Monthly Archives: November 2014
Vækstpulje til landdistrikter kan bruges til lokal bredbåndsstøtte
Hvis du bor i et landområde med dårlig bredbåndsinfrastruktur, er der muligvis penge at hente til en hurtigere internetforbindelse.
Siden 2007 har såkaldte lokale aktionsgrupper kunne søge om penge fra en milliardpulje til kunstudstillinger, madmesser og turistattraktioner. Men pengene, der skal bruges på at skabe vækst i landdistrikter, må også bruge til at forbedre bredbåndsforbindelsen til Danmarks landlige egne. Det bekræfter fødevareminister Dan Jørgensen.
Bredbåndsstøtten skal bare prioriteres af de lokale aktionsgrupper selv, lyder det i et svar fra ministeren på et spørgsmål fra Venstres Erling Bonnesen.
»I den politiske aftale om udmøntningen af landdistriktsprogrammet for 2014-2015 er der ikke afsat særskilte midler til bredbåndsinfrastruktur. Under LAG-ordningen kan de lokale aktionsgrupper (LAG) dog vælge at støtte dette formål lokalt,« står der i svaret.
Lokale aktionsgrupper er lokalt forankrede foreninger. Det er disse grupper, der af Ministeriet for By, Bolig og Land får stillet et budget til rådighed, og som efterfølgende kan tildele pengene til lokale projekter. Som eksempler på projekter nævner ministeriet selv etablering af naturstier eller mindre sportsbaner. Men pengene kan altså også – såfremt ideen kan få opbakning – anvendes på bedre bredbånd.
Posted in computer.
Træt af spionage: Amerikansk stat vil lukke for vandet til NSA-datacenter
Byen Bluffdale i Utah huser et datacenter for NSA. Et datacenter med en ekstrem tørst, der i juli sidste år brugte 23 millioner liter vand. Nu arbejder statens lovgivende apparat på en lov, der vil lukke for den kolde hane, skriver The Salt Lake Tribune.
Lige nu leveres NSA’s vand af byen Bluffdale til en pris, der angiveligt ligger under markedsprisen. Men lovforslaget vil – hvis det bliver vedtaget – forbyde distrikter at indgå nye aftaler med NSA, når den gamle udløber. Dermed vil delstaten ikke længere hjælpe NSA med at køle sit enorme ørken-datacenter, der tidligere på året var plaget af store problemer med elektriske nedsmeltninger.
Manden bag lovforslaget, som onsdag ikke mødte modstand hos Utahs relevante komité, forklarede, at NSA kom til staten med løftet om at leve op til den amerikanske forfatning.
»Vi ved alle, at den er blevet overtrådt,« sagde repræsentanten til komiteen.
Loven vil forbyde »materiel støtte og assistance i nogen form til nogen federal data-indsamling og overvågnings-myndighed,« lyder det.
Datacentret blev placeret i Utah på grund af lave priser på strøm. Centeret bruger konstant 65 megawatt, hvilket kan fodre en mindre by på 20.000 indbyggere med energi, og elregningen kommer ifølge kilder til at ligge på én million dollar om måneden. Det er uvist om datacentret kan fungere, hvis Utah forbyder alt salg af vand til NSA.
Posted in computer.
Kræftpatienter finder billig medicin på darknet-sider
Det er ikke kun våben og narko, der handles på sider, skjult for søgemaskiner i anonymiseringsnetværk som for eksempel Tor. Også medicin er blevet et populært produkt fra de skjulte butikker. Det skriver Vocativ.
Et af de største af darknet-apotekerne er indisk-baserede Got Milk, som blev åbnet af Manmohan Singh. Han forklarer, at størstedelen af butikkens kunder kommer fra USA, Australien og Storbritannien og oplyser, at 10 procent af kunderne er amerikanske veteraner, der blandt andet leder efter medicin mod depression og post-traumatisk stress.
»Hvis du er uden forsikring, så har du måske slet ikke råd til medicin. Ikke alle har adgang til læger hele tiden, eller også er de begrænset af deres geografisk placering,« forklarer Singh, der er blevet millionær på Got Milk.
En af Got Milk’s kunder er en amerikansk mand, som skaffede kræftmedicin til sin mor, da lægeregningen – selv med forsikring – blev for høj. Medicin, som i USA koster 28.000 dollars om året kunne manden finde på darknet-sider til omkring 2.000 dollars.
