Daily Archives: November 25, 2014
Vækstpulje til landdistrikter kan bruges til lokal bredbåndsstøtte
Hvis du bor i et landområde med dårlig bredbåndsinfrastruktur, er der muligvis penge at hente til en hurtigere internetforbindelse.
Siden 2007 har såkaldte lokale aktionsgrupper kunne søge om penge fra en milliardpulje til kunstudstillinger, madmesser og turistattraktioner. Men pengene, der skal bruges på at skabe vækst i landdistrikter, må også bruge til at forbedre bredbåndsforbindelsen til Danmarks landlige egne. Det bekræfter fødevareminister Dan Jørgensen.
Bredbåndsstøtten skal bare prioriteres af de lokale aktionsgrupper selv, lyder det i et svar fra ministeren på et spørgsmål fra Venstres Erling Bonnesen.
»I den politiske aftale om udmøntningen af landdistriktsprogrammet for 2014-2015 er der ikke afsat særskilte midler til bredbåndsinfrastruktur. Under LAG-ordningen kan de lokale aktionsgrupper (LAG) dog vælge at støtte dette formål lokalt,« står der i svaret.
Lokale aktionsgrupper er lokalt forankrede foreninger. Det er disse grupper, der af Ministeriet for By, Bolig og Land får stillet et budget til rådighed, og som efterfølgende kan tildele pengene til lokale projekter. Som eksempler på projekter nævner ministeriet selv etablering af naturstier eller mindre sportsbaner. Men pengene kan altså også – såfremt ideen kan få opbakning – anvendes på bedre bredbånd.
Posted in computer.
Træt af spionage: Amerikansk stat vil lukke for vandet til NSA-datacenter
Byen Bluffdale i Utah huser et datacenter for NSA. Et datacenter med en ekstrem tørst, der i juli sidste år brugte 23 millioner liter vand. Nu arbejder statens lovgivende apparat på en lov, der vil lukke for den kolde hane, skriver The Salt Lake Tribune.
Lige nu leveres NSA’s vand af byen Bluffdale til en pris, der angiveligt ligger under markedsprisen. Men lovforslaget vil – hvis det bliver vedtaget – forbyde distrikter at indgå nye aftaler med NSA, når den gamle udløber. Dermed vil delstaten ikke længere hjælpe NSA med at køle sit enorme ørken-datacenter, der tidligere på året var plaget af store problemer med elektriske nedsmeltninger.
Manden bag lovforslaget, som onsdag ikke mødte modstand hos Utahs relevante komité, forklarede, at NSA kom til staten med løftet om at leve op til den amerikanske forfatning.
»Vi ved alle, at den er blevet overtrådt,« sagde repræsentanten til komiteen.
Loven vil forbyde »materiel støtte og assistance i nogen form til nogen federal data-indsamling og overvågnings-myndighed,« lyder det.
Datacentret blev placeret i Utah på grund af lave priser på strøm. Centeret bruger konstant 65 megawatt, hvilket kan fodre en mindre by på 20.000 indbyggere med energi, og elregningen kommer ifølge kilder til at ligge på én million dollar om måneden. Det er uvist om datacentret kan fungere, hvis Utah forbyder alt salg af vand til NSA.
Posted in computer.
Kræftpatienter finder billig medicin på darknet-sider
Det er ikke kun våben og narko, der handles på sider, skjult for søgemaskiner i anonymiseringsnetværk som for eksempel Tor. Også medicin er blevet et populært produkt fra de skjulte butikker. Det skriver Vocativ.
Et af de største af darknet-apotekerne er indisk-baserede Got Milk, som blev åbnet af Manmohan Singh. Han forklarer, at størstedelen af butikkens kunder kommer fra USA, Australien og Storbritannien og oplyser, at 10 procent af kunderne er amerikanske veteraner, der blandt andet leder efter medicin mod depression og post-traumatisk stress.
»Hvis du er uden forsikring, så har du måske slet ikke råd til medicin. Ikke alle har adgang til læger hele tiden, eller også er de begrænset af deres geografisk placering,« forklarer Singh, der er blevet millionær på Got Milk.
En af Got Milk’s kunder er en amerikansk mand, som skaffede kræftmedicin til sin mor, da lægeregningen – selv med forsikring – blev for høj. Medicin, som i USA koster 28.000 dollars om året kunne manden finde på darknet-sider til omkring 2.000 dollars.
Læger advarer ifølge IB Times om, at medicin købt online muligvis ikke har været igennem alle lovpligtige sikkerhedstjek. Og FN har vurderet, at halvdelen af medikamenterne, der sælges online, er kopivarer.
Ifølge Manmohan Singh kommer Got Milk’s varer fra samme producenter som leverer til internationale apoteker.
