Monthly Archives: October 2014

Også det østrigske luftvåben melder nu om produktionsfejl på kampflyet Eurofighter Typhoon.

Både det tyske og det britiske luftvåben fortalte tidligere i denne uge ud, at der var konstateret produktionsfejl i kampflyet efter advarsler fra Eurofighter selv, og at begge flyvevåben som konsekvens har halveret Eurofighters flyvetimer fra 3.000 til 1.500.

Det østrigske forsvarsministerium har nu ifølge nyhedsbureauet AFP oplyst, at man har konstateret samme produktionsfejl på 15 af landets Eurofighter-fly.

Fejlen, som involverer borehuller på bagsiden af flyenes skrog og skyldes utilstrækkelig nedslibning, fik tirsdag det tyske forsvarsministerium til at suspendere sin ordre på 32 Eurofighter-kampfly, der skal supplere landets eksisterende 108 fly af samme type. Sagen er et alvorligt tilbageslag for Eurofighter-programmet, som skulle have leveret de første seks nye fly til Tyskland inden nytår.

Herhjemme deltager Eurofighter sammen med Lockheed Martins F-35 Joint Strike Fighter og Boeings Super Hornet i konkurrencen om at blive Danmarks nye kampfly. En kontrakt, der vil sikre producenten et tocifret milliardbeløb.

En talsmand for det tyske forsvarsministerium betegner problemerne som ‘irriterende’ og siger, at det endnu er for tidligt at vurdere, om sagen vil medføre erstatningskrav til producenten.

Den britiske forsvarsgigant BAE Systems skal nu foretage en række tests af kampflyet, som BAE producerer i samarbejde med europæiske Airbus og italienske Finmeccanica.

Ud over Storbritannien, Tyskland og Østrig benyttes flyet i dag af det italienske, saudiske, spanske og snart det omanske luftvåben. Det spanske forsvarsministerium har netop meddelt, at der ikke er fundet fejl på Eurofighter-fly i landets luftvåben.

BAE Systems skriver i en pressemeddelelse, at man ‘aktivt tager hånd om et nyligt opdaget problem vedrørende en af de processer, der indgår i samlingen af den bagerste del af skroget på Eurofighter’. BAE Systems understreger også, at fejlen ikke påvirker flyvesikkerheden, hvilket det østrigske og det tyske forsvar tidligere har bekræftet.

Et hackerangreb på den amerikanske bank JPMorgan Chase har i juni kompromitteret kundeoplysninger for 76 millioner husholdninger og 7 millioner mindre virksomheder. Det skriver New York Times.

Angrebet er dermed langt større end banken i første omgang vurderede. Så sent som i sidste uge lød meldingen at blot en million konti skulle være berørt. De nye tal bringer bank-hackerangrebet op i samme vægtklasse som hacking af de amerikanske selskaber Target og Home Depot, der fandt at hackere havde fået adgang til informationen på henholdsvis 40 millioner og 56 millioner kortholdere.

Hackerne af JPMorgan Chase fik adgang til navne, adresser, telefonnumre og e-mails på bankens kunder. Men ingen kontooplysninger, lyder det fra Wall Street-selskabet.

Angrebet menes at være udført fra Sydeuropa, hvor gerningsmænd har skaffet sig adgang til en oversigt over de programmer, banken anvendte. Derfra har de fundet ud af, hvor potentielle sikkerhedshuller kunne blive udnyttet. Gerningsmændene fik adgang til mere end 90 servere, men har tilsyneladende ikke stjålet noget. Hackerangrebet fandt sted i juni, men blev først opdaget måneden efter.

Banken har nu planer om at bruge 250 millioner dollars – svarende til 1.473 millioner kroner – på it-sikkerhed om året.

Når regeringen i løbet af efteråret kommer med sine forslag til ændringer af gymnasiereformen, bør den gøre en seriøs indsat for at gennemføre ændringer, der kan få flere til at vælge fag, der baner vejen for en ingeniørkarriere.

Nye tal fra Undervisningsministeriet viser nemlig, at andelen af STX-studenter, der er kvalificerede til en ingeniøruddannelse, er stærkt faldende.

Skal du videre i karrieren? Gå ind på Jobfinder.dk.

De blødere fag er kendt for at have en langt lavere dumpeprocent end de hårde matematiske. Det spiller ind, når eleverne vælger fag.
Jens P. Madsen, civilingeniør og gymnasielærer, Frederikshavn Gymnasium

En udvikling, som går stik imod både regeringens og erhvervslivets ambitioner om at få flere kandidater med naturvidenskabelig-teknisk baggrund, og som vækker ærgrelse hos Jens P. Madsen, civilingeniør og fysiklærer på Frederikshavn Gymnasium.