Læger advarer ifølge IB Times om, at medicin købt online muligvis ikke har været igennem alle lovpligtige sikkerhedstjek. Og FN har vurderet, at halvdelen af medikamenterne, der sælges online, er kopivarer.
Ifølge Manmohan Singh kommer Got Milk’s varer fra samme producenter som leverer til internationale apoteker.
Posted in computer.
Skat åbner for massemails på Digital Post
Selvom en mail om forskudsopgørelsen i den sidste tid har tikket ind hos danskernes mail-indbakker, er der grund til at være meget varsom med elektroniske beskeder fra Skat. It-kriminelle har gentagne gange vist, at det er nemt at lave mail, der ligner en ægte Skat-besked på en prik.
Nu åbner Skat for, at myndighedens mails kan sendes ud på en mere sikker måde via Digital Post. Det skriver Politiken.
Foreløbigt er det dog kun borgere, der beder om det, som vil modtage post den vej, lyder det fra myndigheden. Medmindre at borgeren slet ikke er tilmeldt nogen notifikationsordning – i så fald vil der fra foråret komme besked fra Skat via Digital Post.
Som Version2 kunne berette i sidste uge, langer flere eksperter ud efter Skat for at gøre det alt for vanskeligt for borgerne og alt for let for de kriminelle, når der sendes mail ud til borgerne.
»Den typiske borger vil ikke kunne se forskel på, om det er en phishing-mail eller en rigtig mail. Og det kan man lige så godt undgå,« sagde formand for Rådet for Digital Sikkerhed Birgitte Kofod Olsen til Version2 i den forbindelse.
Phishing-angreb er lettere at spotte for borgere, hvis man ved, at al legitim kommunikation fra myndigheden kommer via Digital Post.
Skatteminister Benny Engelbrecht vil ikke vurdere Skats sikkerhed, men han ser debatten som en god ting for myndigheden.
»Jeg vil ikke gå ind i en teknisk vurdering af, om det nu er en god eller dårlig idé at sende mails ud til borgerne med links. Det må Skats it-folk selv svare på. Men omkring kritikken af Skat vil jeg gerne sige, at det er godt, at mange eksperter kommer med gode råd til Skat om, hvordan de skal forholde sig til sikkerheden. Det kan få Skat til holde sig oppe på tæerne«, siger ministeren til Politiken.
Posted in computer.
Derfor skifter it-chef klassiske desktop-pc’er ud med mini-computere
I udkanten af Rigsfællesskabet sad it-direktør for Sermersooq kommune i Grønland, Michael Williams, og overvejede sine muligheder.
Kommunens godt 1.000 computere skulle over de kommende år have et eftersyn og måske udskiftes.
Overvejelsen var: Stationære eller bærbare computere?
It-afdelingen forsøgte dog noget helt andet. For godt et år siden evaluerede afdelingen den lille, strømbesparende NUC-computer fra Intel i et par måneder for at teste, om den kunne klare alle de opgaver, som kommunens mange ansatte måtte udfordre den med.
Og det har indtil nu været det rigtige valg for kommunen, mener Michael Williams, der nu har udskiftet cirka 200 af de godt 1.000 enheder med NUC-computere.
“Jeg brugte rigtig lang tid på at gennemgå de alternativer, der findes, før vi overgik til NUC’en som ny standard for stationær computer. Personligt har jeg til mit skrivebord skiftet til en af de første testmodeller, som vi anskaffede – den har 4 GB RAM og kun 60 GB mSata disk – men den kører fortsat som død og helvede og er det helt rigtige valg for os,” siger Michael Williams.
“Vi fremstillede et minimumskrav, som de gamle computere skal kunne klare, før at vi levetidsforlænger dem, og hvis de ikke gør det, så udskifter vi dem i stedet med de små NUC-maskiner, og det har vi ikke fortrudt. Godt 200 af dem er allerede blevet sat i arbejde,” tilføjer it-chefen.
Computerworld testede en NUC DC53427HYE tilbage i april 2013, og vi var dengang imponerede over maskinens evner. For nyligt testede vi så konkurrenten Gigabyte’s BRIX-Pro.
