Daily Archives: December 3, 2014

Martin Salamon, chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk. Foto: Forbrugerrådet Tænk.

Så sprang tele-bomben.

Telenor og Telia slår de to danske virksomheder sammen i ét fællesejet selskab, hvor hver part ejer 50 procent.

Den beslutning får konsekvenser for alle mobilbrugere i Danmark, vurderer en teleekspert, som mener, at der bliver længere mellem priskrigene på mobilpriser.

Det nye selskab vil få en fælles kundebase på cirka 3,5 millioner kunder.

Selskaberne har tilsammen en markedsandel på 40 procent af mobilmarkedet og en omsætning på mere end 9 milliarder danske kroner.

Læs mere her: Telia og Telenor smelter sammen til ét selskab i Danmark

Og den sammenlægning får konsekvenser for dig som mobilbruger, også selv om du ikke har et abonnement hos de to firmaer, der nu slår pjalterne sammen.

Ingen priskrig
Ifølge senioranalytiker i Sydbank med fokus på telebranchen, Morten Imsgard, vil det ikke medføre billigere mobiltelefoni i Danmark.

Han mener tvært i mod, at der bliver længere mellem priskrigene.

“Vi vil fremover se et mere rationelt marked, og der vil sandsynligvis blive længere mellem priskrigene. Konkurrencen har været hård i Danmark, og der er brug for, at aktørerne hæver indtjeningen,« siger Morten Imsgard til Finans.dk.

Han vurderer dog også, at den planlagte sammenlægning betyder, at det nye firma kan tilbyde bedre pakkeløsninger, der omfatter en bredere vifte af tjenester.

Det skærper konkurrencen mod TDC og kan give større, men altså ikke billigere, tele-pakker til forbrugerne. Konkurrencen vil være på indhold og ikke på pris.

Forbrugerrådet Tænk peger på manglende konkurrence i forbindelse med fusionen.

“Sammenlægningen betyder en lettelse af konkurrencepresset, hvilket igen betyder, at forbrugerne står svagere på grund af den manglende konkurrence blandt teleselskaberne,” siger Martin Salamon, chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk og ekspert i konkurrence, prisdannelse og tele.

Han peger også på, at mindre konkurrence betyder mindre innovation i teleselskaberne som helhed.

Læs også: Stor-fusion: Telia & Telenor kan blive en bombe under TDC

Før aftalen er helt i hus, skal den dog først godkendes af EU Kommissionen.

Parterne forventer EU-godkendelse og gennemførelse af handlen i løbet af 2015.

Læs også:

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Telebranchens opråb: Giv os længere bindingsperioder og drop gratis WiFi

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Her er krisen i den danske telebranche: Derfor vil den ramme dig

I Danmark er det breaking news, når to store teleselskaber som Telia og Telenor fusionerer.

Så højt kan kun de færreste udenlandske medier svinge sig op, men alligevel har historien fået prominente pladser i store internationale aviser som Financial Times, Bloomberg og Reuters.

Blandt andre Reuters skriver, at fusionen fortrinsvis er et udslag af et ønske om reduktion af omkostninger og øget profitabilitet på det danske telemarked, som er præget af svag økonomisk vækst.

“Dette er positivt for begge operatører. Danmark er et hårdt marked, og nu vil de blive en storspiller, der vil nå en kritisk volumen,” udtaler direktør Inge Heydorn fra kapitalfonden Sentat Asset Management i Sverige til Reuters.

Nyhedsbureaet beskriver også, at både Telenor og TeliaSoneras aktier steg med henholdsvis 2,3 procent og 1,5 procent, efter nyheden om fusionen blev publiceret.

Kikset fusion vendt igen
Financial Times indleder sin beretning om fusionen med, at svenske og norske teledirektører sjældent kan blive enige om at noget som helst.

Ellers bliver topdirektører hos den norske telekoncern Telenor citeret fra pressemeddelelser, hvor de blandt andet udtrykker behovet for en konsolidering på det danske marked.