»Det går den helt forkerte vej. På gymnasiet mærker vi en faldende interesse for de naturvidenskabe­lige fag. Politikerne bør handle nu, hvis vi skal sikre tilstrækkeligt med ingeniører i fremtiden,« siger Jens P. Madsen.

Han har været så frustreret over de seneste års udvikling, at han har gennemtrawlet Undervisningsmini­steriets tal på området. Udregningerne viser, at mens 44 procent af studenterne i det almene gymnasium (STX) var kvalificerede til en ingeniøruddannelse før reformen, var tallet faldet til 27 procent i 2013.

Jens P. Madsen undrer sig over, at Undervisningsministeriet i en rapport fra tidligere i år giver udtryk for, at gymnasiereformen fra 2008 har været en succes for de naturvidenskabelige fag. I rapporten ‘Studenternes fagvalg 2005-2013’ fremgår det, at:

‘Andelen af studenter med fagkombinationen matematik A og fysik og kemi på mindst B-niveau (ABB-kombinationen, red.) (…) er steget markant, siden de første studenter dimitterede i 2008’.

Den udlægning giver imidlertid et skævt billede af virkeligheden, påpeger Jens P. Madsen.

»Det provokerer mig, at ministeriet udelukkende henviser til fagkombinationen ABB, men ikke omtaler kombinationen ABC (matematik på A-niveau og fysik og kemi på hhv. B- og C-niveau, red.), der blev valgt af 75 procent af de matematiske studenter før gymnasiereformen, og hvor der er sket et markant fald. Det er, som om ministeriet bevidst ignorerer problemet.«

HTX skal tælle med

I et skriftligt svar til den rejste kritik erkender undervisningsminister Christine Antorini (S) problemet, men henviser atter til den stigning blandt studenter med ABB-kombinationen, som fremkom i rapporten ‘Studenternes fagvalg 2005-2013’:

‘Jeg er opmærksom på, at studenter med netop den fagkombina­tion (ABC, red.) er faldet. Men der er faktisk en væsentlig stigning i andelen, der slutter med matematik, fysik og kemi/bioteknologi på mindst ABB-niveau. De studenter har direkte adgang til de tekniske, naturvidenskabelige og sundheds­videnskabelige bacheloruddannelser,’ skriver hun.

I sit svar fremfører hun endvidere, at faldet i ABC-kombinationen i det almene gymnasium bliver kompenseret af en stigning i det tekniske gymnasium:

‘Tæller man HTX-studenterne med, er faldet dog mindre, og mange, der ønsker en ingeniøruddannelse, vælger HTX,’ skriver ministeren.

Jens P. Madsen peger dog på, at stigningen på HTX ikke batter meget i det samlede billede, da der er seks-syv STX-studenter for hver HTX-student.

Således viser Undervisnings­ministeriets egne tal, at andelen af STX- og HTX-studenter med netop ABC-kombinationen samlet set er gået tilbage fra 47 procent i 2005 til 33 procent i 2013. Dermed bidrager HTX-andelen blot med seks procentpoint mere end STX alene, viser Jens P. Madsens opgørelse:

»Dette er i direkte modstrid med anbefalingerne fra produktivitetskommissionen og kvalitetsudvalget, der taler om at ‘tvangsflytte forventeligt ca. 9.000 studerende årligt fra bl.a. humaniora og samfundsvidenskab over i bl.a. ingeniørfag og merkantile uddannelser’,« siger Jens P. Madsen.

De bløde fag vinder frem

Ifølge Jens P. Madsen er problemet, at det især er de blødere fag som psykologi, samfunds- og mediefag, der har vundet frem efter gymnasiereformen. Fag, der ikke er adgangsgivende til de videregående uddannelser, men voldsomt populære blandt de unge.

»De blødere fag er kendt for at have en langt lavere dumpeprocent end de hårde matematiske. Det spiller ind, når eleverne vælger fag,« vurderer Jens P. Madsen, der gerne så, at man genindførte noget, der minder om de to linjer, der eksisterede indtil år 2005: den sproglige og den matematiske.

»Med en genindførelse ville man kunne opprioritere de adgangsgivende fag,« fastslår Jens P. Madsen.

Ingeniøren har tidligere skrevet, at en lovændring sidste år har betydet, at antallet at gymnasieelever, der vælger et naturvidenskabeligt fag, er faldet markant, siden regeringen sidste år gjorde det muligt for elever med matematik B at fravælge kemi, fysik, biologi og naturgeografi på B-niveau. En udvikling, som bekymrer underdirektør Charlotte Rønhof fra DI.

