon med kun en knap. Det skete på et tidspunkt, hvor mange gik og troede, at telefonerne skulle have endnu flere knapper og have endnu flere komplekse funktioner,” siger han.

Sidder tv’et fast i 70′erne?
Apple-direktøren Tim Cook har ved flere lejligheder sagt, at tv-området er et, som Apple har “intens interesse for”, og for nylig leverede han en barsk kritik af den moderne tv-oplevelse:

“Tv er en af de ting, der stadigvæk sidder fast i 1970′erne. Tænk på alle ting, der har ændret sig siden. Men med tv’et føler du nærmest, at du skruer tiden tilbage. Brugerfladerne er forfærdelige,” sagde Tim Cook, da han tidligere på måneden blev interviewet af den amerikanske tv-vært Charlie Rose. 

En vurdering som Ole Fruekilde Madsen tildels er enig i.

“Traditionelt flow-tv er jo også det, som vi havde i 70′erne, og i dag bliver der så bygget nogle streamingtjenester oven på den oplevelse, men de tjenester er i min optik ikke enkle nok at tilgå. Så ja, der er dele af tv-oplevelsen, som er fanget i 70′erne,” siger han.

Den mest populære af denne type film-streaming-tjenester er amerikanske Netflix, der ifølge tal fra Kulturstyrelsen og TNS Gallup jævnligt bliver brugt i 22 procent af alle danske husstande. 

Samme undersøgelse viser desuden, at over halvdelen af alle danskere har gjort brug af en streaming-tjeneste, og ikke overraskende er de især populære blandt i den yngre generation. 

Eksempelvis kunne den danske brancheorganisation for forbrugerelektronik, BFE, allerede for halvandet år siden offentliggøre tal, der viste, at de yngre seere mellem 15 og 34 år langsomt var begyndt at erstatte traditionelt tv med streamingtjenester og on-demand-tv. 

Cable-cutting findes også i Danmark
Cable cutting kalder amerikanerne dette fænomen, hvor især de yngre generationer erstatter kabel-tv med streaming. 

Denne tendens kan også i mindre omfang spores i Danmark, fortæller Ole Fruekilde Madsen. 

“I forhold til vores samlede kundebase, så er det en mindre gruppe. Men det er rigtigt, at vi møder kunder, der siger: ‘En tv-pakke er ikke noget jeg har brug for. Jeg har kun brug for bredbånd’,” fortæller han. 

Ifølge Ole Fruekilde Madsen er det typisk studerende, der vælger denne løsning, og ofte kombinerer de det med et tilvalg af en bredbåndsløsning med højere hastighed. Men Stofa ser også en tendens, hvor folk nedskalerer deres tv-pakker og vælger at få færre tv-kanaler som de kombinerer med streamingløsninger og digital filmleje. 

“Det er dog stadigvæk langt, langt over halvdelen, der holder fast i de store tv-pakker. Men jo, det er tendenser som vi ser i dag, og som vi ser ofte med med ny teknologi, så er der er sandsynligvis en vis indkøringstid inden det slår fuldt igennem,” siger han og tilføjer

“Det er tendenser, som vi skal have respekt for. Stofa skal tage hånd om alle kundegrupper og alle generationer,” siger han.

I 2013 blev Netflix’ tjeneste brugt i 23 procent af alle danske hjem.

Nye tjenester giver mange valg
De mange streamingløsninger udstyrer tv-seerne med et utal af valgmuligheder. 

Det er ikke mange år siden, at folks tv-oplevelse var styret af programtilrettelæggerne på de forskellige tv-kanaler, der sammensatte en sendeflade for seerne, men i dag kan folk selv bestemme. 

Tv-oplevelsen har bevæget sig fra det, som Ole Fruekilde Madsen kalder en lean back-oplevelse til en lean forward-oplevelse, hvor der stilles større krav til seernes aktive deltagelse. Men når brugerne bliver stillet overfor mange valg er det også med til at øge kompleksisteten.

“I dag synes vi som brugere, at det er fascinerende, at vi kan tilgå film på Netflix og iTunes, men vi ender med at blive trætte af det, hvis det ikke er let at tilgå,” siger han.

I dag arbejder Netflix allerede med avancerede algoritmer, der forsøger at målrette relevant indhold til de enkelte brugere, og den slags kommer vi til at se mere af, mener Stofa-direktøren. 

Han forestiller sig tjenester, der på baggrund af brugerens demografiske oplysninger og tv-vaner kan sammensætte en hel tv-aften for seerne. 

“Jeg tror helt klart, at der på et tidspunkt kommer tjenester, som tygger din underholdning for dig. Jeg forestiller mig løsninger, der på baggrund af blandt andet alder, køn og tidligere vaner kan sammensætte et program for dig, der baserer sig på indhold fra sociale medier, flow-tv og demand-tjenester,” siger han.

Læs også:
Stor omrokering på bredbåndsmarkedet: Stofa vokser og får ny direktør 

Farvel til dyrt kabel-tv – goddag til tre (næsten) perfekte apps

Her er forklaringen: Sådan finder Netflix frem til dine favoritfilm