Hos den globale finansavis bliver en kikset fusion mellem Telia og Telenor i slutningen af 1990′erne også lige vendt som et studie i, hvordan to statsmonopoler med indgroede kulturer kan fejle.

Computerworld har tidligere skrevet om den kiksede fusion mellem de to nordiske telegiganter, ligesom vi løbende har bragt nyheder om tidligere fusionshistorier mellem Telenor, TeliaSonera og TDC. 

I andre internationale medier som Bloomberg er fusionen omtalt i generelle vendinger, hvor 3,5 million mobilkunder, 40 procent af det danske mobilmarked og en endelige godkendelse fra EU omkring fusionen går igen flere steder.

Læs også:
Stor-fusion: Telia & Telenor kan blive en bombe under TDC

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

I Danmark er det breaking news, når to store teleselskaber som Telia og Telenor fusionerer.

Så højt kan kun de færreste udenlandske medier svinge sig op, men alligevel har historien fået prominente pladser i store internationale aviser som Financial Times, Bloomberg og Reuters.

Blandt andre Reuters skriver, at fusionen fortrinsvis er et udslag af et ønske om reduktion af omkostninger og øget profitabilitet på det danske telemarked, som er præget af svag økonomisk vækst.

“Dette er positivt for begge operatører. Danmark er et hårdt marked, og nu vil de blive en storspiller, der vil nå en kritisk volumen,” udtaler direktør Inge Heydorn fra kapitalfonden Sentat Asset Management i Sverige til Reuters.

Nyhedsbureaet beskriver også, at både Telenor og TeliaSoneras aktier steg med henholdsvis 2,3 procent og 1,5 procent, efter nyheden om fusionen blev publiceret.

Kikset fusion vendt igen
Financial Times indleder sin beretning om fusionen med, at svenske og norske teledirektører sjældent kan blive enige om at noget som helst.

Ellers bliver topdirektører hos den norske telekoncern Telenor citeret fra pressemeddelelser, hvor de blandt andet udtrykker behovet for en konsolidering på det danske marked.

Hos den globale finansavis bliver en kikset fusion mellem Telia og Telenor i slutningen af 1990′erne også lige vendt som et studie i, hvordan to statsmonopoler med indgroede kulturer kan fejle.

Computerworld har tidligere skrevet om den kiksede fusion mellem de to nordiske telegiganter, ligesom vi løbende har bragt nyheder om tidligere fusionshistorier mellem Telenor, TeliaSonera og TDC. 

I andre internationale medier som Bloomberg er fusionen omtalt i generelle vendinger, hvor 3,5 million mobilkunder, 40 procent af det danske mobilmarked og en endelige godkendelse fra EU omkring fusionen går igen flere steder.

Læs også:
Stor-fusion: Telia & Telenor kan blive en bombe under TDC

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Apple har indgået aftale med den amerikanske distributør Ingram Micro, som nu skal stå for at distribuere iPhones til Danmark.

Aftalen er en streg i regningen for Ingram Micros konkurrent Tech Data, som i forvejen har Apples tablets og bærbare computere på hylderne.

Tech Data havde ellers sat næsen op efter at komme ind i den danske iPhone-varme.

Frem til juli i år stod Tech Data for at teste Apples nye distributions-setup, men efter en udbudsrunde valgte Apple altså i sidste ende alene at satse på konkurrenten.

Testperiode
“Apple har kørt en testperiode for at se, om de skulle have iPhone-distribution i Danmark. Det har de så fundet ud af, giver mening rent forretningsmæssigt, og de har så valgt at køre videre med Ingram Micro alene,” fortæller Jacob Nissen, der er Tech Datas nordiske chef for forretningsudvikling indenfor mobil-markedet.

Han ønsker ikke at oplyse, hvor stor en omsætning Tech Data i Danmark nu går glip af, men en vurdering i branchen lyder på, at Ingram Micro i Danmark vil få et salg på et trecifret millionbeløb.