Intels NUC. Foto: Intel
Masser af mini-kraft
En typisk bruger i kommunen bruger det meste af sin computertid med sagsbehandling, skrivearbejde og anden “let” brug.
Derfor kan de små NUC-computere, som ikke har dedikeret grafikkort, og som generelt kører på laptop-hardware, ifølge Michael Williams sagtens overtage langt det meste af arbejdet i kommunen.
“Vi erstatter cirka 2/3 af de computere, som kommer igennem it-afdelingen, og NUC-computerne kan klare samtlige applikationer vi skal bruge den til. Det er kun cirka ti computere nede hos anlæg og miljø-forvaltningen, som skal bruge AutoCAD, der i stedet har et par stærkere HP Z-Station 820,” siger Michael Williams.
Den specifikke NUC-computer er en D54250WYK med Haswell i5-chipset. Langt de fleste enheder er 4 gigabyte RAM og 120 gigabyte mSATA, men enkelte medarbejdere med mere krævende opgaver har fået yderligere ram op til 8 eller 16 gigabyte og enkelte har også fået yderligere lagerplads.
De mere krævende brugere benytter sig alle af forskellige programmer fra Adobe-suiten, som kræver det mere kraft, men det er stadig ikke noget, som NUC-maskinen ikke kan klare.
“I en lokal svømmehal manglede de en maskine, som kunne benytte sig af en 4K-skærm til præsentationer. Vi satte en NUC op med tilslutning til DisplayPorten, og den kører glimrende, ” siger Michael Williams.
Ud over Intel’s NUC-computere har den sydgrønlandske kommune også cirka 150 Dell Wyve T10-maskiner, som kører Citrix VDI.
Foto: Intel
Kun en enkelt ulempe
De små NUC-computere har været en stor besparelse for kommunen, som i gennemsnit bruger 4.200 kroner – inklusiv mus og tastatur, men uden OS – per maskine.
“Det var den maskine, som havde størst fleksibilitet for os, og samtidig betyder den energisparende NUC, at godt en tredjedel af anskaffelsesprisen bliver betalt i form at en mindre strømregning over computerens fire-årige levetid,” siger Michael Williams.
Den eneste store ulempe ved de små NUC-maskiner er ifølge Michael Williams, at driver-mulighederne ikke altid er lige optimale.
“Min System Center-ansvarlige som fremstiller images og driverpakker fik adskillige grå hår, inden han fandt frem til en procedure, som virkede. Det er, som om at Intel har sammenlagt for mange drivere i deres pakker, som gjorde det svært at få maskinerne til at begynde en autoinstallation, når man første gang tilsluttede dem,” siger Michael Williams.
Et anderledes lavpraktisk argument for, at valget faldt på de små NUC-computere, da der skulle opgraderes i den grønlandske kommune var, at de er så små.
Sermersooq Kommune er over 531.900 kvadratkilometer stor og selvom at det er Grønlands mest folkerige kommune, så er der ofte meget langt mellem byerne. Mange af de små byer kan kun tilgås via fly eller båd.
“Det kostede før en bondegård at sende en arbejdsstation ud til en af bygderne, hvis de skulle skiftes. Nu kan vi sende en NUC af sted i en prøvekuvert. Man kan sågar tage fire-fem stykker med i tasken, når man alligevel skal på service-eftersyn,” siger Michael Williams.
Læs også: Test: Mini-computer har overraskende meget kraft
Annonce:
Posted in computer.
Kan du klare disse spørgsmål og komme til OL i programmering?
I første runde kan et spørgsmål se således ud. Kilde: DIKU.
Er du programmør, eller kunne du godt tænke dig at blive det?
Så har du nu mulighed for at folde dine evner ud og komme med til OL i programmering, hvis du altså er skarp nok.
Konkurrencen, der giver adgang til de Olympiske Lege i kode, hedder Dansk Datalogi Dyst, og er en årlig konkurrence i programmering, hvor Danmarks skarpeste gymnasieelever kan konkurrere om titlen som Danmarksmester i Datalogi.
Selv om konkurrencen henvender sig til datalogi- og matematikinteresserede elever på gymnasiale uddannelser, så er it-kvikke elever i folkeskolen også velkommen til at deltage.
Læs også: Reportage: 138 studerende kæmper om danmarksmesterskabet i programmering
Går du videre fra første runde, kan du møde spørgsmål af denne type: Kilde: DIKU.
