Unik kortlægning finder 25.000 bjerge i verdenshavene

Mars’ overflade er bedre kortlagt end havbundene på jorden, men satellitten CryoSat-2 er ved at udjævne den forskel. CryoSat-2 blev sendt op i april 2010 for at holde øje med polerne, men samtidig havde den udstyr med om bord til at kortlægge topografien på bunden af verdenshavene.

Forskere fra Scripps Institut for Oceanografi ved University of California i San Diego har brugt data fra satellitten til at udarbejde et nyt kort over havbunden, som er meget mere detaljeret end de hidtidige. Deres resultater er publiceret i tidsskriftet Science.

Tusindvis af tidligere ukendte bjerge rejser sig fra havbunden, ligesom nye spor angående kontinenternes opståen er kommet frem. Måleteknologien er blevet en del bedre, og fra kun at have kortlagt bjerge, som rejser sig to kilometer fra havbunden, har forskerne nu været i stand til at kortlægge ned til halvanden kilometer høje bjerge.

»I vores tidligere radar-datasæt kunne vi se alt, der var højere end to kilometer, og der var 5000 undersøiske bjerge. Med vores nye datasæt – og vi er ikke helt færdige med arbejdet endnu – gætter jeg på, vi kan se ting, der er halvanden kilometer høje. Det lyder måske ikke som en stor forbedring, men antallet af undersøiske bjerge går eksponentielt op, når vi sænker højden,« siger professor Dave Sandwell til BBC News.

»Så vi har kunnet finde yderligere 25.000 bjerge, ud over de 5000 vi allerede kender,« siger forskeren fra Scripps-instituttet, som har været med til at undersøge billederne fra satellitten.

Forskerne har desuden identificeret højderygge og fordybninger i havbundene, som ikke tidligere har været kendte. Blandt andet enorme kløfter i den Mexikanske Golf, som blev formet for 150 millioner år siden, men som siden er blevet begravet i et kilometertykt lag af sediment.

Den europæiske CryoSat-2′s primære opgave er at undersøge islaget over polerne. Men samtidig affotograferer den verdenshavene, hvor den måler havbunden ved hjælp af en speciel radarteknologi, som blandt andet er udviklet på Danmarks Tekniske Universitet.

Den nye viden om havbundenes bjerge kan blandt andet benyttes til forvaltningen af fiskeressourcer og til viden om bevaring af naturen. Det er nemlig omkring bjergene dyreliv ofte befinder sig.

Samtidig er havbundens form vigtig i forhold til, hvordan havstrømmene bevæger sig og dermed hvordan oceanerne transporterer varme og påvirker klimaet.