Apples aftale med Ingram Micro trådte i kraft i august i år, og den betyder, at Apple har taget endnu et skridt i retning af en mere åben tilgang til erhvervsmarkedet.

Det kan du læse mere om her.

Når det gælder salg af mobiltelefoner har Apples salgsstrategi hidtil været fokuseret på en kombination af direkte salg til forbrugerne og salg gennem store teleoperatører, som har stået for hovedparten af iPhone-salget. Det samarbejde fortsætter som hidtil.

Derudover har Apple aftaler med en række udvalgte it-forhandlere, som eksempelvis Atea, Comm2ig og rene Apple-butikker som Humac.

Læs også:

Apples erhvervs-planer tager form: Sådan skal du kapres som kunde

Ingram Micro tilbage i Danmark

Apple har indgået aftale med den amerikanske distributør Ingram Micro, som nu skal stå for at distribuere iPhones til Danmark.

Aftalen er en streg i regningen for Ingram Micros konkurrent Tech Data, som i forvejen har Apples tablets og bærbare computere på hylderne.

Tech Data havde ellers sat næsen op efter at komme ind i den danske iPhone-varme.

Frem til juli i år stod Tech Data for at teste Apples nye distributions-setup, men efter en udbudsrunde valgte Apple altså i sidste ende alene at satse på konkurrenten.

Testperiode
“Apple har kørt en testperiode for at se, om de skulle have iPhone-distribution i Danmark. Det har de så fundet ud af, giver mening rent forretningsmæssigt, og de har så valgt at køre videre med Ingram Micro alene,” fortæller Jacob Nissen, der er Tech Datas nordiske chef for forretningsudvikling indenfor mobil-markedet.

Han ønsker ikke at oplyse, hvor stor en omsætning Tech Data i Danmark nu går glip af, men en vurdering i branchen lyder på, at Ingram Micro i Danmark vil få et salg på et trecifret millionbeløb.

Apples aftale med Ingram Micro trådte i kraft i august i år, og den betyder, at Apple har taget endnu et skridt i retning af en mere åben tilgang til erhvervsmarkedet.

Det kan du læse mere om her.

Når det gælder salg af mobiltelefoner har Apples salgsstrategi hidtil været fokuseret på en kombination af direkte salg til forbrugerne og salg gennem store teleoperatører, som har stået for hovedparten af iPhone-salget. Det samarbejde fortsætter som hidtil.

Derudover har Apple aftaler med en række udvalgte it-forhandlere, som eksempelvis Atea, Comm2ig og rene Apple-butikker som Humac.

Læs også:

Apples erhvervs-planer tager form: Sådan skal du kapres som kunde

Ingram Micro tilbage i Danmark

ComputerViews: Onsdag den 3. december 2014 er allerede blevet en historisk dag på det danske telemarked med udmeldingen om, at Telia og Telenor smelter sammen til ét dansk selskab.

Det er dog først, når fusionen træder i kraft, og den nye telegigant reelt er født, at vi for alvor vil få at vide, hvordan det ændrer det danske telemarked.

For det vil fusionen komme til at gøre – og det bliver først og fremmest TDC, der kommer til at skulle forholde sig til den nye virkelighed. 

For TDC vil ikke længere være den eneste store dreng i klassen, mens Telia, Telenor og 3 er udfordrerne i skolegården.

Det nye selskab – Telia & Telenor – får nemlig en størrelse, der nødvendigvis må betyde en ny magtbalance på telemarkedet.

TDC vil stadig være størst, men Telia & Telenor vil også være en rigtig markant spiller. Og det nye selskab vil lugte blod og jagte kunder i en grad, vi hidtil ikke har oplevet på det danske telemarked.

Her er de to nye hovedkonkurrenter
Telenor og Telias nye selskab vil få en fælles kundebase på cirka 3,5 millioner kunder, og selskaberne vil sammen have en markedsandel på 40 procent af mobilmarkedet og en omsætning på mere end 9 milliarder danske kroner.