Sådan kommer du til OL
Hvis du er god nok, giver konkurrencen adgang til den baltiske informatikolympiade, hvor alle lande omkring Østersøen konkurrerer.
De fire bedste fra den begivenhed vil blive udtaget til at repræsentere Danmark ved det internationale OL, der finder sted i Kasakhstan.
Første konkurrencerunde afholdes fra den 1. til 7. december, og består af en online multiple-choice opgave.
Du kan finde opgaverne og tilmelde dig her.
Testen består af 15 spørgsmål i datalogiske – og matematiske problemstillinger, og den skal besvares på tre kvarter.
Du behøver faktisk slet ikke at kunne programmere, men det er nok en fordel.
Går du videre til anden runde, kommer der mere fokus på programmering i opgaverne.
Går du også videre fra denne runde, kommer du på en trænings-camp på DIKU, hvor du i fire dage vil blive indkvarteret i København og få intensiv træning i kodning og algoritmisk tænkning.
De bedste udvælges så til OL i Kasakhstan.
Finalen finder sted i februar 2015.
Du kan læse mere om OL i programmering på websiden.
Læs også:
Her er Danmarks tre bedste programmører
Posted in computer.
Spion-malware fra vestlig stat uhyggelig effektiv: Sådan fungerer Regin-malwaren
Backdoor.Regin er navnet på det trojanske malware, som Symantec mener stammer fra en vestlig regering.
Et stykke malware, som har spioneret hos særligt de russiske og saudiarabiske internetudbydere, tele-selskaber og hotel-, og flyselskaber.
Men selvom USA er et sandsynligt bud på, hvem der kan stå bag, så vil Symantec meget nødigt sætte afsender på Regin uden håndfaste beviser.
Det fortæller Candid Wüest, Principal Threat Researcher hos Symantec Security Response.
“Regin malwaren er et utroligt sofistikeret stykke malware, som har været aktiv siden 2008. Det store arbejde som er lagt i malwaren og den vilje til langsigtet overvågning gør det sandsynligt, at det er en stat, som står bag,” siger Candid Wüest.
Regin inficerede systemer gennem brugerne
Regin lykkedes med at inficere de mange systemer gennem almindelige brugermønstre. Der var altså ikke tale om avanceret hacking, men phishing-mails, falske sites og sågar en svaghed i AOL Instant Messenger.
Fælles er, at det var brugerne selv som klikkede på tvivlsomme sites og derigennem inficerede systemerne med Regis.
“Ud fra de ramte lande, så er det sandsynligt, at det er et vestligt land der står bag overvågningen, men vi har intet fældende bevis for, hvem der står bag.”
Læs også: Dansk Europol-chef: 100 udviklere står bag al malware
Regin er tre dele bagvej og to dele overvågning
Malwaren er opbygget af fem moduler, der ligesom en babusjka pakkes ud og dekrypteres. De tre første moduler udfører selve infiltreringen af offerets system.
Disse tre moduler er ens over alle de inficerede computere.
De sidste to moduler af malwaren er de udskiftelige elementer; det er her Regin specifikt kan tilpasses, hvilket system der angribes, og funktioner som afluring af passwords, hente meta-data på telefonopkald eller logge flymanifester og hoteloplysninger kan tilføjes.
Symantecs Candid Wüest fortæller, at der er så mange som 100 forskellige overvågningsmoduler, som alle kan tilføjes, men at de endnu ikke er sikre på, at de har fundet alle moduler og deres funktioner.
Fordeling af Regin-angreb. Figur: Symantec
At det netop er informations- og rejsesektorerne som er ramt af det trojanske malware er ikke tilfældigt.
“Denne type overvågning giver en efterretningstjeneste et billede af, hvem der taler med hvem, hvor folk rejser og hvilke hoteller de bor på,” fortæller Candid Wüest.
“Når en efterretningstjeneste ved hvilket hotelværelse en person af interesse bor på, kan den viden kombineres med traditionel spionage, hvor lyd- og videoovervågning installeres på værelset.”
Læs også: Væmmelig trojaner på spil: Går direkte efter alle dine adgangskoder
Blev opdaget på netværkstrafikken
Det trojanske stykke software er næsten umuligt at opdage på computeren, på grund af sin modulære opbygning og en evne til at gemme sig på en harddisks ubrugte hukommelse.