»Det er fremtidens ingeniører, vi risikerer at miste,« sagde hun til Ingeniøren i marts.

I sit svar skriver undervisningsminister Christine Antorini, at ‘regeringen ønsker, at flere får direkte adgang til relevante videregående uddannelser’, og hun fortsætter:

‘I det kommende regeringsudspil ser vi på, hvordan vi kan styrke de unges kvalifikationer endnu mere i forhold til de uddannelser, de gerne vil ind på.’

Mars’ overflade er bedre kortlagt end havbundene på jorden, men satellitten CryoSat-2 er ved at udjævne den forskel. CryoSat-2 blev sendt op i april 2010 for at holde øje med polerne, men samtidig havde den udstyr med om bord til at kortlægge topografien på bunden af verdenshavene.

Forskere fra Scripps Institut for Oceanografi ved University of California i San Diego har brugt data fra satellitten til at udarbejde et nyt kort over havbunden, som er meget mere detaljeret end de hidtidige. Deres resultater er publiceret i tidsskriftet Science.

Tusindvis af tidligere ukendte bjerge rejser sig fra havbunden, ligesom nye spor angående kontinenternes opståen er kommet frem. Måleteknologien er blevet en del bedre, og fra kun at have kortlagt bjerge, som rejser sig to kilometer fra havbunden, har forskerne nu været i stand til at kortlægge ned til halvanden kilometer høje bjerge.

»I vores tidligere radar-datasæt kunne vi se alt, der var højere end to kilometer, og der var 5000 undersøiske bjerge. Med vores nye datasæt – og vi er ikke helt færdige med arbejdet endnu – gætter jeg på, vi kan se ting, der er halvanden kilometer høje. Det lyder måske ikke som en stor forbedring, men antallet af undersøiske bjerge går eksponentielt op, når vi sænker højden,« siger professor Dave Sandwell til BBC News.

»Så vi har kunnet finde yderligere 25.000 bjerge, ud over de 5000 vi allerede kender,« siger forskeren fra Scripps-instituttet, som har været med til at undersøge billederne fra satellitten.

Forskerne har desuden identificeret højderygge og fordybninger i havbundene, som ikke tidligere har været kendte. Blandt andet enorme kløfter i den Mexikanske Golf, som blev formet for 150 millioner år siden, men som siden er blevet begravet i et kilometertykt lag af sediment.

Den europæiske CryoSat-2′s primære opgave er at undersøge islaget over polerne. Men samtidig affotograferer den verdenshavene, hvor den måler havbunden ved hjælp af en speciel radarteknologi, som blandt andet er udviklet på Danmarks Tekniske Universitet.

Den nye viden om havbundenes bjerge kan blandt andet benyttes til forvaltningen af fiskeressourcer og til viden om bevaring af naturen. Det er nemlig omkring bjergene dyreliv ofte befinder sig.

Samtidig er havbundens form vigtig i forhold til, hvordan havstrømmene bevæger sig og dermed hvordan oceanerne transporterer varme og påvirker klimaet.

Der er god grund til at være på vagt over for lommelygte-apps til Android.

Man kan undre sig over, hvorfor en app, der kun sørger for at tænde og slukke for LED-lyset på en smartphone, skal have adgang til at ændre på telefonens systemindstillinger eller lokalisere brugeren ved hjælp af GPS’sen.

Ikke desto mindre er det tilfældet for en lang række lommelygte-apps til Android, som er blevet gennemgået af mobilsikkerhedsfirmaet Snoopwall.

Flere af de omtalte apps, ser ud til at være designede efter at samle og blotlægge fortrolige informationer om brugerne til it-kriminelle ifølge rapporten.

Blandt de ti mest populære lommelygte-apps, er der ikke én, som kun har adgang til at styre appens vigtigste funktion: LED-lyset på telefonen. Samtlige apps kræver, når de bliver installeret, adgang til en mængde andre funktioner på telefonen, der ikke umiddelbart har noget at gøre med at styre lyset.

Tre af de gennemgåede apps har eksempelvis adgang til at ændre på telefonens systemindstillinger, og ligeledes har tre apps adgang til brugerens præcise position ved hjælp af GPS’en.

Fem apps har desuden adgang til telefonens IMEI-nummer og anden information om telefonens identitet.

Den app, der kræver adgang til de fleste funktioner, er Super Bright LED Flashlight.

Windows og iOS-apps skulle ikke være lige så eksponerede for misbrug som Android-apps ifølge Snoopwall.