TDC’s omsætning i det seneste årsregnskab lød på 20,6 milliarder kroner.

Dermed ligger det klart, at TDC skam beholder tronen på trods af fusionen hos Telia og Telenor – endnu i hvert fald.

TDC er over de seneste 10-15 år er skrumpet på en række parametre for at kunne blive en mere slank og agil spiller, der sikrer gode afkast til investorerne.

Nu er situationen således den, at TDC skal forholde sig til, at hovedkonkurrenten, Telia & Telenor, også har en markant volumen og dermed har stordriftsfordele og kan tilbyde mange typer af tele-produkter, hvor der bundles på kryds og tværs og tænkes i familiepakker og store erhvervsløsninger.

Norge og Sverige på jagt i Danmark
Men den egentlige bombe under TDC er ikke at finde i Danmark – men derimod i Norge og Sverige, hvor Telenor- og TeliaSonera-koncernerne har hovedsæde.

I vores nabolande er der således to kæmpe telekoncerner, der nu pludslig har én fælles mission: At vokse, vokse og vokse i Danmark (her tænkes ikke nødvendigvis på antal kunder, men mere på antal kroner, der tjenes per kunde).

Og det vil de være godt rustet til, når først sammenlægningen af de to selskaber er realiseret, og man har opnået de ventede synergieffekter: 800 millioner kroner om året med fuld effekt fra 2019.

TDC vil formentlig senere i dag melde ud, at telefusionen er en god nyhed for det danske telemarked, fordi der nu bliver skabt noget stabilitet, og der i det hele taget kommer lidt mere ro på priskonkurrencen, der til tider har truet med at banke bunden ud af markedet.

Det er sandt –  og det er også grunden til, at TDC-aktien stiger her i kølvandet på fusions-nyheden.

Men TDC ved samtidig også godt, at selskabet nu får en ny konkurrent med langt større muskler at forholde sig til.

TDC skal nu i gang med at lægge en strategi for, hvordan man forsvarer sig mod den nye, store dreng i klassen.

Det vil ske uden panik i stemmen og med udmeldninger som “en god dag for det danske telemarked.”

Men mon ikke at der trods alt – bag persiennerne hos TDC – vil være lidt svedige håndflader hos topchef Carsten Dilling?  

Hvad med 3?
Teleselskabet 3 skal naturligvis heller ikke overses på en dag som denne. I perioden 2003 til 2009 tabte 3 mere end 4,2 milliarder kroner i Danmark, men selvom 3 i mange år havde det svært i Danmark, er selskabet i dag rigtig godt kørende.

Sidste år lød resultatet efter skat eksempelvis på 337 millioner kroner, i 2012 var det et overskud på 280 millioner, og i 2011 på 923 millioner kroner.

Og faktisk luftede 3′s direktør Morten Christiansen tidligere i år over for Computerworld idéen om, at det måske kunne blive 3, der endte med at købe enten Telia eller Telenor.

“Den officielle holdning, koncernen har, er, at vi køber op. Vi er ikke til salg. Vi vil gerne købe,” lød det fra 3-direktøren.

Sådan blev resultatet altså ikke, men selvom det endte med at blive Telia og Telenor, der slog sig sammen i Danmark, er 3 i dag så sund en forretning, at selskabet umiddelbart ikke får svært ved at fastholde og udbygge positionen som alternativet til de store teleselskaber i Danmark.

En mindre kage – men ikke mindre sult
Den pressede situation på det danske telemarked blev for nylig dokumenteret i en rapport fra Erhvervsstyrelsen:

Tager man telebranchens samlede omsætning fra fastnettelefoni, mobiltelefoni, mobilt bredbånd, internet, kabel-tv, udlejning af infrastruktur og de øvrige aktiviteter, så var den i 2011 på 39,5 milliarder kroner.

I 2013 var omsætningen faldet til 34,8 milliarder kroner, og alene fra 2012 til 2013 var der tale om et fald i den samlede omsætning på 6,7 procent.