Derfor var det ikke programmet, der først blev fundet, men den trafik af data det genererede til angriberen.
Annonce:
“Det var en af vores kunder, som først opdagede en mærkelig http-trafik, hvilket vi undersøgte og på den måde opdagede programmet,” siger Candid Wüest.
Læs også: It-chefer skal slå i bordet med det samme: It-sikkerhed er også bestyrelsens problem
Regin benyttede sig af flere unikke TCP og UDP protokoller samt ICMP/ping til kommunikation med angriberen.
Malwaren holdt en pause
Regin hører til i den eksklusive gruppe af ondsindede programmer, som er velskrevne, godt gemt og uhyre effektive. Alt sammen tegn på et velovervejet angreb.
Den dukkede først op i 2008 og var aktiv frem til 2011.
Her tog malwaren et års pause, hvor det blev fjernet fra de inficerede computere, inden det vendte tilbage med fornyede kræfter i 2013 i en 2.0 udgave.
“Vi har ikke kunne finde nogen tegn på Backdoor.Regin i hele 2012. Måske var den for effektiv og sikrede sin ophavsmand så mange passwords, at malwaren blev overflødig, men vi ved det faktisk ikke,” siger Candid Wüest.
“Regin er stadig derude, men nu når vi har opdaget den, vil vi holde øje med, om den ændrer mønstre eller forsvinder igen.”
Læs også:
Dansk cyber-sherif indrømmer: Ja, vi planter malware
Posted in computer.
Uber om danske chauffør-problemer: "Folk må have lidt tålmodighed"
Det har været overordentligt svært at få en bil fra amerikanske Uber, der lancerede sin taxa-lignende tjeneste i Købehavn i sidste uge.
Men nu slår tjenesten fast, at den har biler på de københavnske gader, selvom repræsentanter fra københavnske limousineselskaber siger, at de ikke har kendskab til limousineselskaber, der kører for Uber.
Computerworld har sendt en række spørgsmål til Uber, og via e-mail bekræfter selskabet, at det har et samarbejde med et københavnsk limousineselskab, men af konkurrencemæssige hensyn ønsker Uber ikke at oplyse hvilket selskab, det drejer sig om.
Uber erkender dog, at efterspørgslen i øjeblikket markant overstiger udbuddet, hvilket er forklaringen på, at det i
øjeblikket er utroligt svært at bestille en vogn via Ubers app.
Ifølge Uber må kunderne forvente, at der kan gå flere måneder, før tjensten virker optimalt i Købehavn.
“Vi må opfordre til, at folk har tålmodighed, og der går formodentligt et par måneder, før det kommer til at virke 100 procent. Uber har nogle skrappe screeninger af chaufførerne, der gør, at det tager lang tid, før en chauffør kan blive godkendt til at køre for os,” lyder det via e-mail fra Alex Czarnecki, der er ansvarlig for Ubers lancering i Danmark.
Men hvorfor har Uber valgt at lancere sin tjeneste, hvis der ikke er chauffører nok?
“Den store interesse har overvældet os meget, og derfor ville vi naturligvis også ønske, at vi havde haft flere chauffører til rådighed.”
To tjenester i Købehavn
Uber har lanceret to tjenester i København.
Den ene er Uber Black der er en limousine-lignede premium-tjeneste, som blev lanceret øjeblikkeligt og permanent. Og dernæst blev den betydeligt billigere samkørsels-lignende tjeneste UberPop lanceret i en seks måneders testperiode.
Som Computerworld tidligere har skrevet, så meddeler Ubers app dog nærmest konsekvent, at der ikke er nogen biler ledige i København.
De københavnske limousineselskaber, som Computerworld har været i kontakt med, har heller ikke kendskab til folk i branchen, der har valgt at samarbejde med Uber.
“Jeg har været til møde med Uber, men valgte at takke nej til deres tilbud, og det samme har de andre københavnske limousineselskaber, som jeg har været i kontakt med,” sagde Morten Rix-Møller, formand for Brancheforeningen for Forretningslimousiner og indehaver af virksomheden Dansk Limousineservice, til Computerworld i lørdags.
Læs mere:
Smarte Uber i danske chauffør-problemer – hvor er alle bilerne?
Posted in computer.