Vilde ideer skal skabe liv og forandring i fremtidens byer

Byerne forandres i disse år. Gammel industri flyttes ud, og tilbage står tomme lagerhaller, uddøde fabriksområder – og renere byer. At man en dag ville bygge lejligheder i siloerne i den gamle Sojakage­fabrik i København, var der nok ikke mange, der troede for 20 år siden. Eller at man ville kunne bade i Københavns Havn. Men nu hopper københavnerne i havnen – og dyrker tomater i haver på taget som i projektet ‘ØsterGRO’.

Her er et 600 kvadratmeter stort tag på Æbelø­gade omdannet til køkkenhave med 90 ton muldjord, bistader og høns. Projektet vises på Dansk Arkitektur­centers netop åbnede udstilling, der handler om nye måder at bruge byens rum på. ‘Reprogramming the City’ – eller ‘Nye muligheder for byens rum’ hedder udstillingen, der er lille, men informativ.

For hvad skal man stille op med de tidligere industriområder, godsbaner og sporvognsterminaler? Mange kender The High Line i New York, en godsbane, der løb i ti meters højde på vestsiden af Manhattan. Den blev bygget i 1930’erne og var dengang en lettelse for trafikken i gadeplan: Togene var væk fra resten af trafikken, samtidig med at godstogene visse steder kunne køre direkte ind i fabrikkerne og lagerbygningerne.

Langsomt tog lastbilerne over, fabrikkerne flyttede ud, og fra 1980 stod The High Line som et tomt, rustent skelet, der mindede om en svunden tid. Man snakkede om at rive den ned, men nu er The High Line på initiativ fra en aktiv gruppe blevet en velbesøgt offentlig park, og sidste del mod nord er for kort tid siden blevet indviet.

En underjordisk park

På udstillingen kan man se et andet forslag til omdannelse af et tidligere industriområde, også i New York: The Lowline bliver det projekt kaldt. Det foregår nemlig så ‘low’, som man kan komme; en tidligere sporvognsterminal ved Williamsburg Bridge, der ligger under jorden, og som har stået ubrugt hen siden 1948. Her foreslår Raad Studio at oplyse området med naturligt lys, ledt ned fra overfladen via optiske fiberkabler.

Ifølge udstillingen har Raad Studio selv designet den solteknologi, de vil anvende. Teknologien vil udsende nok lys til at understøtte planternes fotosyntese, så man kan omdanne The Lowline til en underjordisk park.

Regent’s Canal i London er endnu et eksempel på en tidligere transportåre, der nu står ubrugt hen. Den blev brugt til lastepramme, men er nu rekreativt område. Studio YN foreslår at indsætte et svømmebassin i kanalen, så pendlere kan svømme til og fra arbejde, og så området får mere aktivt liv.

I Stockholm blev Tranebergsbron, der forbinder Kungsholmen med Stockholms vestlige forstæder, berømt i 1934 for at være verdens største brobue af beton. Dengang tænkte man dog ikke på fodgængere. Vil man krydse broen til fods, er det mildest talt ikke indbydende: 15 minutter langs heftig trafik. Derfor foreslår arkitektfirmaet Vision Division at tilføre selve brobuen trapper, så fodgængere nu kan komme over. Det vil tage tre minutter, har de regnet sig frem til. Og bropillerne vil de udnytte til udendørsgallerier.

Gamle telefonbokse

Der er heller ikke meget liv i de gamle telefonbokse. Østrigske Telekom har omdannet nogle af dem til ladestationer for elbiler, og i New York har projektet City 24/7 indgået en aftale med bystyret om at omdanne telefonboksene til touch skærme, der kan give informationer om trafik, nødhjælp, turisme og lokale tilbud. I Bremen i Tyskland har designeren Dennis Siegel fundet på at genbruge de elektromagnetiske felter, byens mange automater udsender. Han har udviklet en proto­type på en bærbar oplader til batterier, der indsamler energien fra storbyens elektriske apparater.

I Lima i Peru tapper de ikke energi, men rent drikkevand fra luften. Limas tekniske universitet, UTEC, indgik et samarbejde med et reklamebureau for at få flere til at søge ind på ingeniøruddannelserne og vise, hvordan ingeniører kan forbedre vilkårene i samfundet. Og hvordan gjorde de så opmærksom på sig selv? De omdannede et billboard til en reklame for universitetet, der samtidig omdannede luftens fugtighed til drikkevand.

Lima ligger omkranset af ørken og har en luftfugtighed på omkring 98 pct. Mange af byens indbyggere henter deres drikkevand i brønde, men nu kunne de hente det under reklame­søjlen, der via et osmosesystem – et luftfilter, en kondensator og et kulfilter – kan udvinde 95 liter rent vand om dagen.

QR-koder på facaden

Et andet eksempel på at bruge teknologi i byrummet er britiske Pave­gen, der har udviklet en flise, der udnytter energien fra fodgængeres fodtrin. De Pavegen-fliser, der blev lagt på West Ham-stationen i London i forbindelse med OL 2012 omdannede således fodtrin fra omkring en million forbipasserende til mere end 20 kWh energi, der blev brugt til at sætte fuldt blus på gadebelysningen på den flisebelagte strækning om natten – og halv lysstyrke dagen igennem ovenikøbet.

I Tokyo har Teradadesign Archi­tects givet en bygning liv ved at udstyre facaden med QR-koder. Dermed kan forbipasserende scanne koden med deres telefon og få oplysninger om, hvad der foregår. Eller som i Lissabon, hvor bystyret har givet grønt lys til at trække 500 år gamle brosten op af gadebelægningen for at erstatte dem med sort-hvide sten, der ligeledes udgør QR-koder. QR Chiado hedder projektet, der fortæller byens historie. Og så ser det tilmed æstetisk ud, som koderne er lagt ned som brostensbelægning. Siden er QR Chiado blevet eksporteret til Rio de Janeiro og Barcelona.

Udstillingen er fuld af eksempler på andre måder at bruge byen på. Uden for Dansk Arkitekturcenter på Christianshavn er et levende bevis på det. Her har ‘Making the City’, der er en gruppe på seks studerende, omdannet parkeringspladsen, der ligger ved havnen på en af Københavns bedste adresser, til et laboratorium for byliv. Folk skulle gerne bruge pladsen noget mere nu. Det bliver spændende at se, om de gør det.

Reprogramming the City, DAC, indtil 4. januar 2015 www.dac.dk