Kagen er med andre ord blevet mindre – men sulten hos gæsterne omkring bordet er kun vokset med dagens store nyhed om, at Telia og Telenor går sammen.

God appetit.

Læs også:

Telia og Telenor smelter sammen til ét selskab i Danmark

ComputerViews: Onsdag den 3. december 2014 er allerede blevet en historisk dag på det danske telemarked med udmeldingen om, at Telia og Telenor smelter sammen til ét dansk selskab.

Det er dog først, når fusionen træder i kraft, og den nye telegigant reelt er født, at vi for alvor vil få at vide, hvordan det ændrer det danske telemarked.

For det vil fusionen komme til at gøre – og det bliver først og fremmest TDC, der kommer til at skulle forholde sig til den nye virkelighed. 

For TDC vil ikke længere være den eneste store dreng i klassen, mens Telia, Telenor og 3 er udfordrerne i skolegården.

Det nye selskab – Telia & Telenor – får nemlig en størrelse, der nødvendigvis må betyde en ny magtbalance på telemarkedet.

TDC vil stadig være størst, men Telia & Telenor vil også være en rigtig markant spiller. Og det nye selskab vil lugte blod og jagte kunder i en grad, vi hidtil ikke har oplevet på det danske telemarked.

Her er de to nye hovedkonkurrenter
Telenor og Telias nye selskab vil få en fælles kundebase på cirka 3,5 millioner kunder, og selskaberne vil sammen have en markedsandel på 40 procent af mobilmarkedet og en omsætning på mere end 9 milliarder danske kroner.

TDC’s omsætning i det seneste årsregnskab lød på 20,6 milliarder kroner.

Dermed ligger det klart, at TDC skam beholder tronen på trods af fusionen hos Telia og Telenor – endnu i hvert fald.

TDC er over de seneste 10-15 år er skrumpet på en række parametre for at kunne blive en mere slank og agil spiller, der sikrer gode afkast til investorerne.

Nu er situationen således den, at TDC skal forholde sig til, at hovedkonkurrenten, Telia & Telenor, også har en markant volumen og dermed har stordriftsfordele og kan tilbyde mange typer af tele-produkter, hvor der bundles på kryds og tværs og tænkes i familiepakker og store erhvervsløsninger.

Norge og Sverige på jagt i Danmark
Men den egentlige bombe under TDC er ikke at finde i Danmark – men derimod i Norge og Sverige, hvor Telenor- og TeliaSonera-koncernerne har hovedsæde.

I vores nabolande er der således to kæmpe telekoncerner, der nu pludslig har én fælles mission: At vokse, vokse og vokse i Danmark (her tænkes ikke nødvendigvis på antal kunder, men mere på antal kroner, der tjenes per kunde).

Og det vil de være godt rustet til, når først sammenlægningen af de to selskaber er realiseret, og man har opnået de ventede synergieffekter: 800 millioner kroner om året med fuld effekt fra 2019.

TDC vil formentlig senere i dag melde ud, at telefusionen er en god nyhed for det danske telemarked, fordi der nu bliver skabt noget stabilitet, og der i det hele taget kommer lidt mere ro på priskonkurrencen, der til tider har truet med at banke bunden ud af markedet.

Det er sandt –  og det er også grunden til, at TDC-aktien stiger her i kølvandet på fusions-nyheden.

Men TDC ved samtidig også godt, at selskabet nu får en ny konkurrent med langt større muskler at forholde sig til.

TDC skal nu i gang med at lægge en strategi for, hvordan man forsvarer sig mod den nye, store dreng i klassen.

Det vil ske uden panik i stemmen og med udmeldninger som “en god dag for det danske telemarked.”

Men mon ikke at der trods alt – bag persiennerne hos TDC – vil være lidt svedige håndflader hos topchef Carsten Dilling?  

Hvad med 3?
Teleselskabet 3 skal naturligvis heller ikke overses på en dag som denne. I perioden 2003 til 2009 tabte 3 mere end 4,2 milliarder kroner i Danmark, men selvom 3 i mange år havde det svært i Danmark, er selskabet i dag rigtig godt kørende.