Posted in computer.
Skat åbner for massemails på Digital Post
Selvom en mail om forskudsopgørelsen i den sidste tid har tikket ind hos danskernes mail-indbakker, er der grund til at være meget varsom med elektroniske beskeder fra Skat. It-kriminelle har gentagne gange vist, at det er nemt at lave mail, der ligner en ægte Skat-besked på en prik.
Nu åbner Skat for, at myndighedens mails kan sendes ud på en mere sikker måde via Digital Post. Det skriver Politiken.
Foreløbigt er det dog kun borgere, der beder om det, som vil modtage post den vej, lyder det fra myndigheden. Medmindre at borgeren slet ikke er tilmeldt nogen notifikationsordning – i så fald vil der fra foråret komme besked fra Skat via Digital Post.
Som Version2 kunne berette i sidste uge, langer flere eksperter ud efter Skat for at gøre det alt for vanskeligt for borgerne og alt for let for de kriminelle, når der sendes mail ud til borgerne.
»Den typiske borger vil ikke kunne se forskel på, om det er en phishing-mail eller en rigtig mail. Og det kan man lige så godt undgå,« sagde formand for Rådet for Digital Sikkerhed Birgitte Kofod Olsen til Version2 i den forbindelse.
Phishing-angreb er lettere at spotte for borgere, hvis man ved, at al legitim kommunikation fra myndigheden kommer via Digital Post.
Skatteminister Benny Engelbrecht vil ikke vurdere Skats sikkerhed, men han ser debatten som en god ting for myndigheden.
»Jeg vil ikke gå ind i en teknisk vurdering af, om det nu er en god eller dårlig idé at sende mails ud til borgerne med links. Det må Skats it-folk selv svare på. Men omkring kritikken af Skat vil jeg gerne sige, at det er godt, at mange eksperter kommer med gode råd til Skat om, hvordan de skal forholde sig til sikkerheden. Det kan få Skat til holde sig oppe på tæerne«, siger ministeren til Politiken.
Posted in computer.
Derfor skifter it-chef klassiske desktop-pc’er ud med mini-computere
I udkanten af Rigsfællesskabet sad it-direktør for Sermersooq kommune i Grønland, Michael Williams, og overvejede sine muligheder.
Kommunens godt 1.000 computere skulle over de kommende år have et eftersyn og måske udskiftes.
Overvejelsen var: Stationære eller bærbare computere?
It-afdelingen forsøgte dog noget helt andet. For godt et år siden evaluerede afdelingen den lille, strømbesparende NUC-computer fra Intel i et par måneder for at teste, om den kunne klare alle de opgaver, som kommunens mange ansatte måtte udfordre den med.
Og det har indtil nu været det rigtige valg for kommunen, mener Michael Williams, der nu har udskiftet cirka 200 af de godt 1.000 enheder med NUC-computere.
“Jeg brugte rigtig lang tid på at gennemgå de alternativer, der findes, før vi overgik til NUC’en som ny standard for stationær computer. Personligt har jeg til mit skrivebord skiftet til en af de første testmodeller, som vi anskaffede – den har 4 GB RAM og kun 60 GB mSata disk – men den kører fortsat som død og helvede og er det helt rigtige valg for os,” siger Michael Williams.
“Vi fremstillede et minimumskrav, som de gamle computere skal kunne klare, før at vi levetidsforlænger dem, og hvis de ikke gør det, så udskifter vi dem i stedet med de små NUC-maskiner, og det har vi ikke fortrudt. Godt 200 af dem er allerede blevet sat i arbejde,” tilføjer it-chefen.
Computerworld testede en NUC DC53427HYE tilbage i april 2013, og vi var dengang imponerede over maskinens evner. For nyligt testede vi så konkurrenten Gigabyte’s BRIX-Pro.
Intels NUC. Foto: Intel
Masser af mini-kraft
En typisk bruger i kommunen bruger det meste af sin computertid med sagsbehandling, skrivearbejde og anden “let” brug.
Derfor kan de små NUC-computere, som ikke har dedikeret grafikkort, og som generelt kører på laptop-hardware, ifølge Michael Williams sagtens overtage langt det meste af arbejdet i kommunen.
“Vi erstatter cirka 2/3 af de computere, som kommer igennem it-afdelingen, og NUC-computerne kan klare samtlige applikationer vi skal bruge den til. Det er kun cirka ti computere nede hos anlæg og miljø-forvaltningen, som skal bruge AutoCAD, der i stedet har et par stærkere HP Z-Station 820,” siger Michael Williams.