Sidste år lød resultatet efter skat eksempelvis på 337 millioner kroner, i 2012 var det et overskud på 280 millioner, og i 2011 på 923 millioner kroner.

Og faktisk luftede 3′s direktør Morten Christiansen tidligere i år over for Computerworld idéen om, at det måske kunne blive 3, der endte med at købe enten Telia eller Telenor.

“Den officielle holdning, koncernen har, er, at vi køber op. Vi er ikke til salg. Vi vil gerne købe,” lød det fra 3-direktøren.

Sådan blev resultatet altså ikke, men selvom det endte med at blive Telia og Telenor, der slog sig sammen i Danmark, er 3 i dag så sund en forretning, at selskabet umiddelbart ikke får svært ved at fastholde og udbygge positionen som alternativet til de store teleselskaber i Danmark.

En mindre kage – men ikke mindre sult
Den pressede situation på det danske telemarked blev for nylig dokumenteret i en rapport fra Erhvervsstyrelsen:

Tager man telebranchens samlede omsætning fra fastnettelefoni, mobiltelefoni, mobilt bredbånd, internet, kabel-tv, udlejning af infrastruktur og de øvrige aktiviteter, så var den i 2011 på 39,5 milliarder kroner.

I 2013 var omsætningen faldet til 34,8 milliarder kroner, og alene fra 2012 til 2013 var der tale om et fald i den samlede omsætning på 6,7 procent.

Kagen er med andre ord blevet mindre – men sulten hos gæsterne omkring bordet er kun vokset med dagens store nyhed om, at Telia og Telenor går sammen.

God appetit.

Læs også:

Telia og Telenor smelter sammen til ét selskab i Danmark

Først var de ude med trusler om, at børn kan risikere at dø i eksempelvis gidseltagninger, hvis lovens lange arm ikke har adgang til data på krypterede smartphones.

Nu griber det amerikanske føderale politi, FBI, til en lov fra 1789 for at få smartphone-selskaber som Apple og Google til at give adgang til brugernes krypterede filer på henholdsvis iPhone- og Android-enheder.

Skåret helt ind til benet giver den noget bredt formulerede ‘All Writs Act’ en dommer retten til at udstede stævninger eller påbud for at få nogen til at gøre noget. 

I to tilfælde har politiets offentlige anklager i hvert fald benyttet ‘All Writs Act’, som i 1789 blev en del af den amerikanske lovgivning, efter den blev underskrevet af ingen ringere end USA’s første præsident George Washington.

Det skriver The Register.

Åbn, Apple
I New York lykkedes det de offentlige anklager med den gamle ‘All Writs Act’-lovgivning i hånden at overbevise en dommer i en kreditkortsvindel-sag i det smarte ved at kunne komme ind i en låst telefon.

Dommeren beordrede herefter telefonfabrikanten til at ‘yde rimelig teknisk assistance’ for at få fat i data på telefonen.

I en anden sag i delstaten North Carolina nævnte FBI med ‘All Writs Act’ i ryggen specifikt, at fabrikanten Apple skulle hjælpe med at låse en iPhone 5S op. Apple skulle med andre ord være med til at trække data ud fra den password-beskyttede telefon uden at ødelægge bevismateriale i telefonen.

Begge sager ligger tilbage i oktober, altså før det amerikanske justitsministerium var ude og bakke FBI-udtalelserne op omkring, at kryptering kunne koste børn livet.

I en californisk sag fik lovens lange arm til gengæld en tommel nedad, da den ikke fik Apples hjælp til at åbne en iPhone. 

Ikke fasttømret praksis
Både Apple og Google har flere gange sagt, at selvom de gerne vil hjælpe ordensmagten, så ligger ingen af selskaberne inde med dekrypteringsnøgler til brugernes data.

En juridisk rådgiver fra den amerikanske it-forbrugerorganisation EFF siger til The Register, at brugen af den gamle lov for at give politiet bagdøre eller ligefrem hoveddøre til folks mobiler langtfra er en afgjort juridisk problemstilling.

Samtidig lyder det fra forbrugerorganisationen, at den vil kigge grundigt på ethvert forsøg på at bruge den gamle lovgivning til at lirke adgangen til folks krypterede smartphones op.

Andre kilder herunder juraprofessorer har i andre medier ytret bekymringer om brugen af den gamle lovgivning. Ikke mindst da den ud fra en fortolkning kan påtvinge producenter af alskens elektronik til at ødelægge deres produkter for at give politiet lov til at snuse rundt i resterne. 

Læs også:
Myndighed: Derfor kan ny iPhone-kryptering koste børn livet

Spion-fiasko: Én it-mand kendte alle hemmeligheder i verden

Først var de ude med trusler om, at børn kan risikere at dø i eksempelvis gidseltagninger, hvis lovens lange arm ikke har adgang til data på krypterede smartphones.

Nu griber det amerikanske føderale politi, FBI, til en lov fra 1789 for at få smartphone-selskaber som Apple og Google til at give adgang til brugernes krypterede filer på henholdsvis iPhone- og Android-enheder.

Skåret helt ind til benet giver den noget bredt formulerede ‘All Writs Act’ en dommer retten til at udstede stævninger eller påbud for at få nogen til at gøre noget. 

I to tilfælde har politiets offentlige anklager i hvert fald benyttet ‘All Writs Act’, som i 1789 blev en del af den amerikanske lovgivning, efter den blev underskrevet af ingen ringere end USA’s første præsident George Washington.

Det skriver The Register.

Åbn, Apple
I New York lykkedes det de offentlige anklager med den gamle ‘All Writs Act’-lovgivning i hånden at overbevise en dommer i en kreditkortsvindel-sag i det smarte ved at kunne komme ind i en låst telefon.

Dommeren beordrede herefter telefonfabrikanten til at ‘yde rimelig teknisk assistance’ for at få fat i data på telefonen.

I en anden sag i delstaten North Carolina nævnte FBI med ‘All Writs Act’ i ryggen specifikt, at fabrikanten Apple skulle hjælpe med at låse en iPhone 5S op. Apple skulle med andre ord være med til at trække data ud fra den password-beskyttede telefon uden at ødelægge bevismateriale i telefonen.

Begge sager ligger tilbage i oktober, altså før det amerikanske justitsministerium var ude og bakke FBI-udtalelserne op omkring, at kryptering kunne koste børn livet.

I en californisk sag fik lovens lange arm til gengæld en tommel nedad, da den ikke fik Apples hjælp til at åbne en iPhone. 

Ikke fasttømret praksis
Både Apple og Google har flere gange sagt, at selvom de gerne vil hjælpe ordensmagten, så ligger ingen af selskaberne inde med dekrypteringsnøgler til brugernes data.

En juridisk rådgiver fra den amerikanske it-forbrugerorganisation EFF siger til The Register, at brugen af den gamle lov for at give politiet bagdøre eller ligefrem hoveddøre til folks mobiler langtfra er en afgjort juridisk problemstilling.

Samtidig lyder det fra forbrugerorganisationen, at den vil kigge grundigt på ethvert forsøg på at bruge den gamle lovgivning til at lirke adgangen til folks krypterede smartphones op.

Andre kilder herunder juraprofessorer har i andre medier ytret bekymringer om brugen af den gamle lovgivning. Ikke mindst da den ud fra en fortolkning kan påtvinge producenter af alskens elektronik til at ødelægge deres produkter for at give politiet lov til at snuse rundt i resterne. 

Læs også:
Myndighed: Derfor kan ny iPhone-kryptering koste børn livet

Spion-fiasko: Én it-mand kendte alle hemmeligheder i verden

Læs også:

Stor-fusion mellem Telia og Telenor kan blive en bombe under TDC.