Den specifikke NUC-computer er en D54250WYK med Haswell i5-chipset. Langt de fleste enheder er 4 gigabyte RAM og 120 gigabyte mSATA, men enkelte medarbejdere med mere krævende opgaver har fået yderligere ram op til 8 eller 16 gigabyte og enkelte har også fået yderligere lagerplads.
De mere krævende brugere benytter sig alle af forskellige programmer fra Adobe-suiten, som kræver det mere kraft, men det er stadig ikke noget, som NUC-maskinen ikke kan klare.
“I en lokal svømmehal manglede de en maskine, som kunne benytte sig af en 4K-skærm til præsentationer. Vi satte en NUC op med tilslutning til DisplayPorten, og den kører glimrende, ” siger Michael Williams.
Ud over Intel’s NUC-computere har den sydgrønlandske kommune også cirka 150 Dell Wyve T10-maskiner, som kører Citrix VDI.
Foto: Intel
Kun en enkelt ulempe
De små NUC-computere har været en stor besparelse for kommunen, som i gennemsnit bruger 4.200 kroner – inklusiv mus og tastatur, men uden OS – per maskine.
“Det var den maskine, som havde størst fleksibilitet for os, og samtidig betyder den energisparende NUC, at godt en tredjedel af anskaffelsesprisen bliver betalt i form at en mindre strømregning over computerens fire-årige levetid,” siger Michael Williams.
Den eneste store ulempe ved de små NUC-maskiner er ifølge Michael Williams, at driver-mulighederne ikke altid er lige optimale.
“Min System Center-ansvarlige som fremstiller images og driverpakker fik adskillige grå hår, inden han fandt frem til en procedure, som virkede. Det er, som om at Intel har sammenlagt for mange drivere i deres pakker, som gjorde det svært at få maskinerne til at begynde en autoinstallation, når man første gang tilsluttede dem,” siger Michael Williams.
Et anderledes lavpraktisk argument for, at valget faldt på de små NUC-computere, da der skulle opgraderes i den grønlandske kommune var, at de er så små.
Sermersooq Kommune er over 531.900 kvadratkilometer stor og selvom at det er Grønlands mest folkerige kommune, så er der ofte meget langt mellem byerne. Mange af de små byer kan kun tilgås via fly eller båd.
“Det kostede før en bondegård at sende en arbejdsstation ud til en af bygderne, hvis de skulle skiftes. Nu kan vi sende en NUC af sted i en prøvekuvert. Man kan sågar tage fire-fem stykker med i tasken, når man alligevel skal på service-eftersyn,” siger Michael Williams.
Læs også: Test: Mini-computer har overraskende meget kraft
Annonce:
Posted in computer.
Kan du klare disse spørgsmål og komme til OL i programmering?
I første runde kan et spørgsmål se således ud. Kilde: DIKU.
Er du programmør, eller kunne du godt tænke dig at blive det?
Så har du nu mulighed for at folde dine evner ud og komme med til OL i programmering, hvis du altså er skarp nok.
Konkurrencen, der giver adgang til de Olympiske Lege i kode, hedder Dansk Datalogi Dyst, og er en årlig konkurrence i programmering, hvor Danmarks skarpeste gymnasieelever kan konkurrere om titlen som Danmarksmester i Datalogi.
Selv om konkurrencen henvender sig til datalogi- og matematikinteresserede elever på gymnasiale uddannelser, så er it-kvikke elever i folkeskolen også velkommen til at deltage.
Læs også: Reportage: 138 studerende kæmper om danmarksmesterskabet i programmering
Går du videre fra første runde, kan du møde spørgsmål af denne type: Kilde: DIKU.
Sådan kommer du til OL
Hvis du er god nok, giver konkurrencen adgang til den baltiske informatikolympiade, hvor alle lande omkring Østersøen konkurrerer.
De fire bedste fra den begivenhed vil blive udtaget til at repræsentere Danmark ved det internationale OL, der finder sted i Kasakhstan.
Første konkurrencerunde afholdes fra den 1. til 7. december, og består af en online multiple-choice opgave.
Du kan finde opgaverne og tilmelde dig her.
Testen består af 15 spørgsmål i datalogiske – og matematiske problemstillinger, og den skal besvares på tre kvarter.
Du behøver faktisk slet ikke at kunne programmere, men det er nok en fordel.
Går du videre til anden runde, kommer der mere fokus på programmering i opgaverne.
Går du også videre fra denne runde, kommer du på en trænings-camp på DIKU, hvor du i fire dage vil blive indkvarteret i København og få intensiv træning i kodning og algoritmisk tænkning.
De bedste udvælges så til OL i Kasakhstan.
Finalen finder sted i februar 2015.
Du kan læse mere om OL i programmering på websiden.
Læs også:
Her er Danmarks tre bedste programmører
Posted in computer.