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Telebranchens opråb: Giv os længere bindingsperioder og drop gratis WiFi

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Her er krisen i den danske telebranche: Derfor vil den ramme dig

Så kom den – fusionen på det danske telemarked, som alle har ventet på: 

Telenor og Telia slår de to danske virksomheder sammen i ét fællesejet selskab, hvor hver part ejer 50 procent.

“Det er et naturligt og nødvendigt skridt at etablere et fælles selskab sammen med Telenor, hvor vi bygger videre på vores eksisterende netværkssamarbejde,” udtaler Robert Andersen, Executive Vice President og chef for region Europa i TeliaSonera.

I en pressemeddelelse skriver selskaberne, at Telenor og TeliaSoneras nye selskab vil få en fælles kundebase på cirka 3,5 millioner kunder.

Selskaberne har tilsammen en markedsandel på 40 procent af mobilmarkedet og en omsætning på mere end 9 milliarder danske kroner.

Medarbejderne i Telia og Telenor er blevet orienteret om fusionen klokken 8 her onsdag morgen, erfarer Computerworld. 

Læs også: Stor-fusion mellem Telia og Telenor kan blive en bombe under TDC.

Noget skulle ske
Det har længe ligget i kortene, at ét af de fire store danske teleselskaber, TDC, Telia, Telenor og 3, måtte lade sig opsluge af et andet på grund af den pressede situation på markedet.

I den forbindelse har særligt Telenor været nævnt flere gange, ligesom mange har spået, at det allerede eksisterende netværkssamarbejde mellem Telia og Telenor, der har stået på siden 2012, ville kunne bane vejen for en reel fusion.

“Konkurrencen i Danmark er intens, og vi ser et fortsat pres på omsætning og indtjening, så en konsolidering var den eneste løsning. Ved at slå Telenors og TeliaSoneras aktiver og kundebaser i Danmark sammen skaber vi en robust operatør, der kan tilbyde kunderne fremragende mobilnet med en god brugeroplevelse,” udtaler Kjell-Morten Johnsen, Executive Vice President og chef for Telenor Region Europa.

Selskaberne oplyser, at sammenlægningen af de to selskaber forventes at skabe synergieffekter for mere end 800 millioner kroner om året med fuld effekt fra 2019.

“De største synergieffekter forventes inden for distribution, salg og marketing, kundeservice, administration samt netværk og it. Integrationsomkostningerne forventes at beløbe sig til 0,8 milliarder kroner i perioden 2015-2017,” skriver de blandt andet.

Hvad skal det nye selskab hedde?
Den pressede situation på det danske telemarked blev for nylig dokumenteret i en rapport fra Erhvervsstyrelsen:

Tager man telebranchens samlede omsætning fra fastnettelefoni, mobiltelefoni, mobilt bredbånd, internet, kabel-tv, udlejning af infrastruktur og de øvrige aktiviteter, så var den i 2011 på 39,5 milliarder kroner.

I 2013 var omsætningen faldet til 34,8 milliarder kroner, og alene fra 2012 til 2013 var der tale om et fald i den samlede omsætning på 6,7 procent.

Telenor og TeliaSonera oplyser, at de to selskaber er enige om om alle centrale betingelser i aftalen.

“Aftalen kræver godkendelse af EU Kommissionen. Parterne forventer EU-godkendelse og gennemførelse af handlen i løbet af 2015. Selskaberne vil fortsætte med at være uafhængige og vil operere selvstændigt frem til gennemførelsen af aftalen.”

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvad det nye, fælles selskab kommer til at hedde.

Til gengæld ligger det klart, at det nye selskab søger en ny topchef:

“Rekrutteringsprocessen for at finde en adm. direktør for det nye selskab starter snarest, og det forventes, at en ny direktør vil være på plads i god tid før gennemførelsen af handlen.”

Læs også:

Stor-fusion mellem Telia og Telenor kan blive en bombe under TDC.

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Telebranchens opråb: Giv os længere bindingsperioder og drop gratis WiFi

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Her er krisen i den danske telebranche: Derfor vil den ramme dig